Som deres øjne igen mødtes var det som om hun kunne se det i hans. Der var mere til manden overfor hende end øjet først mødte. Ud over hans gode og rene hjerte så kunne hun føle der var mere til ham, mere hun ville lære. "Det er det vel ik' når jeg tænker over det.". Adriens smil varmede stille Rosalinds hjerte og bragte selv et smil på hendes læber. Som Rosalind havde hendes hånd på hans brystkasse ved arene og han talte om hendes "gode hjerte" rødmede hun atter. "Det er en skam at folk ikke stoler på hinanden nok til det. Især med folk som dig. De går glip af så meget." forklarede hun med sin stille tone og blide stemme.
Hun støttede sit hoved med sin hånd som Adrien også gjorde for at komme i hans højde. Med hendes røde kinder kiggede hun blidt over arene en ekstra gang før de fandt deres retmæssig plads ved hans smukke øjne. "Det hellere ikke mange mænd der tør indrømme at de rødmer over komplimenter fra folk som jeg." sagde hun med et lille fnis og en lidt mere drilsk tone. Det var mest for at få alle tankerne om episoden nedenunder væk og bringe noget mere positivt på banen, og hvilken måde var bedre end at give en mand der fortjente det komplimenter?

Som Adrien kørte hans hånd forbi hendes hår og lagde en af hendes rødbrune lokker bag øret fløj tankerne rundt. Hun turde ikke helt indrømme det endnu, men det virkede ikke for hende som om de blot var mødtes for kort tid siden. Hun følte hun kendte ham og hun havde kun ønsket om at lære mere, for hendes hjerte bankede nærmest i takt med hans som han rørte hende. Hvad er det lige du tror du laver, Rosalind? Kom nu tilbage til virkeligheden, han ender bare med at synes du er underlig... Eller gør han?
Rosalind placerede let hendes hånd på hans og lagde den ved hendes kind, så hånden der havde rørt hendes hånd nu lå under hendes på hendes kind. Varme gjorde Rosalind tryg. Hun vidste ikke hvordan hun skulle sig hun havde fundet noget i ham, et lys, et glimt af håb, en flamme. Hun valgte derfor at gøre det uden ord på den måde hun kende bedst. Hun lod sig dreje en omgang tættere på ham så hans arm blev bragt om hende og hun lå ham tæt. Med hans arm om hendes liv lagde hun sig stille og lod sine øjne lukke i.
Hun ønskede ikke at bryde nogle grænser, men hun følte noget, og hvis det noget skulle blive til mere måtte hun jo tage det første skridt og hvis ham at hun ikke var bange for at lade ham tæt på hendes hjerte.

"Godnat Adrien."

//Lægger sig til at sove med mindre Adrien vil tale mere med hende eller andet.

Adrien kunne ikke undgå at rødme lidt mere. Han var helt positivt chokeret over hendes ord og vidste egentlig ikke helt hvad han skulle sige, så i stedet nikkede han bare til at begynde med. "Du siger indirekte at jeg er modig ligefrem?" han grinede let og lagde sig lidt bedre til rette, mens han kiggede på Rosalinds kønne ansigt. Hun var virkelig pæn, især når de lå dér, over for hinanden. Idet Rosalind tog hans hånd og placerede den på hendes kind, falmede Adriens smil og hans blik blev helt alvorligt, men også en smule intenst. Han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv.
Men det behøvede han heller ikke spekulere særlig længe over. Der gik nemlig ikke længe før Rosalind lå med hans arm om hende, og han kunne slet ikke lade være. Han krammede hende forsigtigt tættere ind til sig mens han smilede lidt for sig selv. 
"Godnat. Sov godt Rosalind, det bliver en stor dag i morgen," Adrien nåede ikke at stoppe sig selv. Da Rosalind sov kyssede han hende på hovedet og faldt derefter selv hen i en rolig, varmende søvn.

//Out - tråden fortsætter andetsteds