Krystallandet
Witch Bitch 03.04.2011 11:11
Det kunne godt være, at Jath var heldig. Hun var endnu ikke blevet slået ihjel, og de gange hun havde været tæt på var hun alligevel sluppet rimeligt billigt. Men lige nu følte hun sig bare ikke særligt heldig. Det lange, åbne sår der bevægede sig fra omme ved venstre skulder, skråt ned over siden og endte lige over hoften foran, var forfærdeligt smertefuldt og gjorde det ikke særligt nemt at komme omkring. Hun havde hårdt brug for hjælp, og alligevel var hun mirakuløst ankommet til Medanien. Det store byskilt udenfor var det eneste der afslørede for hende hvor hun befandt sig.Det var rimeligt sent, og der var ikke noget umiddelbart liv i gaderne. Hun var ikke typen der bare bankede på en hvilken som helst dør og håbede på at hjælpen befandt sig på den anden side. I stedet fandt hun frem til et værtshus hvor det alligevel virkede som om at der var en hel del liv. Da hun trådte indenfor var såret skjult af hendes kappe, men smerten i hendes ansigtsudtryk, og armen der klamrede sig om hende, var tydeligt afslørende. Måske ville hun blive smidt ud herfra på grund af sin tilstand, men hun var nødt til at finde et sted at sidde ned, et sted at slappe af. Hvis hun var rigtigt heldig havde de en seng og noget mad.
Hun stod lidt og så sig omkring før hun fandt et halvtomt bord hvor hun satte sig ned. Svimmelheden havde nær fået hende til at besvime.
