Cobblersprite 06.01.2016 23:55
"En udfordring for mig, sandt? Sæt baren højt og overgå den, eneste måde at leve på."
Yadza tog en runde i kammeret for at samle hans udspredte ejendele sammen. Lamper, små graveværktøjer, poser fyldt med skinnende ragelse, alt blev stoppet ned i store tasker og smidt med stor ufølsomhed op på overfladen. Der var dog ingen lyde af baldret glas eller knækkede guld-dimser. Gammelt ragelse blev bygget til at kunne holde.
Op på overfladen gik turen så. Yadza måtte måtte gå flere gange imellem hullet og hans lille sandsejler før alting var blevet forsvarligt lagt på og surret fast, ikke gjort lettere at de store banker sand der havde hobet sig op uden foran tårnet. Et sted i Yadzas sind var han lettet. Hvis stormen havde varet i længere tid kunne de hurtigt være blevet begravet.
Men før han var klar til at tage afsted var der en lille ting at gøre. Fra en af taskerne trak han en lille pind af røgelse og fandt et sted imellem ruinens mange mursten hvor de kunne sætte sig fast. Gløden blev tændt med flint og sten; og snart bredte sig en ny duft. Røget og indtrængende. Stille, endda ærbødigt, bukkede han hovedet og lagde hænderne sammen, hviskende en bøn til guderne som tak for en endnu en succesfuld udflugt. Selv da bønnen var færdig og Yadza gik tilbage mod skibet, brændte pinden stadig.
Han snurrede om på hælen på det aflange bræt og strakte en hånd ned til Kench for at hjæpe hende op.
"Til Belzera!""Det er meget simpelt. Du klør mig på ryggen, jeg klør dig på ryggen og pludselig er der ingen der klør mere! Forretning er smukt, sandt?"