Den følgende morgen vågnede hun tidligt, solen var endnu ikke stået op men de første tegn på den snart ville gøre det, var de fugle hun kunne høre kvidre lystigt ude i skoven og på husenes tage. Hun slog øjne op og lå for en stund og lod blikket vandre rundt i værelset. Hun kunne høre Gordons vejrtrækning lidt fra sig, som hun kom i tanke om gårsdagens oplevelser, hun drejede hovedet ganske forsigtigt og betragtede ham let, hun havde rullet helt ud på kanten og lå næsten på skrå af sengen. Rasløstheden vågnede i hende sammen med det tidlige morgengry, hun trak sig helt forsigtigt ud over kanten og ned på gulvet, kun støttende på tæerne, som hun samlede den store skjorte op der var røget på gulvet. Hun ventede med at tage den på, men samlede den blot op i sin favn som hun listede imod døren og gled igennem den smalle åbning inden hun vendte blikket tilbage imod Gordon, hun var sikker på han stadig sov, før hun gik ned af trappen, påpasselig med den ikke kom til at knirke inden hun trak skjorten over hovedet.
Som hun stod et øjeblik, gled hendes blik rundt i stuen, hun trådte stille rundt mens hun søgte efter en lille kurv hun kunne låne med sig, hun fandt til sidst en lille flet kurv som hun samlede op og lagde hanken over sin arm. Hun fandt den samme dør som hun var kommet ind af tidligere og lod blikket glide rundt, vejret var mildnet og hun kunne ikke se nogen skyer oppe på himlen. Et smil dansede om hendes læber, inden hun satte i bevægelse. Hun vidste ikke hvor længe han ville sove, så i stedet for at gå stille og roligt, satte hun i løb imod skoven. Hun kunne sagtens nå hjem til den lille oase på kort tid, hvis blot hun holdt tempoet.
Da hun nåede frem åbnede hun den lille passage igennem tjørne krattet, smøgede sig ind og lod blikket glide rundt, inden hun gav sig til at plukke en masse af de friske bær der groede i hendes oase, blåbær, jordbær, stikkelsbær, hindbær, solbær. Inden hun gik videre og plukkede lidt fra de små træer, æbler og pærer, for til sidst at plukke lidt nødder og lægge det hele i kurven forsigtigt. Hun stoppede op for en stund, trak vejret helt dybt ned og nød duften af den friske morgenluft efter det kraftige uvejr. Det betød hun kunne slappe lidt af, da hun ikke behøvede vande de mange planter selv. Hun satte kurven fra sig og gik over til den lille hule hun havde lavet, samlede et par læderstrimler op, den hende brugte hun til at samle det lange blonde hår i en hestehale, det andet bandt hun om sig selv lige under brystet for at give den store løse skjorte for at give hende blot en smule figur i den. Hun samlede kurven op, inden hun bevægede sig ud fra oasen og lukkede passagen efter sig, før hun bevægede sig tilbage til Gordons hjem, med kurven over armen. Hun vidste ikke om han ville være vågnet nu, men da hun nåede tilbage var solen begyndt at kigge frem på himlen, og kastede sine morgenstråler ud over skoven og hans hjem.
Krystallandet