"Hvis du mener.. at det er en dårlig undskyldning.. jamen så er sandheden en dårlig undskyldning.." han går ind, sætter sig ned ved siden af Fujita..
Fujita har måske ikke bemærket det.. Men Cassa har en accent, som ingen andre i det her land har.. med tiden er den blevet lagt af en del.. men den er der stadig.
Da det næste spørgsmål lyder, sidder Cassa lidt.. hvordan skulle han svare på det?
".. Du.. har misforstået det.." han ser ned.
".. For mig er du... uhnm.. det er svært at forklare.." han rejser sig op, går hen til vinduet hvor han stiller sig for at kunne se ud lidt.
"For mig er du alt det gode.. som der ikke kan sættes ord på.." han vender sig om.. ser en smule sørgmodigt på Fujita.
"Jeg er ikke god til at forklare mig.. i sådan nogle situationer her.." siger han og retter undskyldende blikket ned.
"... Nogen mener.. at man kan sætte ord på det.. ved bare at bruge en enkelt sætning.." en lille pause.
"... Sætningen; Jeg elsker dig... Men den sætning passer ikke for det jeg føler for dig.. jeg har sagt til mange, at jeg elskede dem.. Men det er anderledes med dig.. på en anderledes måde.. de ord.. de er ikke nok værd... de kan ikke beskrive det nok..."
så tier han, efter den halvlange prædkien..
"... Det er det der gør det hele så smertefuldt... Når tingene begynder at falde til ro i landet her igen.. så vender min far tilbage til projektet om at få mig giftet væk... Og så har jeg ikke selv noget valg.."
Krystallandet
