En stakkels kvinde var kommet ud af bagdøren, og det var ikke mere end et hurtigt slag, og så en hånd på hendes ansigt, som gjorde at Rakshasa havde alt den adgang hun burde skulle bruge. Hun slæbte forsigtigt kroppen med en, stjal tøjet, og lukkede hende inden, inden at hun selv begyndte at begive sig ind i huset som nu en ny identitet. Masken der bar vidnet om at det nok ikke var den rigtig person, var blevet gemt under tøjet, skulle hun bruge den pludseligt til at ændre skikkelse med trods alt.
Hun bar sig selv med en stolthed der i hvert fald fik til at tyde på at hun vidste hvor hun var på vej hen, selvom hun ingen idé havde. Hun nåede til en lukket dør, og der var ikke så meget andet end at åbne døren og træde indenfor for at se hvor hun var endt. Mest af alt ønskede hun at finde et kontor. Det var altid på et kontor, eller måske et bibliotek, hvor man kunne finde de interessante oplysninger.

The human face is, after all, nothing more nor less than a mask
Krystallandet
