Krystallandet
Koto 16.05.2009 22:18
(ok)Han undrer sig lidt, og ved ikke rigtig hvad han skal gøre,.
Han beslutter sig så for også bare at lægge sine arme omkring muri
"Øhh,,, " mumler han.
Han undrer sig lidt, og ved ikke rigtig hvad han skal gøre,.
Han beslutter sig så for også bare at lægge sine arme omkring muri
"Øhh,,, " mumler han.
Koto 16.05.2009 22:45
Han smiler lidt."Øhh... Det er okay.. Og du snakker om at jeg hurtigt synes om folk," siger han med et lille grin.
Koto 16.05.2009 22:57
Han griner lidt .."Heeh, det var smart.." mumler han. Han rejser sig op.
"Jeg smutter . det er ret mørkt nu." mumler han.
//out
Derag 17.05.2009 18:57
Jack langsomt gående, med velovervejede tunge skridt. Han havde ikke rigtig noget at tage sig til, og vidste ej heller hvad han skulle gøre ved det. Generelt, så kedede han sig bare noget så grusomt. Den sidste spændende ting han havde oplevet, var at en due var fløjet ind i en rude, hvilket ikke var spor interessant. Det var i øvrigt også sket for 2 dage siden, og det eneste han havde lavet siden da, var at spise og sove.Hans højre hånd hvilede roligt på de tre sværds skæfter. Hans blik sad ustandseligt fast på horisonten, som håbede han der skulle ske noget uforventet i den retning. En lun blæst strøg over marken og forsøgte desperat at gribbe fat i hans korte, grønne hår, dog uden succes.
Blaine the Black
"Dead men tell no tales!"
Xenix 17.05.2009 19:04
Katah befandt sig i forvejen på marken, hun havde endeligt nedlagt den store kronhjort hun havde jagtet gennem hele skoven og ud på marken, hendes hænder var blodige, som altid når hun jagede, men hun ville ikke skære den op her, det måtte hun vente med til hun tilbage til byen.Hun rejste sig fra hjorten og så rundt, hun havde hørt noget, og ganske rigtigt fik hun øje på Blain, hun tørrede hænderne af i et allerede blodigt stykke skind der hang fra hendes korte nederdel og betraktede kort mande. Der var i sandhed mange sære skikkelser her i syden
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Derag 17.05.2009 19:24
Først nu opdagede han kvinden, der stod lidt længere fremme. Tilsyneladende stod hun med et.. Dyr af en eller anden slags, men det var svært at bedømme præcist hvilket et det var. Det lignede nu egentligt en hjort rimeligt meget, bare betydeligt større. Han lagde hovedet på skrå, og stoppede pludseligt. Han kiggede indgående på den mystiske kvinde, der åbenbart ikke tog sig af at havde lidt beklædning, og blod på den. Han smilte ikke, men betragtede hende bare stille. Måske kunne hun hjælpe ham med at finde på noget at lave. Naturligvis kunne han kun tænke på en ting, hvilket også var det eneste han tænkte på, på døgnbasis.
Nogen religioner mente at man ikke kendte en person rigtigt før man havde kæmpet med denne. Dette, konstaterede Jack, ville han nu finde ud af om det var rigtigt.
”Du der!” råbte han højt nok til at hun burde kunne høre det, ”hvad siger du til at tage en kamp?” Midlertidigt efter, gik det op for ham hvor direkte det end måtte havde lydt, og hvor stødende dette kunne virke for nogen mennesker. Han trak på skuldrene. Det kunne selvfølgelig være lige meget nu, hvor han jo havde sagt det.
Blaine the Black
"Dead men tell no tales!"
Xenix 17.05.2009 19:51
Katah kiggede stift gennem luften, hendes hæmningsløse blik betraktede ham ligegyldigt, her var noget der kom i nærheden af at være en mand, det var da også det første eksemplar hun havde set her i syden. Hun trak sit lange massive spyd ud af hjorten og gik en anelse tættere på "En kamp kanvel ikke skade!" Hendes stemme var ru og hård, de mange ar og tattoveringer vidnede om hendes barbariske afstammelse.Da hun nåede tættere vurdrede hun ham igen med blikket, han var næsten så høj som hende, sikkert en værdig modstander ud fra hans våben at bedømme.
Katah selv bar som sagt sit spyd, og på ryggen hendes store tvebladede økse af massivt metal
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Derag 17.05.2009 20:10
Han kiggede op på kvinden. Bestemt ikke noget han gjorde ofte, men der var nu også noget underligt ved denne person. Måske er underligt ikke det bedste ord til at beskrive det.. Det var snarer anderledes, han ledte efter. Ord havde alligevel aldrig været hans stærke side, så han trak på skuldrene. Roligt lagde han venstre hånd på sværdskede n af det første sværd. Det røde. Med en langsom bevægelse og et blik rettet stift mod kvinden, trak han sværdet ud af sin skede. Bladet skinnede svagt i lyset fra den nedgående sol, og man kunne tydeligt se hvordan det var opbygget. Det var svagt buet bagover, af hærdet stål, med bølgeskær og barberskarp. Med en glidende bevægelse kom det ud, og han lagde det på sin skulder, stadig med blikket roligt fæstet på hende. ”Vil du starte?” Man måtte vel være lidt galant, tænkte han, selvom han sagde det på en ekstremt nonchalant måde.Han studerede hendes våben nøje. Hun havde da vel ikke tænkt sig at kæmpe med et spyd. Det var jo et jagtvåben. Han kunne kun se skæftet af noget, der måtte være endnu et våben, der hang på hendes ryg. Sværdet holdt han i sin venstre hånd, og hans venstre hånd hvilede nu på de to tilbageværende sværd.
Blaine the Black
"Dead men tell no tales!"
Xenix 17.05.2009 20:33
Katah øftede skæptisk et øjenbryn mod ham Siden hvornår er man begyndt at starte en kamp?!" grinede hun og rystede på hovedet, det var da noget underligt noget, man angreb vel bare, eller var man også så formeldt hernede. Hun trådte et skridt tilbage så det dannede lidt plads mellem dem, og svingede udfordrende med spydet, det var smedet af massivt stål og hun var tydeligvis dygtig til at bruge det. Hun smilede kækt og lagde hovedet lidt på skrå, hun kunne være flabet, eller hun kunne vente til hun vidste hvilket stof han var gjort afLillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Derag 17.05.2009 20:45
Han trak på skuldrene. Det kunne hun naturligvis have ret i, men han havde jo også bare forsøgt at være høflig, tilsyneladende ikke noget han var vant til. Han holdt øje med hvordan hun svingede sit spyd, og anerkendte tilfredst at dette ville blive underholdende. Han håbede bare inderligt på at hun kunne holde ud i længden, for ellers ville det blive for kedeligt for ham.Med en langsomt, velovervejet og yderst indøvet bevægelse, spredte han benene en smule og holdt sværdet ud foran sig. Han følte at han burde sige noget, men kunne bare ikke rigtig komme på hvad. Det var sjældent at han snakkede med folk han skulle til at kæmpe mod, specielt når hun nu var en kvinde. Dette mindede ham om, at han havde lovet for sig selv at han ikke ville kæmpe mod uskyldige kvinder, men det kunne vel egentligt være lige meget i skrivende stund. Hun havde sagt go for det, og det var jo ikke fordi han havde tænkt sig at slå hende ihjel eller noget.
”ét sværds stil,” der var vel heller ingen grund til at holde tilbage, tænkte han afslappet. Kort tid efter satte han i løb mod kvinden, og selvom han ikke bevægede sig ved sin hurtigste hastighed, var det stadig relativt hurtigt. Lige inden han kom inden for rækkevidde af hende, satte han af fra jorden og løftede sig sværd højt over hovedet. ”Panterklo!” Sværdet skar sig igennem luften, med en kraft, der ville kunne skære gennem selv det hårdeste træ. Trods sine tanker om ikke at holde tilbage, kunne han ikke lade være med at gøre det alligevel, bare fordi hun var en kvinde.
Blaine the Black
"Dead men tell no tales!"
Xenix 17.05.2009 20:57
Katah smilede overlegent da han satte af mod hende, han var tilsyneladene ikke vant til modstand fra kvinder, det lod i hvert fald til at han havde undervurderet hende stærkt, tanken huede hende, mange hernde var endten facineret af hendes muskuløse bygning, ellers frygtede de hende. De fleste skjulte deres frygt bag en flabet facade, men ikke ham her, han tog det vidst i stiv arm. Idet sværdet skar genem luften parerede hun elegent med spydets skæfte, det gav en skærende lyd da metallet slog mod hinanden og hun vendte sig hurtigt om og stak hårdt ud mod hans brystkasse, med spydets spids, et udfald der kunne være dræbendeLillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Derag 17.05.2009 21:08
Som sagt, han havde undervurderet hende grumt. Han havde regnet med at hun ville krympe sig under presset fra hans slag, næppe i stand til at holde sig stående, men nej. Ikke bare havde hun blokeret hans angreb, hvilket var imponerende nok i sig selv, så havde hun også fundet tid til at lave et modangreb mod hende. Heller ikke et dårligt et af slagsen. Med en let og akrobatisk bevægelse gik han ned i knæ, men ikke hurtigt nok til at undgå våbnet helt. Spidsen borede sig dybt ind i hans skulder, men han lod sig ikke mærke af det. Nu var hans chance til at slå igen. Han lavede et bredt tandsmil, og smerten fik hans pupiller til at se små og drabelige ud. Nu var han helt nede i knæ, og kiggede nu op på hendes hage. Spyddet sad stadig fæstet i hans skulder, og klingens skær vendte ind mod hendes krop. Spidsen af sværdet fulgte hurtigt hans blik, og da han med et ryk rejste sig op og strakte armene, satte hans sværdblad i fart op med hendes underkæbe. Medmindre hun gjorde noget for at undgå, ville bladet fortsætte hele vejen op igennem hendes kranie, men han tvivlede nu på at hun ville lade det ske.”Slangebid!” Hvorfor han kaldte sine angreb navne, vidste han ikke. Det var bare rart, på en eller anden syg og forkert måde. Naturligvis kaldte han heller ikke alle sine angreb ved navn, men dem af dem han havde indøvet på forhånd, ’teknikker’ som man kunne kalde dem, var altså blevet døbt!
Blaine the Black
"Dead men tell no tales!"
Xenix 17.05.2009 21:22
Hun smilede kækt, at se en mand i knæ efter første udfald var hun ikke vant til. Dog undervurderede hun aldrig sine modstandere, specielt ikke nu, der var ingen tegn på smerte og derfor ingen grund til at erklære ham som værende nedlagt. Dog kom hans udfald bag på hende og hun nåede hun lige at rykke hovedet bagud, så hans klingespids skar sig let og smidigt gennem de yderste lag hud langs hendes underkæbe, og skabte et langt dybt blødene sår.Hun kunne mærke den tykke varme strøm, der klistret fortsatte ned over hendes hals og bryst, hendes smil falmede dog ikke et sekund.
Hun tog hårdt fat i spydet, og med sine enorme kræfter slog hun det gele vejen gennem hans skulder og ned i jorden bag ham, så han stort set var boltet fast til jorden(?).
Hun sprang elegant tilbage og løsnede med et hurtigt tag øksen, den var stor og klingerne nyslebne, takket være hendes medfødte evne bar hun den let som ingenting i én hånd, på trods af normale mennesker ville have svært ved at slæbe den hen ad jorden. Hun kunne vælge at angribe nu, og dermed mere eller amputere en af hans legmesdele, men det ville være for let, hun lagde øksen over skulderen og ventede kækt på hans reaktion
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Derag 17.05.2009 21:33
Da spyddet gennemborede hans skulder, bed han hurtigt tænderne sammen. Naturligvis gjorde det helt forfærdeligt ondt, men han valgte ikke at lade sige mærke med det. Langsomt kom smilet tilbage på hans læber, og han forsøgte at rejse sig. Overrasket gik han ned på knæ igen, da han tilsyneladende sad fast i jorden. Han kiggede sig over skulderen, og så at spyddet sad fast i jorden, hvilket dog kun gav ham et begrænset problem. Med et spark fra sin fod vred han spidsen op af jorden og selvom det vred i hans sår, falmede hans blodtørstige smil ikke. Med den venstre hånd hev han spyddet ud, og satte det i jorden. Hans højre hånd gjorde det samme med hans sværd. Da begge våbene sad i jorden, tog han det sorte skærf væk fra sin arm, og bandt det rundt om hovedet. Dette kastede han venstre øje i skygge, og han tog igen fat om sit sværd, denne gang bare med venstre hånd. Den højre fandt frem til det næste af hans træ sværd, som han trak med en rolig bevægelse. ”Må man spørge om Deres navn?” Hans stemme var så rolig som den hele tiden havde været, mens hans andet sværd så dagens lys. Uden at vente på svar gjorde han sig klar til næste konfrontation.Han krydsede armene, så at sværdet i hans højre hånd var ud for hans venstre skulder og omvendt. Begge klinger pegede mod himlen. ”To-sværds stil…”
Blaine the Black
"Dead men tell no tales!"
Xenix 17.05.2009 21:44
Katah lo kækt, "Naturligvis, jeg er Katah af Kathork stammen, datter af Ramil af Kathork stammen!" hendes stemme var mørk og stolt "og De er?". Ordet De lå helt forkert i munden på hende, hun var bestemt ikke vant til at være dis med folk, og slet ikke til at tale pænt. Hun smilede skævt idet han trak to sværd så det er med den på, det skræmte hende ikke, langt fra, gennem hele hendes liv havde hun lært at slås mod alt stort set, det havde dog også kostet hende en del tæsk. Desuden var hun vokset op med sin bror, så hun var en hærdet kriger, faktisk havde hun ikke kendt til andet.Hun tiltede hovedet på skrå og betraktee hans gennemborrede skulder, det ville undre hende gelvaldigt hvis han var i stand til at bruge sin venstre arm optimalt, men hun var ligeglad, modstand generede hende ikke spor
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Derag 17.05.2009 22:00
Man kunne vel sige at han havde lært af sine fejl, og havde denne gang ikke tænkt sig at storme frem. Nu stod han bare og ventede på hende, med sværdene vendt mod himlen i en bred stilling. Hele hans krop var spændt som en fjeder, der bare ventede på at gå af.Naturligvis ville hans arm tage gevaldigt skade af såret, men den virkede dog stadig optimalt. Han havde været meget heldig i der hvor den ramte ham, og det held ikke kunne varte op for, kunne stædighed. Han var så ubeskriveligt stædig, og nægtede ligefrem at det gjorde ondt. Han slappede af, og rettede sig op, velvidende at han kunne stille sig klar på sekunder.
”Mig? Jack Blain..” I hans øre lød det lidt tamt, når nu hun var kommet med stammenavn, og sin mors navn endda. Dette fangede også hans opmærksomhed, for plejede man ikke at sige sin fars navn? Langsomt forsøgte han at fortsætte. ”Søn af Raphael Blain.” Dette sagde han meget nonchalant, da han naturligvis ikke regnede det som noget specielt. Liden vidste han hvor berømt hans far var.
Blaine the Black
"Dead men tell no tales!"
Xenix 17.05.2009 22:14
Hun svingede med øksen lige så let som hun havde gjort med spydet og sendte ham et provokerende blik før hun begyndt at gå i en langsom cirkel rundt om ham "Så Jack Blain, søn af Raphael Blain.. Er det normalt at jeres kvinder hernede ikke kan finde ud af noget?" hendes stemme var vel tirrende, men hun mente det i dybeste alvor, hun havde endnu ikke mødt en kvinde der var den mindste smugle muskuløs, hvilket hun undrede sig meget over, i Norden, eller, i hendes stamme var det unomalt at en kvinde ikke var stor og stærk for ikke at snakke om mændede, som i syden ville være kæmper.Hun fortsate sin rolige gang i cirkler om ham, der bev mindre og mindre, og med et smil der blev større, for ikke at sige mere ulæseligt
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Chatboks
IC-chat▽