I hendes verden havde Lysets Dronning ikke været et hak bedre i sin tid, men der havde bønder trods alt råd til at leve, og landet havde ikke elementaler der hærgede af raseri. Hun rømmede sig kort, og drak endnu engang af mjøden, hvis indvirkning hun efterhånden kunne mærke, hun skubbede de fleste hæmninger væk, og havde ikke længere travlt med at spille 'hjælpeløs frk. fin på den'.
Hendes store blå øjne fangede dog igen Alexanders mens hun betragtede ham, fire evner var ikke set hos mange folk, og det menneske der havde besidet flest magiske evner som hun havde mødt, havde kontrol over tre.
Hun skuttede sig en anelse småuroligt, da følelsen af, at den fine hr. Schwarts ikke havde den pæneste baggrund igen gled ind over hende. Der var noget ved det faktum at han skjulte sit arbejde der fik det til at løbe hende koldt ned ad ryggen, for nok var hun ikke verdens bedste menneskekender, men det var tydeligt, at det ikke var småting som spillede ind her

Krystallandet
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)