Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 30.01.2021 19:36
"Hr Abilevés! Sikken en overraskelse at se Dem her, i hovedstaden af alle steder! Kom, kom endelig hen så De kan se mine varer!" 
Det var ingen hemmelighed, at skovhertugen havde utroligt blandede meninger til hovedstadens trænge gader, jah også dens smalle passager, og de meninger kom mest af alt over... rodet i det hele. For de sensetive sanser var det noget af et gedemarked, og selv et stræde så fint og ordentligt som Diamantstræde, kunne forekomme anmasende og irriterende, hvis man tilmed også fangede ham på det forkerte gedeben. 
Men nogle ting var bare ikke til at få fat i, andre steder end heroppe. Og Adrian havde længe ledt efter en kappe til sit ældste barn, da overgivelsen af ansvaret... og egentlig også hele hertugdømmet, ville finde sted i løbet af det her år. En kappe var det mindste de kunne bruge.... kvalitetsstof kunne man selvfølgelig godt opdrive hjemme i Amazonitskovene, men hovedstadens skræddere havde et helt andet greb på det, end man kunne forvente hjemmefra. 

Nu var problemet bare... at beslutte sig for en butik. 
Han følte sig joh næsten udmattet efter at have gået fra sælger til sælger i den her time, og set, følt og betragtet det stof som de solgte, når det med en fejende bevægelse blev rullet ud foran ham. Han havde aldrig været god til at beslutte sig, og mange af dem var så... indsmigrende, at han næsten følte dårlig samvittighed over at gå fra dem, hvis han havde brugt 10 minutter af deres tid. Jah holdt han sig ikke i skindet, ville han jo ende med at købe det hele! Men måske var han faktisk... endt et godt sted nu. 
"Hr Abilevés, nej kom herover. Vi kan tilbyde Dem en meget bedre pris, end den skarnsmand derovre!" og som på slaget blev hans opmærksomhed endnu engang trukket (forvirret) væk, da en ny sælger kom for at genne ham hen til butikken overfor. Åh ved guderne. 

"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 30.01.2021 23:26
Hvor meget end Olora syntes at Dianthos var fantastisk, så var man lidt et særsyn når man var en satyr i storbyen.
Savnede hun roen fra skoven hun var vokset op i? Jo det gjorde hun da ind i mellem men fester og glade dag var så meget lettere at finde i byen hvor der var massere af folk!

Alligevel så var hendes nysgerrighed løbet af med hende da flere folk havde snakket om at skovhertugen var i byen! (Hvor de blev ved med at nævne, ja ham satyren!) Men at Cecils far skulle være i Dianthos var ret underligt!
Efter at have lavet et månelysglimt og efterlandende et duftspor af rosenblade hørte hun selv den rigtige kloppende lyd, hvad i alverden lavede Adrian Diamantstræde? 
"Undskyld Adrian! Har du brug for hjælp?" råbte hun vinkende længere nede af gaden som hun kloppede tættere på, nogen folk mente det var så uhøfligt bare teleportere tæt på, tch altså!
Mange ting kunne hertug Abilevés, men at sige nej til sælgere var tydeligvis ikke en af dem!
Da hun kom hen til dem viftede hun sælgerne på afstand "Så, lad hertugen få luft ellers ender han i ingen burikker, ikke sandt Adrian?" Blinkede hun i hans retning.

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 31.01.2021 11:24
Han kunne ligeså godt være blevet rippet for sine egne ting, end at have skaffet sig nye ting, hvis det havde fortsat den her vej. Det, eller han endte med at købt alle de eksempler standene viste frem, og dermed have sikret sig nok, nyt stof til det næste årti - jah det havde været et kønt syn. Det ville uden tvivl have været et grin værdigt grundlag, derhjemme! Men alligevel var det måske meget godt, at en ganske genkendelig stemme brød hele den her.... seance, han næsten stod i med sælgerne. 
De spidse ører fik hovedet til at glide opad i et lille ryk, og skuende over de fleste af mændenes hoveder (de var heldigvis utroligt lave), var det at Olora's skikkelse kom kloppende. 

Og det fik et næsten lettet smil til at bryde frem på de mørke læber, da Adrian løftede den ene hånd for at vinke hende hen. "Olora! Fantastisk at se dig her" implementeret i det lå det at jah han havde så sandelig brug for hjælp, men det føltes frygteligt... uhøfligt, sådan at sige til de ivrige handelsmænd, og kvinder.
En lavstammet mand prikkede ham næsten som på kommando diskret i brystet, og viste endnu en flot udrullet version af  noget orange stof, med guldbroderi og hele svineriet! Og det var heldigvis også lige dér, at Olora's mere muntre skikkelse fik vinket de nu småmumlende, og måske også lidt småirriterede mænd væk. "Du har så evigt ret - jeres stof er skam ganske vidunderligt" prøvede han at mildne dem lidt med, hvilket fik enkelte til næsten interesseret at stoppe op igen. Mente Adrian ham selv? 
Og lige det, fik også Adrian til hurtigt at komme med en opfølgning, idet at han begyndte at gå længere ned af strædet med sin teleporterende selskab. "Vidunderligt nok til at jeg lige må... overveje det over en kop te" nikkede han bestemt, og tilbød en fornøjet arm til den lavere satyr, idet at han skævede ned til hende. "Min heltinde" smilede han i den lavmælte hvisken, og gav et blink tilbage af øjet. 

"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 31.01.2021 21:21
Adrian var en mand af mange talenter i Olora øjne, så det gjorde det kun sjovere for hende hvor ofte hun følte at hun skulle redde ham ud fra de mærkeligste ting han fik fanget sig i. Så som at blive hevet mellem et hav af skræddere og andre boder. 
Sælgerne var tydeligt ikke helt sikre på hvordan de skulle reagere få den kvindelige satyr der var på fornavn med hertugen og teede sig som at det var det mest normale i verden. Men når man havde kendt hinanden så længe som de havde var det svært at gøre andet!

Hun sendte ham dog et strengt blik, som han begyndte at være give en af sælgerne lidt mere line. I hendes hoved var sælgere som fugle, de struttede omkring for at lokke en til, og ville ikke lade en være i fred hvis man gav dem bare en krumme!
Heldigvis opdagede den gyldenøjede satyr selv hvad der var ved at ske og trak i land. "Te lyder godt" Smilede hun og hviskede lavmeldt "Men vin ville være bedre" mens hun glædeligt tog den tilbuddet arm. "Pjat! Du ville gøre det samme for mig" pjattede hun tilbage, men kunne ikke lade vær med at læne sig ind mod ham med rosa kinder.
Det var ikke første gang han havde kaldt hende det, men hun elskede det lige meget hver gang. Hvorfor var han også så charmerende?

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 31.01.2021 23:18
Hun talte i sandhed Adrian's sprog, da hun med en lavmælt lille hvisken kom med et alternativ til teen. Vin. Det var nok ingen hemmelighed at de fleste satyrer holdt af den søde drik af enten bær eller frugter, og man kunne næsten fornemme hvordan at glæden fik de gyldne øjne til at gløde en anelse kraftigere, da han med en varm latter nikkede - vin kunne de godt sørge for. Nogle gange havde storbyen og menneske byerne en kedelig tendens til at lave en mere... vandet og knap så pirrende version af vinen, end den han selv var vant til hjemmefra. Men alt kunne kompenseres for i godt selskab. Og nogle gange også i mængder, hvis man fandt sig i en kritisk situation, uden det gode selskab. 
"Åh, men kunne jeg virkelig?" smilede han tilbage, den indre energi en anelse summende over at Olora var kommet her af alle steder. Hun formåede virkelig at finde ham, når han havde brug for hende. Han kunne desværre ikke prale af at gøre det samme. 

"Hvis jeg bare havde halvt den sjette sans som du havde, så kunne vi måske tale om at jeg kunne" tilføjede han med et lille grin, og rankede sig kortvarigt for at få føling med hvor de var. Rubinstræde.. tog han ikke meget fejl, var der en bod længere nede. En mand glemte ikke så nemt hvor de vigtige stande var, trods han kunne være nok så forvirret omkring alle de andre.

"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 01.02.2021 23:02
Det var sandt at satyre havde en hang til vin, sandheden var nok de havde en forkærlighed for alkohol og at vin havde et specielt sted i deres hjerter. Livet var mere spændende når man var villig til at give give los på nogle af de hæmninger som menneskerne syntes at leve efter, men det var deres tab.
"Jeg sagde nu at du ville gøre det samme!"  Klukkede kun og gav ham et puf med hofterne, hun havde hjulpet ham flere gange end omvendt, men det var ikke det som det handlede om!

"Til mit forsvar, så taler folk når de ser en høj satyr med lysende øjne." forsvarede hun sig, Adrian var mange ting men subtil var ikke en af dem. "Men du har ret, jeg har et talent for at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt." Klukkede hun, det hjalp selvfølgelig at hun kunne være de fleste steder på et øjeblik.
Der var minsandten en bod der solgte vin efter en meget kort gå tur! "Uh! Jeg tænker noget af den krydrede vin" Lød det med et smil, den plejede at være god.
"Hvad har egentlig trukket dig til byen?" Udover at skræddere prøvede at holde ham i den.

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 02.02.2021 17:59
Jeg sagde nu at du ville gøre det samme! Adrian's øjne glimtede en anelse fornøjet, trods det var ord han ikke svarede på - fordi de vidste begge to at hun havde ret. Og ikke bare i det. 
Fordi med påtaget overraskelse var det at Adrian's mund dermed åbnedes en anelse, idet at hun påpegede hans iøjnefaldende udseende, som særligt i disse tider syntes at vække både sladder og komplimenter hos folk han ikke engang kendte. "De taler simpelthen?" kunne han ikke lade være med at gentage, men nok mere som et retorisk spørgsmål end et reelt et, sagt med en efterfølgende kluklatter. 

Og ikke længe efter, fik Olora øje for hvad Adrian havde prøvet at lede dem hen imod. 
Blikket gled ned imod hende - krydret kunne de godt finde ud af - og Adrian lod den frie af sine hænder glide ned imod bæltet, for at fiske nogle krystaller op til den kære handlende. "En krydret til hånden!" kom det derpå, og vinhandleren fandt med et begejstret smil nogle af de flasker han kunne anbefale frem, imens at de talte videre; Adrian's mørke hoved drejedes tilbage imod den livsmuntre Olora. "Åh, bare... en blanding af ærinder. Jeg leder efter en kappe til ceremonien senere på året..." det var ingen hemmelighed at Adrian efter 40 lange år, endelig så frem til sin pension som rådgiver for hans ældste barn. Og traditionen tro, ville det blive en storslået fest! Han glædede sig ubeskriveligt meget... det ville blive godt, at give de tøjler videre, og mange ville også mene at den mørkhårede satyr så ville få noget velfortjent tid til sig selv og egne interesser, endelig. 
Det krævede dog lidt forberedelse, og for en sjælden gangs skyld, var han i god tid ude. "... og så har jeg også en lille form for 'undskyldning' at levere, til en eller anden.. ehm" brynene blev kort knebet sammen idet at han genkaldte sig navnet. Ikke meget held, han var ikke videre bemærkelsesværdig. ".... en eller anden junker fra Reier familien, som følte sig en anelse truffet af Cecil, til midventerballet. Noget med en krænket, personlig sfære" og man kunne da næsten også høre hvordan at det næppe var noget der vægtede tungt i Adrian's opfattelse, da han var overordentligt sikker på at det ikke havde været uønsket som manden havde fået det til at lyde. Mennesker og deres sarte sjæle. Han havde set hvordan nogle af dem fascineret havde betragtet den krølhårede søn - så en reel undskyldning... se det ville det nok ikke blive. 
Han undskyldte ikke for noget så latterligt, men at tale med dem - dét kunne han godt!

"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 10.02.2021 16:25
Et strålende smil dansede over Oloras læber som Adrian lod som om at det var det mest besynderlige i verden at folk snakkede! "Så sandt! Jeg troede næsten ikke mine egene øre!" klukkede hun med, det havde måske været lidt fjollet at hun havde pointeret det, men sket var sket!

Olora lod sit blik glide over de fremviste flasker, og det dvælede da længere ved den tredje af dem end de andre. Det var trods alt Adrian der skulle have lov at vælge hvilken, meeeen det skadede ikke at hjælpe med at vælge den rigtige vin i ung satyrens øjne. 
"Åh ceremonien?" lød det begejstret, det havde været længe undervejs og hende og Cecil havde væddet om det faktisk ville ske indenfor det næste par år, det havde virket som det var blevet udskudt op til flere gange. For selvom der var ingen tvivl om at Adrian så frem til at give titlen videre, så havde Olora en følelse af at han ikke havde så nemt ved at give slip som han selv mente.
"Åh, klassisk Cecil! Men nogle af Reierne har lidt et ry for at være du ved... kedelige?" det lød forkert, en tænksom mine faldt over hendes ansigt "Hvad er det nu hende damen skiriger op om.. åh! Anstændige!" Man ikke bo i Dianthos uden at have hørt som Hecate "Dragen" Reier, om det var godt eller skidt for Reier familiens ry det måtte nogen der gik mere op i den slags finde ud af, Olora syntes mest bare at historierne om hende var sjove!

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 14.02.2021 16:30
De gyldne øjne funklede en anelse forventningsfuldt, åh jah, ceremonien. Det ville blive slutningen på en æra, og begyndelsen på en ny, hvis man gjorde sig i de dramatiske vendinger og bøjninger. Der var ingen tvivl om at Adrian selv glædede sig... men ligeså meget som han glædede sig, ligeså meget gruede han det skam også, indeni... fordi hvad så nu, nu hvor at han var færdig med det? 
Livet var utrolig langt, og foruden sit arbejde eller sine... og tak guderne for at de ikke var så prominente mere - kampe, så kom der pludselig meget tid til at tænke på en selv. Han havde altid været god til at undskylde sig med sin travlhed. 
I pension... som menneskene så fint kaldte det. Der burde han ikke have ligeså travlt. 

Den tid, den sorg - så meget bekymrede skovhertugen sig slet ikke om fremtiden, da han med et leende smil i stedet kunne nyde nutiden. Fordi lige nu, var det hele ganske godt. 

Med Olora ved siden af sig, og en fin fremvisning af vin foran sig, var det at Adrian's vurderende øjne først gled over vinflaskerne, og derefter Olora. En lille kop blev rakt frem til hver af dem, som en form for smagsprøve. "Kedelige?" kunne han ikke lade være med at gentage, en snert af latter i det underliggende toneleje, og han nikkede, imens at den første kop forsvandt ned i satyrens svælg. Oh, den var god.. 
Men kommentaren om den skrigende dame var bedre, og Adrian kunne den her gang, ikke holde latteren bagved høfligheden. "Åh, du mener Hecate!" dem der ikke kendte Hecate, var joh næsten velsignet. 
Hun var en skræmmende dame, han kunne ikke lade være med at... hun var bare så vred. Og det med meget heftighed i sig, imens. "Så uanstændige snøbler skal man lede længe efter!" i en noget dybere men dog ganske ligeværdig imitation af et citat han - et eller andet sted - havde hørt fra hende, blev de lyse øjne knebet kritisk sammen, og han greb det nye glas med den anden smagsprøve, til en skål. 

"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 19.02.2021 15:05
Selvom Adrian ofte snakkede om hvor meget han så frem til at kunne lægge titlen som skovhertug på hylden, så var Olora ikke et sekund i tvivl om at han ville begrave sig et eller andet projekt så snart at han kom til at kede sig, eller syntes der blev for lidt at lave. Ikke at der var noget i vejen med det, men hun håbede lidt at hun kunne være med til noget af det, det kunne være sjovt! Især hvis noget af det han satte sig for var at feste mere!

Til den unge satyrs forsvar, så var anstændig ikke det ord der var blevet brugt mest i hendes liv, men heldigvis havde hun noget  fremragende vin at smage på indtil hun kom i tanke om det. Mmmh morgen vin var noget af det bedste! 
"Ja præcis hende!" klukkede hun og som skovhertugen lavede en overraskende god imitation af hende skiftede det til en mere gryntende latter. Den var på igen måde en latter passende til en ung frøken, og til Oloras overraskelse så var vinhandleren overraskede bleg om næbet. "AHEM!" lød det med en meget velkendt stemme bag de to satyre. "Magen til uanstændighed skal man lede længe efter! Vin så tidligt på dagen! Og ikke nok med det så også spot og hån mod det anstændige borgerskab!?!" Lød det mere og mere skingert, dragen havde sneget sig op på dem!
Olora sank en klump, og skævede kort om til Hecate bag hende, for hun hviskede lavmeldt "Skal jeg få os væk?"

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 21.02.2021 23:58
Ved lyden af den gryntende latter, kunne Adrian's smalle øjne ikke andet end at lukkes i det tilhørende grin det bragte med sig, og en varm fornemmelse boblede kortvarigt op, ved den milde følelse af glæde det bragte med sig. Det var ikke så lang tid siden, men det var lang nok tid siden. Og latter var altid så godt at høre.
Han kunne dog mærke hvordan at grinet kortvarigt stivnede sammen med hans skuldre, da en skinger, vred og ikke mindst højlydt stemme skar sig igennem de leende ord, og dragens kommanderende toneleje afbrød både dem og deres lille... indkøbstur. Adrian skævede bagud, men 'turde' ikke vende sig omkring, da han mødte Olora's overraskede blik, og en enkelt tommelfinger pegede bagud, og over skulderen. "Er det hende?" mimede han, og ved bekræftelsen, kunne han ikke lade være med at være så tæt på at himle opgivende med øjnene. 
Indtil Olora mindede ham om sine praktiske evner, og Adrian's gyldne øjne næsten lettet lyste op. Åh jah, hun skulle få dem væk. Men først...

Den ene store hånd greb hurtigt den ene flaske de havde smagt på, imens den anden smækkede nogle krystaller på bordet - ikke helt talt op, men i hvert fald nok til at dække for vinen. Og nok lidt mere, det var nu engang ikke så vigtigt. Han nægtede at tage herfra, uden deres lille ærinde. "Jah!" kom det i selvsamme bevægelse fra ham, og hånden sneg sig hen til den yngre satyrs, så hun kunne få dem sikkert, hurtigt og ikke mindst effektivt ud af skudzonen hos den vrede, vrede dame! 
Hvis nogle spurgte, var Adrian selvfølgelig ikke bange for hende. Men han kunne ikke undgå at føle sig umærkeligt meget mere lettet, da de endelig kom udenfor skældsordenes skudzone.


"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 24.02.2021 15:00
Det utroligt nemt at bare grine over tanken om en vred gammel dame, der råbte og skreg af folk der ikke levede som hun mente man skulle, men det var noget andet når hun stod og råbte bag en! Olora vidste godt at Hecate bare var en dame, men hun havde ikke lyst til at blive skældt ud på åben gade mere end højest nødvendigt! 
Så at Adrian nåede næsten ikke mere end at starte med at sige noget der lød som et ja, inden den yngre satyr havde grebet hans hånd, og efterlod den ældre dame med lyden af et vindpust og duften af rosenblade.

For de to satyre derimod var den pludselige damp altoverskyggende, alle de tanker om anstændighed og uanstændighed havde fået Oloras tanker til at falde på Dianthos badehus, hvor de nu var endt. For at være mere præcis var de endt i den finere del med de opvarmede bade som ikke lod til at have nogle gæster lige nu. "Erhh, det var lige det først sted der faldt mig ind" lod det en smule forlegent, som hendes kinder blussede, tydeligvis fra dampen, helt klart, og hun fraværende bankede den ene klov mod klinkerne. "Sååå skal vi tage en dukkert nu vi er her? Eller vil du hellere et andet sted hen?" Dampen var allerede godt i gang med at få hende brune lokker til at krølle endnu mere ustyrligt, et varmt bad og vin i godt selvskab var nu noget hun godt kunne se det gode ved!

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 26.02.2021 23:27
Fra åben gade til indendøre, Adrian havde ingen reel idé om hvor Olora bragte dem hen, men følte med det samme at det var varmere, fugtigere og mere... dugget. De gyldne øjne åbnedes efter teleportørens magiske sus, langsomt op igen, og forundret skævede han til omgivelserne imens at tandhjulene knirkede for at finde ud af hvor i byen de befandt sig. Og endelig slog det ham, hvilket fik munden til at åbnes i et overrasket 'oh'. 
Her var utroligt varmt, og ligesom at dampen allerede engagerede nogle af Olora's store krøller, følte han også hvordan at den gik i det sorte hårs tekstur, og som et underligt tæppe sneg sig over de ravnsorte gedebukkebens overvejende glatte pels. Der kunne man bare se. 

Gyldne øjne fandt vej til Olora som talte, og et næsten drillende smil trak op i den ældre satyrs læber, idet at han drejede sig en anelse omkring. De var vidst alene. "Nu hvor vi alligevel er her..." en lille gentagelse af hendes ord, og Adrian's hånd rystede den fyldte flaske, imens det ene øjenbryn gled næsten spørgende op. "Så kan vi da lige så godt blive" slog han fast, og hånden i hendes gav et lille klem, inden at den lirkede sig fri for at glide op til kappespændet. Den behøvede næppe at blive våd. 
Og var der ikke andet for, ville han få hængt den et sted hen, førhen at han gav sig til at fumle med det lange lændeklæde der bar Abileves familiens våbenskjold i bunden, en lille nynnen til hans gode humør. "Åh, og tak! Det var virkelig ikke en... samtale, jeg orkede" kunne han ikke lade være med at klukke, og satte sig i mente at undgå hende til næste fest. Pokkers dame og den skikke hun fulgte. Den var... besværlig at have med at gøre.



"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 03.03.2021 16:01
Et bredt smil brede sig over Oloras læber der stålede om kamp med skæret i hendes øjne, han havde faktisk syntes om hendes spontane side eventyr! "Ja ikk?"  Klukkede hun varmt og han havde næsten ikke mere end sluppet hendes hånd før hun fik kastet sin lille taske til side og hevet kjolen over hovedet, hvorefter den fik lov at svæve gennem luften mod et sted hun forventede den kunne holde sig nogenlunde tør. Lidt våd ville den nok blive i det lumre lokale lige meget hvad.
Hun kunne da heller ikke dy sig fra at stjæle et hurtigt kig som lændeklædet stod til at falde, nok havde det kendt henanden i en del tid men Adrian havde altså altid været virkelig fin! Sådan komme til at drømme om, og gerne ville se mere til fin. 
Det var Cecil som sådan også, meeeeeeeeeeeen han var her ikke lige nu!
"Åh, skulle det være en anden gang!" strålede hun, det var heller ikke ligefrem en samtale hun havde lyst til at være en del af, eller vidne til for den sags skyld!

Med et plask endte Olora i vandet. "Åhhhh..." lød det sageligt som det varme vand omsluttede den unge satyr der hvilede sine arme på kanten. Opvarmet vand det kunne altså et eller andet! "Kom i vandet er fantastisk!"

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 03.03.2021 22:02
Adrian var (måske overraskende) upåvirket af den blottede krop hans lille jah havde medført, da han med en fornøjet brummen følte et snigende blik imod ryggen, men hverken kommenterede eller gjorde sig mere i det, da han i stedet prøvede at finde et nogenlunde tørt sted at lægge sine fine ejendele. Det var nemlig sjældent at skovhertugen var at finde uden noget som helst slynget over kroppen, og modsat hans satyriske brødre og søstre, var det ikke uvant at han faktisk bar tøj. 
Men alt med måde, fordi det var besnærende som bare pokker! Og med muligheden for at tage det af... blev dagen i Dianthos bare lidt bedre. 

Med et plask endte Olora i vandet, og Adrian drejede sig med en lille klukken omkring, de mørke hove en kende larmende imod stengulvet da han kloppede sig over til karets kant. "Jaja, jeg er på vej, jeg er på vej" brummede han, ungdommen og deres flyvske tålmodighed. 
Næsten som skulle han lige lure karret og den kant der omgav det, betragtede Adrian det med mere smalle øjne, inden at han som Olora selv havde gjort, bare tog en chance, tog så tilløb, og hoppede i med et plask. Momentummet, jah kroppens fylde fik i sekunderne efter vandet til at skvulpe legesygt omkring dem, og med et mageligt suk drejede han sig omkring, for indbydende at række flasken frem. "Åh, den varme!" lo han, og fandt plads ved siden af hendes lyse skikkelse. "Hvornår var du sidst her?" Og hvorfor havde han ikke selv været her, før nu? 
Han skulle virkelig huske at nyde godt af hovedstadens små goder; Adrian sank længere ned i det at benene strakte sig ud under ham, og armene gled også over kanten, den ene over Olora's mindre.


"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 08.03.2021 13:04
Olora havde altid haft en forkærlighed for kjoler lige så længe som hun kunne huske. Det var bare en fantastisk måde at få mere farve ind i livet, og det havde gjort det noget lettere da hun var endt med at følge i hendes oldefars klovspor og var flyttet ind til Dianthos. Folkene der boede der var tilsyneladende bange for at se bar hud og behårede ben, hvor sært det end var for den unge satyr, men dem om det! Det var i det mindste en undskyldning for at købe flere kjoler. 

Et fnis forlod den yngre satyr som Adrian brummede af hende, hun prøvede egentlig ikke at skynde på ham, nogen gange glemte hun bare lidt at han var så meget ældre end hun var. 
Alligevel fik hun lov at nyde synet af ham legende hoppe i karet i stedet for at roligt sænke sig i vandet, en af de mange ting hun holdt af ved ham. 
"Det er godt ja?" klukkede hun og tog imod flasken. Olora nådede ikke meget mere end at tage en slurk af den guddommelige drik inden Adrian stillede sit spørgsmål. "Sidst var vidst efter jeg havde skulle teleportere en af Pompadursne op til nordlandet, der var så koldt at jeg ikke kunne komme på en anden måde at få varmen!" klukkede hun og fraværende nussede armen der havde lagt sig over hendes. I hendes hoved var det helt normalt at nusse om folk man kendte eller holdt af!
"Er det din første tur herinde?" lød det nysgerrigt som hun rakte vinen tilbage.

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 11.03.2021 00:32
Nordlandet. Selv havde Adrian's klove aldrig bevæget ham så langt nordpå, men han næsten forestille sig hvilken vind der dog måtte bide deroppe, når folkene måtte pakke sig ind i skind og uld for blot at leve. Det virkede som et noget forunderligt samfund at starte en civilisation i, så hvad de tidlige mennesker dog havde tænkt... det var et mysterium. Måske han skulle finde en af deres forfædre en dag, om det var et svar han virkelig gerne ville have. 

Det var det ikke lige nu, hvor at kulden var på afstand og varmen overalt omkring dem; Adrian brummede mageligt ved den fraværende nussen, og vippede hovedet en anelse tilbage, så øjnene sagligt gled i. "Intet dårligt påskud" mumlede han, og drejede blikket en anelse imod Olora, inden at han skyldigt måtte nikke. "Det må jeg indrømme at det er. Det har aldrig virket vigtigt..." Adrian's ben bevægede sig en anelse fornøjet i vandet, og han smilede mere tilfredst. "... og det kan jeg nu se, er en grum fejltagelse. Sådan en her må vi skaffe derhjemme!" sagt idet at han greb vinflasken med sin frie hånd, og lagde flaskens udmunding til læberne. Åh den søde smag. 
Med et lille 'ahh' trak han den væk igen, og holdt den i et glimt af nysgerrighed op imod en af de lyskilder der oplyste rummet, så man kunne se den gyldne væske der bloppede rundt bagved det matte glaslag. Han tænkte det nok, det smagte slet ikke som rødvin, men det smagte heller ikke af dens lysere fætter. Honningvin? 
Ikke at det betød så meget i det store billede, og han rakte den tilbage til Olora.


"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 15.03.2021 14:49
Udover at være utroligt koldt, så havde Nordlandet også været virkelig smukt at se på. Hun havde oplevet sne før, men et snedækket Medanien blegnede i forhold hvordan sneen og kulden var en del af norden. Det var lidt som man kunne se landet trække vejret i de dansende snefnug båret af vinden, når man altså ikke var ved at fryse til is selv. Det kunne godt være hun ville tage op og se mere af det en dag, men så skulle hun have fundet noget varmere at have på, men den tid den sorg!

Olora klukkede lidt over at Adrian næsten så forlegen ud over ikke at have været i badehuset før, det var ikke ligefrem fordi at varme kilder var noget i alle skove. "Nogen ting skal man opleve før man kan værdsætte dem, derfor er det vigtigt at prøve det meste!" Smilede hun opmuntrende, det var i hvert fald sådan hun havde et med det meste. "Ooh! Sig til når i gør, så kommer jeg nok forbi noget oftere!" klukkede hun igen, en hver undskyldning til at kunne luske sig til bad med en de  Abiléves var en god undskyldning i hendes bog! 
De løvgrønne øjene skæve til den spontane undersøgelse af vinflasken, hvor det gik op for hende at vinen da egentlig ikke havde smagt særligt krydret, og de var da mistænkeligt at skæret var så lyst gennem lyset. 
Drevet af nysgerrighed blev vinen ført til hendes læber.. honningvin? "Adrian..." sukkede hun dybt mens hun rejste sig og bevægede sig en foran ham "...du fik den forkerte vin med?" Lo hun og pegede vinen anklagende mod ham. Ikke at hun havde noget imod det, men det var simpelt hen for sjovt til at ladevær med at drille ham med det!

By Janaschi
Adrian Sommer de Abiléves

Adrian Sommer de Abiléves

Adelig | Overhoved

Kaotisk Dum

Race / Menneske/Satyr

Lokation / Amazonitskovene

Alder / 281 år

Højde / 186 cm

Lux 17.03.2021 16:51
Adrian brummede fornøjet, "Det skal du nok få for øre. Hvis ikke af mig, så skal Cecil nok få det spredt til det halve af skoven" han kendte sin søn. Og fik de først installeret sådanne fine rammer for selskab, ville han næppe være den eneste der brugte det - og det var også mere end okay. Det var dog et projekt til fremtiden. 

Noget andet kunne dog siges om hans vin projekt, og Olora var ikke sen til at opdage at han ikke helt havde været så fiks og langfingret som han havde troet, da han i sin fart havde set sig blind på glassenes farve. Den yngre satyr bevægede sig med en anklagende finger ind foran ham, han var opdaget, og et lunefuldt, lidt legende glimt tændtes i de gyldne øjne, da hun leende fik sat ord på hans lille upser. "Shh, ikke så højt!" hurtigt greb han fingeren hun pegede med for at få dens pegeri væk, men hans rigtige mål var flasken hun havde i den anden hånd, da han skubbede sig fra kanten og prøvede at få fat i den. Og stadigvæk holdt lidt fast i hende, så hun ikke stak af. "De lignede alle sammen hinanden - flaskerne kunne godt være mere anderledes" forsvarede han sig dertil med, og grinte. Han vidste ikke om hun ville prøve at holde den fra ham. Men var det tilfældet, ville hun få kamp til stregen i det vandfyldte kar, måske et lille plask eller to for at distrahere hende yderligere. 
Det var dog ingen hemmelighed, at skovhertugen altid havde haft en sød tand - te skulle drikkes med rigeligt af menneskenes sukker, hvis det først stod foran ham. Så måske havde det ubevidst været med vilje, måske ikke.


"Well, legend has it when the sunbeams come,

All the plants, they eat them with their leaves"
Olora

Olora

Teleportør

Kaotisk Dum

Race / Satyr

Lokation / Dianthos

Alder / 90 år

Højde / 158 cm

Erforias 20.03.2021 13:05
Oloras smil strålede "Det lyder rigtigt! Måske Cece faktisk selv kunne lave det med hans magi, hvis han tog sig sammen til det" Grublede hun, Cecil havde vidst teknisk set evnerne til at kunne gøre det, men han skulle nok overtales meget for at faktisk gide at lave noget der faktisk krævede noget af ham! Men et varmt bad med godt selskab når han ønskede det kunne godt tænkes at være sådan en ting. Så længe at det ikke lød som reelt ansvar så kunne det måske lykkes, det burde hun nok snakke med ham om!

"Hvad brokker- Hey!" Klukkede hun som Adrian pludselig fangede hendes finger og var på vej op at stå i karet, hvis det var på den måde han ville lege! "Jeg vidste ikke at du havde så svært ved at se og huske!" grinede hun mens hun vendte ryggen til ham for at tage en slurk mere af vinen. Hendes lille manøvre gjorde dog at hun var totalt forsvarsløs i hans favn og det ville ikke ligefrem være svært for ham at lægge armene om hende og hapse flasken til ham selv, men hun var præcis der hvor hun ville være, for så snart han tog vinen til læberne, ville hun strække sig for at plante et kys på skovhertugens indbydende kind. For nok elskede hun vin, men at være så tæt på ham var nu bedre!

By Janaschi
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Echo
Lige nu: 1 | I dag: 12