Lykke nød bestemt godt af, at Yotul havde reageret så kraftigt på smerten, hun havde påført hende. Lykke var dog ærligt i tvivl om hvor meget mere, elveren kunne holde til, men hun gik ud fra, at hun ville få besked, hvis hun var ved at nå grænsen. Hun var måske også selv gået lidt over gevind, men hun var selv blevet forblændet af, hvor dejligt det havde været at flå i kvinden, der lige nu lå oven på hende. Hun kunne dog tydeligt mærke rystelserne fra elverens krop. Det var et godt tegn. Det betød nemlig, at hun havde nydt det i sådan en grad, at hun havde ignoreret kroppens signaler.

Lykke stønnede selv med, da Yotul skreg (det var i al fald sådan, Lykke ville betegne det), og det var tydeligt på hende, at hun selv nød at gøre elveren tilfreds. Lykke var dog ikke klar over, hvor langt hun havde presset hende. Hun var dog ganske bevidst om, at Yotul havde en masse sår, der skulle lukkes, men den tid den sorg. Lige nu var hun i den grad mere egoistisk anlagt. Bidet i brystet fik med det samme Lykke til at stønne dybt i noget, der godt kunne minde om en knurren, som hun endnu engang lod hånden gribe hårdt fat i håret for at trykke hendes hoved længere ned mod sit bryst.

Som Yotul begyndte at bevæge sig ned over kroppen, løsnede Lykke dog sit greb en anelse for at give hende frihed til at bevæge sig. Da hun så mærkede biddet, spændte hun uvilkårligt i kroppen, mens et nyt, dybt støn igen forlod læberne, mens hun pressede hovedet mod sit underliv. Lydigt spredte Lykke benene for at give elveren plads til at arbejde, og hendes støn forblev dybe og knurrende, da hun mærkede noget trænge op i sin bagdel. Tungen i hendes indre gjorde det kun bedre, og hun kunne ikke helt styre sig selv, som hun blev ved med at presse Yotuls hoved ned mod sit skridt.

Det ville være virkelig besynderligt, hvis Lykke lige pludselig gav udtryk for sin bekymring, for var der noget, der kunne være mere malplaceret? Ikke rigtig for Yotul kunne sagtens håndtere de mange skrammer. Alt det krævede var dog ro og tid, for at hun nemt ville kunne heale dem op igen. Der var en grund til at hun endnu ikke var forblødt af de mange flænger på hendes krop, fordi hendes evne arbejde på at holde blodet inde i kroppen. Eller i hvert fald ikke lade det gå til spilde på jorden. Hele kroppen skævlede dog over situationen, som hun kunne mærke på hendes åndedrag, at hun nok snart ville være nødsaget til at tage hånd om skaderne, hvis ikke hun skulle miste kræfterne helt ved blot at holde på blodet. Det ville være langt bedre at få lukket nogle sår, men Lykke tillod hende ikke et øjebliks fred lige nu. Så hvordan?

Tænderne strøg over Lykkes hud, som hun ikke rigtig kunne holde sig i skindet og endte med at bide hende en smule mere aggressivt end planlagt. Hele hendes krop brændte, hun var igang med at hyrperventilere, men alligevel insisterede hun på at fortsætte, som hendes hoved også blev begravet imod Lykkes bryst. Blodet i Lykkes indre var ikke længere noget som Yotul kunne fokusere på, så der gik heller ikke længe før at det var opløst og ikke noget Yotul kunne styre. Lige nu måtte hun for al i verden ikke besvime, som hun bestemt ville have mere. "Mere" tiggede hende inderligt, som hun rev neglene over Lykkes mave.

I hendes søgen efter mere, måtte hun bevæge sig, som hendes krop længtes efter at smage mere af Lykke. Hun ledte efter sår eller andet, som hun kunne sætte tænderne i og suge blodet til sig. Det var en underlig ting at gøre, men lige nu var hun faktisk en smule rundforvirret over nydelsen, der fortsat strømmede ind over hende. Til sidst søgte hun imellem hendes ben for at bide hende og rive lidt i huden, så strøg hun tungen over indgangen, før at hun skubbede den ind og slugte væsken straks efter. Blodet pressede yderligere på imod Lykkes røv, imens at hun kunne mærke Lykkes iver efter at hun skulle presse yderligere på hendes underliv. Så bed hun hende igen og trak tungen til sig, for at føre nogle fingre op i hendes indre.

Lykke ønskede faktisk ikke, at Yotul skulle besvime midt i det hele, så hvis hun bad om en pause for at pleje sine sår, ville hun give hende det. Hun ville nok ovenikøbet selv hjælpe til ved hjælp af amuletten, så det kunne gå lidt hurtigere. Det betød nemlig også, at hun kunne hive mere nydelse ud ad elveren.

Biddene påvirkede tydeligt Lykke, som hendes støn var noget mere højlydte hver gang, Yotul rev tænderne over hende. Hun prøvede ihærdigt at sprede benene så meget som muligt, så elveren havde fri tilgang til hende, og hun vred sig en smule over nydelsen. Det stoppede dog, da hun hørte ordet, og hun efterkom med det samme bønnen, som hun lod kløerne begrave sig i elverens ene skulder, mens den anden trak hende hårdt i håret.

Så meldte orgasmen sig, og Lykke spændte uvilkårligt alle muskler i kroppen; ryggen svajede drastisk, og begge hænder blev knyttet, hvilket resulterede i, at hun nu flåede hårdere i skulderen på Yotul. Spændingerne medførte også, at hun trak hånden i håret opad. Stønnet var både højlydt og dybt og slog tilbage mod klippevæggene, så det rungede noget så voldsomt. Så slappede kroppen af igen, og hun tillod sig at tage et par dybe vejrtrækninger for at få vejret.

Forhåbentlig ville det ikke komme så langt, at Yotul ville ende med at besvime af oplevelsen, hvis hun skulle besvime, så ville hun langt hellere gøre det af nydelse, men hun var også godt klar over, at hun var nød til at holde fokus for ellers ville lykke næppe få meget ud af hende. Hele hendes krop brændte, den varme væske havde fundet ned til steder, hun normalt ikke lod blodet rende, men der var ingen chance for at hun ville opgive eller give efter før at Lykke havde nået sit klimaks, så kunne hun tage hånd om de værste skader, imens at de begge genfandt klarsynet.

Yotul begravede sine tænder dybt i Lykkes underliv, som hun trak væsken til sig og forsøgte at bide hul i huden, blot for at få den søde jernholdige smag i munden. Hun skreg dog imod hendes hud, som hun mærkede kløerne imod sin skulder. Det fik hende til at svaje voldsomt i ryggen, som hun helt automatisk pressede sig mere imod Lykke og faktisk rev neglene over hendes ben, som hun måtte trække sig en smule for at trække vejret dybt.

Så strømmede forskrækkelsen i form af nydelse ind over hende, som Lykke nåede sit klimaks og lod det gå ud over hendes krop endnu en gang. Hun havde søgt det, men hun havde bestemt ikke forventet at Lykke ville tage det så bogstaveligt. Men det var rart til en forveksling, som de fleste lod til at være bare en smule forsigtigt. Yotul trak sig dog efterfølgende, som hun nærmest røg tilbage imod den nærmest klippevæg for at presse sig imod klippen og trække vejret dybt. Hun lagde en hånd over brystet, som kroppen skævleden en anelse og hendes blik var fuldkommen sløret. Noget hun ikke havde bemærket tidligere, da Lykke havde været så tæt på og hun ikke rigtig havde fokuseret på sine omgivelser.