Alexander nærmest frøs i sine bevægelser, han drejede sig roligt omkring så han nu igen stod med front til argon, han var målløs, han havde ikke ligefrem set denne mand som den mest intelligente der var, men det var nok det mest idiotiske han nogensinde havde set nogen gøre, det lod til at Argon havde formået at få trykket et par ribben, og desuden lod det til at han havde forvredet sin fod, idiot tænkte Alexander bare, hvis det havde været ham selv ville han havde forsøgt at springe til siden eller noget, så havde skaden været meget mindre, men at springe over den ville jo blot gøre at din krop for det første var helt blottet men også at hvis du røger op, skal du også komme ned som Argon så smukt havde vist.
Alexander grinte en smule.
"De er uden tvivl den mest uintelligente mand jeg nogensinde har mødt, men jeg må give dem, de er ikke svag, ihvertfald har de en god smertetærskel, det skal nok blive sjovt at se hvor meget der skal til før du knækker!"
Sagde Alexander og smilede til ham.
"Det stof jeg har brugt imod dig, er aldeles ikke blot noget stads! Det er mit anti-stof, det kommer fra min krop af, og det er alt de har brug for at vide"
Sagde Alexander og samlede sine hænder i en bøn, den tykke substans dækkede langsomt hans højre hånd også og i hver hånd samledes der sig langsomt en sfære, dette skulle nok blive sjovt, han var langsomt blevet i stand til at bruge anti stoffet med sin højre hånd i længere og længere tid, det måtte have noget at gøre med at afmærkninger havde bevæget sig hen til hans højre arm.
Han kastede først den ene kugle direkte imod sin modstander, og i det sekund han bevægede sig ville han kalkulere hans fart og bevægelse og kaste den anden imod hvor hans fødder ville være (det skal selvfølgelig siges at det ikke medregner eventuelt hurtigt retningsskift, men hvis han fortsætter i den samme linje vil han blive ramt
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Krystallandet
