
Frederik Ludvik
Handler med og fremstiller olier (til madlavning og til kroppen)
Det opmuntrende smil blev et mere oprigtigt smil, som Rasmus forklarede om hvordan det ikke var
helt håbløst for ham. At han havde lidt glæder at se frem til det han fremtid ville bringe ham. Det var altid noget det alt sammen så helt sort ud. Frederik nikkede lidt til det.
Det var godt. Man kunne så nemt visne bort hvis man ikke havde nogen glæder i livet.
Oprigtigt nysgerrigt på hvordan han så på det med at føre slægten videre. Det var dog ikke ligefrem fordi det hjalp på den afmagt Frederik inderst inde følte omkring slægt viderebringelse. Det var selvfølgelig ikke noget han viste ved andet end en let nikken, og blikket der kort blev lidt ned som han overvejede det.
Frederik følte lidt han var i samme båd - godt nok var der ikke nogen der planlagde ægteskabet for ham, men det var udelukkende for at bringe slægten videre han gjorde.
Eller forsøgte at gøre det.. Det var svært at få til at ske, for han havde så utroligt svært ved at være i det.
Munden åbnede sig for at stille et spørgsmål, men inden nogen ord nåede at komme ud, kom Rasmus ham i forkøbet, med et spørgsmål han ikke lige havde regnet med at få. Noget der kunne ses på det temmelig overrasket udtryk, som han løftede blikket og fandt Rasmus mens han lukkede munden igen.
"
Oh.. eh.. altså.. " Ordene ebbede ud, og stilheden lagde sig lidt over dem, idet Frederik overvejede det lidt. Et eller andet sted var svaret nej.
Der var ingen kvinder han nogensinde ville have et godt øje til. Han blik gled lidt ned over Rasmus med det gyldne hår, strålende øjne, indbydende læber og perfekt markerede ansigt. Han rømmede sig lidt og trak så lidt på skulderne.
"
Det ved jeg ikke rigtig.. " ordene var en smule overvejende med et skævt smil hængende i mundvigen. Det var selvfølgelig..
ham. Aedion. Men han var ikke virkelig..
Ikke rigtigt..
"
Der er måske en man kan sige jeg har et godt øje til.. " Lily.. Han havde tænkt meget på hende siden ballet.
Eller mere på hvad hun kunne. Hvilke.. muligheder der kunne være.. Den ene hånd havde fundet nakken, og Frederik sendte Rasmus et kort, lettere akavet grin.
"
Men det er vidst ikke andet end en.. drøm.. " Der var intet ægte over det, selv hvis han kunne få hende til føde et barn for hende.
For det var hvad han havde overvejet hun skulle.