Ratatosk 04.01.2012 17:59
De røde øjne der skinnede i mørket huede Ika endnu mindre, og hans muskler spændtes voldsomt. Det var tydeligt at han var forberedt på det værste. Han havde nu hele sin opmærksomhed mod Gråskind. Hans ansigt var lagt i alvorlige folder, og hænderne var knyttet og på vej op til hans bryst, men lige netop i det øjeblik trådte Gråskind igen ind i lysets rækkevidde, og rent instinktivt trak Ika al åndelyset omkring sig, og det eneste lys der skinnede nu var hans egen krop der igen skinnede i tusinder af farver. Han nåede ikke en gang at høre Gråskinds kommentar inden han allerede var omsluttet af åndelyset. Igen kunne man se, da hele kroppen var forsvundet i lysets kraftige skær at lysklumpen ændrede sin form fra en høj menneskeskikkelse til en mere aflang dyreskikkelse, men i forhold til ulven var denne mere rund i sin form, og ikke lige så slank som ulven, men omtrænt den samme højde som ulven.
Lyset begyndte at aftage, og en snehvid bjørn blev tydelig, og kort efter at lyset var ved at blegne og mørklægge gyden igen, udstedte bjørnen et højt brøl. Bjørnen var ikke lige så stor som så mange andre bjørne, men det var tydeligt at bjørnen både var meget stærk, og tænder og klør var dødbringende våben, hvis man ikke passede på. Et bjørneslag kunne knuse hovedskallen på et menneske. Bjørnen så ikke ud til at angribe med det samme, men den var klar til at springe hvis det var nødvendigt, og hver eneste muskel var spændt. Den muskuløse hvide krop udstrålede en enorm råstyrke, der kunne virke skræmmende på rigtig mange mennesker. En dyb knurren var helt nede i struben. Så længe formen var helt ny havde Ika endnu stor kontrol over sig selv. Han ville bare virke så faretruende som mulig. Han ville gerne undgå kamp, men han kunne ikke lide varulvens faretruende skikkelse. Der var mere stor grå ulv over Gråskind en kun hans åndedyr. Han var helt igennem en Stor Grå Ulv. Højst sandsynlig en med meget magt over flere varulve. Store Grå Ulve havde ofte meget magt. Han var ikke i tvivl om denne varulvs magt, men han tvivlede heller ikke på bjørnens styrke og udholdenhed, som han ville bruge hvis det blev nødvendigt.
Lyset begyndte at aftage, og en snehvid bjørn blev tydelig, og kort efter at lyset var ved at blegne og mørklægge gyden igen, udstedte bjørnen et højt brøl. Bjørnen var ikke lige så stor som så mange andre bjørne, men det var tydeligt at bjørnen både var meget stærk, og tænder og klør var dødbringende våben, hvis man ikke passede på. Et bjørneslag kunne knuse hovedskallen på et menneske. Bjørnen så ikke ud til at angribe med det samme, men den var klar til at springe hvis det var nødvendigt, og hver eneste muskel var spændt. Den muskuløse hvide krop udstrålede en enorm råstyrke, der kunne virke skræmmende på rigtig mange mennesker. En dyb knurren var helt nede i struben. Så længe formen var helt ny havde Ika endnu stor kontrol over sig selv. Han ville bare virke så faretruende som mulig. Han ville gerne undgå kamp, men han kunne ikke lide varulvens faretruende skikkelse. Der var mere stor grå ulv over Gråskind en kun hans åndedyr. Han var helt igennem en Stor Grå Ulv. Højst sandsynlig en med meget magt over flere varulve. Store Grå Ulve havde ofte meget magt. Han var ikke i tvivl om denne varulvs magt, men han tvivlede heller ikke på bjørnens styrke og udholdenhed, som han ville bruge hvis det blev nødvendigt.
Krystallandet
