Noget sagde Ingrid at kagen ville smage meget bedre hvis hun satte sig ned, men lige nu kunne hun ikke få sig til at nærme sig Zane. Ikke fordi hun tænkte han ville gøre hende noget, fordi det satte tankerne i gang om hvad han havde sagt og hentydet til, og hun følte et eller andet sted hun sagde ja til det, hvis hun satte sig hen ved siden af ham.
Så hun blev stående og spiste kagen. Blikket holdt hun for det meste sig selv, men alligevel tog hun sig selv i at skævt lidt tænkende over på Zane. Overvejede hun virkeligt hvad aften skulle gå mod? Hun gjorde jo ofte brug af hendes uskyldighed når det kom til hendes alkymi, noget hun ville skulle give afkald på, eller finde en der kunne erstatte hende, men hvem ville give en ung pige som hende blod? Især hvis de var urørte?
Det var måske ikke de tanker en 16-årig pige normalt burde bekymre sig om, men her stod hun. Opslugt af tankerne til en grad hvor hun næsten glemte at spise af kagen.
Ingrid var gået i stå midt i at tygge af munden, og da hun selv blev opmærksom på det og med et let ryst på hovedet begyndte hun at spise igen.
"
Mmm.. " brummede hun en smule fraværende til Zanes ord, inden hun flyttede blikket hen på ham og nikkede lidt. Hun måtte vel hellere svare ordenligt.
"
Bestemt! " Skyndte hun sig så at sige, med et lille smil