Enigheden de havde nået, det var en de sent ville glemme. Den ville gå med dem i deres grav og han kunne knuge den til sit inderste i de mørkeste tider. Viktor var et flammende lys af energi og kærlighed, jovist lidt barnlig og med en tendens til at blive en form af jaloux, så nød han det unge livs energi. Det varmede ham. 

De ru hænder havde fat i den bløde hud, følte hvordan vandet stille fugtede sig i mellem hudlagene af dem, men grebet gjorde han ikke gled ud ad hans favn -- varetægt. Richard følte hvordan det sitret i sig selv, følelsen af at de skabte en ny form af elektricitet som tidligere. Strømmen bredte sig i mellem dem, løbe i blodbanerne og satte alt ude af kontrol for normen. Det var ikke et jeg elsker dig, det var et jeg vil have dig. 
Læberne kunne glide op ad skaftet, blot for at omslutte sig hovedet. 

Grænser var til at blive skubbet og rykket, men han fandt det på ingen måde grænseoverskridende, men som en helt naturlig ting at begive sig ud i. Richard var så sandelige ved siden af sit vanlige jeg. Men han var grebet af begæret for Viktor. 
Omend det at de stod hvor de stod, var upraktisk, fungeret det for nu, men kun for nu. 

Fuck it. Richard var kommet til punktet hvor han ville have Viktor ud af vandet og i de bløde gemakker. Han lod læberne slip legemet og rejste sig op, men som han gjorde det, løftede han samtidig op i det alt for lette individ af Viktor i sin favn i hovedhøjde til sig selv. Ligeglad med at få vandet ud over det hele, ligeglad med om Viktor var helt med i dette eller ej. Sådan da. "Mit problembarn" luftede han stille ud og lod læberne kærtegne halsen på junkeren før de kunne forlade badeværelset. 

Viktor bed tænderne sammen da Richards læber omsluttede ham. "Nhn!" Kæben strammede til, mens han spændte op i kroppen grundet den fantastiske varme følelse der langsomt blev til gnidninger. De unge hænder kravlede op til det rødlige korte hår, som han uopmærksomt kom til at holde fast i - en smule hårdere end hvad der var tiltænkt. I hjertets inderste kamre voksede en voldsom intensitet frem, som en flamme, der brændte stærkere og stærkere. Begæret var over dem begge, og Viktor kunne mærke sin dyriske side finde vej frem til overfladen. Richards begær havde været en skjult flod, der nu truede med at bryde sine bredder, og tage Viktor med sig i strømmen. Pupillerne var store. De nøddebrune øjne mørke af ophidselse. "Harhh.." sukkede han, mens de mørke bryn skød nydende men pinefuldt op i panden. Han ville have mere af Richard. 

Det var som om et stik af smerte borede sig igennem ham, da Richard slap grebet om ham, og han følte en stærk trang til at bede om mere. Ordene var på spidsen af hans tunge, men inden de kunne slippe ud, blev han løftet op. Et overrasket grynt undslap hans læber. Det var en fornemmelse, han sidst havde oplevet som femårig, da hans far bar ham i sine arme. Men dette var langt fra faderligt, selvom Richard var betydeligt ældre end Viktor.

Den unge adelsmand befandt sig pludselig i øjenhøjde med Richard, benene svang rundt om ham, og en plasken fra vandet ramte både gulv og kaptajnen. Viktor lagde armene om nakken på ham, mens benene låste sig om taljen og krydsedes ved anklerne så han ikke ville glide af Richard.

"Min kaptajn." Gengældte han med et koket smil, men ordene forlod ham blot som en omtåget hvisken, mens han trak vejret en kende stakåndet fra de undertrykte støn fra tidligere. 

Viktor pressede sig tæt på Richard. Hans nøgne hud, klæbende til de dele af Richard der selv var afsløret. En tikkende bombe var i hjertet, som talte den ned til deres endelige jo tættere de kom sengene. 

Normalt når man talte om at bølgerne gik højt, var det tit i et negativt perspektiv. Men i dette tilfælde, der var et begær for at snak om passionen og begæret der rasede i mellem dem. Alt som burde have været noget så naturligt og uskyldigt, var blevet revet væk. 
Richard var blevet halet i land af en nitten årige, som snart blev tyve til august. Han burde ikke have disse udfordringer, disse følelser eller dette begær. Men end ikke den salte smag eller fingrene i håret der hev til, intet af det ville han være foruden som det var lige nu. 

Den nøgne underkrop som blev presset mod hans egen krop, hænder der lå til numse og nakke for at have det fulde greb på adelsdrengen var nærmest unødvendigt, som han mærkede hvordan benene blev bundet om ham som et reb og armene om nakken. 

Fødderne rykkede sig under sig, mens hovedet lå små begravet ind i mod hals og skulder på Viktor, hånden som støttede numsen slap uden bekymring for at åbne døren og bane vejen hen til sengen. Som han fik sat dem, lod han hænderne glide let omkring på siden og til ryg på adelsmanden, før de endt ved hans hofte og han rykkede den nøgne underkrop en anelse rokkende frem og tilbage, blot for at lade kunstneren vide besked. Blikket søgte stille tilbage mod hans, som han ville have en idé om hvor de stod for nu, mund var en ting, resten var noget andet. 

Viktor kunne se badekammeret forsvinde og komme længere væk som Richard bar ham ud i stuen. Han behøvede ikke at se hvor de var på vej hen, for sengen var det eneste sted der gav mening i en situation som denne. Hænderne på numsen var som flammer der slog gnistrer op gennem huden, og som de sidste skridt blev taget før Richard standsede op og fik sat dem ned - stak Viktor næsen tæt ind mod hans hals og tog hans duft til sig før han plantede et kys derpå. 

Som Viktor mærkede det blide bump på sengen, satte han knæene i madrassen for at genfinde noget kontrol over sin krop selvom han allerede havde givet den magt til Richard. Som en dukke lod han sig føre af de små ryk og bevægelser. Der var bomstille i deres værelse, foruden dynernes blide hvisken, og høje stemmer udenfor der langsomt døde hen. Deres øjne mødte hinanden i sandhedens time. Skulle de stoppe mens legen var god, eller forsætte den? 

Viktor blev overvældet af en blanding af nervøsitet og frygtløshed, en pirrende forventning, der fik hans hjerte til at banke hurtigere, som om det ønskede at springe ud af brystet og forenes med Richards. I det øjeblik var der ingen tvivl - han var fuldstændigt fyldt op af begær, der flød gennem hans årer som en uomtvistelig strøm af lidenskab og længsel.

Det var en gyngende balance mellem frygt og mod, mellem at ønske og at tvivle. Men selv i tvivlens øjeblikke kunne han ikke benægte den intense tiltrækning, der pulserede i hans årer. Viktors hjerte brændte af begær og længsel efter Richard og hvert blik, hver berøring var som et elektrisk stød, der sendte en bølge af eufori gennem hans krop.

De nøddebrune øjne gled henover Richards ansigt, og han begyndte at nikke lige så stille for at give kaptajnen sin tilladelse til at indvie dem i det næste der skulle til at ske. Viktor skuttede sig dog bagud, så han kom helt ned fra ham, og var på fire foran kaptajnen. Med den ene hånd begyndte han at knappe skjorten helt åbent mens han kyssede den allerede bare brystkasse og lod læberne føre sig ned ad et helt livs muskler. Den sidste knap blev åbnet, og Viktors læber endte ved kanten af Richards bukser inden han tøvende kom op at sidde igen og forsøgte at hjælpe Richard helt ud af skjorten. Man kunne høre Viktors åndedrag ryste, og blive tungere for hver gang han åndede ud. 

De udfoldede sig, deres relation udfoldede sig, følelserne udfoldede sig. Alt der kunne, udfoldede sig, men selvfølgelig lå der endnu ting der stod i knop og om det nogensinde var intentionen om at skulle blomstre og springe ud i deres nærvær. 
Skulle de lade som om tingene aldrig skete når morgendagen stod højt, ville de være i harmoni med hinanden, omend det endnu ville være noget som hørte til i privaten for Richard. 

Havene mødtes og skulle nå til en enighed, ville de blot hvile op mod hinanden eller bruse ind i hinanden med vildskab og fuldbyrde  hvad end de havde. Han fortav ikke en mine, men lod i stedet den unge adelsmand diktere hvordan tingene skulle udfolde sig og hvor han stod henne, selvom hans sorte blik havde været villig til oral og næsten havde virket skuffet i stoppet af den leg, blot for at blive forflyttet fra punkt a til b. 

Accepten blev givet, men alligevel rykket han sig væk fra ham. Hænderne som havde ligget på Viktor, flyttet sig og han satte i stedet hænderne på sengen og så blot til. Prøvede at lure hvor han ville hen. Benene bredte sig så Viktor kunne kravle i mellem dem, som han kom nærmere igen. Øjnene sank en anelse og så til. Vejrtrækningen blev underlagt en dyb selvkontrol som han mærkede læberne mod hans brystkasse. Selvom brystkassen var tøjlet, hæmmede det ikke hjertet og det vilde slag. 
Knapper var alle åbne, kanten var nået og nu sad de bare der. Tøvende og forsigtige. Det var der ingen grund til, men det havde ogå være så ganske uretfærdigt at han mildestetalt tog Viktor nøgen og selv var i tøjet. 
Armene blev trukket ud af ærmerne, og væk var skjorten. 

Men frem for at holde dem yderligere hen, rejste han sig fra sengen, fik bundet snøren op og valgte at træk sine bukser ned, som det var en normal hverdags ting, trådte ud af dem som de nåede til anklerne. Men som han var der, afklædt, blev han ganske selvbevidst om situationen, drejet hovedet en anelse over skulderen og så tilbage om mod Viktor. Rødblusset, tunge åndedragt og udvidet pupiller. 
En nervøs klump blev slugt, før han valgt at sætte sig igen. 

Skjorten blev smidt, og skønt Viktor havde set Richard splitternøgen tidligere, kunne dette ikke sammenlignes med situationen der stod foran dem nu. Blikket vandrede rundt på den solglødne hud - musklernes fremtrædne struktur som dansede forsigtigt når Richard bevægede sig. Viktors blik fulgte et mønster af skønhedspletter, som var de en sti der førte ham til den kilde, han havde tørstet efter i lang tid. Og så han nærmere, synes han at skønhedspletterne der strakte sig henover mavemusklerne, lignede stjernebilledet Cassiopeia med lidt fantasi. Lige nu var det som så han Richard nøgen for første gang - de var begge i en sårbar situation, og de betroede sig til hinanden med deres sårbarhed. 

Sengen gav et lille ryk ved Richards vægt der fjernede sig, og efterlod Viktor tilbage derpå. Gennem de tunge mørke øjenvipper, betragtede han kaptajnen afklæde sig det sidste. Unægteligt tog den unge adelsmand det hele ind. Hver runding, hver kant. Det var først da Richard drejede hovedet, at Viktor løftede blikket og mødte hans. Hjertet hamrede voldsomt i brystet, så hårdt at Viktor følte behov for at presse begge hænder derpå for at holde det på sin plads. Men han gjorde intet af dette, og sad blot helt stille, afventende. Sengen fik sin tyngde igen, og Viktor følte at hans rødmen bevægede sig ned ad halsen. Når han så på Richard, var han sikker på at den anden var lige så splittet, men villig som han selv. 

Der var noget tøvende ved situationen, der gjorde at Viktor ikke bare kastede sig i armene på Richard og lod sig blive slugt af natten. Hvor mange mænd havde Richard været sammen med før Viktor, hvor erfaren var den rødhåret mand der sad foran ham. Viktor havde selv kun haft med erfaring med én mand inden, Marius af Isenwald, og han havde ingen intentioner om at sammenligne de to affærer. 

"Må jeg?" spurgte han høfligt, så lidt af hans adelige facetter skinnede igennem. Stemmeføringen var dog tung og luftig. Hånden lagde sig på den andens lår og bevægede sig tættere underlivet, og indikerede hvad det var Viktor bedte om lov til. 

Havde man ikke før følt sig set og betragtet, formåede det nøddebruneblik så sandelige at give den følelse. Man behøvede ikke at se det, blikket stak til ens underbevidsthed og vidnede om at man blev set så nøje på. Man var et portræt der skulle studeres til senere, gentegnes og genleves i egne fantasier. 

Det indre vævede tvivlsomt omkring for hvad han skulle gøre nu. Det var hans første gang, men han følt sig så skråsikker, så hengiven til at ville det med Viktor -- og ingen anden end ham lige nu. Det havde været længe under opsejling og kunne de nå at bakke ud nu? Bare lægge sig nøgne sammen og falde i søvn i hinandens arme. Nej. Det var ikke en mulighed han ville gå med, det var ikke det som var slut målet for dem. Han ville gøre det ægte mellem dem nu. 

Richard fik skruttet numsen en anelse længere end in sengen, så hans knæhaser flugtede med sengekanten. Men som adelsmanden kom til, løftede han let armen, gjorde plads for at han kunne være der. Spørgsmålet var så uskyldigt, lyttede folk ude fra, ville de ikke ane hvad der blev ment. 

Et brummende mhm blev givet og han lagde hånden blødt om ryggen på adelsmanden og lod den glide ned ad ryggen til den nåede lændens svaj, han ville lige lade Viktor komme tættere på, få lov at komme til. Men det kriblede let i fingrene på ham at mærke det, at have en idé om det måtte føles og så hvordan det i virkeligheden var. Det fik blot blodet til at summe mere i ham. Men den anden arm sat i sengen og han lænede sig en anelse tilbage for at gøre mere plads og for at få et bedre udkig til hvad der ville ske, se med. Det var ikke som at se med en kvinde, det vidste han da.

Accepten blev givet, og da Richards hånd fandt vejen ned til Viktors lænd, følte han den dejlige kuldegysning, der dansede som kildrende sommerfugle på den unge hud. Et stille åndedrag sugede han ind mellem tænderne, og pressede sine øjne sammen, som om han forsøgte at forsinke tiden og indfange dette øjeblik af intens selvkontrol.

Viktor skuttede sig tættere på Richards intimsfære, med pirrelig nysgerrighed. Der blev gjort plads, og den unge adelsmand sendte kaptajnen et sidste vurderende blik inden han lænede sig ned til skødet. Hvorfor blev han pludselig så nervøs og selvbevidst. Han ville bare være god nok, og god nok til Richard. Skabe en magisk ømhed mellem dem. Den unge adelsmand forsøgte at ryste de unyttige tanker ud af hovedet og komme tilbage til øjeblikket mellem dem. Det slog kolbøtter i hans mave da han satte hånden af i lagenerne på den anden side af Richard, og sank helt ned til ham. Den frie hånd tog fat om skaftet, og han kunne mærke det sitre i fingrene ved følelsen af hans lem i hånden. Det føltes surrealistisk, og alligevel var han helt med på hvor ægte det hele var.

"Du må ikke komme.." varslede han stille, og ganske blidt begyndte han at køre op og ned for at mærke situationen an. Læberne omsluttede Richard derefter. Den salte smag ramte ham og fyldte ham op i munden, og med sit savl, fik han hurtigt fugtet den godt til. Blodet i ham selv summede ned til hans eget lem i utålmodige dunk. Fingrene knugede sig i lagenet, mens hovedet begyndte at bobbe op og ned efterfulgt af små brum.  

Blikket af hans så til som mimikker og grimasse blev foretaget, som noget skulle indhentes eller under en form af kontrol. Men han forstod det godt, det var samme følelse han selv sad med, lige at være der i momentet og nyde det som det var. Kunne man virkelig ikke stoppe tiden bare for sin egen vinding skyld, hvor var retfærdigheden i det?

Hånden lå troligt på lænden for nu, men der var ingen tvivl om hvor den ville ende henne når det kom til stykket. Den lå og nussede med fingrene i blide strøg. Tik-Tok, uden at være en presserende handling fra hans side af. Det var jo ikke bare lige sådan at tage springet fra det ene til det andet, omend han selv havde gjort det for ikke så længe siden. Ville det være for naivt at tro, at det var deres begges første gang? Viktor var jo åbenlys homoseksuel (som han så det), så han måtte vel have været med nogen før, men ikke sagt, at de burde være kommet i mål med alt der kunne nåes. 

Et luftigt åh forlod ham som hånden faldt om ham, og han så med. Følelsen af at pupillerne puffede fuldkommen op i lyst var stor, men om det i virkeligheden så sådan ud, var han så ment i tvivl omkring. 

Det var ikke en varsel, det var en ordre. Richard ville da gerne sige, at han ikke gjorde det, men opstemtheden var uden lig noget han havde prøvet længe. Men han burde ikke komme, han var jo ikke helt forladt i form af holde sin udholdenhed ved lige. En klump der fyldte hele svælget sank ned i spiserøret som han mærkede den andens mund glide omkring hovedet. Maven trak sig kort sammen, og han gav lette vejrtrækninger til kende af den rare følelse han blev ramt af. Men blikket gled kort mod hånden der lå ved lænden. Vævende i sind om han skulle gøre det, flyttede hånden sig helt naturligt, en finger gled ned mellem ballerne og fandt åbningen. 
Richard kunne ikke beskrive følelsen af det, hvordan fingeren mærkede åbningen, men den gled stille omkring i små cirkulærer bevægelser før han lige så stillede lod den presse let på. Kunne han se om Viktor stramte eller løsnede sig, nej, men han ville kunne mærke det med fingeren. Blikket gled tilbage til mundarbejdet. 

Hvis ikke det kunne ses eller fornemmes på Richard, så var han lige så stille på vej i den syvende himmel. 

Det, Viktor ønskede at bevare, var den tumultagtige gispen i Richards stemme, som med sikkerhed ville blive hængende i ham i dagevis derefter. At høre den normalt beherskede og kontrollerede mand udtrykke sådan sårbarhed tændte en ild inden i den unge adelsmand.

Der var ingen vej tilbage nu. Ikke at Viktor ønskede at denne aktivitet skulle ophøre. Nej, tvivlen var fuldstændig fortrængt af den glødende lyst og ungdommelig ophidselse uden plads til overvejelser om konsekvenserne. Uanset hvad, var dette deres hemmelighed. Det var en hemmelighed hvordan Richard indtog hans mund og fyldte ham til bristepunktet. Hvordan hans finger, som en overraskende, men dog velkommen gæst, trængte dybt ind bagtil. De var hinandens hemmelighed. Hinandens uudforskede kaos, bundet sammen af en dyb og forbudt forbindelse.

I et kort øjeblik standsede Viktor enhver bevægelse, fanget i et desperat forventningsfuldt øjeblik, mens fingeren var på vej til at trænge dybere ind. Han pressede sine øjne sammen med anstrengelse og udstødte en hæs stønnen med Richards lem dybt begravet i munden. En sitrende bølge af uklar energi strømmede gennem hans krop, som om den drev på beruselse uden at have rørt en eneste dråbe alkohol. Viktor genoptog dog mundarbejdet igen, mens de stønnene brum hobede sig op i svælget på ham. For at gøre det nemmere for fingerens ritual, spredte Viktor benene en smule mere, og skød numsen mere til vejrs. Som en stjernelev der mestrede sit fag, forsatte han med at tilfredsstille Richard.

Den sprøde røst af givende gips og sukken var tydelig som han nød den sagte følelse af munden der omfavnede ham. Brynene mildende let sammen og blikket var længselsfuld. Var det længselsfuld for mere af det eller for at få Viktor til sig selv. Problemet var bare, at han havde Viktor for sig selv, men som han ville have mere, ikke bare være i gang et sted, to steder, nej. Alle de steder man kunne være i gang, ville han være i gang med, men det var også for meget i første runde. 

Da fingeren var kommet dybere ind i passageren. " Argh " lød de fra ham som stønnen kom fra Viktor, tungen presset let om hovedet der var dybt i svælget, det var et pres der var behageligt og uventeligt. Hvordan var det fået forbi ham ikke at være blevet så fristet før, og dog, havde han været det, var de ikke her nu. 

Richard trak let fingeren ud mod kanten, blot for at lægge den næste finger til, og nu de to glide ind i åbningen med små blide cirkulære bevægelser for at få dem til at glide mere ind. 
Armen som holdt ham oppe gled en anelse mere tilbage og han lænede sig mere ned, udkigsposten til at se hvordan munden omfavneden ham blev blot bedre. 

Kunne han lægge sig ned på ryggen og trak den unge adelsmands krop henover sig selv, men samtidig havde Viktor også frabedt ham om at komme. Så stille summede hans tanker, hvor måtte eller skulle han komme. 

Skønt Viktor var fuldt fokuseret på at tilfredstille Richard, kunne han ikke lade være med at følge med i hvad der skete bag til. Mærkede hver bevægelse, så maven trak sig sammen, og sitrede blot hårdere i en ubærlig rysten som endnu en finger fandt vej ind i ham. Det var ikke til at sige hvor mange fingre der var oppe i ham, men det var i hvert fald mere end en. Øjnene spærrede sig et kort sekund overrasket op, "Nhnn...!" brummede han højere fra svælget mens tungen arbejedede videre efter de perfekte sensationer. Fingrene knugede sig ned i lagenet, og som Richards fingre begyndte at støde til, og sprede sig kunne han ikke undgå at stønne nydende og mens hans ansigtsgrimasse mildnede op i en tændt ophidselse. Kinderne brændte varmt, og han kunne mærke på kroppen hvordan den begyndte at reagere på de ting der skete. Og samtidig hungrede efter mere.  

Som Richard lagde an til at ligge bedre til rette på sengen, begyndte Viktor at møve sig efter. Han standsede mundarbejdet, og rettede sig mere op på alle fire, som det nu blev tilladt - og kiggede med forblændet længsel ned på Richard. Han bed tænderne sammen for at forstumme sine støn, mens brynene gled længere og længere op i panden. De mørke øjne, søgte ind i hans, for at skabe deres forbindelse til hinanden igen, og uden at vige blikket fra kaptajnen, begyndte Viktor at kravle ind over ham. Kæben strammedes ved bevægelserne, kroppen rystede som han forsøgte at sprede benene og stå på alle fire over Richard med benene på hver side af ham. 
"Richarhh-d.." sagde han anstrengt, men luftigt og førte hånden fjerlet henover hans brystkasse og op til halsen. Han plantede sin finger på mandens læber, "Jeg vil have dig - oppe i mig." Hjertet bankede voldsomt. 

Brummende brud af undertrykte støn summede til tider ud fra kaptajnen. Det var med en stor intens interesse hans blik så med hvordan åbningen omsluttede sig hans to fingre, for hvert ryk eller dirken der blev gjort, gav det sig på sin egen måde, uden at løsning sig fra ham. Alt det gjorde var at tilpas sig uden at miste sin stramhed. 
To finger var presset i bund på ham og med fingerspidsene der lige vippede omkring derind trak ham dem ud til åbningen så blot spidserne sad i for at tilføje en trejde finger, men som han gik i krig med det, måtte han flyttet sit fulde blik mod den varmkindet Viktor. 

Godt tilbagelænet, blot en underarm længde fra at ligge ned på ryggen, gipsede han et sagte støn som mundarbejdet ophørte og den ellers så livlige tunge forlod ham. Én ting var sikkert, Viktor var ikke ny i dette, og må en måde gav det ham en ro. 

Fingerne stoppede deres fremskridt halvvejs, han sørgede blot for at de ikke forlod den unges fristende passage som han møvede sig rundt. Langsomt og forsigtigt som en skilpadde. Nydeligt var det dog ikke, men det kunne man heller ikke sige det var hos en skilpadde. Richard kom en anelse mere op at sidde, men uden at fjerne muligheden for hvordan Viktor kunne kravle henover ham på alle fire. Et let stød ramte ham som hånden lagde sig på hans brystkasse. Var det ham som var varm eller var det Viktors hånd? Blændet for hvor varm han selv var, rynkede han forbavset panden i stedet. 
Han skilte læberne let som en finger kom til. 

Fuld af begejstring rykkede hans underliv andet jeg sig i et vip. 

Brystkassen hævede og sænkede sig som han lige skulle køre det hele igennem processen: "Hvordan vil du have det" det måtte være Viktors afgørelse for stilling. Men budskabet var der, han var med på den, selvfølgelig ville han også op i ham.  

Hvordan ville Viktor have det. Han ville have det som når bølger braser hidsigt mod klippernes mure, en voldsom lidenskabens kraft, der ville omslutte dem. Som regn, der blidt falder på huden og kærtegner den, vække sanserne til live. Som den sødeste symfoni, hvis toner ville danse med hans sjæl og få ham til at føle sig svævende, tabt i en ubeskrivelig eufori. Alt dette, på én og samme tid. Viktors finger der var placeret på Richards spredte læber, kørte rundt nænsomme bevægelser fra side til side. Drilsk, og legende.  

Det var svært at tænke klart med kaptajnens varme fingre oppe i sig. Bare at have ham sådan her, nøgen, foran sig, gjorde at al fornuft forduftede. Viktors fantasi havde været her - hvor mange gange havde han ikke forestillet sig ligge sådan med Richard, og nu var de her - i virkelighedens rammer. Han mundede et støn, uden at lyden fulgte med, andet end en hæs udånding. 
"Jeg vil ride dig." til en start. Det var kun begyndelsen for deres elskov - for de to havde hele natten til at udforske hver stilling der var dem mulig. Det ønskede Viktor i hvert fald.

Læberne lod sig let lukke blidt om fingeren som den kildende lod sig bevæge omkring. Fortabte kys og og nap i fingrene og han lod sig stille glide mere og mere ned. Fingrene lå endnu dybt begravet i den andens ende. Richard så op mod Viktors røde kinder og brune krøller, før han en sidste gang lige pressede sine fingre lidt dybere ind, så langt ind han kunne, for så at trække dem ud. Han gjorde plads til at Viktor kunne sætte sig. " Okay " sagde han stille og lod sine hænder lægge sig på Viktors lår, lod dem glide op langs side af ham for at lade dem ende ved hoften. 
Tommelfingeren lå med blide strøg mod den lune hud. 

Stille i fantasiens rige, så han for sig ting han ville prøve, ting han ville gøre ved den unge mand. Det var ulig Richard at have disse tanker, end ikke i tidernes morgen havde været sådan med sin kvindelige kæreste. Det var passioneret, men traditionelt. Her var intet traditionelt. Men med Viktor endnu over sig, rykkede han sig lidt længere op i sengen, for at få plads til at kunne sætte benene op i madrassen.

Hvis Viktor kunne beskrive sin tilstand med ord, ville det være som at være døsig af lyst og kærlighed til et andet menneske – en følelse af at være halvbedøvet af begær. Nøgne kroppe smeltede sammen, men puslespillet var stadig i gang, og endnu ikke faldt alle brikkerne på plads. Han fulgte med i bevægelserne, da Richard fandt sin plads i sengen. Kaptajnen bar hans vægt uden besvær, som om Viktor var uden tyngde. Da fingrene, der for kort tid siden, trak sig væk, føltes det som om et kortvarigt vakuum opstod, inden han igen ville blive fyldt. Fingrene der tidligere var blevet kærtegnet af Richards læber, søgte nu efter balance på madrassen. Selvom han ikke var jomfru, var nervøsiteten stadig til stede – en nervøsitet for hvordan han ville passe sammen med Richard. Størrelsesforskellen mellem dem var tydelig, og det skabte en spænding i luften.

Enten kunne han tydeligt skelne slagende af Richards hjerte i rummet, eller det var som om begge deres hjerter forenedes i en glødende takt. Måske var det blot Viktors eget hjerte, der så voldsomt hamrede, at det overdøvede stilheden og fyldte hans ører. Viktor løftede sig, og skabte afstand mellem dem, knæene solidt plantet i den bløde madras, mens den ene hånd famlede ned efter Richards skød, og tog fat. De stærke hænder på Viktors hofte, var en stor hjælp til at han kunne holde sin balance, og varmen kom helt ind til knoglerne. Det føltes som blev han til smør under ham. Den stigende puls i ham kom til udtryk ved et par tunge åndedrag da han endelig fik placeret sig, og begyndte at sætte sig ned.
  "Ah--" Langsomt kunne han mærke at han blev fyldt op - det føltes anspændt, som kunne han briste når som helst. Som hvis der ikke var plads nok, men alligevel forsatte han lidt efter lidt med at få gjort plads oppe i sig til ham. Hænderne landede på Richards brede brystkasse, for at holde modvægt. Han kiggede forpint ned på sin elsker, som for at finde støtte fra ham, og trak vejret stakåndet af den første smerte forhindring der bare skulle overståes. Når han var helt inde, burde det føles langt bedre. Det var i alt fald Viktors egen erfaring. 

 Den ængstelighed der lå i ham var skjult af lysten, begæret og kærligheden der flød i rummet. Det hele var som en tung og giftig gas af den himmelske eufori Vitkor bragte med sig, rosenblade, rosenvand og rosenfarvede mønstre der fulgte dem uanset vejr og situation. Unægteligt kunne Richard fortælle andet. Aldrig som før, havde nogen kunne binde så mange tråde i hans hjerte som adelsmanden havde formået at gøre på så kort en tid. De brune øjne der talte flere sprog, smilene der var så kejtet og kære. 

 Et let prustende støn forlod ham som han måtte være en balancerende støtte til Viktor, vægten var ingen ting, men situationen var alt. 

 Hovedet faldt tilbage i madrassen og øjnene åbnede sig på vidt gab. En ubehag som aldrig før, nok havde han kunne fornemme den tæthed der var med fingrene, men følelsen var langt mere intens med det opsvulmede legeme. Et tungt brummende støn blandet med lyden af at halvkvalt ah forlod ham. Hænderne der havde hvilet mod Viktors hofter lå der endnu, taget blevet strammede en anelse. Et eller andet sted ville han næsten blot pres drengen i bund, men alt var blevet overlagt til Viktor, så han måtte væbne sig med en tålmodighed. 
 Richard åbnede øjnene og løftede hovedet en anelse, både for at se hvordan den anden havde det, men samtidig var der noget ved at se, hvordan man selv forsvandt op i en. Men samtidig kunne han ike undgå at se det stive legeme som stod for sig selv, helt efterladt i ødemarken og ventede. End ikke et fugleskræmsel havde set så efterladt ud. 

 Den ene hånd slap stille Viktors hofte og lagde sig mod maven af ham. Mærkede hvordan det hele var spændt til , men som hånden lå der, løftede tommelfingeren sig og kærtegnede med blide strøg. Selvom det i første omgang havde været lidt af en overvældende følelse, var det stille gået hen og blevet mere behageligt. Den vakuum tætte følelse som aldrig før havde været en mulighed, var nu gået hen og blevet en farlig ting for ham.  

De blide fingre der nussede Viktors lyse hud, fik ham til at løsne mere op. Han åndede et skælvende støn ud mellem læberne da han pressede sig mere ned, og mærkede hvordan Richard forsvandt op i ham. Stakåndet måtte han sidde og mærke fornemmelsen i sig, før han var klar til at bevæge sig yderligere. Det var som at blive spiddet, og gennemhulet af en bred masse, ulig noget han havde mærket i sig før. Viktors hænder var forsat placeret på Richards brystkasse, og de våde øjne søgte ned til manden under sig for at de  forsat kunne være forbundet til hinanden under akten. 

Et lille smil krøllede op i mundvigen på den unge junker, mens han med begær i blikket betragtede sømanden. Med små, forsigtige bevægelser begyndte han at presse sig op og ned på ham. Følelsen gav ham gåsehud der bredte sig helt ned til fødderne, og fingrene krøllede sig blidt om de rødlige hår på Richards brystkasse. 
"Åh.." han lukkede øjnene, og bed underlæben mens han forsatte bevægelserne. Det var som om alle de tidligere vanskeligheder med at trænge ind var forsvundet som dug for solen. Han bevægede sig op og ned med en lethed, der føltes som om han var skabt til det. Det var som om hvert eneste skub var en nøgle, der fandt sit perfekte låsestykke.  "Nhn.." luftige fnys og lyde undslap ham, i det han med sin modige beslutning, begyndte at bevæge sig hurtigere oven på Richard. 

 En luftig masse lagde sig dybt i ham, udhulede hans krop med en bundløs følelse. Den stakånde følelse hamret ind i ham som sømmene han og Oskari havde hamret i bund til havnefesten. Læberne var skilte, men tænderne presset sammen som han åndede ind og ud for luften. Vandet lå skubbende på sandkanten og kildede fødderne. Følelsen var magisk, unaturlig rar og aldrig haft en lignenden fornemmelse i sin krop. 
 Richard havde ingen fornemmelse af hvordan han fremstod, men en ting var sikkert. Pupillerne havde ikke været så udspillet i mange år. Var det tæt på at være tyve år siden. En skræmmende tanke at have med sig.

 Maven trak sig sammen, spændte og krampede af nydelse som Viktor fandt det rette spot. At der fandtes sådan et sted på en, så meget man endnu kunne lære. 
 Hånden på Viktors mave lagde sig om hans hårde rejsning og med bløde og rolige bevægelse begyndte hånden at få en rytmisk medgang i hvordan Viktor kørte, men alligevel holdte han et langsommere tempo. " Åh..ngn- " lød det før han kvalte det i halsen på sig selv. 

 Hånden som lå på hoften af den siddende, pressede kort på. Pressede Viktor i bund, som han selv fik sat benene i sengen og løftet underkroppen en anelse. " Åh mi.. " gud. Han ville dybere ind, have ham på alle tænkelige måder, mærke enhver tomme af hans krop indvendig såvel udvendig. 

Varmen fra de to sammensatte kroppe, fik vinduerne i det lille værelse til at dugge. Temperaturen steg, og Viktors kinder var malet røde, som friske, nyplukkede tomater. Krøllerne dansede i takt med bevægelsen, og brynene pegede op i en nydende smerte da Richard pressede ham hårdt ned på sig, og kom længere op i ham. Viktor jamrede med en rysten, og bukkede sig forover så deres ansigter næsten var over hinanden, men stadig ikke tætte nok til at mærke hinandens åndedrag. Hånden om hans lem, fik ham til at bide ned om sine læber, så fortænderne tittede frem - det var anstrengt, at koncentrere sig om begge fornemmelser der skete på én gang - og alligevel blandede de sig sammen til en brændende inferno der gjorde huden fugtig af lidenskab. "Nhn-" Han gispede efter vejret, og lod blikket søge dybt ind i cognac havet der blevet mørkere og større. Han nød at se de blussende kinder, og hvordan varmen spredte sig henover Richards næse. Blikket der var sløret, men alligevel fokuseret på den unge junker. Viktor nød at al kaptajnens opmærksomhed til fulde gik til ham. 

"Åh-hhh, Ri-ch-ard." han kørte sin rystende hånd gennem krøllerne der klistrede sig til panden, og satte sig rank igen. Nakken skudt bagud. Han lod sig føre af de brede, stærke hænder der lå på hans hofter, og kørte lydigt med i bevægelserne. Richards dybe, nydende lyde bredte sig som gåsehud ned af arme og ben på den unge junker. 

Viktor havde aldrig forventet at skæbnen ville føre ham til dette øjeblik da han mødte Richard første gang og lagde an til at give ham hånd. Mod al forventning havde Richard, der til at starte med havde virket utilfreds med Viktors tilstedeværelse, nu overgivet sig fuldt ud til ham. Der var vendt op og ned på deres relation - og skønt polerne havde føltes modsatte til at begynde med, endte de alligevel med at søge mod hinanden. 
"Jegh - vil have dig oven på mig." fik han ytret i anstrengelsen, og genvandt nok kontrol over sit ansigt til at sende den anden et drenget smil der trak sig op i mundvigen.