"Sydpå?" Samson sænkede hovedet en smule ned mod sin egen brystkasse, så hans øjne blev en smule mere åbne at glo ind i, mens han stadig havde sit blik rettet mod Alexander. Samson kendte tilsyneladende ikke den anden nævnte person, men han var fuldkommen ligeglad.
"Ja.. jeg kender hende..," brummede Samson og fik et lille smil på læberne.
"Hun ved hvem jeg er, i så fald..," Samson undgik at bruge ordet 'kender' i denne sammehæng da han talte om Larna. Han mente ikke selv, at hun kendte ham, men hun var da på vej til at kende ham, og vide hvilket lys hun skulle sætte ham i efterhånden.
"Vi var.. på et tidspunkt gode venner. Men hun er ret stillestående, og tager ikke sådan lige imod tilbud, for at komme videre i livet, hvilket så ellers kan få følgende konsekvenser" Samson smilte kort, og mindedes om den dag, lang, lang tid siden, hvor Samson ville se at komme videre, og ville have hende hen på sin side, og kæmpe lidt for dem selv. Men hun havde tilsyneladende bemærket hans negative aura omkring ham, så afslog og gik sin egen vej, og dermed endte det venskab. Desuden, så havde hun et tag på ham som han hadede som pæsten. Hun kendte til Janesca, Samsons x-kæreste, som han egentlig stadig elskede den dag i dag, men som han myrdede da han var teenager. Bare det, at kende den fortid fra hans side, nagede ham utrolig meget, da han ville undgå at være blød på nogen som helst punkter.

† A dead man isn't dead when he's still alive †
Krystallandet


