Han var grådig på den måde som mænd var det når de kun gik op i deres egen nydelse. Hun var et hyldster han kunne bruge til at opnå disse mål, og Phoenix var af den sindstilstand at hun intet havde imod det. Hun havde prøvet hvad man nok ville kategorisere som værre, og var ikke uvant hvad angik behandlingen som en genstand. Hun var vant til at være ejet, og dermed ikke mere værd end hvad hendes herre følte hun skulle være. Men siden hendes herre var forsvundet, gået under jorden, var hun ladt tilbage af ikke længere at blive behandlet på den måde. Noget hun savnede. Noget hun fandt i andre mænd en sjælden gang imellem og udnyttede det til fulde. Følelsen af fortiden.

Phoenix blev i vandet lidt efter, som Thanos havde sluppet hende og selv var steget ud. Hun lænede sig over karrets kant og betragtede ham uden hæmninger, som stoffet gled over hans våde krop. Med hovedet let på skrå og en tunge hvilende mod sine tænder kiggede hun på ham.

Hun lod ham arbejde færdig, før hun selv rejste sig fra karret og gik over kanten. Hun tog stoffet når han havde lagt det fra sig og brugte det fugtige klæde til at tørre over sin egen krop. Hvor skulle han hen nu? tilbage i undergrunden efter det han nu engang havde ledt efter? Eller var han færdig for i dag. Under alle omstændigheder ville hun følge efter ham og se, hvis hun fik chancen. Han havde udfyldt rollen mere end perfekt, og det havde hun ikke tænkt sig at lade gå fra sig så let. Desuden, ville han sige nej til et gratis stykke kød til sin egen fornøjelse? De fleste mænd gjorde i hvert fald ikke.

At hun tog hans håndklæde interesserede ham ikke rigtigt, andet end at det var endnu en ting, der var forunderligt ved hende. Men han trak i sit tøj uden et ord, uden et længerevarende blik på hende. At hun ville have hans opmærksomhed var ikke gået hans næse forbi, så han gav den ikke til hende. Ikke før hun var færdig med at tørre sig. Han rettede lidt på skjorten, mens han nikkede mod hendes tøj.
”Hvis du følger efter mig op på værelset, hvilket jeg har en fornemmelse af, så tager du ikke de beskidte klude på. Pak dig ind i stoffet i stedet.” For hans skyld kunne hun gå nøgen, men han ville nu gerne kunne vende tilbage til denne kro igen, så det var bedre ikke at tiltrække sig så meget opmærksomhed. Ikke at de skulle igennem krostuen, der var en bagtrappe, men alligevel.

Han samlede det op, han ville have med op på værelset. Sværdet tog han i hånden, skeden kunne nok ikke reddes. De beskidte bukser og den røde klud smed han ind i ildstedet. Støvlerne og skeden lod han være, de skulle bare på møddingen, hvilket han ville sørge for dagen efter, hvis andre ikke havde gjort det for ham. Egentligt kunne han være ligeglad, men han var overraskende opsat på at rydde op efter sig selv.

Uden at se på hende, gik han hen og slog slåen fra, inden han åbnede døren. Et koldt pust kom i mod ham fra det lille stykke gang med døren ud til og på den anden side trappen op til. Om hun fulgte med eller ej, holdt han ikke øje med, men gik op ad trappen, åbnede en dør og gik ind ad døren til det nærmeste værelse. En vane af hans at få værelset nærmest udgangen, så det var muligt at komme ubemærket ud og ind. Havde ofte vist sig at være praktisk. Inde på værelset lagde han sværdet på bordet og gik i gang med at få gang i tællelysene, så han kunne se, hvad han nu skulle gøre. Stadig lod han som om, at hun ikke var der.

Der var ikke ligefrem så mange andre muligheder end at tage hans håndklæde. Ikke hun havde øjnet, men selvfølgelig havde hendes fokus også været et helt andet sted end på hvor mange klæder der var til stede i lokalet. Hun var overraskende komfortabel med at stå nøgen, kun dækket af klædet når hun tørre over områder. Hun kiggede op på ham med store øjne og skævede derefter over til hendes eget tøj. Det var beskidt, og lugtede af kloak. Det var der ikke noget der kunne ligge skjul på. "Javel" svarede hun kæk og pakkede klædet rundt omkring kroppen i stedet, trods armene og hendes ben stadig var fri. Det kunne lige nå rundt og dække det vigtigste.

Den kolde brise fik hende til at krumme tæerne og bide sig i læben. Hendes eget tøj havde hun egentlig bare ladt ligge. Det virkede ikke ligefrem til at han ville foretrække at hun tog det med, så hvorfor overhovedet røre ved det.
At gå fra det varme badelokale til den kolde luft udenfor fik hendes spinkle krop til at skælve og trække klædet tættere om sig. Hver gang hendes fødder rørte ved stenene gav det et iskoldt stød hele vejen op igennem kroppen, og kunne nemt forvekslet med smerte, men hun gik alligevel videre uden at brokke sig det fjerneste.

Hun skænkede ikke ligefrem sine omgivelser nogen opmærksomhed, men fulgte efter den store mand igennem gaden, op af kroens bagtrappe og ind på hans værelse, uden at spørge om lov. Hun nærmest smuttede bare ind uden at man bemærkede hende, hvilket i den grad også var nemmere at gøre når han ignorerede hendes eksistens. For nu. Han var finurlig. Underlig sammensætning. Mange andre mænd ville være yderst begejstret for hendes villighed. Phoenix skuttede sig i stoffet, satte sig på sengekanten og gav sig til at varme sine arme. Det hjalp en del at der var varmere herinde, men det havde været en kølig tur.

Det sidste lys blev tændt og Thanos vendte sig endeligt i mod hende. Det var ikke overraskende, at hun var fulgt efter ham, hun ville have ham. Noget der stadig forvirrede ham en smule, men han valgte at lade være med at tænke så meget over det. Lod det ske. Ind til videre havde det ikke kostet noget for ham. Han havde bare kunne tage og tage, og det passede ham ganske godt.
Hun frøs. Det rørte ham ikke, andet end at han overvejede, om han kunne bruge det i mod hende. Han lavede en let bevægelse med den ene hånd mod det klæde, der var snoet om hendes krop.
”Smid det.” Hun havde ikke lukket døren efter sig, så han gik hen og trak den i, inden han låste den. Ingen grund til at blive forstyrret. Det var ikke længere for at holde hende inde, bare for at holde andre ude.

Der var et bord og en stol i rummet og han satte sig i stolen, lænet godt tilbage og med hovedet hvilende i den ene hånd, mens han betragtede hende med et blik de fleste ville finde ganske ubehageligt. Det var ved at være sent, det måtte snart være midnat. Men han havde ikke haft nogle skader den dag, så når forbandelsen ville have sin betaling, ville det ikke være værre end sædvanligt. Ikke noget, der ville få ham til at stoppe med hvad end han havde gang i, så ingen grund til at vente til efter. Han frygtede ikke smerten, kunne ikke føle frygt, så han så på den ganske kynisk. I dag var den ikke mere i vejen end at det hele nok skulle gå.

”Du er en sær kvinde. Alle andre ville være stukket af for længst.” Hans ord bar ikke præg af, at han faktisk ville snakke med hende om det, bare give udtryk for sine tanker. Han løftede den frie hånd og vippede med en finger for at få hende til at komme nærmere. Lysten til at pine hende, sad stadig i ham, men han havde en smule svært ved at regne ud hvordan, siden hun kunne lide det, han normalt fandt på. Det var som om, at det skulle være det omvendte af, hvad han plejede at gøre. En tanke slog ned i ham og det trak svagt i hans mundvig. Med en cirkelbevægelse med fingeren bad han hende snurre rundt, så han kunne se hende. Derefter rejste han sig op og trådte hen til hende. Lod sine hænder gå på opdagelse ned over hendes krop, nive lidt i hendes hud og den ene fandt vej ned i mellem hendes ben.
”Men du vil have mig med alt, hvad det indebærer.”

Lås dør, meget påpasselig. Man skulle jo næsten tro at han forventede at blive snigmyrdet hvert øjeblik det skulle være. Så igen, kunne hun bebrejde ham? han lignede vitterligt ikke en som levede på den lovlige side af reglerne - ganke interessant og tiltrækkende for Phoenix hvis hun da samtidigmed også skulle tænke over hvorfor hun var gået med. Hun fik opfyldt behov, og der var chance for at kunne sove et sted hvor man ikke blev forsøgt truet på livet af andre gadelevende. Alt sammen ganske opløftende.
Hans ordre om at hun skulle smide klædet fik hende til at trække på skulderne, vikle klædet fri og smed det fra sig på gulvet så der kun var den nøgne, let frysende krop tilbage. Hun kravlede bedre op i sengen og satte sig i skrædderstilling, kiggende tilbage på ham.

Et skævt smil voksede frem på hendes læber, og hovedet blev tiltet ganske let til siden, som en hund der blev talt til og var nysgerrig efter hvad han dog snakkede om. Ikke at hun var i tvivl om hans ords betydning, men det var så sjovt at spille uforstående.
Hun blinkede et par gange, før hun fulgte håndens ordre om at skulle rejse sig og gå tættere på. Hun var på ingen måde sky eller genert og forsøgte absolut heller ikke at pakke sig væk fra hans blik. Tvært imod. Som en lydig hund adlød hun ordren om at dreje hun rundt om sig selv med en let bevægelse, givende ham tid til at se på det hele inden hun stod med fronten til ham igen.
En let sitren gik igennem kroppen som han grådigt gik i gang med at mærke rundt på hendes krop og til sidst endte det mest følsomme sted. "Hvorfor undre det dig sådan?" svarede hun drillende. Han var et bredt skur med imponerende muskler. Han tog hvad han ville have og han kommanderede rundt med hende - han var jo den perfekte erstatning for hvad hun ikke længere havde. Samson var ikke interesseret i at være herre mere, så måtte hun jo finde en anden at få udfyldt det behov i sit liv.

Thanos havde placeret sig bag hende, hans krop trykket ind i mod hendes, mens hans ene hånd havde fat om hendes ene bryst og den anden begyndte at kærtegne hende mellem benene. Ganske blidt i forhold til, hvad han havde udsat hende for tidligere. Hun lugtede noget bedre end tidligere, men der hang stadig en svag stank af kloakken over hende, dog ikke værre end han kunne ignorere den. Hun var en hovede lavere end ham og han måtte bukke sig eget frem for at komme på højde med hendes øre.
"Jeg har ikke mødt en som dig før. Det pirrer min nysgerrighed. Hvorfor du er sådan. Hvad der får dig til at fungere sådan." Det var sandt. Det menneskelige sind havde uendelige mange muligheder og forskelligheder, og han ønskede at kende dem alle. Forstå dem alle. Siden hans eget var så anderledes, tomt og uden følelser.

Hans hånd fandt ikke ro i mellem hendes ben, mens han talte. Trods sin hang til vold, vidste han skam udmærket, hvordan man gjorde en kvinde tilfreds. Så længe han blev betalt derefter, sagde han ikke nej til et job, og han var en mand af fysisk tilfredsstillende proportioner for de fleste kvinder. 
Havde han pludseligt ændret lyst siden baderummet? Nej, men han ville pine hende. Så lige nu ville han fyre så meget op for hendes lyst som overhovedet muligt og derefter... Han smilede svagt for sig selv, sørgede for at hun kunne mærke hans krop i mod sin igennem tøjet.

Som han kunne fornemme, at hun begyndte at nærme sig den fulde nydelse, slap han hende. Trak sig tilbage.
"Hvis du agter at blive, sover du på gulvet." Han så på hende med et blik, der sagde, at det ikke var til diskussion, inden han begyndte at trække sin skjorte af. Klokken var mange, inden alt for længe ville hans ar te sig og det var fornuftigt at få noget søvn. Om hun ville lade ham, det måtte han se på til den tid.

Phoenix gjorde ingen indvendinger mod hans generøse behandling af hende. Hun gjorde absolut ingen antræk til at ville trække sig væk, men stod derimod med hovedet let til siden og smilede veltilfreds, med munden let åben. Nydende at han tog for sig, en mildere form for berøring end i baderummet, men ikke destro mindre fast nok til at signalere at han gjorde hvad han ville. Phoenix slikkede sig over læben som hans ånde ramte hendes øre og hans begyndte at tale. Nysgerrig? Det var altid spændende at vække mænds nysgerrighed, for ofte mødte de ikke nogen som hende. Phoenix ville vove at sige at hun var speciel. Som ingen anden. Det var nok ikke sandt, men hun kunne godt li at se sig selv som et unikt rosenblad.

Phoenix vejrtrækning blev tungere og mere insisterende, som han fortsatte med at kærtegne hende. Byggede følelser af længsel og lyst efter mere op i kroppen på hende. Det var som at have en helt ny mand mellem sine fingre, trods lysten til at kontrollere nok var et gennemgående tema. Et karaktertræk Phoenix bevidst gik efter, især hos mænd. Kroppen fulgte hans bevægelser, gnubbede sig op af ham, som smilet ændrede sig til at bide sig selv hårdt i læben.

Hvorefter han stoppede. Phoenix åbnede sine øjne igen, kroppen tydeligt utilfreds og desperat efter at nå en slutning som han havde frarøvet hende, ved at trække sig og kommandere at hun kunne blive på gulvet, hvis hun ønskede at blive. Et let fnysende grin forlod hende - mænd. "Javel" hvis søvn da var hvad hun fik. Det kunne godt være at temperaturen her var bedre end udenfor, men hun fandt hurtigt frem til klædet fra før, lagde det på gulvet, placerede sig selv på ryggen og kiggede på mens han klædte sig af. Hvis han ikke ville færdiggøre hvad han havde startet kunne hun sagtens gøre det selv. Specielt med den udsigt han præsenterede. Phoenix tog derfor selv over hvad han havde efterladt og hengav sig til den tunge vejrtrækning og vuggende bevægelser på ny.

Thanos havde ikke tænkt nærmere over, hvad pigens reaktion ville være. Hun var alt for uforudsigelig, men hun virkede ikke til at være farlig, så han tog det for en gangs skyld som det kom. Mens han tog sin skjorte af, lagde hun sig som beordret på gulvet. Og til hans lette overraskelse og svage fornøjelse, valgte hun at fortsætte på det, han havde begyndt. Om det var meningen, at han skulle slutte sig til hende, vidste han ikke, men han gjorde det ikke. I stedet satte han sig i sengen med fronten mod hende og begyndte at tage sine støvler af. Med blikket på hende. Det var noget, han ikke havde oplevet før, hvilket pirrede ham. Ikke bare fysisk, men også med den nysgerrighed, der var nævnt tidligere.

Var hun ikke færdig, da han havde taget støvlerne, hvilede han underarmene på sine lår og betragtede hende uden skam. Så snart det var overstået, hev han tæppet i sengen til side og lagde sig, stadig iklædt sine bukser. At sove nøgen var at friste skæbnen, man vidste aldrig, hvad der kunne ske midt om natten, så han sov for det meste som minimum i bukser, også et sted som her, hvor der var varmt nok til at smide det hele.

Og så lagde han sig til at sove. Skulle man tro. Egentligt ventede han på, at arret ville te sig, selvom det efterhånden knapt forstyrrede ham i søvnen mere. Og så ventede han på, om hun ville blive liggende eller om hans bare ryg ville lokke hende op i sengen til ham. At han havde vendt ryggen mod hende var specielt, han ville aldrig vende ryggen til folk, der var i rummet med ham, slet ikke for at sove. Det tog for lang tid at vende sig, hvis nogen ville ham ondt. Men for en gangs skyld slækkede han lidt på sine forholdsregler, for tøsen virkede mere interesseret i, hvad han havde mellem benene end at ville myrde ham. Han kunne jo tage fejl, så hans opmærksomhed var rettet mod hende. Hendes vejrtrækning og lyden at hendes bevægelser. Thanos slappede aldrig af.

Havde hun foretrukket af han havde valgt at komme ned til hende, eller beordret hende op til sig? Selvfølgelig havde hun det. Det havde været noget af en fantastisk tur i badehuset som hun hjertetligt gerne ville gentage hvis muligt. Men han lod sig ikke kommanderer til noget. Noget der i det hele taget bare var ganske tiltrækkende. Frustrerende, men oh så perfekt. Phoenix slikkede sig over læben og så på ham, mens han sad på sengekanten. Hun fortsatte med at tilfredsstille sig selv, afholdende sig fra at række ud efter ham, jo bedre hun havde det i kroppen. Det var også ganske fortrinligt at han så på. Phoenix forestillede sig nærmest at det var hendes herre der så ned på hende. En der bestemte over hende.

Phoenix smilede kælent som hendes arbejde var gjort. Hendes krop havde fået tilfredsstillelse nok til at give slip på den opbyggede anspændthed, og lå nu dovent på gulvet. Gned sig en smule op af tæppet hun havde med sig, inden hun pakkede sig ind i det og vendte sig på siden.

Hun ventede længe. Usikker på om hun kunne gøre det  eller ej. Han var ikke ufarlig, men hvad var livet hvis man ikke levede det bare lidt farligt! Så efter noget tid, og at Phoenix kunne høre at hans vejrtrækning var blevet en smule tungere, rejste hun sig. Hun var ikke i tvivl om at han nok hørte det, men det var ligemeget.
Uden tilladelse eller tanke på afstraffelse, kravlede hun op i sengen, under klædet og lagde sig ind til hans ryg. Hun lagde ikke armene om ham, men lå der bare, og fik noget varme tilbage i kroppen efter at havde været placeret nøgen på et koldt gulv.

Der skete ikke noget længe. De ventede. Smerten skar igennem hans ansigt og hoved, men ud over at spænde op i kæben, reagerede han ikke. Det var smerten fra et sværdslag mod ansigtet, der kom tilbage hver aften, en smerte der kunne være meget værre, især som han havde vænnet sig til den. Og han frygtede den ikke, den var bare irriterende. Ubelejlig. Arret åbnede sig og blev så frisk, at det næsten var et sår, noget der gjorde hans følelsesløse udseende mere makabert. Somme tider brugbart, somme tider ikke. I aften… ligegyldigt.

Endeligt kom hun. Han kunne høre hende rumstere rundt, inden sengen bevægede sig og hendes kolde krop lagde sig i mod hans varme ryg. Det var sært for ham, at nogen søgte hans nærvær og han lå og overvejede det lidt. Ikke at det gav ham en følelse, men den fysiske reaktion var… anderledes.
Til sidst gad han ikke vente mere, han vidste præcis, hvad der skulle ske. Så han drejede sig rundt mod hende og så kort på hendes ansigt, inden han trak hende om på maven at ligge. Den ene hånd blev presset mod hendes hoved, så hendes ene side af hovedet blev mast ned i sengen. Med den anden hånd gjorde han sig nok fri af sine bukser, inden han skubbede sig ind i mellem hendes ben og uden nogen form for opvarmning for hende, skubbede han sig ind i hende.

Han slap ikke hendes hoved, mens han med et svagt grynt tilfredsstillede sig selv. Brugte hende, om hun ville have det eller ej. Der var ingen berøringer fra hans side, ikke andet end den naturlige friktion mellem de to kroppe og hans hånd mod hendes hoved. Han var der ikke for at gøre det behageligt for hende, han var der for at nyde det, han kunne tage fra hende uden konsekvens. Og blid og forsigtig var han ikke, selvom han heller ikke var helt så hård som tidligere. I denne omgang var det den fysiske nydelse, der var vigtig. Og det varede længe, inden hans fingre borede sig ned i hendes hud og hans krop trak sig sammen med et par sidste hårde stød.

Phoenix havde mange hovedmål ved at kravle op i sengen ved siden af ham, selv efter at være blevet forvist til det kolde gulv. Hun frøst, hvilket var en ret vigtig faktor til at fjerne sin nøgne krop op under varme klæder og mod varm hud. Hun var ikke i tvivl om at han vidste at hun var der. Både fordi det selvfølgelig gav lyde fra sig, trods hun var på listetæer, men mest at der pludselig lå noget koldt imod en. Specielt som hun uden frygt for konsekvenserne, puttede sig godt ind til ham med hele kroppen, lånte af hans varme.

Phoenix havde lagt med lukkede øjne da han vendte sig, først åbnende dem op og kigge på hans arrede ansigt i mørket. Et ansigt der pludselig så mere markabert ud, eller også var hun bare påvirket af mørket! Med en let gryntende lyd blev hun vendt om på maven, dæmpet af som hendes hoved blev presset ned imod pudens bløde stof. Hun var ikke i tvivl om hvad han ville, og havde let åbnet det hun kunne for ham.

At hun ikke fik chance for at opvarme af nogen art medbragte nogle flere dæmpede lyde ned i puden. Hvor kærlig hun end havde været mod sit eget skød noget tid forinden, var det begynte at dæmpe af som søvnen havde overtaget. I hvert fald indtil nu. Hun bed ned i puden og pressede øjnende sammen, til kroppen langsomt vænnede sig til at han bevægede sig i hende igen.
Hendes vejrtrækning var tung, som hun pressede sit hovede bare en lille smule til siden for at slippe fra det nu fugtige stof imod munden, så hun nemmere kunne trække vejret. Hun kæmpede ikke imod, men lod ham tage for sig af nydelser og få sin forløsning.
Et afdæmpet grin kunne høres mod puden, nærmest legende. Det havde ikke generet hende det fjerneste at han bare havde udnyttet hende på den måde. Taget for sin egen vindings skyld uden nogen form for tanke på hendes behov. Det betød hun var værd at have i sin seng. Han kunne bruge hende. Det var ganske tilfredsstillende at vide! Så kunne det også være at hun faktisk fik lov at sove i sengen i nat.

Thanos tog det, han ville have. Og han var langt fra færdig, da hans krop gav op for denne gang. Hvorfor skulle han stoppe, når han havde en kvinde, der lod ham gøre, som han ville, lige meget hvor ondt det gjorde? Der var en lang nat foran dem og blikket i de kolde brune øjne fortalte tydeligt, at han havde tænkt sig at udnytte den. Om han så skulle stoppe sin halsklud i munden af hende, så ingen kunne høre hendes skrig. Hvis hun da kom med sådan nogle, ind til videre havde det mest været støn og latter. Latter. Han forstod det ikke, men han behøvede heller ikke at forstå alt. I dette tilfælde var forståelsen ikke så vigtig, mere nydelsen hun kunne give hans krop og voldelige sind.

Efterhånden som det sank ind for Thanos, at han havde en kvinde mellem hænderne, der ville gøre nøjagtigt som han ville have det, blev han mere brutal. Og dog, ind i mellem var han næsten også blid, en enkelt gang lå han bare og varmede hendes krop med sin. Ikke at han følte noget omkring det, men den fysiske fornemmelse var... anderledes. 
På et eller andet tidspunkt blev han alligevel brugt op og hans store, muskuløse krop faldt til ro i sengen. Uden at sparke hende ud, men også uden at anerkende hendes tilstedeværelse. Sengen var bred nok til dem begge og der var også et ekstra tæppe, ville hun have det. Han var ligeglad, han havde fået det, han skulle. Og han sov overraskende tungt med hende i sengen, ikke utryg over hendes tilstedeværelse. Hvilket han ville undre sig lidt over de kommende par dage.

Var hun ikke forsvundet næste morgen, ville han nok udspørge hende lidt omkring hende selv. Hvor boede hun, hvad brugte hun tiden på. Nok til, at han ville kunne finde hende igen, skulle han have lyst. Og det ville nok vise sig, at han havde. Inden alt for længe.

// Out

De kolde brune øjne fortalte skam alt om hvad han havde tænkt sig, selvom de blev mødt at hendes klare let rosa øjne, der nærmest sang af spænding og latter. Hun var i sit es, hun nød faktisk at blive behandlet som en genstand. Som at hun ingen magt selv havde. At hun igen var ejet.
Det var ligemeget at det gjorde ondt når han tog fat i hende, eller hvad han gjorde ved hende. For i nat var hun hans, og selvom det kunne argumenteres at hun gjorde det af egen fri vilje, var det nok det nærmeste hun kom. Et sted holdte hun stadig af sin frihed, men bare engang imellem at få fikset. Samson havde ødelagt hende for så mange år siden, til den længde at hun ikke tålte at være hel for lang tid af gangen.

Hun opfangede hurtigt at han ikke brød sig om at hun blev for højtlyd, selvom der på intet tidspunkt forlod skrig fra hendes læber der var andet end nydelse. Selvom smerten engang imellem fremtvang et forvrænget ansigtstræk og lette støn der ikke klangede på samme måde som en kvinde i ekstace, gjorde han intet hun ikke kunne klare.
Et enkelt scenarie skilte sig ud. Da han bare lå med hende, varmede hende med sin krop mod hendes i længere tid, før han igen fandt energien. Det havde været nok til at Phoenix næsten var døset hen igen, ganske komfortabel i de stærke muskuløse arme, om den meget mindre og spinkle krop hun ejede.

Da han endelig faldte i søvn, var hun nok lige så træt som han. Hun var træt i kroppen, tør i halsen og mentalt underligt tilfreds, som hun krøb op af hans ryg for natten og sov der, uden at rykke sig en tomme. Næste morgen var hun skam også ganske villig i at fortælle præcis hvad han ville høre.
Hvor hun kom fra, at hun som sådan ikke rigtig havde et hjem men oftest var i hovedstaden, men på intet tidspunkt nævnte hun, at hun havde været slave. Han spurgte jo ikke, og hun kunne godt lide at have den hemmelighed. hvorfor vidste hun egentlig ikke, men han behøvede jo ikke at vide alt. Hun udsprugte ikke ham. Hun kunne se allerede fra at hans stemme startede at han næppe ønskede at dele sin livshistorie med hende. Og så forsvandt han. Phoenix lagde sig veltilfreds tilbage i sengen, kort spekulerende over om hun så ham igen - han skulle være velkommen. Med eller uden invitation. Hun tvivlede dog på at hun nogensinde fik ham lokket ned i kloaken igen!