"Tja Frøken, det største problem var som så ikke at få selve dyret herover, men nærmere deres rimelig store våben, det er trodsalt ikke helt i min størrelse, og jeg er sikker på at det er vetydeligt tungere end mit eget"
sagde Alexander og sukkede lidt idet han skulle høre den meget lange og kedelige historier omkring hendes klans ritual, det var alt sammen fint nok, og respekt for at de forventede så perfektionisme fra deres unge, men det var tydeligt at de var født store og stærke, og der er trodsalt andet i livet end ren råstyrke.
"at fikse et bål, det kan jeg sagtens, og hvis du vil lade mig kan jeg også tage mig af maden, det er en ting jeg er rigtig god til"
Sagde han og tænkte desuden på de mange krydderier han altid bar på sig, og dem han tit fandt, han elskede trodsalt altid at få et godt og velsmagende måltid, selv under dårlige forhold.
Alexander er blevet lidt mere voksen ;)
Krystallandet
