Jaris kunne ikke lade være med at grine lidt over hendes svar og han rystede let på hovedet, idet han lagde sig til rette.
"Ikke mobbe de gamle, hørelsen forsvinder med alderen," lo han ind mod hendes hals. Det var egentlig ikke gået op for ham, ikke engang nu, at han vist nok havde glemt at fortælle Daphnie hele sandheden om sig selv. Om hvad han egentlig var. Det var muligvis et mere eller mindre bevidst valg, da han ikke ønskede at skræmme hende væk fra starten. Dæmoner blev ofte set som en decideret ond race, selvom Jaris aldrig havde fundet sig selv specielt ond. Mere retfærdig. Det gjorde måske også hans ord sjovere for ham, end det gjorde for Daphnie, da han ikke fremstod som andet, end en ung mand i midten af tyverne.

Der lød nogle små, nydende lyde fra Jaris, da hun førte hånden op i hans hår og det var et lille, tilfreds smil der viste sig over kysset mod panden og hendes svar. Så var han da sikker på, at han ikke havde frarøvet hende alt for meget søvn, for der var masser af tid endnu.
"Godt. Så kan du godt nå at sove," konstaterede med et let nik. Han trak hovedet lidt tilbage igen og løftede sig op på albuen, for at se på Daphnie med et overvejende blik. Han forsøgte at finde ud af, om han kunne se hende som kropige og på en eller anden måde, passede det til hende. Det mindede ham om;
"Uh, har du noget sødt?" Spurgte han hurtigt og så på hende med store, forventningsfulde øjne. Søvn ville nok være til at foretrække for de fleste, men han kunne altså ikke sove uden sukker. Det var vel en skade efter alle de år, men det gik ikke op for ham.

 " Aha.. Fordi du er jo også sååååååå gammel.. " Daphnie lo let, ganske uvidende om sandheden bag hans kommentar. Vel og mærket burde de orange øjne være et ganske tydeligt tegn, men Daphnie var god til kun at se de ting hun vil se, og tænkte aldrig specielt meget over hvor folk kom fra. Det der var vigtig for hende, var personlighed. 
 Hun kunne ikke lade være med at smile lidt, som han kom med de nydende lyde. Det gjorde hende glad at høre, at hun gjorde ting han godt kunne lide. Hun nikkede lidt til at hun stadig kunne nå og sove lidt mere. Hun havde trods alt allerede sove en lille smule, inden Jaris kom op og slås med bordet, og hun ville på ingen måde klage over det der havde holdt hende vågen. Jaris løftede sig lidt mere over hende, og hånden i hans nakke hår, gled sig fri, for at glide over hans kind, inden hun prikkede ham kort og blidt på næsten. Hvorfor vidste hun ikke, men når hun begyndt at blive træt, kunne hun godt blive lidt.. mærkelig.. 

  Hun så en smule overrasket på Jaris, da hun spurgte om hun havde noget sødt. Det kom ret meget bag på hende, og hun kunne ikke lade vær med at grine lidt over det. Hun satte sig lidt op på albueren, som om hun så rundt i mørket efter noget sødt. Hun brummede lidt tænkede med panden rynket en smule. Sådan sad hun lidt mens hun gennemgik alle hende ting i hovedet. 
 " Hmmmmmm...  " Brummede hun igen, inden hun pludselig kravlede over ham, og ud på gulvet. Der var ingen grund til at tage tøj på. Der var jo ikke andre end dem, og nu havde han alligevel set hende uden tøj. Derudover var der selvfølgelig også mørkt. Hun gik lidt rundt, åbnede skabe og løftede låg på små krukker. Hvis hun huskede rigtig, havde hun en lille krukke med noget sødt i, stående et eller andet sted. 
 Efter at have gået rundt i et par minutter fandt hun hvad hun ledte efter, og gik tilbage til Jaris, rakte krukken frem til ham med et stort smil, og ventede på han tog den.
 "Tadaaaa! Det er ikke meget.. Men vi kan gå hen til Markedspladsen inden jeg møder på arbejde? " forslog hun, og prøvede at lyde en hel del mere selvsikker i forslaget end hun var. Var det mærkeligt af hende og forslå det? I sidste ende vidst hun jo ikke om Jaris gerne ville videre så hurtigt som muligt, og bare ville tænkte hun var noget så krævede, sådan at forvente han havde tid til hende, inden hun skulle på arbejde. Hun bed sig lidt i underlæben. 

Jaris smilede stort til Daphnie, som et lille hint om, at hun egentlig havde ret, selvom det hun sagde var ment i sjov. Han var virkelig så gammel og det var først i det sekund det gik op for ham, at han måske burde have sagt det til hende.
"Måske en lille smule ældre end du tror. Bare lidt," sagde han og demonstrerede den lille smule med fingrene, mens han akavet skævede mod hendes finger, der prikkede ham på næsen og han kunne ikke dy sig fra lige at bide kærligt ud efter hendes finger.
Han skulle jo heller ikke overdrive, for Jaris var stadig rimelig ung af en dæmon at være. Hans opførsel fik ham ofte til at virke endnu yngre, hvilket heller ikke gjorde ham noget. Han ville så nødigt fremstå gammel, heller ikke i Daphnies øjne, der ikke selv så meget ældre ud end 18. Måske 20. Arh, det var det der med at gætte alder hos de bette mennesker, det gik aldrig helt godt.

Daphnie løftede sig op på albuerne og Jaris fjernede armen fra hende, for ikke at være i vejen. Han satte sig op i sengen da hun gjorde og fulgte hende med blikket, mens hun gik rundt og ledte. I mellemtiden fik Jaris samlet sine bukser op og trukket dem på, ikke fordi han havde noget imod at være nøgen, det var nok mere gjort af vane, da han aldrig sov uden tøj på hos sig selv.
Han satte sig ordentligt til rette i skrædderstilling, sørgede for ikke at fylde for meget, så der stadig var plads til Daphnie. Straks tog han imod den lille krukke og stillede den mellem benene, så den ikke kunne falde. Låget tog han af og lagde mod låret, så han næsten var sikker på ikke at smide det væk. Næsten. Hånden blev stukket ned i krukken og han hev en lille håndfuld af mini småkager op. Nogle af dem havde et lille stykke karamel i midten, andre små stykker chokolade. Han havde set den slags i en bestemt bod på markedspladsen flere gange. Taget i betragtning hvor længe det tog Daphnie at finde dem, gik han heller ikke ud fra at de var helt friske længere, men det var en detalje han aldrig var gået specielt meget op i.
I fuld gang med at tygge, rettede han et overrasket blik mod Daphnie.
"Virkelig?" Han var tydeligvis ikke vant til, at nogle ville bruge tid med ham på den måde, så det var kommet helt bag på ham, at han lige havde fået det tilbud. Han nåede ikke engang at tygge færdig, før han hurtigt nikkede.
"Jeg mener ja!" Skyndte han sig at sige, efterfulgt af en svag hoste. Det var aldrig en god idé at tale med dessert i munden. Han mærkede kort på bukselommerne, bare for at være sikker på, at han stadig havde nogle krystaller liggende. Utroligt, at ingen på sydvejen havde taget dem, men de lå der stadig.
"Har du en taske jeg må låne? Jeg skal nok huske at tage den med tilbage næste gang," smilede han, selvom det nok ikke passede. Han ville højst sandsynligt glemme at få den med tilbage igen. Han ville bare hellere fylde en taske med søde sager, for der var en del mere plads, end der var i hans lommer.

 På sin vej op at stå skulede Daphnie kort til Jaris, både til hans kommentar og til hans biden efter hendes finger. Hun kunne dog ikke holde den særlig længe, inden hun måtte grine lidt over det og puffede blidt til ham på sin vej op. Om det var fordi hun efterhånden var godt træt, eller hun bare ikke tænkte langt nok til at gennemskue hvad Jaris egentlig sagde, var ikke til at vide. Hun tænkte i hvert fald stadig at han bare fjollede. 

 Da hun var komme tilbage til ham med krukken, greb hun ud efter underkjolen og trak den over hovedet, mens Jaris fik åbnet krukken og smidt et par stykker af småkagerne i munden. Egentlig havde hun ikke noget imod at være nøgen, men nu hvor Jaris havde taget bukserne på, fandt hun det en smule mærkeligt selv at være helt nøgen. Da kjolen var på, satte hun sig ved siden af Jaris, bukkede det ene ben op så hun sad med et ben på jorden, og et ben liggende op i sengen, med foden under det andet ben. Hovedet lagde hun mod Jaris skulder, som hun puttede sig lidt ind til ham. 
 Overraskelsen i Jaris stemme, fik Daphnie til at vippe hovedet lidt op af så hun lidt bedre kunne se ham, mens hun grinte lidt over det. Da han nikkede, vippede hun hovedet på plads igen, og lukkede øjnene lidt i, mens hun smilte tilfreds. 
 "Hvis jeg ikke mente det, hvorfor skulle jeg så sige det.. " mumlede hun lidt, med en svag latter i sin stemme. Både over hendes egen kommentar og over Jaris hoste.
 "Pas nu på dig selv.. " sagde hun stille, løftede den ene hånd op for at holde sig for munden som hun gabte. Da gabet var færdigt pegede hun i retningen af et hjørne, eller hun forsøgte i hver fald.
 "Jeg har en kurv med hank, den kan du godt tage.. " Det var godt nok ikke en taske, men fungerede vel lige så godt. 

Fantastisk! Daphnie kommenterede ikke yderligere på hans alder, hvilket straks betød, at Jaris nu ikke behøvede at komme dybere ind på emnet. At hun ikke havde opfattet det som andet end en fjollet kommentar gik ikke op for ham. Han havde nu gjort en indsats, godt nok den mindste indsats han over hovedet kunne, for at være helt ærlig over for Daphnie, så nu behøvede han ikke at gøre mere. Hun var da helt med! Ifølge Jaris. Måske det mere bundede i, at han virkelig ikke ville ses som gammel og det vidste han godt, at han generelt ikke kunne i selskab med mennesker.

Mens Jaris fik skubbet et par småkager i munden, rettede han blikket mod Daphnie, der var i gang med at trække underkjolen over hovedet.
"Hm.." Man kunne tydeligt høre skuffelsen i hans stemme, når han ikke kunne se en nøgen Daphnie længere, men han kunne vel ikke forvente andet, når han selv valgte at trække i tøjet. Bortset fra, at han meget hellere ville se på hende nøgen, end på sig selv, som han trods alt havde set nøgen så ofte.
Jaris løftede den ene arm, så han kunne lægge den om Daphnie da hun puttede sig ind til ham. Uden at tænke over det, begyndte han at stryge hånden ned over hendes arm og op igen. Den anden hånd blev stadig flittigt brugt til at skubbe de små kager i munden. Han trak let på skuldrene som svar.
Han gik ikke ud fra, at hun ville have tilbudt det, medmindre hun selv ville, men det var nu alligevel kommet lidt bag på ham, at hun overhovedet gad at bruge så meget tid sammen med ham. Idet han stoppede endnu en kage i munden, rettede han blikket mod hendes pegende finger og derefter mod det hjørne, han gik ud fra hun mente.
"Okay," svarede han muntert, inden han så tilbage på Daphnie. Efter at have taget de to sidste småkager fra hånden i munden, satte han låget tilbage på krukken og stillede den ned på gulvet ved siden af sengen. Så skubbede han til Daphnie, for at få hende ned at ligge.
"Få noget søvn. Jeg har holdt dig vågen længe nok." Han havde lagt mærke til hendes gab og hvis hun skulle arbejde senere, var det nok en meget god idé, at få noget ordentligt søvn inden. Selvom man generelt ikke skulle forvente at få en normal nats søvn, med Jaris ved siden af sig. Han havde for vane at være en irriterende sovemakker, men ikke med vilje.
Han lagde sig ved siden af Daphnie, endnu engang helt tæt op ad hende og med en arm om hende, inden han trak tæppet over dem begge.

 Den lille lyd fra Jaris, da hun tog underkjolen på, fik Daphnie til at se lidt over på ham, inden hun kort vrikkede lidt med numsen. Hun vidste ikke rigtig hvorfor hun gjorde det, der var bare et eller andet i hende der sagde hende at det var meget passende nu hvor hun havde dækket kroppen til. Når Daphnie begyndte at blive overtræt, fik hendes hjerne altid nogle lidt sære tanker. Hun smilede skævt over sig selv, som hun satte sig hos ham, og rigtig nød hvordan han lod hende putte. 
 Hun fulgte Jaris' hånd lidt, der nærmest skovlede de der småkager ind i munden ham, og hun kunne ikke lade vær med at grine lidt over det.
 "Du æder jo som et hul i jorden, dreng.. " lo hun stille, inden hun hapsede en småkage selv og spiste den. Hun rynkede lidt på næsten, for hun var ret sikker på de smagte bedre da hun havde købt dem. Hvornår det nu lige var.. 

 Daphnie lagde sig ganske frivilligt ned, da Jaris skubbede til hende, og grinede kort lydløst over det.
 " Jaja mor, jeg skal nok..  " hun rakte drilsk tunge af ham, mens hun lagde sig tilrette i sengen. Så langt ind mod væggen som muligt, så der var så meget plads som muligt til Jaris. Med et tilfreds suk, puttede hun sig godt ind til Jaris, da han havde lagt sig. 
 Der gik ikke mange øjeblikke, før Daphnie faldt i søvn. 

-----------------------------

 Daphnie sov tungt resten af natten, uden at flytte sig særlig meget. Så da hun vågnede lå hun på siden, næsten helt op af væggen. Hun blinkede et par gange, inden hun meget forsigtigt prøvede at vende sig om, så hun lå mod Jaris. Hvis han da stadig lå i sengen. Blikket gled rundt mens hun vendte sig, og ud far hvordan lyset kom ind igennem vinduerne, og skyggerne faldt, var det stadig forholdsvis tidligt. Daphnie havde aldrig været god til at sove længe, næsten uanset hvor lidt hun sov i løbet af natten. 
 Blikket endte på Jaris, og med det samme det landede på ham, trak Daphnies læber sig op i et smil. Hun lagde sig med armen under hovedet, og lå så bare lidt og betragtede ham. 

Blikket gled straks ned til den vrikkende bagdel og Jaris kunne ikke lade være med at smile. Så gjorde det næsten ikke noget, at Daphnie ikke længere var nøgen. Ikke at det generelt ville gøre noget, men det var da altid rart at have noget pænt at kigge på. I stedet kunne han sidde tæt med hende og æde, hvilket han bestemt heller ikke brokkede sig over.
"Tak," svarede han smilende, med munden halvt fyldt. Selvom de fleste nok ikke ville, tog han helt klart hendes kommentar som en kompliment. Sikkert kun fordi han holdt så meget af at spise.
Daphnie lagde sig godt ind til væggen og efterlod mere plads til Jaris. Noget han ikke udnyttede endnu, da han sørgede for at ligge sig godt ind til hende.
Jaris brugte et lille stykke tid på at stryge Daphnie hen over ryggen, før han endelig lukkede øjnene i og faldt i søvn.

-------------------------------

I løbet af natten havde Jaris fået vendt sig en del gange og lå nu med ryggen til Daphnie. De sidste få minutter havde han ligget lidt uroligt og tæppet havde han også fået skubbet af sig. Ofte havde Jaris den samme drøm, når han lærte en ny at kende, i dette tilfælde Daphnie, som han rent faktisk kunne lide at bruge tid sammen med. Det var næsten firehundrede år siden han sidst havde set den eneste mand, han så desperat forsøgte at glemme, men hans fars ansigt hjemsøgte ham stadig. I nat kom han tilbage og tog Daphnie.
De lave lyde der kom fra Jaris lød ekstremt utilfredse, nogle lidt mere paniske end andre og engang imellem kunne man høre en ryst i vejrtrækningen. I samme øjeblik han endelig vågnede, satte han sig straks op i sengen med et gisp og han åndede helt lettet op, da det hurtigt gik op for ham, at det kun var en drøm.

Han lød stadig en anelse forpustet, da han rettede blikket mod Daphnie og så endnu mere lettet ud over, at hun stadig var her. Men han kunne ikke lade være med at se bare en anelse forlegen ud, da det samtidig gik op for ham at hun var vågen og nok ikke havde kunnet undgå, at se hans lidt besynderlige måde at vågne på.
"Jeg troede du sov," sagde han og smilede skævt. Han havde ikke lige haft koncentration nok til at orientere sig ordentligt, men det var da stadig rimelig tidligt, var det ikke?
Uden at vente på nogen form for svar fra hende, lagde han sig ned igen og møvede sig helt ind til Daphnie, så næsen blev mast lidt mod toppen af et bryst. Det var sjældent han var sammen med nogle, når mareridtet havde været forbi. Endnu mere sjældent, at det lige var den person mareridtet handlede om. Så han udnyttede lige at ligge hos hende, nu hun ikke var forsvundet alligevel.

 Det var meget forsigtigt at Daphnie løftede hånden og lagde den blidt på Jaris brystkasse. De utilpasse lyde der kom fra ham, virkede til at være på grund af en dårlig drøm, og hvis Daphnie kunne berolige ham lidt, og gøre søvnen lidt bedre, ville hun da gerne gøre det for ham. Der gik dog ikke længe efter hun havde lagt hånden på ham, og at sætte sig hurtigt op, og Daphnie trak hånden til sig igen. 
 Igen lå Daphnie bare og kiggede på ham, som han nu sad op og gik vejret. Dette måtte have været noget af en ubehagelig drøm siden den kunne påvirke ham sådan. Da han så ned på hende, sendte hun ham at kækt smil. Armen hun havde til at ligge under hovedet, flyttede hun på så hun kunne ligge den ind under Jaris da han lagde sig ind til hende, og lod så begge arme trykke ham ind til sig. Den ene hånd gled op af hans nakke, og op i hans hår, den anden gled nok på hans ryg hvor hun stile nussede. 
 " Jeg er næsten lige vågnet.. "  mumlede hun stille ind i hans hår, og lukkede øjnene igen. Hun lå utrolig godt lige nu.
 " Dårlig drøm? "  spurgte hun så. Det var da rart nok at vide om det var en dårlig drøm der fik han til at klage sådan i søvne, eller om det bare var sådan han generelt sov. Hun kunne ikke stoppe sig selv for at plante et blidt kys i hans hovedbund, inden hun lod det ene ben glide sig lidt fri fra tæppet, og vikle sig om Jaris, så de kunne ligge endnu tættere. At de lå så tæt fik en varm, glad følelse til at brede sig i hendes krop, og hun kunne ikke lade vær med at smile. 

Det lille klem fra Daphnie fik næsen til at blive mast lidt fladere og Jaris hjalp selv til, da han lagde armen om livet på hende og klemte lidt om hende. Der gik ikke længe, før det igen lød som om han sov, fordi vejrtrækningen blev afslappet og tung, men kun fordi han lå virkelig godt. Måske også lidt fordi han stadig var rimelig træt.
”Mhm..” mumlede han og nikkede svagt. ”Men du er her stadig, så alt er fint.” Det lød mere som om han forsøgte at berolige sig selv, end faktisk at forklare, hvilket nok også var tilfældet. Daphnie hjalp utrolig meget, så tæt hun fik dem til at ligge, da hun også lagde benet over ham.

Han sukkede tungt i sin afslapning og kom med en lille puttende lyd og et smil, over kysset Daphnie placerede mod hans hoved.
”Burde du ikke sove noget mere?” Der gik kortvarigt mor i Jaris igen med det spørgsmål, men kun fordi han selv mente at det var en god idé for hende, at sove bare lidt længere. Det var trods alt ikke meget søvn hun havde fået og hun skulle vel være frisk til arbejde. Han trak sig kort efter lidt tilbage, for at kunne se ordentligt på Daphnie, da han løftede overkroppen og hvilede på en albue.
”Nu var det ikke mig der vækkede dig, vel?” Spurgte han hurtigt, næsten helt bekymret. Jaris havde normalt ikke noget imod at være irriterende og vække andre, men det gjaldt mest på gården. Han var her jo ikke for at gøre livet besværligt for Daphnie. Det mindede ham om, at han egentlig burde være bare lidt besværlig og spørge hende, om han kunne låne et bad. Men det kunne vel vente. Han lå virkelig godt.

 Alting virkede så stille. Udenfor var folk først lige så stille begyndt at begive sig ud, så det var mest fuglene man kunne høre larme der ude. De stille omgivelser gjorde det nemmere at hører Jaris' vejrtrækning, sammen med at de lå så tæt, og da det lød som om han var faldet i søvn igen, skulle Daphnie til at trække hovedet lidt tilbage for at se på ham, men hun stoppede sig selv da han snakkede. Et kort og lydløst grin slap ud mellem hendes læber over hans kommentar. Hun smilede let, mens hænderne roligt forsatte deres nussen på hans ryg og i hans hår. Hun nikkede svagt
 " Jear.. Jeg er her endnu.. Bare rolig.. " sagde hun stille. 

  Et let træk på skulderne blev blot Daphnies svar til om hun ikke burde få mere søvn. Der var ikke så meget at sige til det. Hun burde helt sikkert få mere søvn, men chancen for hun ville falde i søvn igen var nok meget lille. Hendes indre ur havde vitterlig bare sit eget liv. 
 Jaris løftede sig, og Daphnie flyttede lidt på sig, så han kunne, og lå så bare og så op på ham, med armen under hovedet igen. Hun betragtede Jaris' ansigt lidt, og kunne ikke lade vær med at smile lidt over ham. Det var lidt sødt. Hun rystede en smule hovedet. 
 "Jeg vågner altid tidligt.. Det er næsten lige godt hvor sent jeg kommer i seng, eller hvor lidt jeg sover.. " Hun trak kort på skulderne, inden hun løftede overkroppen lidt, mens hun bed sig en smule i underlæben. Hun stjal et hurtigt kys fra ham, og lagde sig hurtigt ned i sengen igen, mens hun prøvede at ignorere varmen der sneg sig op i hendes kinder. Det kildede helt i hendes mave efter at have tyvstjålet kysset, og hun måtte folde læberne lidt sammen for ikke at ligge med et kæmpe smil der næsten fyldte hele ansigtet. Blikket flakkede lidt rundt, uden helt at vide hvor det skulle lande henne. 
 Daphnie vidste ikke helt hvorfor hun blev så genert over kysset. De havde trods alt kysset i hvert fald et par gange nu, så det var jo ikke noget nyt. Selvfølgelig havde de kun kendt hinanden i et par dage nu, og Daphnie havde ikke kysset med andre end Jaris, men det betød da ikke noget! Vel..?

Sjældent var ordene ’bare rolig’ nok til at få Jaris til reelt at være rolig, men underligt nok virkede det denne gang. Han havde forsøgt at berolige sig selv, men Daphnie gjorde det åbenbart bedre og han kunne lade være med at føle sig en anelse anspændt.
Jaris så lidt mindre bekymret ud over Daphnies svar.
”Godt… Ikke at du vågner tidligt, men at det ikke var mig, der vækkede dig,” sagde han, en anelse forvirret over sig selv, for han kunne ikke rigtig finde ud af at tænke når han var træt. Det kom vel næppe bag på Daphnie, der havde set hvor dårligt han fungerede uden søvn i flere dage.

Jaris nåede dårligt at gengælde det alt for hurtige kys, hvilket han tydeligvis ikke var helt tilfreds med.
”Aw, det kan du gøre bedre,” sagde han smilende, inden han lænede sig ind over hende og startede et kys, der bestemt ikke var hurtigt. Han spændte op i armen, der stadig var lagt om livet på hende, for at hive hende endnu tættere til sig og hånden mod hendes ryg, greb let fat om kjolen. Der gik noget tid før han slap kysset igen, men han blev liggende, lænet ind over hende og med blikket hvilende i hendes, hvis hun da havde fået styr over de flakkende øjne. Varmen i hendes kinder, der viste sig i en let rød farve og ikke kunne skjules i nattens mørke længere, fik ham til at tænke på at han helt havde glemt at spørge om noget. Igen.
”Jeg vil stadig gerne vide hvorfor du er så nervøs.” Det var ikke rigtig et spørgsmål, men han var stadig nysgerrig og denne gang ville han ikke lade hende slippe udenom. Der spillede et lidt drillende smil om hans læber, for han havde fornemmelsen af, at hun helst ikke ville ind på det.

 Mens Daphnie lyttede på Jaris, lod hun hånden der ikke var bag hovedet nusse Jaris lidt på armen. Hun smilede lidt over det han sagde og nikkede lidt til det. Hun forstod hvad han mente, selv hvis han ikke havde forklaret det. Daphnie følte sig overrasket frisk, i forhold til hvor lidt hun egentlig havde sovet. 
 
 Jaris kommentar til varmen og farven til at brede sig lidt mere i hendes kinder, og hun skulle til en smule flovt dreje hovedet til siden, da han startede et kys op, der helt bestemt var bedre end det Daphnie havde stjålet. Øjnene gled i som hun gengældte kysset. Hånden bag hovedet blev flyttet om i nakken på Jaris, så hun kunne vikle fingrene ind i hans hår. Den anden gled over hans side og om på hans ryg. Da han stoppede kysset igen, blinkede Daphnie øjnene op, og lod blikket blive i Jaris'. Varmen i hendes kinder havde bredt sig til det meste af kroppen og hendes vejrtrækning var blevet en anelse tungere. 
  Spørgsmålet fik hende til at folde læberne lidt, inden hun trak lidt på skulderne. Dog uden at fjerne blikket. Den ene hånd gled ned i hans side, og en anden ned på hans brystkasse, hvor en finger kørte lidt rundt.
 " Undskyld.. "  sagde hun stille. Ikke fordi der rigtig var noget at undskylde for, men hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. Der gik et lille øjeblik inden hun trak på skulderne.
 " Jeg har bare ikke.. gjort det før.. "mumlede hun meget lavt, og slog så blikket ned så det fulgte fingeren på hans brystkasse. Det var ikke fordi Daphnie som sådan var flov over det, men hun fandt det bare lidt pinligt at sige højt. 

Daphnies første ord fik Jaris til at lægge hovedet en anelse på skrå og smågrine lidt for sig selv. Der var ingen grund til at sige undskyld, men han kunne egentlig godt se hvorfor det var Daphnies første reaktion. Efter han havde lært hende lidt bedre at kende hen over de sidste par dage, gav det mening at det var hendes svar.
"Du er nervøs fordi du er uerfaren?" Spurgte han smilende og rystede let på hovedet. Den forklaring var tydeligvis ikke god nok.
"Jeg tror ikke på, at det kun er det." Jaris var sikker på, at der lå noget andet bag, men om han faktisk havde ret, eller om han bare var for vant til at arbejde med kvinder der var desperate nok, til at lægge sin nervøsitet fordi de var uerfaren på hylden, anede han ikke.

Jaris flyttede hånden fra hendes ryg og førte den i stedet op til hendes ene, rødblussende kind, hvor han lod en finger stryge hen over. Derefter strøg han den videre ned over hendes hals og hen over kjolen, da han nåede kavalergangen.
"Fortæl mig, hvad jeg får dig til at føle," bad han lavt. Selvfølgelig fordi han elskede, at have den virkning på andre og nød at høre dem sige det, men også fordi han vidste, at Daphnie ville blive mere flov over at skulle sætte ord på det og han fandt det morsomt at drille hende.

 Da Jaris grinte lidt, rødmede Daphnie kun endnu mere. Blikket slog hun lidt ned, mens hun spidsede læberne lidt. Hun trak lidt på skulderne til hans spørgsmål. Det var ikke så meget fordi hun var uerfaren hun var nervøs. Hun vidste ikke helt hvorfor hun var så nervøs. Hun plejede altid at være så selvsikker, men det var som om det hele fes ud af hende som en ballon, når hun var sammen med Jaris. Da han sagde han ikke troede på det kun var det, flyttede hun blikket tilbage i hans. 
 " Jeg ved det ikke... Jeg er bare.. Det er bare.. Nyt.. " sagde hun stille og en smule forvirret. Hun havde lidt svært ved at sætte ord på det. Hun åbnede munden for at sige noget mere, men lukkede den igen, da Jaris lod sine fingre stryge hendes kind. Hun lukke øjnene lidt og da fingrene gled ned over halsen, strakte hun den en smule, og bed sig lidt i underlæben for at holde et svagt støn tilbage. 

 Daphnies øjne åbnede sig og så en smule overrasket på Jaris da han bad hende sige hvad hun følte. Hun sank kort og slog så blikket væk. 
 ".. Forvirret.. " sagde hun stille. Jaris fik hende til at føle så mange ting. Ting hun ikke kunne få sig selv til at sige. Ting hun ikke kunne få sig selv til at indrømme. Fingrene på Jaris brystkasse nussede ham en smule distræt.
 " ... Nervøs.. Flov.. " forsatte hun stille. Hun var godt klar over det nok ikke var de ting han ville hører, men det var de ting han kunne få lov at høre.   

Jaris smil blev bredere, for hvert ord Daphnie brugte til at svare ham. Han ventede endda lidt på at hun skulle komme med flere, men det lod til at de tre forhindrede hende i det. Han kunne have valgt at være tilfreds med det, men så let synes han ikke hun skulle slippe. Han rykkede hovedet endnu tættere på hendes, men stoppede lige inden deres læber mødtes.
"Forvirret..." gentog han og nappede hende blidt i underlæben.
"Nervøs..." fortsatte han og flyttede hovedet for at kysse hende mod halsen.
"Flov..." sagde han og rykkede sig lidt længere ned for at kysse hende mod kravebenet.
"Er det virkelig alt?" Spurgte han, da han rettede blikket mod hende igen, stadig med et drillende smil på læberne. Jaris tog det som en perfekt opfordring til at forstyre hende lidt og han havde ikke tænkt sig at give op.

Nu var det jo ikke kun fordi han fra starten af gerne ville have svar på sit spørgsmål, det handlede også om at få Daphnie til at give lidt slip på sin nervøsitet og han elskede at skubbe folk ud over den kant. Eller i hvert fald give det et ordentligt forsøg. Han satte hænderne i madrassen og løftede sig op, så han kunne kravle ind over hende. Med den ene hånd tog han en anelse hårdt fat i hendes lår og hev hende over mod den side, hvor han havde ligget, bare så hun kunne komme lidt ind mod midten.
"Så fortæl mig hvilken af de tre du føler nu," sagde han smilende og flyttede det ene ben for at skubbe det ind mellem hendes. Han forventede uden tvivl at få et andet svar end det han havde bedt om.
Han slap hendes lår, men kun for at føre hånden ind under hendes kjole i stedet. Som han lod hånden glide op over hendes lår og mod hendes hofte, hev han kjolen med op. Hjalp Daphnie til ved at løfte sig en anelse fra sengen, ville han ikke stoppe før han havde fået hevet hele kjolen af, ved at lade hånden glide hele vejen op af hende.

 Jaris sagde ikke noget og derfor troede Daphnie at hun slap med det hun havde givet ham. Da han kom nærmere regnede hun derfor med at det var for at starte et kys, så da han stoppede lige før deres læber ramte, blev Daphnie en anelse skuffet. Da Jaris nappede i underlæben, løftede hun hovedet en smule i håb om at få et kys ud af det, men Jaris flyttede sig og kyssede hende på halsen i stedet. Halsen blev strukket lidt, og da kysset blev flyttet ned til kravebenet åbnede Daphnie munden lidt og et svagt suk slap ud. Blodet susede rundt i Daphnie, og gjorde hende ør og varm. 
 " Mh.. Måske.. " sagde hun stille og foldene læberne lidt. Blikkede hvilede hun i Jaris' blik, mens hende vejrtrækning var blevet en hel del tungere. 
 
 Da der blev grebet fat om Daphnie lår og hevet i det, hjalp hun lidt til, så det ikke kom til gøre ondt. Hun lod Jaris komme ned mellem hende ben, mens hun tænkte over hans spørgsmål. Hun bed sig lidt i underlæben, og lukkede øjnene en smule mens hun nød hans berøring. Hun åbnede munden for at svare for at lukke den igen da hun ikke rigtig vidste hun skulle svare. Hun løftede sig lidt, så Jaris kunne forsætte med kjolen. Øjnene åbnede hun igen, og så lidt på Jaris. 
 " Jeg føler mig.. " startede hun og tøvede lidt.
 " Varm.. Svimmel.. " sagde hun stille og sank kort, inden hun hjalp med at få kjolen helt af. Det var nok den bedste måde hun kunne forklare sine følelser. 

Det var et helt tilfreds blik der dukkede op i Jaris' øjne, da han hørte Daphnies svar. Han sagde intet med det samme, bare for at være lidt sød og lade hende blive uforstyrret i følelsen lidt endnu. Kjolen blev hevet af og Jaris lagde derefter fingerspidserne mod hendes skulder, hvor han lod neglene strejfe.
"Du er nervøs fordi du ikke er vant til at have det sådan," konstaterede han, også selvom han egentlig ikke kunne vide det med sikkerhed. Han gættede mere eller mindre bare, fordi det gav mening.
"Men det skal jeg nok få lavet om på," sagde han og lod langsomt neglene presse sig mod hendes hud, hvorefter han lod dem rive ned over hendes kraveben, halvt hen over hendes ene bryst og lod blikket følge med.
"Desuden er der stadig så mange ting, jeg ikke har vist dig endnu," tilføjede han smilende og lod neglene fortsætte ned over hendes mave. Det var langt fra hårdt nok til at efterlade mærker, men stadig lidt hårdere end hvad der generelt ville føles rart. Men han skulle jo lige se om Daphnie alligevel var med på lidt smerte, nu hvor hun havde virket så uskyldig på alle andre punkter. Hvor langt kunne han mon skubbe hende...

 Da kjolen var af, lagde Daphnie sig ordentligt ned, og blikket betragte Jaris lidt. Hun nikkede svagt til det han sagde mens hun tænkte lidt over det. Det var ikke kun fordi hun ikke var vant til at have det sådan, men også fordi hun ikke vidste hvordan hun skulle forholde sig til følelserne, eller hvordan hun skulle handle på følelserne. Hun åbnede derfor munden ændre sin nikken. 
 " ... Lidt.. " sagde hun, og bed sig lidt i underlæben som han lod neglene glide ned over hendes hud. Øjnene gled lidt i som hun svajede en smule i ryggen mod hans fingre. Alt virkede mere intenst. Normalt reagerede hun ikke sådan på at blive kradset, men hendes krop havde sit eget liv lige nu. Et suk forlod hendes læber inden hun åbnene øjnene og så lidt tænkende på Jaris. 
 " Som hvad..? " spurgte hun nysgerrig en smule stakåndet. Hun vred sig lidt uroligt i sengen. Daphnie havde lidt svært ved at være i sin egen krop. Da Jaris havde flytte sig længere ned, kunne hun kun nå hans hår, hvor den ene hånd stadig var i, mens hånden på brystkassen lå ned mod sengen. 

Jaris lod først neglene stoppe, da de nåede lige ned under navlen og så rettede han blikket mod Daphnie igen. Han flyttede sig tilbage igen, op mod hende og lagde hovedet let på skrå.
"Det ville være meget sjovere for os begge, hvis jeg lod vær' med at svare på det og bare viste dig det i stedet," sagde han smilende og løftede kort øjenbrynene. Han fjernede hånden han støttede på mod sengen og gled i stedet ned på albuen, så han kunne komme endnu tættere på Daphnie og mærke hendes krop mod sin. Mere præcist sørge for at hun kunne mærke hans underliv mod hendes, bare for at gøre hende opmærksom på, at han egentlig var lidt opstemt. Endelig startede han også det kys op, som han ellers havde benægtet hende flere gange. Han gjorde hvad han kunne for at lægge op til dén leg, men han kunne ikke dy sig fra at bruge den metode til at forstyrre hende endnu mere. For nu hvor hun var blevet så nysgerrig, skulle han lige være så irriterende at lade hende hænge lidt. Så der gik ikke længe før han slap kysset igen og trak hovedet lidt væk.
"Men det kan vente. Jeg havde vist lovet, at hjælpe dig med at rydde op." Jaris var udmærket godt klar over, at han ikke legede helt fair, men han kunne ikke lade være. Mest fordi han egentlig gerne ville se, om Daphnie ville bede ham om at lade oprydningen være og fortsætte hvad han havde startet. Han skubbede sig op på alle fire igen og holdt en hånd ned mod Daphnie, så han kunne hjælpe hende med op, hvis hun altså valgte at tage imod den.

 Endnu et suk slap ud mellem Daphnie læber inden Jaris' fingere stoppede deres vandring. Åh hvor han pirrede hende. Hånden på sengen greb lidt fat i lagnet. Et sug gik gennem Daphnies mave ved Jaris' ord, og hun sank kort, mens hun nikkede lidt.
 " .. O.. okay.. " kom det lavt, næsten lydløst fra hende, med en svag forventende undertone. Hende vejrtrækning var begyndt at blive en smule overfladisk. Da Jaris endelig lod hans læber ramme Daphnies, gengældte hun ivrigt kysset og lod begge hænder glide op i hans hår. Det tændte nærmest en ild i hende, at mærke Jaris' underliv reagere som det gjorde. Hun lod det ene ben glide lidt op af hans, mens den ene hånd gled ned fra hans hår og videre ned over han ryg. 
 
 Og før Daphnie vidste af det, trak Jaris sig og stoppede kysset. Hun løftede sig lidt for at følge med han da han trak sig, i håb om at det kunne få kysset til at varer længere. Hun så en smule skuffet på Jaris, hvis det altså var til at se for det lysten der strålede ud af hendes øjne. Hendes vejrtrækning var blevet en hel del mere overfladisk. 
 Daphnie bed sig lidt hårdere i læben end hun før havde, ved Jaris sætning. Der gik dog ikke længe inden hun foldede læberne i stedet, og satte den ene hånd ned i sengen, for at løfte sig lidt op, så hun kom tættere på Jaris.
 " Det kan jeg ikke huske noget.. " sagde hun stille, med en lidt legende undertone. Den anden hånd lagde hun i hans nakke.
 " Nu har du jo lige taget kjole af mig.. " sagde hun lidt lavede og slog kort blikket væk, men lod det falde tilbage i Jaris'. Daphnie sank kort, og lod tungen glide over underlæben for at fugte den lidt.