Da han puffede til hende med hans skulder valgte hun at puffe tilbage med et blidt grin. Hendes fingre strøg lidt mere rundt ovenpå hans håndryg, og lod hendes øjne følge bevægelserne. Det var virkelig rart at være indenfor, så de ikke behøvede vandre rundt på markedspladsen og være alt for længe ude i regnen. At de nu kunne få varmen var rart, og hun nød det. Så lod hun fingrene stoppe og lagde hendes hånd ovenpå hans endnu engang. Hendes kropsvarme imod hans fik hende til at smile stort, og hun lagde hendes hoved ned på hans skulder. Det var ganske hyggeligt det her, selvom de enlig bare sad på sengen med deres skuldre tæt op ad hinanden. Leah lukkede kort øjnene, og fik duften fra maden i posen ind i hendes næse. Det var da utroligt så meget den duft hang i luften og fandt vej hen til hendes næsebor. 

Så rettede hun sig op, og løftede den frie hånd op til hans hår. Smilet sad fortsat på hendes ansigt, og hun strøg nogle fingre blidt igennem hans hår. Hendes øjne fulgte fingrene og hun tænkte lidt over det han sagde"Mørke steder kan også være utrolig flotte"sagde hun så og blinkede til ham i samme øjeblik som hun stoppede med at lade fingrene stryge igennem hans hår. Selvom hun kunne nyde hans berøring imod hendes lår i lang tid, havde hun rejst sig op fra sengen. Strøg lidt af det bølgede hår bagved det ene spidse øre, og hun drejede lidt rundt. Satte kursen hen imod stolen hvor posen med mad og drikkelse var. Så bøjede hun sig lidt forover, og fik fat i et æble og hun drejede kroppen hen imod Philo. Sendte ham et smil, og tog en af flaskerne med vand i op fra posen. Der var faktisk meget mad og masser at drikke. Leah havde valgt at købe lidt af hvert for de få penge hun havde. Så tog hun en bid af æblet, og gik hen til vinduet"Det regner virkelig meget, det er godt vi er indenfor her i varmen"sagde hun med et bredt smil, og hun tog endnu et bid af æblet. 

Så betragtede hun omgivelserne udenfor og lagde en arm over kors, men efter få sekunder drejede hun kroppen hen imod Philo. Hun lod hendes øjne hvile sig på ham, og skulle hun nævne at hun allerede savnede hans berøring af hendes hud?. Nej hun ventede lidt, måske behøvede hun ikke nævne det. Da han fortalte at det var mange år siden, at han havde besøgt Elverly sendte hun ham et større smil"Der er meget hyggeligt og afslappende i Elverly, men det kan blive kedeligt at opholde sig der hele tiden"sagde hun med et lille suk før hun tog endnu en bid af æblet. 

Måske han havde taget det første skridt, ved at røre ved hende og måske endda puffe til hende. På den anden side, så var det hende, der havde valgt at sidde så tæt ved siden af ham, så kunne hun bebrejde ham for at røre lidt? Philotanus kunne dog ikke helt lade vær med at smile, som hun lod fingrene vandre rundt på hans håndryg, han stoppede hende ikke, men mødte blot hendes blik, som han nikkede stille til hende, da hun lagde hånden ovenpå hans. Så skævede han hen imod posen, som han fik en fornemmelse af, at han måske skulle sørge for at hun fik spist noget, så hun ikke lige pludselig endte med at blive voldsomt sulten. Ikke at en elver var farlig, når først de var sultne, men hun kunne jo blive arrig, selvom det faktisk ville overraske ham meget.

Lettere undrende vendte han blikket imod hendes øjne igen, som hun valgte at placere en hånd imod hans hår. Havde hun taget hans berøring, som en invitation? Ikke at der skulle meget til at overtale ham, men altså.. De havde også gang i en forholdsvis simpel samtale, så begge ting kunne nok godt fungere samtidig. "Men også kølig" fortsatte han hendes sætning, som han så hende rejse sig. Han blev selv siddende, som han fulgte hende med øjnene og roligt lænede sig tilbage i sengen med hænderne placeret sig bagved. På den måde sank han en smule bagover, men sad næsten stadig oprejst. "Så du fryser ikke længere?" spurgte han en smule drillende, da han sagtens kunne hjælpe hende yderligere med at få varmen. Derfor sendte han hende også et lumsk smil, som hun stod ved vinduet.

"Jeg kan faktisk ikke huske Elverly.. Men jeg kunne forestille mig at det er fyldt med regler og retningslinjer" han var enig i hendes udtalelse, for det måtte bestemt være kedeligt, når man havde så mange regler til ens liv. Philotanus ville ikke kunne leve på den måde, måske derfor han lykkelig havde glemt sin tid i byen.

Hans lumske smil fik hende til grine lidt og hun tog endnu en bid af æblet. Det var meget rart at få noget at spise, og det var også meget bedre at spise indenfor i stedenfor udenfor i regn og kulde. Så kastede hun det spiste æble ned i skraldespanden, og greb ud efter vandflasken. Tog en står tår imens hendes blik hvilede sig på Philo. Så gik hun til bordet ved siden af sengen, satte flasken på det og kastede sig blidt ned i sengen. Hun smillede stort imens hun drejede hovedet til siden hvor hun kunne se Philo, og hun lod så hendes fingre strejfe hans. Den frie hånd gled lidt hen over dynen, og hun lå enlig meget godt. Endnu engang lå hun tæt ved siden af ham, skulder mod skulder"Hvis jeg sagde nej ville du så varme mig"drillede hun og lod hendes blik glide ned på hans hånd.

Hendes fingre strejfede hans lidt mere, og hun vendte så blikket op mod loftet. Lukkede kort øjnene for at nyde følelsen af sengen imod hendes ryg. Hun kunne godt lide at ligge her ved siden af Philo, det var ganske hyggeligt. Hun lod smilet blive siddende, og lod den frie hånd glide lidt mere rundt på dynen. Hendes fingre stoppede også med at strejfe hans da han nævnte at han ikke kunne huske Elverly, og hun løftede hånden op til hendes hår. Lod fingrene kærtegne det spidse øre, og hun tænkte lidt. Selvom det var hendes hjem, så trængte hun bare til at opleve andre ting. Regler var der virkelig mange af, og hun havde ikke lyst til at følge hver og én af dem. Med hendes øjne åbne lod hun fingrene kærtegne øret lidt mere, og hun gav et suk fra sig"Alt for mange regler, man kan føle sig så fanget"sagde hun og kiggede hen på Philo.  

Så lod hun blikket glide lidt ned over ham, og hun løftede en hånd hen imod hans bryst. Lod den hvile sig derpå. De brune øjne fandt endnu engang vej op til hans ansigt, og Leah sendte ham et smil"Kan du ikke røre ved mig igen"lød det i en blid stemme, og hun holdte blikket på ham. Hånden på hans bryst blev liggende, og hun kunne mærke hans hjerte slog. Så voksede hendes smil en smule"Det føltes så godt"sagde hun så, og var lidt spændt på hans reaktion. Hun kunne ikke gøre for det, hun savnede hans berøring, måden hans hud rørte ved hendes. Hendes varme kropsvarme blev en smule varmere, og selvom hun var så vant til berøring fra hendes erhverv, så var det bare rart at Philo også gjorde det. Om det var fordi han rørte hende på en anden måde vidste hun ikke

Det kunne godt være, at de ikke længere var udenfor og derved ikke havde den samme plads at boltre sig på, men Leah formåede alligevel at få hans blik til at vandre rundt over det hele, som hun bevægede sig rundt i rummet. Spiste af æblet, drak af flasken og til sidst smed sig i sengen. Philotanus strammede automatisk grebet omkring lagnet, som han følte at sengen kunne give efter hvornår det skulle være. Ikke at han troede det ville ske, men man kunne aldrig vide, hvor godt disse senge blev vedligeholdt, for hvem ville spilde krystaller på møbler til fremmede? Han skævede ned til hende, som hun havde lagt sig ved ham. Han lå endnu ikke helt ned, men lod sig falde det sidste stykke, da hun prikkede en smule til hans nysgerrighed ved at spørge om han ville varme hende. "Jeg kan prøve" lo han stille uden at give hende en garanti for at det ville lykkes.

Philotanus løftede roligt den ene arm og gjorde tegn til at hun skulle lægge hovedet imod hans brystkasse, så han samtidig ville kunne lægge armen omkring hende og derved have nemmere ved at varme hende. Vingerne var foldet på hans ryg, så de ikke kom i vejen eller det ikke føltes ubehageligt for ham at ligge på ryggen. "Der er ingen, som kan fange mig" fortsatte han i den samme leende tone, som han blinkede ganske let til hende og gjorde tegn til at hun skulle lægge sig ned igen. Var der ingen ro i hendes krop? Måske hun var van til at være aktiv hele tiden. Philotanus kunne derimod godt lide at flade ud i sofaen derhjemme..

Det kom en smule bag på ham, at hun faktisk bad ham om at røre ved hende. Men han takkede ikke nej, som han roligt løftede den arm hun hvilede imod og strøg den ganske let over hendes skulder. "Har vi byttet roller?" drillede han med et hævet øjenbryn, for var hun ikke skøgen i deres lille forsamling?

Da han gjorde tegn til at hun skulle lægge hendes hoved ned imod hans brystkasse smillede hun. Så rykkede hun sig lidt tættere på og fik så lagt hendes hoved ned på hans brystkasse. Hun kunne høre hans hjerteslag, og hurtigt kunne hun mærke hans kropsvarme. Både hans krop og hans arm omkring hende fik hendes egen krops temperatur til at stige. Da han nævnte at ingen kunne fange ham grinede hun og puffede lidt drilsk ham"Er du sikker på det"grinede hun blidt med hendes blik på ham. Efter at have haft øjenkontakt med ham lidt vendte hun blikket ned ad sig selv, og det blev tydeligere for hende hvorfor hun frøs. Hun var iklædt en top, og nederdel samt nogle flade sandaler. Det var ikke ligesom det bedste tøj at have på når det regnede udenfor, især ikke når regnen havde været kold. Kort lukkede hun øjnene og lagde en hånd ovenpå hans bryst, smilet voksede som hun bare lå og følte sig afslappet. Det var ikke tit hun følte at hun kunne det, sommetider skete der alt for mange ting.

Da hans arm strøg hende over hendes skulder holdte hun fortsat øjnene lukket. Hun nød det utrolig meget. Normalt plejede hun at røre meget ved andre, fordi det var noget af det hendes erhverv indeholdte. Leah lyttede så til hans drilleri og åbnede øjnene for at kigge op på ham, og hun lavede en skyldig grimasse. Måske de havde fået byttet roller lige nu, og det var slet ikke noget hun rigtigt havde tænkt på. Hun lod hendes hånd kærtegne hans bryst en smule, og fjernede ikke blikket fra ham"Vi kan godt bytte tilbage, hvis du ønsker jeg skal tilfredstille dig, eller andet"drillede hun med et smil. Der lå nu også noget sandhed i ordene, for selvom hun drillede ham, så var det sandt det hun sagde. Hun levede nærmest af at tilfredsstille andre, og gøre andre glade. Om det gjorde, at hun tit var nød til at glemme sig selv og tænke på alt andet hendes behov var noget hun havde været vant til.
Derfor var det også underligt på en god måde, at Philo behandlede hende så godt som han gjorde, men hun var enig med sig selv at hun ville nyde det så meget som hun kunne.

"Det føltes virkelig rart det her"lød det lavt fra hende og hun sendte ham et stort smil, og hun nød at ligge med hendes hoved på hans brystkasse.

Leah lod til at lystre hans ønske, også selvom han ikke havde beordret hende til det. Leah skulle egentlig have valget selv, men Philotanus havde lidt glemt det, da hun lignede én som faktisk frøs og der kunne han jo sagtens være behjælpelig med at varme hende bare lidt. Hun havde jo været flink nok hele vejen igennem deres samtale, så han så ingen grund til at udnytte hendes uskyldige personlighed, selvom hun måske var en smule for naiv for hendes eget bedste. Han kunne dog ikke helt lade vær med at smile for sig selv, som hun havde vendt blikket bort og lod til at betragte sig selv. Så strøg han langsomt en finger over hendes skulder for at kærtegne huden ganske blidt, imens at han lænede hovedet tilbage i madrassen og lod blikket glide imod loftet. "Absolut" svarede han lettere selvglad, som det ofte var ham, der måtte fange andre. Han havde nu sjældent været udsat for det modsatte.

Det var ufattelig nemt at drille hende, som hun lod til at være med på den værste lige nu. Var hun trængende? Philotanus var ikke sikker, men siden hun havde det erhverv, så måtte hun da have et vist behov for at kunne kaste sig ud i den slags ballader hele tiden for at leve? Eller var det bare hans opfattelse af det. Et mindre behov måtte hun have, siden hun havde bedt ham om at røre hende.. "Jeg vil ikke beordre dig til noget" forsikrede han hende, som han bestemt mente, at det var noget hun skulle gøre for sin egen skyld og ikke kun hans. Han kunne da umuligt takke nej, hvis hun virkelig insisterede, men det var nu også rart, bare at ligge der sammen med hende. Uden at der skulle ske mere end det. I hvert fald indtil videre.

En svag latter undslap hans læber, som hun gav udtryk for at det var rart at blive kærtegnet på den måde. Derfor endte han også med at stryge hende hele vejen ned ad armen og op igen. Så løftede han hovedet ganske let og plantede et kys imod hendes hovedbund. "Det er måske anderledes, i forhold til, hvad du er van til?" spurgte han drillende, som han løftede den modsatte arm for at prikke hende på næsen.

Da han strøg hende hele vejen ned ad hendes arm, og op igen lukkede hun øjnene. Hun kunne virkelig godt lide hans berøring, og måden han rørte hendes hud. Hun lyttede til hans hjerteslag og lod hendes hånd kærtegne hans bryst. Indimellem kunne hun ikke lade være med at lade fingrene glide lidt ned over brystkassen. Hendes krop blev varmere og varmere, og hun var glad for det. Det var kun takket været Philo at hun begyndte at få varmen igen. Som hun lå og lyttede til hans hjerteslag hørte hun regnen udenfor, og et smil bredte sig på hendes ansigt. Hun kunne ikke lade være med at grine da han var meget sikker på, at han ikke ville blive fanget, hun prikkede ham drilsk på hans bryst"Kan jeg heller ikke fange dig"drillede hun hvorefter hun grinede lidt.

Hendes kinder begyndte at blive røde da hun mærkede hans kys imod hendes hovedbund. Det var som om varmen pludselig steg i hele hendes krop, og især i hendes ansigt. Da han prikkede hende på næsen løftede hun hendes hoved en smule op, så hun kiggede på ham. Lod hendes brune øjne holdte øjenkontakten med hans orange øjne. Hun kunne ikke andet end at smile lige nu, og det var også svært at gøre andet. Det var virkelig rart bare at ligge her så tæt ved siden af hinanden, og hun havde slet ikke tænkt på at begynde med at tilfredsstille ham. De tanker ar skubbet lidt væk, for hun nød bare varmen fra Philo, og nød at ligge så tæt ind imod ham. 

Så lagde hun hovedet på skrå og lod hendes ansigt nærme sig hans. Hun strøg hendes hånd ned ad hans brystkasse, og hurtigt kunne mærke musklerne igennem hans tøj. Normalt ville hun for længst have kastet sig over ham, og startet med at tilfredsstille ham som hun var vant til at gøre ved andre. Men hvorfor var så lige, at hun ikke havde lyst til at prøve på det ligenu? Måske det bare var fordi han fik hende til at tænke helt andre ting, og fik hende til at føle sig afslappet uden at tvinge hende til noget. Uanset hvad så nød hun bare at ligge her i sengen med ham"Du er den første som ikke vil beordre mig til noget"sagde hun og lod hendes mund nærme sig hans kind. Hun plantede et kys der, og trak sig lidt tilbage. Blinkede til ham, før hun lagde sig ovenpå hans bryst igen. Hendes hånd lagde hun rundt om ham, så godt hun nu kunne. Det føltes bare rart at være så tæt på ham, og da hun hørte hans spørgsmål tænkte hun lidt. Han havde ret i det, og hun lukkede kort øjnene imens hun lagde et ben hen over ham for at ligge lidt mere tæt og afslappet"Det er meget anderledes end hvad jeg vant til, så det føltes underligt men på en god måde, hvis det giver mening"svarede hun imens hun kiggede op på ham. 

Det var egentlig rart bare at ligge i sengen på denne måde. Philotanus kunne mærke hvordan hans krop fik mulighed for at slappe af og bare være sig selv. Han vidste godt, at den næste dag ville betyde arbejde, men lige nu kunne han sagtens tage sig den frihed og slappe af i hendes selskab. Derfor kunne han heller ikke helt lade vær med at stryge sine fingrene hen over hendes bare hud. Der var mange områder af hendes krop, som ikke var dækket af stof, men han holdt sig lige nu til hendes arme og hvad han kunne nå i denne liggende stilling. Hendes spørgsmål fik ham til at rynke ganske let på næsen, før at han sendte hende et smil, som han forsøgte at trække kroppen lidt væk fra hende, da hun prikkede ham på brystkassen. Det kunne ende med at kilde.. "Det kommer an på, hvilken strategi du bruger" lo han med et glimt i øjet, som han dog tvivlede på det, men han kunne vel heller ikke udelukke det helt, hvis hun virkelig insisterede. Måske hun kunne noget, som han ikke kunne forsvare sig imod?

Det var ikke svært for ham at bemærke de røde kinder, som han mødte hendes blik igen. Philotanus undlod dog at kommentere på det, da han var sikker på, at det kun ville gøre farven mere kraftig og så havde kvinder det med at blive nemt forlegen. Det kunne bare ende med at hun flyttede sig, så i stedet lænede han hovedet tilbage og løftede den modsatte arm op under sit hoved for at hvile sig lidt. Den modsatte arm var fortsat igang med at kærtegne hendes arm svagt. Fingrene strøg ganske blidt ned over hendes arm, før at de bevægede sig op, for han sluttede med at mærke hendes spidse øre. Så strøg hånden ned igen.

Et behageligt suk forlod hans læber, som hun lod hånden vandre over hans brystkasse. Han trak vejret ganske roligt og gjorde ikke noget for at forhindre hende i at røre ham. Hvis det havde været hans plan, så skulle han nok ikke have tilbudt hende en plads på det samme værelse som ham. Eller så skulle han helt have ladet vær med at henvende sig til hende tidligere. Faktisk havde han glemt alt om de krydderier, som han havde fået købt.. De lå sikkert et sted i hans frakke og blev mast. "Det må være underligt" indrømmede han, når hun nu gav udtryk for at hun aldrig havde oplevet det før. Dog sendte han hende et smil, da hun valgte at plante et kys imod hans kind. Mere behøvede de faktisk ikke at dele lige. Han kunne sagtens tage det skridtet videre, men ville han egentlig gerne bevæge sig? Philotanus lo let, da hun også måtte indrømme, at det var en smule underligt, men stadig rart.

Som han kærtegnede hendes hud med fingrene og rørte ved hendes øre smillede hun. Hvis man blev i tvivl om, hvad hun var for en race kunne man altid gå efter ørene. Man kunne altid se på dem, hvad hun var, eller hvertifald få en idé omkring det. Hun lod hendes hånd glide blidt ned ad hans brystkasse, og lukkede kort hendes øjne som hun lå på hans brystkasse med hovedet. Hun lyttede til hans hjerte der slog, og følte sig virkelig afslappet. Det var alt for lang tid siden at hun havde oplevet det, for tit var der altid et eller andet, hvis det ikke var noget arbejde, så var det noget andet. Leah sukkede lidt men skjulte alligevel ikke hendes smil på ansigtet. Hun var glad for at han havde spurgt hende, hvor hun ville sove henne, om det var alene eller i samme værelse som ham. Det var meget hyggeligere at være i samme værelse som ham. Leah holdte øjnene lukket og hun lod hendes hånd nusse hans brystkasse en smule.

"Så må jeg håbe at jeg kan bruge en strategi der vil virke"grinede hun og løftede hånden fra brystkassen op til hans ansigt. Hun prikkede ham på næsen som han havde gjort imod hende, og hun lod hendes blik hvile sig på ham. Hans orange øjne fangede hende, og gjorde hende lidt nysgerrig, det var ikke så tit hun mødte folk der havde sådan en slags øjenfarve. Philo havde nogle utrolig flotte øjne, og hun tog sig selv i at stirre i næsten alt for lang tid på dem. Men i stedenfor at trække sig væk med det samme, for det ville hun enlig heller ikke. Så hun stirrede nærmest lidt mere på hans øjne. De var alt for betagende til at hun kunne kigge væk. Efter lidt tid tog hun sig sammen, og hun lagde sig ned ved siden ad ham, tæt op ad hans skulder. Stadigvæk med et ben hen over ham, og hun lod hendes hånd hvile sig på hans bryst stadigvæk. Leah lå på siden på dynen med en hånd hvilende imod hendes hoved, så hun kunne holde det oppe. Hun kærtegnede hans brystkasse en smule med hånden, og gav et nik med hovedet"Det er også underligt, men jeg kan godt lide det fordi det er meget anderledes"sagde hun og sendte ham et stort smil, og hun lod hendes blik hvile sig på ham. 

Så skulede hun kort hen imod hans ryg, og hun tænkte lidt. Det var godt hun ikke havde glemt hendes nysgerrighed omkring hans vinger, og gerne ville vide mere omkring dem. Hvis hun var heldig kunne hun måske også få lov til at røre ved dem igen. Så flyttede hun blikket hen imod Philo igen, og hun blev endnu engang opslugt af de orange øjne, de var så dragende og anderledes. Det var godt, for folk havde tit de samme øjenfarver, så hans var virkelig specielle. Leah kunne ikke løsrive sit blik fra dem, så hun lå og kiggede på dem, imens hun fortsat kærtegnede hans brystkasse med hånden"Dine øjne er flotte"fløj det ud ad hendes mund med en blid stemme. 

Der var begrænset med plads i sengen, hvilket nok også var grunden til at de var tvunget til at ligge tæt senere, hvis de skulle forsøge at få bare en smule søvn. Men lige nu følte Philotanus sig ikke træt, som hun tydeligvis udforskede hans overkrop og han ikke gjorde meget for at forhindre hende i det. Hun måtte da gerne røre ved ham, der var ingen risiko for at det ville gå galt. Eller jo, hvis hun fik vækket hans dæmoniske begær for voldsomt, så kunne det sagtens ende galt, men han følte at der var lange udsigter til den slags, som de jo bare lå tæt og ikke lod til at have nogle skumle planer med det. I stedet sendte han hende et smil, som han bed sig selv ganske let i læben og snusede ind for at få en fornemmelse af den mad, hun stadig gemte på.

Philotanus valgte at gengælde hendes grin, som hun gav udtryk for gerne at ville fange ham. Egentlig forstod han ikke hvorfor, for hvad ville hun få ud af det, som hun ikke fik lige nu. Det fik ham faktisk til at indse, at hun måske tildels allerede havde fanget ham.. Derfor endte han også med at sukke en smule opgivende, som han forsøgte at skjule det glimt, der viste sig i hans øjne. "Egentlig... så har du fanget med" indrømmede han, som han forsøgte at rykke på sig for at vise, at han faktisk ikke kunne komme nogen steder, når hun lå, hvor hun gjorde. Han bed stille ud efter hendes finger, som han ikke gik efter at bide til, men nu havde hun jo prikket ham på næsen, så han måtte vel godt fortsætte legen bare lidt? Philotanus flyttede hånden fra under sit hovede for at placere det imod det ben, hun havde fået lagt over ham. Han var tilbøjelig til at trække det længere op, men undlod, da han sagtens kunne ende med at lægge op til noget, hun måske ikke var klar på. De små kærtegn var dog velkomne, som han ikke forhindrede hende i at bevæge hånden rundt på hans krop. "Så må vi fortsætte på den måde.." lo han stille uden rigtig at vide, hvordan han kunne gøre det mere anderledes end nu.

Komplimentet kom en smule bag på ham, som han kiggede overrasket på hende, før at han valgte at sende hende et smil. "Tak" svarede han smilende, før at han satte albuerne i sengen og hævede sig op for at placere et kys imod hendes kind igen. Han kunne sagtens have gået efter hende mund, men undlod.

Maden havde Leah helt glemt, eller halvt glemt og det var lige i samme øjeblik som hun kunne høre hendes mave begyndte at rumle højt. Det var nok på tide at få lidt mere at spise, selvom hun næsten allerede havde spist et æble. Hun rømmede sig, og grinede så imens hun lod hendes hånd kærtegne hans bryst lidt mere. Hånden gled derefter lidt ned ad hans overkrop, og hun var nød til at løsrive sig tanken om hvordan hans krop så ud indenunder hans tøj. Så løftede hun blikket op til ham og sendte ham et stort smil, og da han nævnte at hun allerede havde fanget undrede det hende først. Hun løftede et øjenbryn, men få sekunder efter gik det op for hende hvad han mente. Endnu et grin kom fra hendes mund, før hun skulle til at sige noget kunne hun se at han bed ud efter hendes finger, som endte med at pludselig blive placeret ovenpå hans læber. 

"Uden at bruge nogle luskede strategier"sagde hun og puffede lidt blidt til ham. Det var enlig også meget sandt, hvordan skulle han komme væk fra den position som de lå i. Hun tænkte lidt, ja enlig havde hun ikke gjort noget specielt for at fange ham. Så sendte hun ham et stort smil, og hun lod hendes glide lidt hen over hans underlæbe. Bare for at mærke lidt mere, hun kunne ikke lade være. Så hørte hun endnu engang hendes mave rumlede, og skulede kort hen til posen der stod på stolen. Duften af mad fik næsten hendes tænder til at løbe i vand, selvom hun også tænkte på Philo. Han måtte sikkert også være sulten, og hun tog så fingeren til sig for at stryge lidt af det brune hår væk fra ansigtet. Da hun kunne mærke hans hånd imod hendes ben smillede hun, og inden i hende havde hun set ham løfte benet lidt længere op. Det ville ikke gøre hende, hvis han lagde op til noget hun ville bare følge med. Det ville heller ikke gøre noget, faktisk var hun meget sikker på at det ville føltes godt. 

At han blev overrasket over at hun gav ham en kompliment over hans øjne fik hende til at løfte hendes finger hen imod hans ansigt. Hun lod den stryge lidt hen over hans kind, og betragtede de orange øjne igen. Hun spredte læberne for at ville sige noget men stoppede sig selv da hun kunne mærke hans kys imod hendes kind. Langsomt begyndte hendes temperatur at stige igen, og hun prøvede at lade være med at blive rød i hovedet. Leah holdte blikket på ham og nød stadigvæk at ligge tæt på ham"De er mere specielle end mine kedelige brune øjne"sagde hun og smillede. Enlig var der noget hun kom i tanke om som hun kiggede på ham, og havde set ham smile og grine. Da hun mødte ham på pladsen lignede han en der ikke smillede så meget, eller grinede men det overraskede hende på en god måde, at han godt kunne smile og grine.

Hvis ikke Leah passede på, så kunne afslapningen meget hurtigt udvikle sig. Særligt fordi hun insisterede på at blive ved med at kærtegne hans brystkasse. Enhver mand ville da få lysten, når en kvinde lå så tæt, men Philotanus forsøgte endnu at holde sig i skindet, eftersom det var rart at se hende slappe af på den måde. Han var godt klar over, at han måske skulle tvinge hende til at spise, da hendes mave begyndte at rumle, men at skubbe hende væk, var ikke umiddelbart en mulighed allerede. I stedet sendte han hende et bebrejdende blik, som han kiggede imod posen og gjorde tegn til at hun måske skulle få stillet sin sult ordentlig og ikke bare spise et æble. Han kiggede dog en smule skævt til hende, da hun valgte at placere sin finger imod hans læber. Skulle han tie stille nu? En svag rynken på næsen var nok til at stille spørgsmålet, som han dog tav indtil han var sikker på, at han måtte tale igen.

Blikket hvilede på hende, som hun lod sin finger gå på opdagelse over de smalle læber. Han undrede sig en smule og vidste ikke helt hvad hun mon tænkte på. Lige indtil hendes mave begyndte at rumle igen, så kunne han ikke lade vær med at grine ganske stille af hende. Philotanus endte med at flytte hånden fra hendes arm og ned på hendes røv for at give hende et let klap. "Måske du skulle få spist noget mere" lo han stille, som han lagde armen fladt imod sengen. På den måde var det i hvert fald ikke ham, som holdt hende fat, hvis hun virkelig var sulten. Han puffede også stille til det ben, hun havde lagt over ham. Men så måtte hun også skynde sig, for ellers ville han bare låse hende til sig igen. Han nikkede stille til hende for at opmuntre hende til at stille sin sult. I hvert fald én form for sult.

Philotanus rystede svagt på hovedet af hendes udtalelse, brune øjne var ikke nødvendigvis kedelige. Derfor forsøgte han også at sætte sig en smule op, selvom det var svært med hende ved sin side. Det blev kun til et halvt forsøg, som han formåede at hvile skulderne imod væggen bagved sengen. "De er bestemt ikke kedelige.. De fortæller deres helt egen historie" sagde han stadig smilende, som han lænede sig lidt tilbage for at støtte hovedet imod væggen.

Da han gav hende et let klap på hendes røv grinede hun lidt, det var nok en god idé at få lidt mere at spise end bare æbler. Men det var bare utrolig svært når hun lå så godt som hun gjorde, hun havde bare ikke lyst til at rejse sig. Men maven blev sikkert ved med at rumle, hvis hun ikke gjorde noget ved det. Så hun rejste sig op fra sengen, og gik hen til posen. Kiggede ned i den, og skulede så hen til Philo var han mon ikke sulten, eller måske han ikke havde behovet for at få noget at spise som hende. Han var en dæmon, men Leah var ikke sikker på om de kunne undvære mad i lang tid, eller hvordan det hang sammen. Hun smillede til ham, før hendes opmærksomhed blev vendt ned mod posen igen. Hun greb fat i noget brød, og noget der lignede noget fisk. Det blev til det, det ville sikkert også smage godt, det så ud til at være en lækker ret. Så gik hun hen til sengen igen, satte sig på kanten af den, og lod maden hvile sig på hendes lår"Vil du tro mig, hvis jeg sagde at det er sjældent jeg får meget at spise"sagde hun og kiggede kort hen på ham. 

Så gik hun igang med at tage en bid af brødet, og begyndte at smage på fisken. Det smagte meget godt, det var nærmest bedre end det æble hun fik, og som Philo havde nævnt var det nok meget godt hun fik noget mere at spise. Efter nogle bider rakte hun ud efter vand flasken og tog en stor tår. Hun smillede tilfreds over allerede at føle sig lidt mere mæt end før, men hun stoppede ikke. Hun spiste lidt mere, og drejede hovedet hen imod Philo"Er du ikke sulten"spurgte hun undrende imens hun gav et lille puf til ham med den ene skulder. Så tog hun nogle flere bider af både brødet og fisken, og det var virkelig lækkert det var helt anderledes end det hun havde været vant til at spise. Normalt fik hun slet ikke ret meget, mest fordi hun havde det erhverv som hun havde. Hun flyttede sig lidt så hun sad på kanten af sengen men med hendes krop vendt imod Philo. Da han nævnte at hendes øjne ikke var kedelige smillede hun lidt større, og holdte en kort pause fra at spise videre. Hun lænede sig lidt ind imod ham, holdte øjenkontakten med ham, hvorefter hun lagde hovedet på skrå. Hendes brune øjne havde hun aldrig set som værende spændende, og interessante men efter Philo's ord begyndte hun at blive gladere for hendes øjenfarve. Hun forstod godt, hvad han mente og blinkede så til ham"Tak Philo"smilelde hun stort, hvorefter hun lod hendes blik glide ned ad ham. 

"Dine øjne må også fortælle en historie"sagde hun og holdte blikket på ham lidt mere, før hun trak sig en smule tilbage. Hun fortsatte med at spise, og indimellem også fik drukket noget vand. 

Klappet lod til at have den ønskede effekt, selvom Philotanus var tæt på at sætte sig op for at forhindre hende i at ligge al for godt. Men Leah formåede at rejse sig uden at han skulle gøre eller sige noget yderligere til hende. Så rettede han sig selv op, smed benene ud over sengekanten og fik sat sig op, imens at hun hentede posen og indholdet. Han sendte hende et stille smil, som han så hende samle brød og fisk op fra posen. Et stille nik blev det til, før at hun satte sig på sengekanten ved siden af ham. Han rystede let på hovedet, ikke fordi han ikke troede på hende, men fordi det næppe var sundt at sulte på den måde. Han havde ikke selv det store behov, men nød da at spise, når chancen var der. "Jeg kan ikke se, hvorfor du skulle lyve" svarede han med et nik, som Philotanus ikke mente, at hun havde løjet indtil videre.

Philotanus lod hende spise i fred, som han blot lod blikket hvile på hendes skikkelse, imens at han selv overvejede dagen imorgen. Han havde nogle ting, han skulle ordne og holde styr på. Men hun skulle nødigt blande sig i det, så han tænkte bare over det i stilhed. Derfor var han heller ikke helt hurtig til at svare på hendes spørgsmål, da hun spurgte om han ikke var sulten. Det blev til et svagt nik, fordi han ikke havde hørt spørgsmålet, men egentlig troede, at han vidste, hvad hun spurgte om. Dog gentog han spørgsmålet for sig selv, som han valgte at ryste på hovedet. "Spis du bare, jeg har ikke brug for noget" svarede han med et venligt nik, som han opfordrede hende til at fortsætte og ikke igen bekymre sig om ham. Lige nu gjaldt det om at hun skulle være mæt og derved bekymre sig for sig selv og ikke andre. Som ham. Komplimentet var ment godt, som han sendte hende et roligt smil, da hun takkede ham.

"Mine øjne er det eneste tilbage fra min oprindelige krop.. Så du har vel ret.. De har nogle historier at fortælle" lo han stille, som han efterhånden havde stiftet bekendtskab med en del kroppe i sit liv. Han kunne ikke huske, hvordan han oprindeligt så ud og han havde heller ikke lysten til at dyrke sin egen krop igen, netop fordi denne krop gav ham et bånd til Orcusellus.

Imens hun fortsatte med at spise lyttede hun til det han sagde, og det fik hende til at tænke. Dog valgte hun ikke at svare ham med det samme, og efter at hun fik spist brødet tog hun fat rundt om vandflasken igen. Drak lidt mere end før, og satte så flasken tilbage på bordet. Hun lagde hovedet på skrå, og rykkede sig så lidt tættere på ham. Hendes blik hvilede sig på ham, og hun tænkte stadigvæk over det han nævnte med hans øjne. Hun blev nysgerrig, og ville vide mere, men hvor godt ville det være at spørge ind til alt for meget?. Leah blev kort i tvivl for hun ville heller ikke spørge om alt for mange ting lige efter hinanden, for det kunne måske godt blive for meget. Hun spiste lidt mere af fisken, og kiggede så hen imod vinduet, det regnede hvist stadigvæk. Men det var hyggeligt, det gav en utrolig rar og hyggelig stemning. Det gjorde også det hele bedre, at hun kunne nyde det med Philo. At bare sidde her på værelset med ham, og det var underligt at hun slet ikke havde kastet sig over ham, og gået igang med at tilfredsstille ham.

"Hvad skete der med din oprindelige krop, er den okay"spurgte hun bekymret imens hun holdte blikket på ham. Med vilje havde hun ikke gået mere i dybde med hendes spørgsmål, fordi det var som om hun gættede sig frem til at han ville fortælle mere, hvis der var noget der skulle fortælles. Men hun var fristet til at spørge mere ind til det, men hun lod være for hun ville give ham chancen for at forklare det hvis han havde lyst. Så kiggede hun ned på fisken der snart var væk, og hun valgte også at spise resten. Hun tog en står af vandflasken og lænede sig mæt tilbage i sengen. Hun lagde hovedet bagover imod væggen. Det var utrolig rart at have fået noget mere at spise, og nu følte hun sig også mæt. Hun drejede hovedet hen imod ham, og smillede imens hun lod hendes fingre strejfe hans.  Endnu engang blev hun fanget af hans øjne, den orange farve var virkelig betagende og flot. 

Leah lagde den frie hånd ovenpå hendes mave, og hun grinede lidt"Jeg behøver nok ikke noget mad før om lang tid"hun klappede sig selv på maven med hånden. Da Philo havde nævnt at han ikke behøvede noget at spise havde hun givet ham et nik med hovedet som tegn på at det var okay. 

Mon alle elvere var så nysgerrig som hende? Det strålede jo næsten ud af hende, som hun tydeligvis havde svært ved at lægge låg på sin nysgerrighed. Han bebrejdede hende ikke, hvis hun aldrig havde mødt én som ham. De fleste dæmoner ville næppe føre en samtale med hende, som han gjorde lige nu, så derfor var hun måske også mere tilbøjelig til at tage chancen? Philotanus smilte blot, som hun lignede en, der gerne ville stille flere spørgsmål, men som også holdt sig lidt tilbage for ikke at virke for anmassende. Eller hun var ivrig efter at være tæt på ham, så hvad var det egentlig, der holdt hende tilbage fra at spørge. Han kunne sagtens opfordre hende til det, men det måtte hun også selv komme frem til.

Spørgsmålet der røg over hendes læber, fik ham til at rynke let på næsen. Så kunne han ikke lade vær med at slippe en latter, hun vidste tydeligvis ikke særlig meget. "Den er død" svarede han roligt, som han trak ganske let på skulderen. Det havde den været i årtusinder snart, hvis ikke han huskede helt forkert. Han mente selv, at kroppen var død forholdsvis tidligt, fordi han havde været lidt for ivrig efter at bruge sine kræfter. "Men det er normalt for os dæmoner" forklarede han uddybende, så hun ikke endte med at blive helt bange for ham. Det var jo ikke rigtig formålet med samtalen lige nu. Philotanus vendte blikket imod hende, da hun endte med at lægge sig ned efter at have spist fisken. Mon hun var mæt nu? Måske endda en smule træt og klar til at sove? Der var jo også en dag imorgen..

Endnu en latter forlod hans læber, som hun gav udtryk for at hun nok ville være mæt i noget tid nu. Så nikkede han til hende, før at han lagde sig tilbage i sengen igen og strakte kroppen en smule. Han valgte bevist at daske til hende med den ene vinge. Men så trak han den også til sig igen, så hun kunne være der. Vingerne skulle nok ligge udover sengen i nat, hvis der skulle være plads til dem begge.

Da han fortalte at hans krop var død lod hun blikket glide ned over ham, og hun kiggede undrende på den. Hvordan kunne noget der var så dødt se så levende ud, hun forstod det slet ikke. Så gav hun et klap på hendes mave, og rettede sig op. Hun greb så ud efter vandflasken og tog en stor tår af den, før flasken blev sat på bordet igen. Så satte hun sig på kanten af sengen, og lod hendes hånd stryge ned over hendes arm. Måske hun snart burde få tøjet af, det var vel tid til at sove selvom hun ikke havde lyst. Hun lod blikket glide ned imod hendes fødder, og hun fik et lidt trist udtryk på ansigtet. Nu var Philo's selskab så hyggeligt, at hun ikke ønskede at det skulle stoppe. Hun lod hånden hvile sig rundt om hendes arm imens hun kunne mærke nogle hårtotter gled ind foran hendes ansigt. Hun lukkede kort øjnene imens hun prøvede at ryste diverse tanker om at dagen snart var over væk, men det var lidt svært. 

Så åbnede hun øjnene og drejede hovedet hen over skulderen hen på Philo"Den ser så levende ud"sagde hun som hun studerede hans krop med hendes øjne. Lod blikket glide ned over ham og endte på hans ansigt til sidst. Hun holdte blikket og lod stroppen på den ene trøje glide ned over den ene skulder, og hun sendte ham et bredt smil. I hendes øjne syntes hun ikke at hans krop så død ud, den så meget levende ud ligesom hendes. Pludselig drejede hun hovedet væk fra ham, og rejste sig op fra sengen. Hun gik hen til vinduet, og lagde en hånd på ruden. Betragtede omgivelserne udenfor selvom der ikke var så meget at se, for der var helt mørkt. Hvorfor følte hun sig så trist lige pludselig, det var underligt. Var det fordi der snart ville være en ny dag, og at han ville vende tilbage til det han skulle? Leah rystede kort på hovedet over alle tankerne og drejede rundt så hun stod med kroppen vendt imod ham. Så fjernede hun hånden fra skulderen, men lod fortsat stroppen fra trøjen hænge. Da hun nærmede sig sengen kravlede hun op til ham, og betragtede vingerne"Hvordan kunne jeg glemme at røre dem"Sagde hun med et smil før hun rakte en hånd frem imod hans vinger.

Der var tydeligvis noget hun havde fuldkommen misforstået. Men det gik ikke op for Philotanus, før at hun valgte at sige tanken højt. Derfra kunne han slet ikke styre sin latter, som han måtte lægge armen om maven og få latteren ud, før at han atter følte at han kunne trække vejret. Hvordan kunne hun overhovedet tage så meget fejl. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige til hende, som det kom helt bag på ham, at man kunne tænke i de baner. Men han vidste også godt, at han var nød til at forklare sig bare en smule for at hun ville forstå det ordentligt. "Det her er altså ikke min krop.." svarede han stadig med en latter på læberne, som han lige skulle komme sig over hendes forvirring. Men hvordan skulle han forklare hende det bedst? "Jeg har lånt kroppen af en sjæl, der forlod den.. Min egen krop døde og forsvandt for årtusinder siden" forklarede han, som han mente, at hun havde bare en smule kendskab til dæmoner og deres sjæle, som kunne vandre rundt i evigheder, før de ville finde sig en ny krop at besætte.

Hans blik gled ned på stroppen, der faldt over hendes skulder. Stille løftede han sin hånd for at løfte den på plads, men den havde tydeligvis fået den tanke, at den skulle blive nede, så den røg ned igen. Særligt da hun valgte at rejse sig op igen og gå hen til vinduet. Philotanus kunne mærke hvordan stemningen havde forandret sig, som han rynkede en smule på næsen. "Er der noget i vejen?" spurgte han undrende, som hun vendte tilbage til sengen og straks henvendte sig til hans vinger. Han flyttede dem ganske svagt for at drille hende lidt og valgte også at lade en fjer strejfe hendes næse.

Da han endelig fik forklaret det lidt bedre, gav hun et nik fra sig og hun forstod det pludselig bedre. Men det vil også sige at hun kiggede på en krop der ikke var hans, det var lidt underligt. Alligevel var det faktisk ikke fordi det gjorde noget, hun ville aldrig dømme ham for noget pågrund af hans krop. Hans orange øjne var det eneste der måtte tilhører ham. Leah trak et ben op under sig, og lagde en hånd rundt om det, og hun drejede hovedet hen imod ham. Lod hendes blik hvile sig på ham, og hun lod den frie hånd stryge lidt mere hen over hans vinger. Efter at have rørt ved hans vinger med et smil tog hun hånden til sig, og drejede kroppen en smule hen imod ham. Lod hånden kærtegne hendes knæ, og da hun kunne mærke at han løftede stroppen på plads grinede hun lidt"Tak, sommetider bliver den hængende"hun holdte blikket på ham, og havde fået stroppen op på skulderen igen.

Tankerne om at det ikke var hans krop fik hende til at tænke lidt, og hun lod blikket glide ned mod dynen. Men efter få sekunder rettede hun sig lidt op igen, og rystede de tanker af sig. Nu skulle stemningen jo ikke ødelægges, den var ellers så god. Hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, og hun lænede sig lidt ind imod ham. Da hun mærkede fjeren strejfe hendes næse grinede hun imens hun puffede til ham"Hey det killer!"grinede hun med en blid stemme imens hun slet ikke kunne stoppe med at grine. Efter at have hørt hans spørgsmål stoppede hun, og lagde hendes hoved ned på hans skulder. Hun strakte det bøjede ben, og lod hånden hvile sig på hendes lår. Stemningen var god igen, hun forstod slet ikke hvorfor hun kunne få alle de tanker, men så igen hun ønskede bare ikke at undvære hans selskab. 

Så lukkede hun kort øjnene og nød at sidde tæt op ad ham med hendes hoved hvilende på hans skulder. Det var virkelig rart det her, og hun følte sig utrolig afslappet. Hun løftede en hånd op til hendes hår for at stryge noget af det bagved hendes ene øre. Hun smillede"Nu forstår jeg bedre, hvad du mente men det er godt jeg kan kende dig på dine øjne"sagde hun med en glad stemme. Hun var fristet til at spørge om han savnede hans egen krop, men hun lod være. Måske chancen for det ville komme på et andet tidspunkt. Så åbnede hun øjnene da Philo spurgte om der var noget i vejen og hun drejede hovedet så det lå på hans bryst igen. Hun lagde en hånd ovenpå hans bryst"Nej slet ikke, jeg tænkte bare på hvor træls det bliver at skulle undvære dit selskab når dagen slutter"sagde hun og blinkede lidt til ham imens hun lyttede til hans hjertet og lod hånden glide lidt rundt på hans bryst. 

Mon alle elvere opførte sig på samme måde som hende? Philotanus kunne ikke lade vær med at more sig en smule over hendes livlige sjæl. Der var om ikke andet gang i hende og han tvivlede på, at man nogensinde ville komme til at kede sig i hendes selskab. Han måtte også tage nogle dybe indåndinger for at få styr på sin vejtrækning, så han ikke længere lo på en halvkvalt måde. Så længe han kunne gentage hendes udtalelse i hans hoved, så ville han nok komme til at smile af det. Med et stille smil på læben nikkede han dog til hende, som han forsøgte at sætte stroppen op på plads. Mange ville måske have udnyttet situationen til at flå toppen af hende.. Philotanus mente dog at han opførte sig eksemplarisk idag.

Endnu en latter blev slået af, som Philotanus åbenbart var kommet til at kilde hende med den lille fjer. Han trak lettere uskyldigt på skulderne, som han bestemt ikke havde gjort det med vilje, men alligevel ikke helt kunne lade vær med at gøre det igen. Det var da morsomt at høre hende grine på den måde, det var en rar lyd, der spredte sig i rummet, så hvorfor skulle han ikke provokere mere af den lyd? "Det er sundt at grine" lo han, som han fortsatte med at kilde hende let på næsen. Vingerne bevægede sig dog ned imod hendes hals, hvor flere fjer kunne strejfe hendes bare hud.

"Ja mine øjne, kan jeg desværre ikke løbe fra" indrømmede han, som han kiggede ned på hende, da hun havde valgt at lægge hovedet imod hans skulder. Så var hun atter igang med nærvær, ikke han gjorde noget for at skubbe hende bort. Det var da ikke noget problem, hun skulle bare passe på, at det ikke på et tidspunkt ville blive det tættere. Philotanus så lettere forbavset på hende, da hun allerede nu gav udtryk for at ville komme til at savne hans selskab. "Er du sikker? Du har ikke engang fået krystaller af mig, så kan du da umuligt komme til at savne mig" lo han drillende, som han mente at hun måske kun skulle bekymre sig om de kunder, der ville betale for hendes selskab. For hvordan skulle hun ellers overleve?