"Så vil hun miste alle sine kunder," sagde han og smilede.
Ikke at han havde ondt af bibliotekaren. Hvis der ikke var nogen, der gad besøge hendes bibliotek, så var det bare synd for hende, for det ville jo være hendes egen skyld, hvis hun smed dem ud.
Han lagde hovedet let på skrå og så undrende på hende.
"Det lyder underligt," sagde han. "Fik du hukommelsestab, eller sådan noget efter... efter det skete?" lød det tøvende fra ham. Sådan noget kunne jo godt ske, men normalt ikke medmindre man havde slået hovedet eller sådan noget. Ikke medmindre man havde slået hovedet
voldsomt. Og hvis hun havde det, ville hun da have forbindet bundet om sit hoved... ikke?
Da hun nævnte det med, at de ikke skulle tage hen til en by, lyste han op i et ivrigt smil. Han ville heller ikke selv hen til et sted, der var fyldt med mennesker, af den samme grund som hende - han gad ikke alle de mennesker, der vendte sig om på gaden for at glo efter ham, bare fordi han var grøn og havde gæller. Men skulle tro, de aldrig nogen sinde set et havmenneske før, sådan som de gloede, så deres øjne næsten trillede ud af deres øjenhuler.
"Vi kan godt tage hen til skoven," sagde han.
Han gad ikke rigtigt hen til havet lige nu. Godt nok var det hyggeligt at være der, når det var varmt i vejret og solen skinende, men han var ved at være lidt træt af det. Han var der jo så tit.
Demos Mbizi - dreng fra havfolket.
Avatar fra Photobucket.