Adelynn var venlig som altid det var bare ikke så tit hun opdagede det selv. Primært fordi der aldrig var et menneske i hendes hus ud over Marie. Næh adelynn var altid alene, eftersom hun ikke kunne gå ud i solen. Heldigvis havde solen ventet lidt på sig i de første par morgen timer, så hun slap lidt for den og fik ordnet det meste ude i staldende. Hun hadet ikke at kunne se den flotte solopgang mere. Men Athen var drevet til det evige mørke, det var virkelig ikke til at holde ud når det kom til stykket. Af den årsag havde hun heller aldrig tilbudt en at gå samme forbandelse som hende selv. Det var et aktivt valg hun havde taget da hun havde fortrudt lige siden at blive den hun var i dag.

”Marie kommer om en times tid tror jeg, jeg kan få hende til at varme lidt vand til kareter oppe…” hun pegede hen imod vinduet hvor en enkelt solstråle kunne anes igennem den lille sprække.”Solen du ved, jeg kan desværre ikke” kom det fra hende og kiggede på ham med et smil, et eller andet sted vandet faktisk meget rart at have en og snakke med. Det havde været evigheder siden det varslet, desuden snakkede hende og Marie altid om dyr og hvilke huslige pligter der skulle ordens, det var ikke lige frem noget at råbe hurra for. Det var sådan at være arbejdsgiver, Marie var ansat og adelynn bestemte hvad hun skulle, men når det kom til dyrene valgt adelynn aldrig at Marie skulle hjælpe,med mindre det var højst nødvendigt.

Hun vendte sig om imod køkkenet og beg6ndte at tage brødet frem fra dagen før der var pakket forsvarligt ind så det ikke var blevet tørt. Detkølige skab stod der den smør i skålen fra dagen før. Hun tog den ned og satte den på en tallerken, straks begyndte hun at skære lidt frugter og puttede på, samt noget ost og syltetøj. Hun elskede atlave mad, og hun fortrød altid at hun ikke selv kune spise det når hun nu altid havde kunne lide mad, men nej hun levede et liv af menneskers blod. Det var det hun måtte leve af. Som brødet blev skåret ud lagde hun det igen brødkurv, og hældte lidt varmt kaffe op i et krus der havde stået og kogt på komfuret der var tændt op med brænde.  ”Jeg håber du kan lide kaffe”  svarede hun og hældte en kop op til sig selv. Kaffe gik man aldrig ned på! Det var værre med menneskeføde end det var med drikkelse. Hun satte koppen og brødkurven på spisebordet, inden hun vendte sig mod køkkenet og tog tallerknen med ost, frugt, smøret og syltetøjet på hen på bordet også. Straks satte hun en finger på læben for at tænke sig om ”Åh mælk” kom det fra hende inden hun drejede om en sidste gang og hældte mælk op i en kande. ”Kom og sid, kom og sid” diagerede hun og smilte venligt inden hun satte sig ned og lod hænderne omslutte kaffe koppen der stod foran hende. 

”jeg klarede det meste i nat,så lige nu tror jeg ikke, men man kan aldrig vide hvad dagen bringer” svarede hun og smilte venligt. Han var en yderst høflig mand der heller end gerne ville hjælpe. Hun måtte hellere betale ham godt for den service han udførte. Det ville være en skam hvis han blev underbetalt og han følte t han havde arbejdet gratis.nej det kunne hun virkelig ikke have! Desuden havde hun et vældig godt ry i Zicron om hvor gavmild hun egentlig var.

Han kiggede over på hende da hun snakket til ham og smiler svagt, og kiggede derefter kort over på vindue hun peget på, ”det behøver de ikke at få hende til, kan altid tage et koldt bad eller selv bære vand ind, og varme det” svaret han og smiler, ja det vidste han godt at hun ikke kun gå ud nu, hvor sol var kommet frem, godt nok var han da også vant til kulde og at der ikke var meget lys, nogle steder i det nordlig nordlandet, men aldrig kun være i sol lys igen vil tage noget tid før han vil havde vendt sig af med det.

Da hun gik ud i køkken, gik han med og stille sig op af døråbning, så han ikke rigtig stod i vej for hende, han havde ikke lige lagt mærke til at hun var i gang med at laver kaffe, det var godt nok noget tid side at han havde fået det sidste, ”bare rolig, det kan jeg godt, så længe at den er sort og smager af noget” svaret han på om han kun lide kaffe, det var ikke alle stede at kaffe smagt af noget, han flytte sig lidt da hun gik ind og stille noget på bordet, kun det næste ligner at der var morgenmad til ham, det må være lidt mærkelig for hende at ser på andre spise og ikke selv spise noget, han smiler svagt da hun snakke kort med selv sig, over at hun havde gemt at stille mælk frem.

Da hun bedt ham om at tage plads, gik han over til bordet og sat sig ned, det behøver hun ikke at mere alt for mange gang, han nikke kort til det hun fortalte, at hun havde klar alt lyder det til, ”nej det ved man aldrig hvad dagen bringer en, men de må sige til hvis det er” sagde han og smiler til hende, inden han rolig begynde at tage lidt brød og pålæg, hvorefter han begynder at spise af det, en gang imellem tog han en tår af sin kaffe, så måtte han ser at få et bad efter han har spist, så blev det bare et kold et men det var bedre inden slet ikke at få et bad.