Hun får et mindre chok, da hun pludselig har en forstruben og armen vredet arm til en sommerhat. "Arv for!" Hun synker en klmup, selvom kniven besværer bevægelsen en smule. "Jeg går ud fra, det var dig vagterne var efter så?" Et retorisk spørgsmål - svaret kunne enhver vel regne ud. Hun følger en mule modvilligt med ind i hulen, men vælger at forholde sig nogenlunde i ro ind til videre. På vej ind er hun nær ved at snuble over en sten. Hun har jo ikke øjne i nakken, og selvom hun havde haft det, ville det ikke have gjort nogen forskel, fordi fyren nærmest klæber sig til hende.
Da de endelig stoppe. "Vil lige slippe engang?" spørger hun tonløst. Han måtte vel have anset hende for en potentiel trussel, hvis han gav hende valget mellem en brækket arm og en overskåret strube eller at følge med. Det var nok bedst, hvis hun ikke begyndte at koge over den ubehøvlede behandling. Venus har også et ret minimalt temperament.
Men hvis han finder på noget andet end at snakke, kan han godt forventer sig en hård omgang forbrændinger - eller forfrysninger... Det er jo også ligegyldigt, for det føles stort set ens. Hun smiler lidt af sig selv, men hun vil prøve at undgå at bruge sin evne på den måde. Det er ikke noget, hun bryder sig særligt mege om.
Krystallandet
