
Beau
Te Connoisseur og handler med euforiserende stoffer
Beau lænede sig henslængt op af disken og placerede sig på kanten i en næsten siddende stilling, og lagde armene overvejende i folder, som han betragtede pigen. Hun kom op at stå, og som hun børstede sig på plads, var det som om lyset der kom fra hende blev skruet ned for. Beau tiltede hovedet lidt undrende, for at finde ud af hvad der mon lå til grund for dette; Var det en amulet, eller kunne hun simpelthen bare lyse?
Det behøver ikke være lige med det samme - sagde hun, og Beau blinkede så han så på hendes fine lille ansigt igen. De dybblå øjne hang ved hende tungt - undersøgende. Hun var anderledes i forhold til de typer der normalt kom til ham - så hvad drev hende til at omgås med typerne fra nedre distrikt -
med Beau? Hun vidste jo ikke noget om ham - hvad han kunne og ville være i stand til. Heldigt for hende, var han en af de bedre i dette miljø.
Andre ville have udnyttet hende, taget hende bid for bid indtil der ikke var andet end knoglerne tilbage. Han gøs ved tanken. Det var faktisk
virkelig godt at hun var endt her hos ham, og ikke stod i undergrunden lige nu.
"Mhm." brummede han, så hun kunne vide at han lyttede. Beau tog den ene hånd ud af sine folder og gned sig lidt i det rødlige skæg. Øjnene var forsat plantet på hende - som skulle han være sikker på at hun ikke bare stak af og tog til undergrunden af sig selv.
Og så, kom endnu en forespørgsel. Hvor mange flere tjenester havde Beau i ærmet at give af? Et tungt pust slap ud af hans næse, og han skævede hen på sine hylder, åndsfraværende. '
Kunne De måske også hjælpe med det'. Til trods for at hun bare var en lille pige, følte han sig ligepludselig udnyttet
hende. Zalaens. Han så på hende igen, og det kunne ses i de mørkeblå øjne, at han ikke kunne modstå hende. Det var umuligt at sige nej til det der kære mumleri.
Og når han nu allivel skulle være hendes
distributør - kunne han lige så godt hente alt hvad hun skulle bruge.
"Så la' gå da." -
"Men, du sætter ikk' dine fødder i undergrunden. Forstået?" Trods den døsige, lidt langsommere tone der spillede ind, var han dybt seriøs - han udtrykkede ingen vrede, eller panderynken - ansigtet var ganske stoisk, men man kunne høre på ham at han mente hvert et ord.
"Det' kun mig der tager derhen - løber du tør for noget, eller ska' bruge andet end det vi allerede har, så fortæller du det til mig." Blikket hvilede på hende, afventende.
Beau Bayron | 24 år | Te-connoisseur og drug dealer | Menneske
"I am human, and I will let you down - I think it's funny that we say that, when things don't seem to go our way."