Tid: Ca. midt på eftermiddagen.
Omgivelser: Ikke stuvende fuldt, men bestemt heller ikke tomt.


Selvom der var nok mennesker på kroen, til at der var en middel mængde larm, var det ikke så højt, at folk skulle råbe til hinanden. Stemningen var ganske god, og folk så generelt ud til at hygge sig. Kroen havde også et hvis ry for ikke at tolerere slagsmål, og den bredskuldrede 'dørmand' (i mangel af en bedre beksrivelse), der også tog i mod folks våben, gav et meget godt indtryk af, hvorfor dette var tilfældet.

Alicia trådte ind ad døren. Med et svagt smil hilste hun på den høje mand ved indgangen, og hun vekslede kort ord med ham, hvilket gjorde det tydeligt, at hun kom her ofte nok til at have et nogenlunde kendskab til kroens ansatte. Hun afleverede sit sværd, inden hun trådte videre ind for at tage et kig omkring. Det så ikke ud som om, Eliot var kommet endnu, så hun gav sig til at finde et bord. Der var stadig en god del ledige, så det tog hende ikke ret lang tid at finde et ved et vindue. Krofatter var også hurtigt dernede, men for en gangs skyld bestilte hun ikke noget med det samme, fordi hun jo ventede på selskab. "Ikke den slags selskab" svarede hun som svar til kroejerens flabede smil. Hun kunne dog ikke helt lade være med at grine selv. Hun havde haft en forholdsvis kedelig vagt, så det at nogen lavede lidt sjov med hende var en kærkommen gestus. Hun sukkede lydløst som følge af et let gab, inden hun strøg en tot pandehår om bag øret, der havde sneget sig ud af elastikken, der ellers holdt resten af pandehåret samlet ved nakken udenpå resten af det ellers løse hår. Hun var dog nået hjem og havde skiftet til en mørkerød skjorte i stedet for koften. Til denne havde hun taget et par sorte bukser på, der på sædvanlig vis var stukket ned i de mørkebrune, langskaftede læderstøvler under bordet. Hun sad lige nu med albuerne hvilende på bordet og begge hænder foldet med hagen liggende ovenpå, mens hun åndsfraværende kiggede ud ad vinduet.

Eliot havde fået en besked fra sin fugl om at hans selvskab var kommet til kroen. han fløj over hustagene og landte roligt og elegant fora dørmanden. han så på denne bredskuldret mand. han var mere mand end eliot var. "godaften." sagde Eliot roligt og håbede at blive lukket ind. men han havde aldrig været her så han kendte ikke reglerne om våben.

dørmanden tog hånden frem og sagde roligt og køligt. "Våben!" Eliot så på manden og tog sit sværd af bæltet og rakte det til dørmanden. han tog sine dolke fra bagsiden af bæltet, og lagde dem i hans hånd. han smilte venligt og blev da lukket ind.

Eliot gik ind og så efter det smukke røde hår hans selvskab havde. han sukkede lettet da han så så hende kigge åndsfraværende ud af vinduet. han trak vingerne ind og gik over mod hende og satte sig roligt ned. "godaften Alicia er der noget spændene der uden for" spurgte han drilsk og havde inden under sin kappe en lille gul fugl sidene. det var hans trofaste højre hånd og bedste ven i hele verden. men det var jo også nemt nok når man jo forstod pipsk. og selv talte det. men hans evner gik også ud på at han selv kunne blive en fugl jo. noget der var praktisk til tider.

Alicia blev vækket af sine egne tanker, da nogen snakkede til hende. Lettere overrasket kiggede hun ind i øjnene på Eliot, inden hun ikke kunne lade være med at grine ad hans vittighed. "Jamen hej Eliot! Ikke umiddelbart nej" svarede hun med et smil. Hun drejede blikket mod krofatter, der med det samme forstod hentydningen, og der gik ikke mange øjeblikke, før han stod foran dem for at tage imod bestilling. *Der er vel fordele ved at være stamkunde* tænkte Alicia for sig selv, som hun sendte et smil til krofatter, inden hun bestilte et ganske almindeligt glas rødvin.

"Har det været en god dag, Eliot? Jeg har aldeles kedet mig" sagde hun høfligt efter et kort stykke tid, som de sad og ventede på deres drinks. Hun var ikke så god til de vagter, hvor hun ikke fik lov til at gå rundt, så for hende var dagen gået umådeligt langsomt.

Eliot satte sig roligt ned og så på Alicia som hun så mod ham og grinte.  han så hun kiggede mod krofatter som kom. Eliot bestilte bare et glas øl. han var ikke god til vin men øl var heller ikke hans favorit drik. men han ville ikke  bæger julen ud. Eliot så på hende og han sukkede lidt og nussede så fuglen på hans skuldre. "den var været ganske normal. jeg fik lige en vagt på muren efter vi havde gået hvert til sit." sagde han og fuglen strakte halsen og nød nusseriet. han grinte lidt. 
"men en mur vagt kan være ganske underholdene når man ser på hvad der går ind og ud af porten. der var et dådyr kom forvildede sig ind af porten." fortalte han og synes nu det var sjovt at så hvordan dådyret havde set ud i hovedet da den var kommet ind af porten og opdaget der ikke var græs eller træer rigtigt nogle steder.

Alicia lyttede til hans historie og kunne ikke lade være med at grine. "Tja så har du været heldigere end mig. Jeg fik vagt ved paladset. Det var knap så spændende at se på adelige gå frem og tilbage hele dagen." svarede hun med et smil. Hun var ikke så god til stillestående vagter, men hun tog dem med alligevel. Man kunne ikke altid få det, man gerne ville have, og hun havde selv valgt jobbet med alt, hvad der dertil hørte. På den anden side var et ikke slemt. Lønnen var ganske udmærket og forholdene tilforladelige.

Krofatter kom tilbage med drikkelse. Da han satte det på bordet, sendte han Alicia et sigende blik og smil, hvilket fik hende til at himle med øjnene, men samtidig sende ham et smil. "Pas du bare dig selv, du." grinede hun. Hun rettede blikket tilbage på Eliot, og begyndte at forklare: "Julian derovre mener åbenbart, vi er på date." sagde hun, og en let rødmen var at finde på hendes kinder. Hun havde ikke selv anset det som værende en date, så det var lidt pinligt, at krofatter hentydede til det.

Eliot så på hende da hun sagde hun havde haft vagt ved paladset. der var Eliot sjældent. da drikkelsen kom så Eliot så krofatteren og alicia. var der noget mellem dem? da hun så nævnte date grinte han lidt. "det kalder man det jo også når en mand og kvinde er ude sammen. men vi er jo også kollegaer sååå.... ved ikke om man stadig kalder det det når det er kollegaer" sagde han lettere tænkende. han kunne godt forestille sig at det så ud som en date. han tog sin øl og tog en tår. det var dejligt efter en lang vagt. men han vidste stadig ikke helt om det var noget han kunne vænne sig til at smage.

Alicia grinede lidt over hans svar, men hun brugte noget til på at overveje, hvad det mon hed. Hun brugte tiden til at tage en tår af vinen, inden hun igen så på Eliot. "Er det ikke kun en date, når man... du ved... vil være mere end venner?" spurgte hun og blev kogende rød i ansigtet. Det var ganske tydeligt, at hun på ingen måde var vant til at tale om dette emne. Hun skyndte sig dog at tage en tår mere af vinen for ikke at skulle sige noget lige med det samme.

Det var temmelig overraskende for Alicia, hvor meget hun egentlig nød englens selskab. Hun var også ganske imponeret over, at de ret hurtigt havde formået at skabe en form for kemi... ved at have sparret sammen. Det var ikke ligefrem sådan, hun var vant til at danne venskaber, men hun havde på den anden side ikke noget imod, at de var faldet rimelig godt i hak med hinanden.

Eliot selv vidste ikke meget om at date. selv om han havde nogle år på bagen. han havde aldrig rigtigt haft energien til at date en kvinde da han tænkte lidt at vis han døde i vagten ville han dø for alvor denne gang. 
han så på Alicia og hvordan blodet steg hende til hovedet. "måske. jeg ved faktisk ikke ret meget om emnet selv om jeg er lidt gammel" sagde han og tænkte lidt. han var god til at få folk til at føle sig tilpas men ligefremst være mere end venner havde han aldrig tænkt på nogle som. han synes da alicia var sød. men han kendte hende ikke rigtigt jo. han vidste ikke hvor gammel hun var. hvad race hun var . eller om hun havde en kæreste et sted.

Alicia så ikke selv Eliot som mere end en ven, men hun var selv imponeret over, hvor hurtigt de var kommet godt ud af det med hinanden. Hun sendte ham et smil, da han svarede. "Det kan jeg heller ikke ligefrem prale af at gøre" svarede hun med et grin. Folk havde det med at løbe skrigende bort, når hun viste dem, at hun ikke var helt menneskelig. Hun havde dog ikke fortalt Eliot om sin evne, så hun var endnu ikke helt sikker på, hvordan han ville reagere. Hun gruede dog lidt for det.

Da hendes rødmen havde fortaget sig, vældede nysgerrigheden igen op i hende, og hun nåede ikke at afholde sig fra at spørge: "Så har du nogen speciel i dit liv? En kone? Eller en kæreste?" Det var tydeligt i hendes blik, at hun spurgte af nysgerrighed og ikke fordi, hun var interesseret i ham på den måde.

da hun talte om ikke at kunne prale med at ha datet  så han på hendes røde smukke hår og så hendes øjne. underligt at hun ikke havde det. hun var da en smuk kvinde. "det forstår man ikke" sagde han kort og godt. han så på hende med store øjne da hun spurgte om han var gift eller havde kæreste. han begyndte at grine og rystede på hovedet. "desværre ikke. jeg har aldrig haft tid til kærlighed. eftersom jeg arbejder meget og ikke rigtigt har været ude og møde kvinder der kunne være intresseret." han så på hende og kunne gætte hun heller ikke havde en særlig person i livet eftersom hun ikke havde datet.
"den mest betydningsfulde person i mit liv sider på min skuldre" sagde han og pegede på fuglen der halvsov. den var så rolig og afslappet i hans selvskab.

Alicia kunne ikke lade være med at smile over hans ord. Det var altid rart at få komplimenter. "Tak. Det var sødt sagt. Det har dog ikke noget med mit udseende at gøre" sagde hun og slog blikket ned, som hun tog en lille tår vin mere. Glasset var stadig over halvt fyldt. Hun var som sådan ikke svagdrikker, men hun havde altid holdt af at nyde vin. Hun kunne godt lide smagen, men det var ikke sådan så hun drak sig virkelig fuld i det.

Hun lyttede til ham fortælle, og hun måtte i sit stille sind nikke anerkendende til det med at arbejde for meget til at have tid til at date. "Jeg kender det godt. Men du er da også ganske nydelig at se på, så det er da underligt, at der ikke er nogen, der har fundet dig interessant" sagde hun undrende. Hendes blik skiftede til fuglen, da han pegede på den og nikkede til hans ord. "Den er sød. Er det en han eller hun?" Nysgerrigheden var tydelig at spore i hendes stemme.

Eliot smilte han havde intet sagt om hendes udseende men hun havde læst ham som en åben bog. han nikkede og så på hende da hun talte om ham. han så ned af sig og under bordet knugede han sin ene hånd. "nej det er måske også svært at forstå for mig selv. men jeg er jo som sagt en engel så jeg er jo død. det er nok det folk ikke kan forstå og tage mig som" sagde han og så så på fuglen. han pressede fingeren ind under fuglen så den stilte sig på hans fingre.
"det er en han. det kan du se på dens farverige dragt." sagde Eliot glad og så på den smukke gule farve. en hun i dens race var normalt grå.

Alicia hævede et bryn. Hun gjorde som udgangspunkt ikke forskel på racer. For hende var personligheden vigtig. Det var folks handlinger, der talte og ikke deres baggrund. Hun sendte ham dog et opmuntrende smil. "Jeg har en teori om, at der findes en til os alle derude, og der er garanteret også en til dig. Du er sød og venlig, så på et tidspunkt skal du nok finde den rigtige." Hun kunne dog ikke forstå, at der ikke var flere, der faldt for en som Eliot. Hun kendte alt for godt til det med, at arbejdet tog meget tid, men han var en god mand. Ikke at hun selv ønskede et forhold med ham, hun havde trods alt kun lige mødt ham, men den smule hun havde lært at kende, havde imponeret hende.
Hun lyttede interesseret til hans forklaring. Hun havde ikke så meget forstand på fugle, men hun kunne altid lære noget nyt. Hun nikkede som svar, da han var færdig. "Har han et navn?" spurgte hun med et smil, inden hun tog en tår af sin vin.

Eliot smilte igen og forstod ikke hvorfor folk altid bedømte på racer og ikke personlighed. men at hun ikke gjorde det var rart. men hun måtte da ha fået et chok da han lige pludselig havde spredt vingerne ud i sparrings kampen. hun talte om en teori. en meget sand og troværdig teori. han nikkede. "den teori er meget god at ha." sagde han med et smiil og så på fuglen. "han siger han hedder, Markusli" Eliot vidste ikke om det var rigtigt eller om det var noget fuglen havde fundet på men han kaldte ham altid ved fuglepip.  han så på Alicia. "har du et dyr der står dig nært?" et smil bredte sig over hans mund. dyr var for nogle lige så vigtige som mennesker var.

Alicia havde på ingen måde forventet under deres sparring, at Eliot var begyndt at flyve. Det havde været aldeles overraskende at se ham lette. Det var ikke sådan så hun havde haft noget i mod det, som hun vist også havde sagt til ham tidligere. Det var for hende rart med en udfordring, hun ikke havde været vant til. Hun mødte sjældent en flyvende modstander, men det gjorde egentlig ikke noget, at være bare en smule forberedt på det i fremtiden.
"Mar... Markusli" gentog hun og så en smule flov ud. "Undskyld hvis jeg slagtede udtalen." Hun havde ikke ligefrem hørt sådan et navn før, så hun havde ikke kunne udtale det, præcis som Eliot havde gjort. Hun rystede lidt på hovedet ad hans spørgsmål. "Nej. Lidt det samme problem, som det med at date? Jeg ville ikke være sikker på, jeg havde tid til et. Hvis jeg fik et kæledyr, skulle jeg kunne give det den opmærksomhed, det har brug for, og det kan jeg ikke på nuværende tidspunkt" svarede hun. Det var tydeligt, at hun nærede en hvis respekt for dyrelivet.

Eliot grinte da hun prøvede at sige fuglens navn. ja man skulle ha øvet sig noget før man kunne sige det rent. fuglen så op da hun udtalte dens navn. den lagde hovedet på skrå som at spørger hvad hun ville. Eliot tog en tår af øllen og så på hende da hun fortalte hun ikke havde tiden til dyr. nej det kunne han godt se. hans fugle var jo også vilde fugle. derfor kunne han lidt lade dem flyve rundt for sig selv.
"det kan jeg godt se det er et problem." sagde han og stilte øllen. fuglen så på Eliot og rystede over hele fjerdragten. den gås ved lugten af øl. den hoppede op på hans skuldre igen og gravlede ind i hans hætte.

Alicia smilede til ham som svar, men hun havde ikke rigtigt noget at tilføje. Hun tog en tår mere af sin vin, mens hun betragtede ham lidt.
Det skiftede efterhånden mere til small-talk mellem dem, og inden Alicia fik set sig om, var det blevet forholdsvist sent; hun havde opdaget det ved at den røde solnedgang havde blændet hende. Hun så lidt undskyldende på Eliot. "Jeg bliver nok nødt til at kalde det en dag. Jeg skal på vagt tidligt i morgen." Hun rejste sig og rakte hånden frem til afsked. "Jeg har virkelig hygget mig Eliot. Tak for idag" sagde hun og sendte ham et smil, inden hun gik mod døren for at sætte kursen hjemad.

Eliot tømte sit glas. han så på hende da hun kaldte det en dag. han smilte og nikkede. "det vil jeg også gøre. håber vi snart skal sparre sammen igen. det var fedt med en der ikke havde noget imod en" sagde han og trykkede hendes hånd i afsked. han gik mod døren og fik sine våben og fik vingerne ud og fløj afsted mod sit hjem. han havde nødt dagen. hun havde været hyggelig at hænge ud med. det måtte det gøre en anden gang. måske man kunne få at vide nogle flere intrassante ting om vagten ved paladset som han sjældent fik.

//out