Hun var klædt i mørkere klæder, sort og mørkeblåt, men kappen, som var svunget over hendes skuldre, var mørkebrun. Månen hang lavt over skoven, og dens lys var svagt. Skoven havde et dystert indtryk på folk, som begav sig ud i den nu. Og den ødelagte og nedbrændte skov virkede bare endnu mere dyster og trist i det svage lys fra månen. Så, hvad er grunden til, at en enkelt rejsende begiver sig ud i så dystert en skov om natten?
Nadia havde gjort det, fordi hun havde haft lyst til det. Hun ville ud og se skoven om natten i månens svage lys. Hendes øjne havde også vænnet sig til mørket, så hun havde ikke så mange problemer med at se, hvor hun enlig gik henne. Grene blev svagt knust under hendes støvler, mens hun gik. Hun havde intet mål. Hun gik bare.
Krystallandet
