Charizard 07.05.2023 13:15
Når manden i Jontar kom til syne, kunne hun ikke andet end smile velfornøjet. Han var måske ikke den retmæssige arving til slægten, men han var den ideelle arving for slægten. "Intet, men alt" svaret hun og så ud på sin ægtemand fra øjenkrogen og lod fingerne klemme let om hans i deres flettede greb. Beanstalk 19.05.2023 21:52
Deres fingres fletning var intim, beroligende, behagelig. Jontar kunne være rolig med Pompeia. Skønt der var så meget igang i prinsens liv, kunne blot hendes tilstedeværelse, hendes berøring, være nok for ham. "Han kommer ikke til at mangle noget." sagde Jontar. Det var sandt. I hvert fald på den materielle front.
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 20.05.2023 00:01
Det ville være naivt at bede til at deres kemi var unik, men dynamisk var den. De skulle nok gøre underværker med tiden, men det ville tage tid og deres barn ville være en nøgleperson for dette. "Han vil vokse op med kærlighed" tilføjet hun, og det var med en garanti, de havde hver i sær haft nogle mangler, og de mangler skulle deres barn ikke have. Beanstalk 22.05.2023 09:51
Selvom Jontar og Pompeia uden tvivl var anderledes fra det normale gift par, var deres intentioner med deres afkom nok den mest normale. De ville det absolut bedste for deres ufødte søn. Som ethvert andet kommende forældrepar ønskede. Det var naturligt, skønt det var gennemsnitligt. Hvilket ikke var ordet, man typisk ville bruge om prinsen. "Kærlighed og guld."
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 04.06.2023 20:48
"Jah" istemme satte hun ham. Kærlighed og guld, det var hvad en kommende prins ville få at gøre godt med. Pompeia betvivlede ikke hans intentioner for deres barn, alt det han hande manglet, og hun, skulle barnet have. Frihed under trygge rammer, retninglinjer og ansvar. Hun trak ham let tættere til sig, skønt det næsten var umuligt. "Jeg beder til, at han arver dine øjne," Beanstalk 04.06.2023 21:32
"Et af hvert vil da være mest unikt." sagde Jontar blot. Guld og grøn var en god kombination. Der var en grund til, at Jontars farve var grøn, omend øjnene var limegrønne. Og guld var Kazimis farve. Også deres kommende søns farve. 
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 04.06.2023 21:53
Hun frynsede et grin. "Helst to ens øjne, han skulle nødig være alt for i øjen faldende" spøgte hun tørt og lod sig, frem for at træk ham tættere, skubbe til ham. Det var klassisk Kazimi charme. Beanstalk 04.06.2023 22:01
"Han bliver en Kazimi. Det ligger i beskrivelsen af være iøjenfaldende." Det blev tydeligt sagt for sjov og komisk anlagt. Men der var sandhed i ordene. Kazimi'er var typisk centrum for alles opmærksomhed. Især den førstefødte af den kommende fyrste.
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 04.06.2023 22:09
Sandhed og komik, klassisk Jontar. Et ryst på hovedet fik krøllerne til at bounce let. "Dine små søskende er ikke iøjenfaldende, men støj for omgivelserne" så måske helt sandhed var der ikke i ordene. Det var nok ikke så pænt, men hun lagde nu aldrig skjul på at hun fandt dem som en forstyrrelse. Beanstalk 04.06.2023 22:17
Du skulle bare vide, Pompy.Dain og Darkhan var iøjenfaldende på hver deres måde. Pompeia havde bare ikke mødt dem på deres opmærksomhedskrævende niveau endnu. Heldigvis. Lillebrødre var altid trælse, når man mindst ønskede dem.
"Kalder du vores kommende søn for kommende støj?" Igen var det sarkastiske og humoristiske tone tilbage sammen med det charmefyldte smil.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 04.06.2023 22:21
Hænderne skubbende puffende til ham og et voksende smil med latter forlod hende. "Vores søn bliver ikke som dine søskende" og gør han, så kommer an på opdragelseanstalt. Det var ikke til at holde ud, hun skammede sig ikke ved tanken, men frygtede for at de skulle have en indvirkning for deres kommende nevø. Hvilken forfærdelighed. Beanstalk 04.06.2023 22:31
Dét var en ting, de kunne blive enige om. Hvis deres søn endte med at blive en endnu mindre udgave af enten Dain eller Darkhan, ville der komme andre boller på suppen. "Vi kan først blive helt sikre, når han er her."
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 04.06.2023 22:36
"Boller på suppen, huh?" sagde hun og hævet forførende et lille bryn for sin mand. "Du frister mig da" ikke blot med mad, men hun kunne ikke undgå at lade hormonerne spille et lille puds med sin lyster. Han måtte vænne sig til hendes underlige humør. Beanstalk 04.06.2023 22:39
"Nu skal vi ikke straffe sønnike, før han overhovedet har fået chancen for at trække vejret," Og endda helt bogstaveligt denne gang! "Men det er vel også snart frokosttid, ikke?"
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 04.06.2023 22:43
Ågh, han forblev i det stive jeg, men måske var det bare hende for nu. Fristelser og lyster kunne kun tæmmes så meget. "Lad os straffe ham med små søskende når det endelig er" foreslog hun og lagde hånden fra med fingrene spredte for at indvie ham i at hånde i hånden. "Frokosttid her eller hjemme?" Beanstalk 05.06.2023 13:05
Små søskende. Ja, det ville være både den største gave og den værste straf. Jontar kunne tale ud fra erfaring. Både som indehaver af yngre søskende, men også som lillebroder selv. "Du er måske blevet så glad for at være gravid, Pompy?" sagde Jontar, puffende blidt til hendes side. "Hvad føler du for? Noget lokalt eller hjemmelavet af kokkene derhjemme?"
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 11.06.2023 21:21
"For nu, så er jeg glad lykkelige for den gravide tilstand" men nu måtte tiderne vise sig på den ene eller anden måde, måske det ikke varede så meget ved, månederne var endnu på vej for at indhente hende og kroppen. "Jeg tænker kokkene derhjemme, for hvad de tilbyder her, imødekommer ikke mine behov" eller snarer den sammenklaskede ret af to forskellige retter. Beanstalk 13.06.2023 21:55
Var der ikke nogen som sagde, at gravide kvinder kunne ende med at blive afhængige af deres graviditeter? Eller var det noget med, at hvis den første graviditet var som en dans på roser, ville den næste være som at dykke i et flammehav? "Så lad os komme hjem ad." sagde Jontar. Hånden blev viftet bag ud. Et tydeligt signal på, at turen skulle hjem mod paladset. En karet skulle komme. Hvilken prins ville Jontar være, hvis han lod sin gravide kone gå hele vejen hjem?
~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Charizard 23.06.2023 22:02
Hvad end rygterne sagde som graviditeter, var det hendes pligt at berige slægten med massere af børn, nye slægtninge som kunne fremme samarbejdet og dets formål. Pompeia nikkede stille til hans beslutning baseret ud fra hendes behov, lige som det skulle være. Fremdrift og hurtighed tilfaldt dem for denne dag og hun, så forkælet som man jo blev, ville have han åbnede låger og gav hende en hånd til at stige ombord.
Beanstalk 24.06.2023 14:39
Prinsen kunne allerede høre sin fader sige, når deres søn blev født.'Hvor er han fin. Hvornår kommer den næste?'
Der var ingen tid at spilde jo. Hvis man spurgte fyrsten jo. Men fyrsten var heller ikke just en forkæmper for at lade mødre og kvinder bestemme over ham. Med god begrundelse. Men selv med lignende begrundelse havde Jontar ikke dén holdning. Han var jo ikke sin fader bare yngre.

~ Don't just take me as a handsome face. I am so much more than that ~
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet