Grebet i sin vildskab løftede han hende op i en lodret stilling, og fangede hendes læber i en bevægelse så hektisk at man dårligt kunne kalde det kys. Som kysset varede ved sænkede han kraften af sine stød, og lod sig glide ind i kysset istedet. Han rejste sig fra sengen, og pressede hende op mod en af væggene. Armen der før havde været omkring hendes liv gled ned til hendes lår, som han overlod hende til at holde sig selv oppe. Den anden fandt væggen. Han begyndte at støde igen først langsomt, så gradvist kraftigere. Ved hvert stød lavede han en lyd et sted mellem et grynt og et støn, drevet af udtrykket i hendes ansigt til at gå hurtigere og hårdere. Han ville kysse hende, deres ansigter ikke en håndbrede fra hinanden, men hun lod ikke til at have vejret til det.
Derag 07.03.2018 21:40
Spike havde delvist ment det som en spøg, og ville have sikret sig at hun var okay med det hvis hun havde givet tegn. Og han modtog også tydelige tegn, tegn på at hun elskede det. Lyden af hendes støn som han pressede sig ind i hende drev ham til at køre hårdere og hurtigere, ude af stand til at styre sin egen krop. Hans tanker begyndte at forsvinde, en af gangen, og den sidste tilbage var at han ville have mere - høre mere, nyde mere og hårdere og længere. Som hendes krop pressede sig op mod hans, lagde han en arm om hende, for at holde hende tættere, ude af stand til at registrere den brændende fornemmelse i armen, der nu holdt begges vægt. Grebet i sin vildskab løftede han hende op i en lodret stilling, og fangede hendes læber i en bevægelse så hektisk at man dårligt kunne kalde det kys. Som kysset varede ved sænkede han kraften af sine stød, og lod sig glide ind i kysset istedet. Han rejste sig fra sengen, og pressede hende op mod en af væggene. Armen der før havde været omkring hendes liv gled ned til hendes lår, som han overlod hende til at holde sig selv oppe. Den anden fandt væggen. Han begyndte at støde igen først langsomt, så gradvist kraftigere. Ved hvert stød lavede han en lyd et sted mellem et grynt og et støn, drevet af udtrykket i hendes ansigt til at gå hurtigere og hårdere. Han ville kysse hende, deres ansigter ikke en håndbrede fra hinanden, men hun lod ikke til at have vejret til det.
Grace 10.03.2018 12:33
Der skulle ikke meget til for nogen af dem for at lade en handling føre til den næste. Som Samantha gav udtryk for nydelse tog han det ganske forventeligt og særdeles ønskeligt som en opfordring til at fortsætte og gå videre. Hårdere og hurtigere, som hun pressede imod og op mod ham, for at være der, mærke ham og give ham reaktioner at bygge videre på. Hans ene arm låste sig om hende og holdt hende fast, som hun skiftede grebet fra hans arme til hans nakke og side. Borende neglene ind, men mest for muligheden for at være ham så nær det var hende mulig.Han var så helt i kontrol og hun gled med hvor end han ønskede hende. Låste benene bag ham, som han løftede hende op til sig helt, og greb så muligheden for at indtage hans læber - havde han ikke allerede indledt angrebet på hendes. Det sænkede det vilde ridt til et mere afmålt og markerende stød efter stød og gav hende mulighed for at spænde ned. Afslappet og ikke, mens hun lod læber tale og tage al vejr.
Væggen kom som en overraskelse, skønt hun havde været sig bevidst om at han flyttede dem. Dens kolde, ru og hårde virkelighed skar igennem alt og fik hende til at bryde fra kysset. Kun for at mærke ham sætte det første af de nye stød ind og få hende til at gispe med hvad hun havde vejr til. Et ny ridt to sin begyndelse og hun spændte op for at tage imod det, givende klart udtryk for at han skulle blive ved. Drevet af udtrykket i hans blik, hans støn og hans hele krops omslutning af hendes, lænede hun sig frem mod ham, pressede sig ind mod ham, men havde ikke vejr til mere.
Slet ikke som han ramte den sidste dæmning og lod flodbølgen fra den føre hende med sig ud i verden af euforisk velvære og nydelse. Han var der stadig, hendes vejr lige nok til et kys, før hun gav et lille sigende vrik med hoften. Hun kunne ride bølge et stykke endnu, hvis han ikke havde ramt den endnu og var med hende.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 11.03.2018 11:05
De to forrige gange havde øget hans udholdenhed. Da han kunne mærke hende spænde i sin krop, var ikke nået til punktet endnu. Han var nød til at stoppe sig selv fra at fortsætte - fortsatte han ville det være umuligt for ham ikke at krydse grænsen også, og han var ikke færdig med hende for den her omgang. Som bølgen toppede igennem hendes krop, stod han presset op mod hende og deres læber mødtes atter til et kort, åndeløst kys. Tavsheden i væreset stod i stor kontrast til den intense blanding af lyde, der havde fyldt rummet for få øjeblikke siden, og den blev kun brudt af lyden af deres åndedræt. Hånden der havde holdt på væggen fandt op til hendes kind hvor tommelfingeren strøg den bløde hud og han lod sig fortabe i hendes øjne. I et kort øjeblik holdt hans planer op med at eksistere, og han overlod sig selv til at mærke hendes nydelse igennem hvor de var forbundet.Indtil hendes hofte bragte ham tilbage. Han kunne ikke lade være med at smile, overrasket over hendes tilsyneladende umættelige appetit. Hans planer forduftede som dug for solen. Han stødte ind - først eksperimenterende, men derefter hårdere, og efter en lille håndfuld stød slog han sig til hende på bølgen. Han kunne ikke holde et støn tilbage, som spjæt løb igennem alle de små muskler i hans krop. Alligevel stødte han videre, fornemmelsen intensiveret af hvor følsom han pludseligt selv var blevet. Han ville ride på bølgen til den brydes, og han havde tænkt sig at tage hende med på turen, om hun ville det eller ej.
Grace 12.03.2018 21:41
Åh at kende sin begrænsning! Nogen gange ville Samantha ønske hun gjorde det, men som regel var det en eftertanke og derved mindre relevant. Som nu hvor hun gjorde det lille vrik, der sendte et meget entydigt signal og som Lee reagerede helt rigtigt på. Hun kunne have nydt det, ham og ladet stilheden og roen bredde sig med den kræft der var vokset op imellem dem. Hun kunne have ladet sig nyde den i forvisning om at han ikke ville flytte sig, ikke ville røre sig, mens hun gjorde det.I stedet så hun glimtet i hans øjne skifte og et smil glide frem hun var ved at lære hvad betød.
Det første stød forstærkede bølgen hun allerede red på og fik hende tilgispende at gå efter hans læber. Uden helt at have vejr til det, men villende dem til at møde hendes og til at være hendes. Hånden om hans nakke flyttede sig op for mere kontrol, mens den anden holdt hende fast til ham med hvad kræft den besad. Og så var han ovre med hende, oppe med hende og stadig intensiverede han deres ridt med nye stød, hårde stød og gisp der gav genklang fra hende.
Et sidste bragte hende så højt at hun opgav al tanke og blot lænede sig tilbage ind mod væggen med et åndeløst gisp nærmende sig et skrig. Hver en bevægelse sendte sitrende små strømme igennem hende fra hvor end de rørte hinanden og hvor de ikke gjorde hungrede hendes hud efter at mærke ham og ikke. Med væggen bag hende som skærende kontrast og med til at holde hende fanget i nuet helt og aldeles, mens hendes fornemmelse for tid forsvandt i rosen og deres fælles åndedræt.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 13.03.2018 20:10
Allerede fra først stød kunne han mærke at noget var anderledes, og han kunne genkende det samme i hende, da hun erobrede hans læber. De havde begge efterladt det sikre fodfæste og var i frit fald, men denne gang baskede de med armene for at falde hurtigere og hårdere. Han undrede sig over hvorfor han ikke havde gjort det før - nydelsen blev forstærket til et niveau hvor almindelig sex virkede formålsløst. Han kunne ikke mere stoppe sig selv fra at støde end han kunne benægte sig fornøjelsen af hendes læber. Intensiteten steg i et overdøvende crescendo indtil han kunne føle sit sind imploderede. Hans krop gav et halvhjertet efterstød, men hans tanker var blevet spredt ud i rummet og han havde svært ved at samle dem og tvinge dem tilbage i fungerende orden. Som musklerne spændtes og afslappede igennem hans krop skiftede han stilling for at stå mere stabilt, ude af stand til at stole på sin evne til at balancere. "Det var -" han tog en dyb indånding i et forsøg på at få vejrtrækningen under kontrol, uden held, "sjovt." Han kunne ikke lade være med at le som en gylden fornemmelse begyndte at sprede sig igennem hans krop. Det var blevet nemmere at fungere igen, og han lænede sig frem for at kysse hende.
Med en hånd bag hendes ryg og den anden under hendes lår, trådte han væk fra væggen indtil hans bagben stødte på sengen igen, hvor han lagde sig ned. Nu var det hans tur til at have brug for en pause.
Grace 14.03.2018 22:27
De tidligere gange havde været noget ud over det sædvanlige, men denne gang, hvor de begge havde sluppet tøjlerne helt og havde drevet deres kroppe ud over kanten for hvad de havde troet muligt, var helt ubeskrivelig. Samantha lod væggen om at holde det meste af sin vægt, som hun lænede sig tilbage mod den og bare prøvede at få nok luft ned i lungerne til at gøre andet og mere end det. Hendes indre krampede stadig i de sidste indslag af tidevandsbølgen og intensiteten havde alt andet ind sluppet hendes tanker fri til en mere sammenhængende form. Alt hun havde brug for var i det blik der hang i hendes og fornemmelse af ham på alle de rigtige måder, men mest af alt at de ikke sådan lige bevægede sig her og nu igen, før end hun havde fået luft ind.Noget han ikke hjalp på, som han kom med de tre ord og fik hende til at komme med en stødvis latter i stedet for at få åndedrættet tilbage under kontrol. "Lidt af en underdrivelse..." Hun sendte ham et varmt smil, før hans læber fandt hendes igen og forhindrede hende i at komme med andre bemærkninger- kunne hun være kommet på nogen. Åh ja. Der var lige en.
Der havde han dog sat sig i bevægelse, hvilket trak en lille lyd fra hende, før end hun landede ovenpå ham på sengen og endnu engang måtte trække vejret lidt hurtigt ind. "Så det var.. når du ikke holder dig tilbage..." Hun havde sluppet ham delvist,som han lagde sig og foldede nu armene over hans bryst så hun kunne hvile hagen på dem og se på ham. Det var sådan cirka også al den bevægelse hun havde lyst til at foretage sig for en stund. Måske den krybende kulde kunne overbevise hende om noget andet, når den holdt op med at føles forfriskende over overophedet hud, men ellers så var hun godt tilfreds med bare at ligge lidt. "Tre dage kunne blive... mindeværdige..."
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 15.03.2018 14:31
Efter hun havde lagt sig til rette løftede han hovedet fra sengen med en mild latter. Nu hvor han ikke længere var for distraheret til at huske at han ikke trak vejret, fandt han det svært at være troværdigt forpustet. For minutter siden ville han have svoret på at han ville dø hvis de stoppede, men nu virkede det akavet at lade som om man trak vejret igen, og han opnåede et roligt åndedræt hurtigere end hvad der sandsynligvis var realistisk, specielt mens hun lagde pres på hans brystkasse. Forhåbentligt var hun ligeglad."Hvis du tror det var noget, så glæd dig til at jeg har ventet i fem dage . . ." han strakte sin arm og hvilede håndleddet under sit hoved, så måden hans nakke bøjede virkede mere naturlig. Det var ærlig talt svært at holde styr på alle de begrænsninger den menneskelige krop var underlagt.
Spike havde aldrig oplevet noget lignende hvad de lige havde oplevet, og på trods af at de lige var blevet færdige kunne han mærke behovet langsomt stige i ham. Var det muligt at blive afhængig af en person? Eller måske af en følelse? Det spurgte han sig selv, som han så på hendes ansigt. Han overvejede om det var værd at bevæge sig for at vikle tæppet på sengen rundt om dem for at holde varmen inde, men besluttede sig på at de stadig var for hede. "Du har måske allerede glemt alt fra i natten når du tager afsted..?" Han kunne ikke lade være med at lade et drilsk smil spille over hans læber.
Grace 16.03.2018 21:55
Samantha mærkede hans latter vibrere op gennem hende fra hans bryst og kunne ikke andet end smile til ham som svar. Med latteren lagde hun så også mærke til at han havde fået været igen og ikke virkede spor hæmmet af at have hende liggende oven på sig. Nok var hun lille af statur og uden specielt meget vægt, men det var stadig hurtigere end det burde være muligt selv for en så veltrænet mand, som ham hun lå på. Indsigten fik hende til at finde hans blik og hæve et øjenbryn spørgende. Hun lod det dog være op til ham om han ville dele noget med hende."Mmmm bestemt noget at se frem til..." Hun skubbede sig lidt bedre til rette og lod en finger glide drillende over kravebenet på ham. "Nu bliver jeg jo skuffet, hvis du ikke er her om fem dage..." Det ville hun blive kunne hun mærke, men samtidig var muligheden for at han var der ligeværdig med muligheden for at han ikke var. Levende i nuet tænkte hun hellere ikke længere end det og lagde en smule i håbet for det bedste udfald. Han var værd at håbe på.
Hun stoppede sin lette bevægelse med fingeren, mødte hans blik fuldt og smilede så drillende tilbage. "Nærmere... gemt i hukommelsen til en kold nattevagt..." Hun lod atter fingeren løbe langs hans kraveben, som hun åndede dybt ind. Hendes vejrtrækning var endelig faldet så meget til ro som hans, men hun kunne mærke det næppe ville vare ved. Ikke som hun flyttede let på sig og mærkede ham reagere på enhver forandring i berøring. "Det kan blive meget ensomt på sådan en... langt fra al... kontakt..." Det var ikke meget bevægelse. Hendes krop var stadig ikke helt overbevist om det gode i det, men den var bestemt heller ikke så afvisende som hun måske kunne have forventet og den var begyndt at køle ned i det stadig lunkne rum. Hun strakte sig ud til siden, fangede kanten af tæppet og trak det ind i et forsøg på at vikle det om dem uden at det rigtig lykkedes hende helt. Det var også kun den næstebedste løsning trods alt...
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 16.03.2018 23:07
Spike kunne se spørgsmålet i hendes blik, og overvejede hvor meget han kunne fortælle hende. Han havde på fornemmelsen at hun ikke gik op i hvor stor grad han var menneskelig, men alligevel kunne han ikke finde ordene til at udtrykke sine tanker. Hvordan skulle han komme ind på at han ikke var menneske? Og hvis hun spurgte hvad han så var, hvordan ville han forklare når han ikke selv forstod det. Han begyndte haltende at stykke en sætning sammen, men blev lettet afbrudt før han kunne nå at sige noget. Det var en samtale til et andet tidspunkt, og en anden stemning.Han lod sin ene hånd finde hendes side og nyde fornemmelsen af den nøgne hud, som den langsomt strøg op af hendes side. Det drilske smil var efterhånden blevet fast inventar i hans ansigt. "Det kan da være jeg skal tage med og . . . holde dig med selskab?" Der var intet seriøst i hans stemme, og den drilske gnist var dukket op i hans blik igen. Spike var bestemt ikke en søgående mand, og havde kun været ude at sejle en enkelt gang før. Der var noget ved ikke at kunne flyde, der gjorde oplevelsen mindre end behagelig.
Med sin frie hånd skubbede han sig op i en halvsiddende stilling, hvilket tillod ham at krumme ryggen nok til at han kunne kysse hende, med en latterglad energi. Kunne hun se sig selv gennem hans øjne, ville hun ikke være i tvivl om hvorvidt han ville være der om fem dage, når hun vendte tilbage igen. Hvordan kunne han holde sig væk? Han forblev tavs og lod sine læber tale for sig.
Grace 17.03.2018 13:20
Samantha kunne se uroen og overvejelserne sprede sig i hans blik ved hendes uudtalte spørgsmål. Overvejede han at svare hende og med hvad? Intet enkelt når han holdt tavsheden som han gjorde og hvornår havde noget nogensinde også været enkelt? Tavshed måske, men så var der de forstyrrende tanker, der ikke altid ville slippe nysgerrigheden og blev ved med at vende og dreje mulighederne. Ikke at hun havde nogen ide andet end han måtte være magisk for at dække de mindre-menneskelige ting han havde gjort til nu. Ingen hun havde været foruroliget af, mere... fascineret. I hvert fald med de sider han havde afsløret for hende. Men var det så vigtigt, når det kostede ham så meget?
Diskret lavede hun en mindre bevægelse, der trak hans tanker i en helt anden retning og kostede hende svaret.
Hun kunne leve med det.
Bedre så var hans opmærksomhed tilbage på nuet og hans ro genoprettet.I hvert fald den mentale som hun kunne se skinne igennem hans øjne og endnu engang fokusere helt og fuldt på hende. Hans hånd sendte en forledende kildrende fornemmelse ud fra hvor end den rørte hende og fik hende til at komme med en svag nydende lyd, før end latteren sprang op i hendes blik. "Nah... Ville være en skam at skulle give det her op og kun have dit selskab..." Hun smilede indforstået til ham og lænede sig frem for at møde hans læber på vejen op. Det ville virkelig være en skam!
Hans blik som deres læber skiltes sagde da også det hele om hvad han helst så de var og at han så frem til mere af det i nærfremtid. Ikke at han virkede mere færdig med natten end hende. Hun lænede sig frem, skubbede sig derefter lidt længere frem så hun havde fri adgang til hans læber uden at han behøvede holde sig ubekvemt hævet og sank ind i de fornyede kys som hun med sin vægt pressede ham tilbage ned at ligge. Tæppet gled med hendes bevægelse atter af hende, og fik hende til at skælve let. Det var ved at blive køligt i rummet.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 18.03.2018 10:16
Spike kæmpede ikke imod vægten, og lod sig falde komisk hårdt tilbage ned på sengen. Den nu frie hånd strøg hende på siden tæt på hendes bryst, mens den allerede beskæftigede hånd gled ned til hendes bagdel. Den markede sin ankomst med et let klem. Han lod deres kys tale for sig. Fanget som han var under hende var han ude af stand til at styre tempoet, noget han intet problem havde med. Af hvad han havde lært om Sam i deres korte bekendtskab virkede hun ikke til at være den mest tålmoddige person. Hvis ikke hans kropsprog talte til at han var klar igen, ville hun uden tvivl opfange det på . . . andre måder. I en pause mellem kys lykkedes det ham at presse en sætning ind: "Jeg tror ikke vi ville spilde tiden." Han pressede selv på med endnu et kys. Tanken om at skulle se på hende, selv fuldt påklædt, og ikke lyste efter hende virkede absurd.
Grace 18.03.2018 18:23
Bevægelsen frem havde ikke bevidst været tænkt til opstarten på noget, men som hun gjorde den var Samantha ikke i tvivl om at den ville blive det. Allerede som hendes læber fandt hans igen og han tungt lod sig falde tilbage ned at ligge, kunne hun mærke forandringen ske og hvor hans tanker igen var henne. Det og hans markering af faldet tilbage trak en let latter fra hende, før hun lod sig glide tilbage ned af ham igen. Tilbage ned hvor han var helt hvor han skulle være igen og markerede det med et klem af hendes bagdel.Samantha fangede atter hans læber, som hun blidt og ganske roligt begyndte at bevæge underlivet. Intet voldsomt som deres sidste tur, men bare en stødt tirrende bevægelse, der gav mulighed for stadig at indtage hans læber og nyde nuet og dem. Hun kunne være tålmodig sådan her. Ganske lidt byggende fremad, men uden at føle sig i stå og han var for god til at haste hen over. For enestående en oplevelse til at lade trætheden vinde, selvom den var ved at have sat sig fuldt og helt i hendes krop og sind med krav om at blive hørt.
For nu kunne hun dog ignorere den og i stedet endnu engang beruse sig i smagen af ham og lyden af hans nydelse såvel som hendes egen. Hans ord rev hende kort ud af fatning,før hun sendte ham et grin, krummede sig lidt og kyssede sig vej ned af hans hals og til hans kravben. "Har vi gjort det endnu?" Hun lænede sig frem igen og mødte atter hans læber. "Men vi kan sagtens spilde lidt tid..." Hun sænkede sin rytme til det langsomst som det var hende muligt, mens hun holdt hans blik fast og udfordrede ham til at gøre noget ved det.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 19.03.2018 17:18
Spike var også ved at være udmattet, men som hun bevægede sig ned til hans kraveben virkede udmattelsen ikke længere så relevant. De tirrende bevægelser vækkede hans appetit pludseligt og aggressivt. Det var klart for ham at han ikke havde den mentale udholdenhed til at holde sig selv tilbage længe som situationen var, men han havde også erfaret at Sam lod til at have mindre tålmodighed end han. Hvis hun ville drille, skulle hun få drilleri.Han lagde begge hænder på hendes hofte og brugte dem til at lede hendes bevægelser, men uden at ændre tempoet. Han prøvede i stedet at styre hendes langsomme bevægelser rundt så han stimulerede det punkt hun havde indikeret tidligere, med de samme tirrende bevægelser som hun havde udsat ham for. Det var et spørgsmål om tid før han måtte underkaste sig sin trang til at øge tempoet, men måske ville hun knække før han gjorde.
Grace 19.03.2018 20:12
Det var en farlig leg at tirre og drille manden under hende. Alt blev mødt lige på og med gengældelse, der fik hende til at snappe efter vejret. Som nu hvor han besvarede hendes ord med et fast tag om hendes hofter og et blik der holdt hendes med det smil der lovede godt og skidt på samme tid. Hvor godt og hvor skidt skulle hun ikke vente længe på, for øjeblikket efter tog han kontrollen over hendes bevægelser med den lethed hans styrke tillod ham. Samantha besvarede det beregnende skift af hendes rytme med et let gisp, hvorefter gnisten skiftede i hendes blik og hun sank ind i det. Langsomt, alt for langsomt og pludselig ikke længere helt af hendes egen vilje, tirrende hende nu mere end ham var hun sikker på og et svar hun ikke kunne gå imod. Kun ved at bryde ud fra rytmen.
Så det gjorde hun.
Hans hænder lå stadig kontrollerende på hendes hofter som hun tvang tempoet op og derved måtte opgive hans læber. Et tab der gav hende vejr til at sætte en tidlig slutspurt ind. Aftenen havde sat sine spor og hendes udholdenhed var derefter - ikke længere til stede. Af samme grund var hun allerede på vej over endnu engang og ikke helt sikker på om hun skulle give los eller holder igen eller om det sidste overhoved var en mulighed, når hun så hans blik og mærkede ham under sig.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 19.03.2018 23:33
Spike snappede efter vejret da han kunne se i hendes øjne at hun mistede sin tålmodighed. Hans hænder løsnede taget på hofterne så Sam kunne få frit spil til at styre rytmen. Han lod sig endnu engang blive fanget i hendes blik, som han begyndte at bevæge sig i respons til hendes pludselige spurt i tempo. Var hun allerede ved at være der? Spike var udmattet mentalt, men havde ikke kendt til fysisk udmattelsen siden den dag for 14 år siden, hvor han havde mistet sin menneskelighed. Træthed sænkede nu kun et tæppe over hans sanser, og dulmede den ellers intense nydelse han fik ud af deres samværd. Effekten var den modsatte af hendes - han ville kunne køre længere, jo mere træt han blev. Nok ikke ligeså godt, men længere.Han var dog ikke sikker på om han kunne styre sit tempo, selv hvis han prøvede. Der var noget fængslende i måden hun bar sig selv på, der tændte en ild i ham, og kort tid efter trak han vejret i tunge åndedræt. Det kunne ikke være et spørgsmål om lang tid før han selv var ved vejs ende.
Grace 20.03.2018 19:38
Et tilfreds smil krøb frem på Samanthas læber ved Lees lydelige reaktion på hendes skift i tempo. Så gled det ud, som hun lod sig fastholde af hans blik mere end hans hænder og lagde fokus helt på ham og dem. Den sidste rundte sad hende stadig i kroppen og det tog hende ikke længe at arbejde sig mod et nyt toppunkt. Han havde med sit drilleri også ansporet hende ud nær det punkt allerede før end hun tog teten igen, så forventeligt spændte hun snart efter op ude af stand til holde igen.I stedet lod hun den tage hende, føre hende over og med sig, før hun lod sig synke ned at ligge på hans bryst igen. Træt, tilfreds og helt igennem brugt. Hun træk vejret hivende, men kunne ikke fornægte smilet der hang på hendes læber. "Det der lille hvil vi snakkede om...?" Hun lod det svæve i luften mellem dem, som hun strøg en finger over hans bryst og så langsomt bevægede sig den smule der skulle til for at glide ned langs siden på ham og ende med kinden mod hans skulder og hans arm omkring hende. "Det tror jeg bliver til et langt nu..." Hendes stemme havde fået en træt og let søvnig klang, som hun puttede sig ind til ham. "Og morgenen kommer jo med fornyet friskhed..."
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 22.03.2018 22:22
Spike kunne mærke hendes klimaks gå igennem hendes krop før han kunne se det på hendes kropsprog, og det bragte ham selv tæt på grænsen. Men gangene de havde kørt før havde gjort ham følelseskold, og på trods af at han kort snappede efter vejret, forblev hans fødder fast plantet på jorden. Han smilede skævt som hun lagde sig ved siden af ham. Der var ingen tvivl i hans sind om at han ønskede at fortsætte, men et længere hvil lød ikke som en dårlig idé. Han følte sig sexuelt mæt, og at tvinge mere ned på trods af sin krops ønsker, ville kun tjene til at forringe oplevelsen.Deres kroppe var varme efter den hårde fysisk udfoldelse, men rummet var ikke tæt og kulden var allerede begyndt at krybbe ind. Spike rækkede tavst indover hende, og greb kanten af tæppet samtidigt med at hans læber fandt hendes.
Der var en filosofi som Spike længe havde levet efter, og som havde tjent ham godt - Tale er sølv, tavshed er guld. Man kunne sige uendeligt meget mere, når blot man undlod at bruge stemmen.
Han løftede sig væk fra hende, og forsøgte at trække tæppet under hende, noget hun tydeligvis var nød til at hjælpe til med. "Så er du nød til at flytte dig først," sagde han for ikke at henfalde til komplet tavshed. Han gav hende et skævt smil, og hans øjne afslørede hvad hans krop ikke gjorde - at han var ligeså udmattet som hende.
Grace 23.03.2018 22:28
Samantha var sig bevidst om den sidste omgangs ensidige resultat, men som Lee ikke pressede på for mere, lod hun det forblive som en mente i baghoved. Noget at huske, men ikke bekymre sig om. Hans bevægelser havde da også lidt af den samme tilfredse sløvhed over sig som hun selv følte havde bemægtiget sig hendes krop, som han lænede sig ind over hende og fangede hendes læber lige så blidt. Stadig tilfreds med bare at være besvarede hun kysset uden nærmere tanke for hvad han ellers gjorde med sine hænder. På hende var de ikke, men et svagt ryk i tæppet under hende afslørede hvor de så var. Hans ord trak en let latter fra hende, før hun strakte sig og først derefter flyttede rigtig på sig."Så krævende..." mumlede hun drillende tilbage, men at flytte sig havde den fordel at de rent faktisk kunne komme ordentlig ind på senge at ligge og få vendt sig på den også. Hans tavshed generede hende ikke. Ord var alligevel overflødige, når berøringer kunne sige det samme og mere til og resten kunne siges med blikke. Han havde måske ikke virket til at kunne blive træt, men nu hvor de havde afbrudt fornøjelighederne virkede han så træt som hun.
Atter gled hun ind til ham, som tæppet var befriet til at ligge over dem begge,og lod hans duft og den tæppeindfangede varme lulle hende mod søvnen, kun for at misse med øjnene, brumme let og stå op for at slukke lampen. Der var ingen grund til at den skulle brænde natten igennem med ingen øjne til at se dens lys. En let kølig tur,der kun fik hende til at putte sig tættere ind til den stadig varme og velkommende krop i sengen, som hun kom tilbage til den.
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Derag 25.03.2018 18:32
Spike flyttede sig ordentligt på plads under tæppet. Et kort øjeblik blev han forvirret, da han hørte hende brumme, og klukkede dæmpet da han indså hvorfor. Inden mørket trængte ind i rummet, arkiverede han det sidste glimt af hendes krop accentueret af de varme lys. Synet vækkede atter hans appetit, dæmpet af udmattelse. I det korte øjeblik inden hans syn svigtede ham nød i fulde drag hvad han kunne se.Det var dyb nat udenfor, og da lyset svandt kunne han intet se i mørket. Istedet lod han sine andre sanser fortælle ham om hendes rejse tilbage til sengen. Han gjorde plads til hende, og prøvede at lægge sig så bedst han kunne så hun ville lægge godt, da han ikke selv var i stand til at føle kropslig ubehag.
I den tavse mørke fandt han lyden af hendes åndedrag, og lod det trække ham tættere og tættere på bevidstløshed.
Grace 25.03.2018 20:59
Aftenen var for længst blevet til nat og selv ikke sneen der dækkede landskabet udenfor kunne reflektere nok lys fra månen til at få det ind i rummet gennem de tillukkede skodder. Ikke at disse var tætte på nogen måde, men sneen var langt under dem og natten ikke opsat på at lade lys blive delt. Samantha bandede let over dette som hun slog benet ind mod sengen efter at have slukket lampen og ikke ladet øjnene vende sig til det pludselige mørke,før end hun havde søgt tilbage mod sengen og den ventende Lee's varme.Kulden havde da også nået at lægge sig som et yderste køligere lag på hende,da hun gled ned under tæppet og ind til den varme krop der. En kølighed der snart efter var fordampet og havde efterladt hende så træt og slumrende som før. Han havde også lagt sig så hun med lethed kunne finde ind tæt og lægge sig bekvemt op af ham. Noget der sammen med hans dæmpede hjerteslag og ro snart efter lod hende glide ned i søvnen.
----
Morgenen kom kun alt for hurtigt, skønt solen ikke havde samme hast med at komme på himlen. Det var derfor stadig mørkt, men kort før daggry, da Samantha vågnede som hun altid gjorde selv uden skibsklokkens kalden af timeslagene. Slumrende i varmen og fornemmelsen af ikke at ligge alene, strakte hun sig let, før hun vendte sig ind i mandens favn. Et let smil hang på hendes læber, som hun lagde kinden ind mod hans bryst- og så stivnede.
Han var varm at røre ved, men den bankende lyd i brystet manglede under hendes hånd og kind.
Hvordan kunne den mangle???
Hun var med et lys vågen og siddende, før end hun reagerede instinktivt og irrationelt og slog ham hårdt i brystet i det søle håb at det ville gøre en forskel. "Lee!"
"She is free, as all of us are free - to sail as she wishes and to steal as she may"
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet