Krystallandet
Draikon 26.02.2011 18:50
Alexander lavede nogle lyde Izil satte sig op, men formåede at forblive sovende, hans ansigt var prydet af et stort smil som tydeligt viste at han sov helt og aldeles fantastisk.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;) Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 26.02.2011 19:07
Izilarna skævede ned til Alexander med et lille smil, hun nænnede ikke rigtigt at vække ham, der var mange almindelige mennesker der først vågnede når solen anstrengte sig til at vise sine første spæde stråler, men Izilarnas dyriske side vækkede hende så snart hun var udhvilet.Et øjeblik overvejede hun at hende dem noget morgenmad, men de havde endnu frugt fra dagen før, og desuden lå Alex på en ordentlig tot af hendes lange hvide hår. Hun gav et lille suk fra sig, og rakte så ud efter dragefrugten som Alex havde forklaret om dagen før, hun kunne vel godt tillade sig at slumre til ham vågnede, det ville nok tage et par timer, og med det ansigtsudtryk han havde, nægtede hun at vække ham
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 26.02.2011 19:14
Alexander moslede sig lidt rundt og lå nu med hovedet i Izils skød, han lagde roligt sin arme omkring hendes mave og lå stadig med et kæmpe smil på læben og kom med et lille tilfredsstillet støn, idet han lagde hovedet lidt til rette. Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 26.02.2011 19:33
Izilarna gjorde ikke rigtigt noget ved at Schwarts gav sig til at putte sig i hendes skød, faktisk fremkaldte det bare et lille smil på hendes læber, da hun lod en hånd løbe igennem hans hvide lokker, der lå ud over hele hendes skød som en stor pjusket busk. "Åh ja, du farlige dræber af mørket!" lo hun så, stille, og mest for sig selv, da tanken om, at Alexanders arbejde til daglig sikkert ikke var det der var finest i kanten og så sammenlignet med den måde han lå og puttede sig ind til hende nu, faldt hende yderst morsomt.Stille lod hun fingrene glide over hans nøgne ryg, for at nusse ham, en ting hun selv havde elsket når hendes mor gjorde da hun var barn, men efter at hun var flyttet hjemmefra havde der ikke været meget kæleri at hente nogle steder, udover hos liderlige mænd, der kun var der for en enkelt nat, og det skulle hun ikke nyde noget af!
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 26.02.2011 19:36
Alexander lå lidt uroligt idet han åbnede munden og talte en smule i søvne.mmmm, forbandede Spike, forbandede opgave"
sagde han og hans ansigt ændrede sig en smule til en mere irriteret mine.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 27.02.2011 17:42
Izilarna begyndte tålmodigt at pille frugten, mens hun så ud af vinduet, der var nok ikke så længe til solen stod op. Da Alexander begyndte at snakke i søvne så hun spørgende ned på ham, Izilarna kendte kun én Spike, og det var en sadistisk morder fra inkvisitionen."Hvem Spike? og hvilken opgave?" spurgte hun så, ganske stille, måske i håb om at Alexander ikke ville vågne, men bare svare i søvne, det var trods alt der man var mest ærlig.
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 27.02.2011 21:36
Alexander rømmede sig lidt igen og kom med et lille ubehaget støn, og havde et meget ubehageligt ansigts udtryk, han lå ikke stille men lå konstant og bevægede sig lidt, og for de fleste var det tydeligt at han havde et mareridt."Hvorfor fanden skulle jeg også blive udstationeret hos spike"
Sagde han og vendte sig en smule.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 27.02.2011 21:59
Izilarna skævede mistroisk ned til manden i hendes skød, "Alexander Schwarts, arbejder du for inkvisitionen?" spurgte hun med en tænkende mine, mens hun strøg ham igennem håret for at holde ham sovende, noget sagde hende, at han var mere ærlig sådan, på den anden side, lød det heller ikke som om at han ligefrem nød at være udstationeret hos Spike. Spike, tanken om manden fik Izilarna til at bide tænderne sammen, han var næsten lige så slem som Morgoth ham selv. Han ville gøre hvad som helst for sit eget rygte, selvom at det inkluderede falske anklager og dømte uskyldige, mens de rigtige mordere gik fri.
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 27.02.2011 22:07
Alexander slappede bare af stadig med lukkede øjne, det eneste svar han gav Izil var bare et stille mhm, idet han sov videre, han så ikke ud til at sove særlig godt, og pludselig åbnede han øjnene og kiggede Izil i øjnene, han smilede blot til hende."Godmorgen smukke, har du været vågen i lang tid"
Sagde Alexander og smilede med lukkede øjne til hende.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 27.02.2011 22:34
Izilarna stirrede måbende ned på ham, både hendes øjne ører og tænder var ændret, hun brød sig ikke længere om den drejning situationen havde taget, og slet ikke det med inkvisationen. "Alexander Schwarts - arbejder du under Spike Lee?" spurgte hun alvorligt og kneb de gule øjne sammen mod ham i en mistænksom mine, hun havde ikke i sinde at lade en fra inkvisitionen nyde hendes selskab ^^
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 27.02.2011 22:49
Det lidt et chok i alexander da hun hørte izil nævne hans overordnede, hvordan i alverden vidste hun det? Han havde på intet tidspunkt fortalt hende noget omkring hans arbejde, så hvordan kunne hun kende navnet på hans chef?"Frøken Izil hvor i alverden har de dog fået sådan en ide fra?"
Sagde han, han var klar over at han nok ikke kunne løbe fra sit erhverv nu, men han ville i det mindste forsøge således at han ikke behøvede at spendere resten af natten uden hendes selvskab.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;) Xenix 27.02.2011 23:01
"Du har lige fortalt mig det!" knurrede hun, og kneb de store gule øjne sammen mod ham i mistro, han skulle ikke bryde sig om at fortælle hende, at han arbejde med at torturere og myrde folk, hun vidste jo hvad der foregik, hun havde selv været der, og heldigvis var hun sluppet derfra, ubemærket."Fortæl mig ikke, at du arbejder som en af de torturbødler!" fortsatte hun, med tydelig foragt i stemmen.
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 27.02.2011 23:05
"Hvad taler de om, jeg er lige vågnet!"Sagde han og forstod slet ikke hele denne situation, hvordan i alverden kunne hun have den kenskab om dette? og hvordan i alverden skulle han kunne have sagt det han var først lige vågnet.
"Frøken Izil der er intet jeg hellere ville, men det kan jeg ikke! Jeg har ikke i sinde at lyve dem op i deres ansigt, ja jeg er en inkvisator, men det ændrer ikke på hvad jeg føler for dem! De har ingen grund til at frygte mig, om så Spike selv beordrede det ville jeg ikke lægge en finger på dem for at skade dem."
Sagde han en anelse bedrøvet, han var klar over at Izil nok ville forlade ham nu.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 27.02.2011 23:24
Izilarna stirrede vantro på ham, hendes øjne flakkede benægtende, før hun bed sig i læben. En masse følelser samlede sig i brystet på hende, hun havde håbet på, at han bare havde været tilhænger af mærket, og ved siden af måske havde et arbejde, han af sikkerhedsmæssige årsager bare ikke kunne sige, ligesom Izilarna havde, hun havde bare valgt at stikke ham en plade i stedet for at være ærlig omkring det."I slår folk ihjel for informationer der dårligt er noget værd!" snærrede hun i hovedet på ham "I er en flok sadistiske lydtmordere. I opretholder på ingen måde freden, i hiver tilfældige folk ind, og anklager dem for ting de ikke har gjort, for at I kan fremstå som folk der gør jeres arbejde!" næsten skreg hun. I dét øjeblik var hun dog klar over at hun havde talt over sig, de færreste kendte så meget til inkvisitionens metoder, og slet ikke en 'finsmed' som Izilarna havde erklæret at være.
Hun bevægede sig væk fra ham, en knude af frygt, fortrydelse og sorg havde samlet sig i brystet på hende, som en klump hun ikke kunne komme af med, hele situationen virkede uoverskuelig. Hun havde måske kunne klare at han var mørkets kriger, men inkvisationen var noget helt andet, de havde alt for meget uskyldigt blod på hænderne
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 28.02.2011 15:00
Alexander kiggede mistroisk på hende, noget var rivende galt, Inkvisationen var kendt for at holde sine kort tæt på kroppen, hvordan kunne hun kende så meget til hvad der oftest skete i Inkvisationen? Det var trodsalt sandt det hun sagde, det værste var nok at Alexander var en af de mere hæderlige i inkvisationen, med mindre han fik en direkte opgave til at trække nogen ind var han altid klar over om han straffede folk der fortjente det, det var bare ikke muligt at sige imod når Spike gav en opgave fik han bare en beskrivelse af personen og stillede ingen spørgsmål."Frøken Izil, jeg er nød til at spørge dem af ren nysgerrighed, og husk at jeg har lovet at jeg ikke lægger en finger på dem, og jeg holder altid mit ord, men hvorfra kender de til sådanne dybdegående informationer om Inkvisationens gøremåde?"
Sagde han roligt og rejste sig op, intet ved hans kropsprog viste at han på nogen måde var aggresiv eller klar til at angribe hende, selvom han måtte indrømme at han var rasende over at han på en eller anden måde måtte have fortalt sig.
"Vi er ikke alle ens i inkvisationen, mine hænder er dækket af menneskers blod, men jeg har aldrig misbrugt min magt til at torturere uskyldige mennesker! Og mine følelser for dig har stadig ikke ændret sig, så forlad mig hvis de vil, jeg beder dem dog gøre det i ro og mag hvis det er, ellers ville det så mistænksomt ud, og jeg ønsker ikke at Spike ved at jeg har mødt dem, han er sikkert ikke glad for dem og jeg ville være splittet hvis jeg fik til opgave at lægge hånd på dem"
Alexander er blevet lidt mere voksen ;) Xenix 28.02.2011 15:28
"Spike!" snærrede hun, væmmelsen var malet i ansigtet på hende, hun kendte til ham, og vidste hvad han lavede, og Alexander var hans skødehund. "Hvor jeg ved den slags fra?..." hendes blik flakkede igen, hvad skulle hun sige? Schwarts virkede oprigtig nok, men hvad hvis han bare var her fordi inkvisitionen havde fået mistanke til hende? "Jeg har ikke i sinde at fortælle dig hvor jeg ved hvad jeg ved fra, men jeg kan sige dig, at mine kilder er nogle af de mest oprigtige!" snærrede hun, og trådte hen til vinduerne, hvor hun begyndte at snøre de store læderstøvler, hvorfor endte tingene altid sådan for hende?"Så kan det godt være at du ikke er lige så morderisk eller sadistisk som Spike, men du lystrer stadig hans mindste vink! Hvad hvis han så os sammen? Så kunne jeg få lov at ende som den næste i jeres klamme fugtige fangekælder! Der skulle jo nødig være noget så ækelt som følelser, der kunne distrahere den ærede Alexander Schwarts i sin jagt på Krystallandets kriminelle!" Hun bed sig i læben, et eller andet sted havde hun mest af alt lyst til at sætte sig ned og tude, mænd, man vidste sgu aldrig hvor man havde dem.
Hun strøg en af de hvide lokker om bag det spidse ører, inden hun fiskede sin lædersnørre op fra gulvet, og bandt håret i den trofaste hestehale, og sendte derpå Alexander et bebrejdende men sørgmodigt blik "hvad fik dig til at leve et liv som det du har nu? Æren? Frygten? ... Pengene?" Hun studsede igen over Alexanders tøj, pludselig undrede det hende ikke, at han havde råd til at betale smeden så hæderligt, give et at kroens fineste måltider og betale for et af de bedste værelser.
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 28.02.2011 20:30
Alexander kiggede mistroisk på hende og bevægede sig lidt tættere, faktisk så tæt at han kun stod et enkelt skridt fra hende, han kiggede hende dybt i øjnene og sørgen var malet over hans ansigt, han ønskede ikke at hun skulle hade ham for hvad han var, selvom det måske var for det bedste, der var ingen grund til at Alexanders følelser for hende voksede når hun alligevel ville forlade ham når hun kendte hans erhverv."Izil, har de nogen fortid med inkvisationen til dit had til dem er så stort?"
Sagde Alexander i en rolig toner, hvorefter han straks følte at han blev angrebet af hende i en lang og træls tale, der dog straks fik ham til at udbryde.
"Tror de SPike vil synes om at jeg er sammen med dem? Tror du ikke at han vil straffe mig? Og jeg ville aldrig tillade at de endte i en klam fangekælder! Og ja det frustrerer mig at der vokser følelser op i mig som kan distrahere mig, men det er hvad der er sket og det kan de takke dem selv for! forstår de ikke at jeg aldrig ville tillade at nogen lagde en hånd på dem?"
Sagde Alexander hårdt og fortsatte straks efter.
"Det var op til flere ting, jeg arbejde først som mørkets kriger, og jeg regnede ikke med at arbejdet ville blive ret anderledes som inkvisator, men det havde bestemt meget med Ære, penge og så også det at jeg generelt ikke bryder mig om kriminelle"
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 28.02.2011 21:35
Izilarna fnøs og rystede på hovedet, før hun lod de store gule øjne møde Schwarts isblå, dér tog hun en beslutning, hun måtte være ærlig, han skulle vide, at han ikke kunne rende om hjørner med hende!"Jeg har den fortid med inkvisitionen at jeg plejer at kravle ubemærket rundt i jeres lofter, finde oplysninger og dokumenter folk er villige til at betale for!" knurrede hun og trådte et skridt væk fra Schwarts, så hun stod helt op ad vinduet, det var en sikkerhedsafstand, i tilfælde af, at han var villig til at slå ihjel for at gøre en kilde som Izilarna tavs.
Hun sendte ham et mistroisk blik "Følelser, hvordan kan en som dig overhovedet have følelser?" hendes stemme knækkede over i en mørkere tone, og hun måtte lægge bånd på sig selv for ikke at lade alle hendes undertrykte følelser springe frem. Hun var forvirret, de havde lige mødt hinanden, men alligevel føltes det hun havde til Schwarts så rigtigt, det var sjældent at hun bandt sig til mennesker, og endnu sjældnere at hun åbnede sig overfor dem, og viste dem hendes sande jeg. Men alt sammen var sket inden for et døgn med Alexander.
Kvinden skulle lige til at fortsætte med at tale, men hun lukkede hurtigt munden igen, hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, hun var målløs, Alexander stod for så mange ting hun slet ikke kunne forholde sig til, og alligevel var der en del af ham, der tiltalte hende.
I am the Who, when you call; Who's there!
Draikon 03.03.2011 11:23
Alexander trådte et lille skridt tilbage, han kiggede forundret på hende og lukkede øjnene, han åbnede dem dog 2 sekunder efter, og denne gang var de begge to helt blodrøde."Frøken izil, de er klar over at det de lige har fortalt mig gør at jeg egentlig burde dræbe dig på stedet?"
Sagde han i en hård inkvisator agtig tone, han kiggede bedrøvet ned i jorden og blinkede igen et par gange, og da han åbnede øjnene igen var de begge helt isblå igen, han var splittet, han havde altid gjort hvad der var i inkvisations interesse, men han tvivlede på om han var istand til at gøre det i dag.
Jeg burde dræbe dig på stedet, alt hvad jeg har arbejdet på igennem de sidste par år ville kunne falde til jorden hvis jeg lader dem leve, fortæl mig så, hvis jeg ingen følelser har, hvorfor har jeg så ikke angrebet dem endnu?"
sagde Alexander hårdt og stirrede direkte ind i hendes øjne, han overvejede et sekund at slå hende ihjel, ja faktisk ville alt være så meget simplere og sikrere hvis bare hun ikke eksisterede, men lige meget hvor kraftigt Alexanders instinkter fortalte ham at han skulle gøre hende tavs kunne han ikke, samtlige muskler i hans krop var spændt som de ville have været inden en kamp, men han bevægede sig ikke.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Xenix 03.03.2011 15:28
Izilarna trykkede sig op ad vinduet mens den ene hånd selvsikkert fandt hængslen på vinduet, og med en bevægelse så lille, at den næsten var usynlig, havde hun hægtet den af, så vinduet var lige til at skubbe op, skulle det blive nødvendigt at tage flugten, herfra kunne hun let komme ud på taget, og i et par spring havne nede ved staldene hvor hun kunne tage den første og den bedste hest og komme væk derfra."Men nu er det jo kun dig der ved det Schwarts, nå ikke engang Spike er klar over det, så er der vel ingen grund til at myrde mig, vel?" hun lagde hovedet en anelse på sned, hver eneste bevægelse var kontrolleret, og udadtil virkede hun urokkelig som en klippe, men en vampyrs ører ville nok have hørt det hamrende hjerte.
"Det er alt sammen et spørgsmål om hvad man vil i livet hr. Schwarts, nogle vil gøre hvad de kan for at være en af landets afgørrende faktorer, mens andre slet ikke tager kontrol, og bare lader tingene stå til. Fælles for den slags mennesker er, at ingen af dem er særligt lykkelige i længden!" sagde hun så, og løftede de hvide bryn imod ham, hun testede ham, og det var der desværre kun én måde at gøre på, den risikable.
Izil var selv splittet i tusind stykker, hele hendes moral og person stridede imod alt hvad inkvisitionen stod for og nogensinde havde stået for, men med Alexander var det noget andet, han virkede ikke som en morderisk satan der ville gøre hvad som helst for at beskytte sin karriere, et øjeblik overvejede hun hvad der ville ske, hvis Spike havde overværet hele situationen, hvem havde han myrdet først, Izil eller Alex?
I am the Who, when you call; Who's there!
Chatboks
IC-chat▽