Fnuggie 10.05.2018 21:35
Solen havde stået højt på himlen hele dagen, det havde været varmt og mere ind ulideligt at være udenfor. Alligevel havde James ikke andre steder at gå hen. Han havde endnu ikke slået sig ned et fast sted, han havde endnu ikke fundet nogen at dele sit liv med. Egentlig havde han bare ikke nogen i sit liv. Han havde været alt for optaget af sine egne ideer og interesser til overhovedet at få nogen tæt ind på livet af sig selv. Efter at have blevet bidt af en varulv havde han da endnu større grund til at være alene. Hvem ville nogen sinde lære ham at kende med en forbandelse hængende over hovedet på en? Som solen var gået ned i løbet af aften var månen på vej op, og der havde været fart over hele gaden det meste af aften. Alle havde løbet frem og tilbage for at nå hjem til mand, kone og børn. Eller i det hele taget bare at komme hjem efter en lang arbejdsdag. Lysene var så småt begyndt at tænde i de huse der lå i by gaden, mens kunne James sidde og kigge på hvordan folk satte sig til bords og lavede sjov med deres børn, spist lidt mad eller noget helt tredje. For en gangs skyld ville James også bare hjem til en eller anden. En der holdte af ham, og en der bare var der for ham. Et suk kom ud over hans læber som han satte sig ned på kanten af springvandet og at mærke det afkølende vand dråber der ramte ham på ryggen som vandet plaskede ned. Hans blik vandrede over imod kroen. Skulle han få noget at spise? Det var faktisk ikke fordi han havde lyst, han var ikke rigtig sulten.
Som han sad der og mærkede vandråbernes afkølende følelse kom der familie far ud fra et af husene og kastede en mønt hen imod ham. ”Jeg har ikke brug for... Tak” kom det roligt fra ham. Han havde ikke lyst til at samle den op. Det var imod alle hans præmisser at tage imod penge for folk. Han kunne sagtens tjene sine penge selv. Eller det havde han kunne. Nu lå han jo næsten på fattig grænsen til overhovedet at kunne overleve. Dog rejste han sig om og samlede mønten op blot for at have den imellem sine hænder. Han vendte den lidt i mellem sine fingre og satte sig over på kanten af springvandet igen.
Krystallandet