Krystallandet
Hobbit 07.01.2018 12:42
Azra skævede ned fra sit sted i træet. Hun vidste hvor Rogu var forsvundet hen, hvilket budskads han sad i, men det var ikke fordi hun kunne se ham. Hvis de var stoppet op var det garenteret hende de havde øjnet. Hun var nemmere at skue, selvom træerne og dens tunge blade var et godt afskærm når det kom til stykket. Hun fjernede let hånden fra munden i sin måbende tilstand, men ikke et eneste pip forlod hende. hvad end hestefolkene diskuterede, var ikke noget hun forstod. Det var et mærkeligt og finurligt sprog de havde sig. Hvorfor løb de ikke bare videre? Ligesom de andre i flokken. I det den anden kentuer pegede mod den busk som Rogu var forsvundet ind i, blev Azra for alvor grebet af panik. Hun nød ikke ligefrem at sætte sig selv i fare, men hun kunne da heller ikke lade ham i stikken.
Panisk kiggede hun omkring i træet efter bare et eller andet. Roddede i sine primitive lommer, til en sten blev fundet frem. Den var glat på grund af vand der havde slebet ned af den igennem årtier, men den var det bedste valg hun havde. At den var smuk var ikke så vigtigt lige nu.
Hendes instinkt mød at kaste den i hovedet af den ene af hankønshestene, men så ville hun selv blive set. I stedet kastede hun den i en bue over deres hoveder, og landede i et buskads længere væk, hvilket måske ville distraherer dem. Måske var desværre nøgleordet. Specielt hvis hun var heldig og et andet dyr gemte sig i den busk hun ramte og ville løbe frem. Men chancen var nok lille.
