Mørket er besejret, men Krystallandet står over for en usikker fremtid, ind til den næste tronarving er fundet.
Vil fyrstedømmerne være i stand til at stå sammen, eller vil landet endnu en gang blive kastet ud i kaos?
Cassa kommer sløvt traskende hen af den lange korridor.. han har en badekåbe svøbt omkring sig, har lige været i bad, så han dufter af dejlige urteshampooer...
Han strammer let båndet i livet, lige i den vipsetalje han har fået efter forvandlingen til kvinde.
Cassa går sløvt afsted, gaber en smule, gnider sine øjne... han ser bestemt ikke spor frisk ud.. nej faktisk så ligner han noget katten har slæbt ind
Hun kommer stille gående fra den anden vej.. hun ser godt Cassa, men
bliver i tvivl da Cassa ikke havde så meget talje sidst.. så hun bliver blot
stille ved med at gå, uden et eneste ord.. hendes udtryk virker meget
koldt og hårdt, og dog, meget roligt..
Cassas blik er tungt... han ender med at standse op ved væggen, støtter sig til den..
"Åuhm.." han sætter sig ned på stedet, hovedet lænet op af muren, holder om sig selv... Jeg har det.. forfærdeligt! tænker han
Hun står lidt.. "de ser godt nok anderledes ud.." siger hun helt roligt men
fortrækker ikke en minde.. hun går blot atille hen og sætter sig på knæ
ved ham.. "er der noget galt Mr. Cassa ?" spørg hun og ligger en blid hånd
på hans pande..
"anderledes? nårh.. det.. det er en længere historie.." siger han dæmpet.
".... Men jah, jeg har det ikke så godt... feber tror jeg..." han ser på hende med fjerne, brune, meget dybe øjne
hun ser ham lidt i øjnene og kan nu genkende ham helt - på øjnene..
"bare rolig.. jeg hjælder dem.." siger hun stille hun er gået væk fra blot at
kalde ham Cassa som hun var begyndt på.. "れぎにるまぴ.." hvisker hun
stille men flere gange efter hendanden mens hun endnu stille ser ham i
øjnene og har sin hånd på hans pande.. fra hendes hånd kommer et lille
lys, og Cassa bør begynde at få det meget bedre efter kort tid..
"Uhm.." han svimler en smule.. misser med øjnene.. han kan mærke sin hovedpine mindskes, men feberen er der dog i en stund endnu.
"Hvad...?" han ser lidt sløvt, uforstående på hende,,
Hun siger ikke noget, ikke engang tysser på ham.. hun bliver blot stille ved
med at, nærmest viske "れぎにるまぴ" hun ser ham blot i øjnene og kort er
det som om, noget der minder om det lille lys der kommer fra hendes hånd
er i hendes øjne..
Det begynder at bleve svært at høre hvad hun siger skønt hun bliver ved
med at gentage det samme om og om igen.. hun lukker sine øjne og lyset
beliver endnu skabere og Cassa burte nu får det bedre endnu hurtigere..
han mærker smerten i ryggen forsvinde... i det hele taget forsvinder alle hans smerter.
"Åh.." han ser på sine hænder... han føler sig helt frisk.. fornyet energi
Da hun kan mærke at Cassa har det fint igen, tag hun stille hånden til sig
og at sig til panden.. lyset der kom fra hendes hånd er forsvundet og man
kan se at i forhold til før, så er Cianthe nu træt.. dog åbner hun sine øjne
og ser uden en minde på Cassa.. "hjalp det Mr. Cassa ?" spørg hun stille..
Hun slipper stille sin pande og kommer op på benene, ved hjælp fra
Cassa.. "det var ikke noget Mr. Cassa.." siger hun roligt og bukker meget
let.. som om at det venskab de havde fået sidst hvor at Dianthe faktisk
smilte var væk.. men hun er jo ikke van til at smile, så et sted er det
måske lidt forståligt..
Hun ser stille op på ham.. "de har allerede gjort så meget for mig.." siger
hun stille og samler roligt sine hænder på sin ryg.. "jeg står i stor gæld til dem.."
siger hun roligt, men man kan høre at hun mener det..
Hun står lidt og ser Cassa i øjnene og da et lille smil kommer frem ser
hun stille ned i gulvet.. som hun også gjorde sidst de mødtes og at hun
smilte for første gang.. hun ved nu, at det altså er Cassa..