"Jeg har brug for hjælp!"
Siger hun, mens hun hiver efter vejret.
Sygeplejsken kigger bare underligt på hende, men spørg så.
"med hvad dog?"
"Jeg skal bruge en alt healende eleksir. Det er et spørgsmål om liv og død."
Tårene løber ned af kinderne på hende. Hun er så bange for at hun ikk når det i tide.
"Kan du betale med det samme?"
Spørg hun, da det er en ting de ikk bare giver væk.
"Nej, det kan jeg ikk. Men jeg fik afvide at i skulle sende en regning til Cassa Novas palæ, han betaler det."
Satira ser bedene på kvinden, som ikk ser ud til at ville hjælpe.
"Jeg ber' dig.. Hjælp mig.. Hvad ville du gøre hvis ham du elsker døde fra dig.. Hvordan ville have det hvis du mistede din bedste ven gennem flrer år?"
Ordne ramte hende hårdt.
Kvinder går uden at sige noget og for Satira til at stå helt uden håb tilbage.
Lidt efter kommer hun tilbage.
"Jeg må ellers ikk gøre det, men her er eleksiren. Skynd dig før det er forsent"
Siger hun så og smiler til Satira..
Satira hopper næsten af glæde, knurre eleksiren ind til sig og løber ud af døren, mens hun råber tak flere gange til damen som står og vinker efter hende.

Krystallandet





