Et smil der faldte og øjne der gled ned over hans ansigtstræk som alvoren meldte sig. Blikket gled længere ned til det ramte hendes ankel hvor de gule væske gjorde sig gældende.
Ella kiggede tilbage op på ham, som han genvandt hvad man nok nærmere kunne kalde et professionelt ydre. Alvoren i situationen gav hende bange anelser og hun skuttede sig en smule sammen. Nervøst bed hun sig i læben, som hun nikkede til hans ord. Visende at hun hørte og forstod.
"Nej, ikke jeg har bemærket" kom der lavmældt inden hun sank klumpen der havde formet sig i halsen. Frygten krøb op af rygsøjlen på hende som en klam slange. En slange der var på vej op for at ligge sin skællende hale om halsen på hende og klemme til, så det føltes som om hun ikke kunne få luft.
Hun lukkende øjnende, lænede sig ned igen så hendes skuldre kunne få en pause og forsøgte at holde de paniske rystelser en smule i ro. Som han kom tilbage, var hendes blik rettet direkte op i loftbjælkerne, med våde øjne. Hvorfor havde hun ikke været bedre til at passe på. Hvorfor var sulten altid så overdøvende, at hun ikke længere brugte magi. Hun hadede det, men vidste af mange års erfaring, at det ikke var noget hun kunne bekæmpe.

Krystallandet
