Selv om Renaél havde boet i Elverly det meste af sit liv, havde han stadig af og til svært ved at finde rundt i Lindeskovene. Især de områder, der var længere væk fra elvernes bebyggelser, end hvor han normalt kom. Arbejdet på helbredelseshuset havde dog medført, at han af og til blev sendt ud i skovene på jagt efter diverse helbredende urter. Nogle gange kom han hjem med de forkerte - andre gange gik der lige lovlig lang tid, fordi han var kommet på vildspor. Begge dele udløste et dybt, opgivende suk fra healermesteren.
Denne gang var Renaél også kommet en smule på afveje i jagten efter noget særlig bark, som en af healerne havde bedt om, og han var ikke længere helt sikker på, hvor han befandt sig. Han var kravlet op i et af træerne hvor han nu balancerede på en tynd gren og var flittigt i gang med at hakke bark af træet. Han havde også forsøgt at få et overblik over omgivelserne fra sin position oppe i træet, men han var ikke højt nok oppe til at have nogen som helst ide om, hvilken retning Elverlys bebyggelser lå i.
Han stivnede på grenen, da han pludselig hørte en lyd nede fra skovbunden og han stak hastigt kniven tilbage i bæltet og stak barkstykkerne i sin medbragte taske. Hans bevægelser fik dog grenen til at give et faretruende KNÆK og pludselig faldt hen mod skovbunden med et højt, skingrende og alt andet end mandigt skrig.
Det han landede på var ikke den forventede skovbund. Det var noget blødt og levende og han tog sig fortumlede til hovedet, idet han befriede sig fra personen, han havde landet på.
"Hvad i Avanyas navn.." Hans øjne blev store, da det gik op for ham, at det var et menneske, han var faldet ned på..
Renaél Runeldth | Skovelver | Healerlærling