Samson kommer ind i sin sovesal. Hans øjne er røde og udspilede, så man skulle tro at de var ved at springes, eller bare var splitterragende vanvittig. Enhver anden person, ville nok tro at han var vanvittig til mode, i sær, hvis man havde set ham i kroen hvor han var blevet ydmyget. Samson husker det ikke selv ret tydeligt. Han husker kun lige dertil, hvor han fik noget af kroens sprut som han fik ganske gratis. Gratis sager, var måske heller ikke lige sagen fremover. Desuden, burde han næsten få skaffet sig en forsøgsperson, som kunne prøvesmage alt det han skulle til at indtage, men så kunne det alligevel godt være, at alt ville blive kedeligt. Bandens medlemmer havde han ikke set til her det sidste stykke tid. Han anede ikke noget om, hvad de gik og lavede, men nu var det heller ikke lige fordi at han syntes at han behøvede dem. Han havde det hele. Han manglede ikke noget. Det var jo egentlig næsten kedeligt.
Han gik langsomt hen til sin seng, mens han på halvvejen fik smidt halvdelen af sit tøj, så han til sidst kun havde undertøj på. Klæde efter klæde blev smidt, netop som det blev taget af hvilket resulterede i, at det lå som en sti fra døren og hen til sengen.
Han smed sig på sengen, så fjedrene gav efter og dirrede et stykke tid inde i maddressen. Han tænkte videre.. Eller det vil sige.. tilbage.. tilbage, dertil hvor han tog sit liv i egen hånd, og skulle klare sig selv, og så videre derfra.. hvordan hans liv havde udviklet sig og havde fået mere og mere. Rigdomme var kommet til ham i tidens løb, og ham, vis familie ikke havde haft ret meget at gøre godt af. Hvis hans familie kunne se ham nu, ville de måske være stolt. Hans far ville nok. HANS far.. og ingen andres. Han havde ikke set ham i flere år nu, og egentlig, ville han godt finde ham en dag. Dog ville det nok blive yderst vandskeligt, men måske, at han ville kunne finde ham. Men allerførst, skulle han have sin hat tilbage. Han måtte ikke møde sin far uden sin hat, det ville aldrig gå. Så ville hans far se forkert på ham, hvis han fortalt hvor meget han havde fået, og hvis han så ikke engang kunne tage vare på sin egen hat, så ville han først blive gjort til grin.
Han tænkte videre. Videre på alle de mange voldtægter han har skulle lægge krop til, eller.. som han nu skulle yde, det er nok nærmere ordene.
Han lod sin hånd glide gennem sit lange sorte hår, som lå spredt ud til den ene side af sengen. Håret bølgede let og lagde sig ned over sengekanten. I de ellers dejlige tanker, faldt han stille og roligt hen, og til sidst faldt han i søvn.
//sover
//Nova \\
† A dead man isn't dead when he's still alive †