Samson havde øjnene fæstnet på fuglen, specielt da hun var i nærheden af Brutus. Både tyren og Samson selv var ikke tilfredse med dette. Dog blev han afbrudt af Lestat, der kommanderede til at stoppe, eller overhovedet at fortsætte.

Den røde tyr fægtede balstyrisk med sine horn i luften efter det sammenstød, der havde været en anelse for tæt på, uden at få et slag for det. Øjnene var knaldrøde, og tyren tog et par skridt sidelæns for at være 'komme væk' fra den nærhed med fuglen som der lige havde været.

Samson skulede til Lestat, da han tydeligvis selv ville have haft fornøjelsen af dette fugle-kravl. En let rynken skar henover hans næseryg, uvidende om han egentlig ville gå glip af det helt store drama. Han rettede sig en anelse mere op, som om at han ville vise, at han ikke havde fortrudt at han netop havde kylet den større fugl ud af kurs.

"Hmnf.." Brummede han halvutilfredst, men beklagede sig dog ikke. Han kunne selv blive irriteret hvis en anden forsøgte at tage sit 'bytte'.

Opmærksomheden fæstnede sig atter på kravlet Alice, der på nuværende tidspunkt lå dødstille på jorden lige foran Raven, hvilket fik hans blik til videre at falde over på ham. Samsons øjne var let sammenknebne, hvilket fik hans ansigtstræk til at virke som om, at han skulle rode rundt inde i sindet på Raven, for at kunne gennemskue ham som person.

Brutus havde derimod sit fokus rettet et helt andet sted. Tyren nåede kun at have blikket over mod et træ, som Ylva stod tæt, nærmest klæbende imod, for muligvis at gemme sig mest muligt fra alle de andre. Der gik ikke mere end fem sekunder, før Samsons blik var rettet nøjagtigt på det samme træ. Det kunne virke som om at der var en slags kommunikation mellem dyr og ejer. Blot to-tre sekunder efter Samsons opmærksomhed på træet, begyndte tyren, først tøvende, men så i et rasende løb, at løbe mod dette træ med sine horn i spidsen. Hornene stødte mod træet, og fik træet til at ryste godt af sig. Nogen blade faldt styrtende nærmest til jorden, og andre var langt mere elegante i deres fald.
Det store dyr, som egentlig var større end en almindelig tyr, kiggede lige ind i stammen i første omgang, men flyttede så blikket over på Ylva med et vredt prust som hilsen.

Lestat så med et blik af ligegyldighed på alle andre en Alice. Hvis du vil lege så kom dog an! Men jeg har ikke tid til at lege. sagde han barskt, med en hård stemme. Han rystede kort på hovedet af ravnen. Jeg leder efter disciplinerede varulve, som er villige til at følge mig! sagde han højlydt, så alle i dalen kunne høre ham, selvom at Brutus larmede noget kun. Hvis her er nogen der er villige, så kom til Borgen på denne ø og spørg efter Lestat! sagde han i samme toneleje som før. Derefter vente han sig om og gik stille og roligt mod dalens ene side, den nærmest borgen.

Hun lå stille og lyttede til det Lestat snakkede om. Det var noget ved det der fortalte hende at der var noget godt at hente. *Autoritet... Det kan jeg godt li'... måske skulle jeg overveje at lægge legen til side, og så opnå noget i stedet for. Det ville nu heller ikke være værst hvis jeg kom i et kobbel.* Sådan lå hun og tænkte lidt, indtil Raven tilbød hende at hjælpe hende op. *En gentleman. Ikke værst for en ulv.* Nogen gange kunne de der mænd alligevel overraske hende. Der var ikke mange der gjorde det, men når de nu gjorde det så var det bare en bonus. Kunne godt være at denne Lestat havde mest autoritet, men denne ulv havde da virkelig manerer.
Hun tog også imod hans hånd og kom op og stå og sendte ulven et frisk og lidt forførende smil, hvilket kunne få mange mænd til at falde pladask for hende. Hun så lidt hen i mod Lestat der begyndte at gå og overvejede sine træk. Skulle hun ydmyge ham lidt, for der var noget han tydeligvis ikke kunne som hun godt kunne, hvilket gav anledning til hans bisarre valg af halvforvandling. Måske skulle hun bare være sød og lege med ham på en anden måde. Måske skulle hun bare tirre ham i stedet for. Det var også sjovt at sno en mand om sin lillefinger.
Hun forvandlede sig til en ravn igen og fløj op i luften igen og op over Lestat endnu en gang, men denne gang ikke for at jage ham, men bare for at indhente. Hun dykkede ned mod jorden hvor hun begyndte at forvandle til sit tredje stadie. Hendes fjerdragt blev skiftet ud med en mørkebrun pels og vinger og klør byttet ud med muskuløse arme og ben med skarpe klør, og næbet med en lang snude med sylespidse tænder. Hun var faktisk også meget pæn i sin ulveform. Hun så ikke så morderisk ud som så mange andre varulve, selvom det også kunne ses på hende, men der var stadig de meget feminine træk over hende og det forførende blik i hendes øjne, selvom det var i blikket på en ulv.
Hun landede ikke langt ved siden af Lestat med et næsten uhørligt bump, hvilket var meget godt gået for en varulv.

Ylva blinkede overrasket da der med et var en tyr med hornene hamret ind i træstammen og det fik hende til at knurre let, og et let fnys kom fra den blonde. Hun slog dog blikket over på den grå varulv, da han begyndte at tale. En ulveflok, huh? Hun blinkede en anelse, og så lidt på manden med hatten, men da over på de to resterende varulve. Kvinden .. ravnen ... hende der, lod til rimelig hurtig at rejse sig og gå efter. Og det lokkede Ylva til at gøre det samme. Det ville være rart at have et sted at kalde 'hjem' igen. Det var mest det der dragede til beslutningen før hun flytted sig helt fra træet, og med rolige skridt bevægede den store kvinde sig efter dem. Skævede nu og da imod tyren og den mystiske mand.. Ham vidste hun ikke lige hvad hun synes om.

da raven blot stod og kiggede ned på denne person som lå foran ham smilte han lidt inden han hjalp hende på, han ser på hende på hans helt egen chamerende måde " så lidt " siger han blot og smiler tilbage.
raven ser over på manden med hatten, der var bare noget ved denne fyr som ikke stemte, raven vidste bare ikke om det er noget godt eller ondt men det vil han finde ud af.

Samson havde øjenkontakt med Raven et lille stykke tid. Øjnene på den lidt for store muskuløse mand var kølige men samtidig også alvorlige. Samson fjernede først blikket, da Lestat havde talt ud. Tankerne var blevet sat i gang inde i Samsons hoved, eftersom Lestat tydeligvis havde fået sin egen lille idé.

*Slet ikke ringe, absolut ikke ringe..* Samson kastede et spekulerende blik ud over den spredte ''forsamling'', hvis man da kunne kalde det det.

Brutus vred sit hoved fra side til side, i et forsøg på at få hornene ud fra træet. Tilsyneladende havde den forvoksede tyr en del besvær med dette. Prust og støn kom fra den, og alt tydede på at den ikke ville give op.

Samsons blik blev rettet mod sit transportmiddel som stod og baksede med træet. Håndfladen blev rettet mod Tyrens bagdel, da den stod med røven vendt mod Samson, og pludselig tumlede den akavet tilbage og endte på bagdelen. Den kom på benene hurtigt og gav et fornærmet prust fra sig, hvis nogen skulle have fundet det hele komisk. De røde øjne blev sendt udover forsamlingen, som meget nemt blev betragtet som en stor advarsel.

Et lille køligt smil kom frem på Samsons læber, og Brutus spankulerede straks over ved siden af sin ejermand. Lestat havde lige vendt rundt, og der gik ikke mange øjeblikke før Samson sprang op på ryggen af Brutus hvor han sad på hug med spredte ben for at holde balancen. Brutus drejede let rundt og gik i samme retning som Lestat - mod Borgen.

Lestat vendte sig om og så at Samson gik ad samme sti som ham selv. Han ventede lidt han havde indhentet ham.
Samsom, Hvis disse varulve er villige til at følge mig, vil de jo også følge dig. Jeg følger dig jo stadig. sagde han med et smil. Han håbede dog inderligt på at varulvene ville følge ham, men han var dog bange for at de manglede disciplin nok til at kunne samarbejde og hjælpe hinanden. Og hjælpe RT.
Stille og roligt fortsatte han sin traven mod Borgen.

Ylva førte tungen lidt over sine tænder, overvejende, mens hun fulgte efter den lille varulveflok op til borgen. Så det denne 'leder' var, var altså en underleder, overfor manden med tyren? Ikke at hun havde noget imod det, per se, men... Det var måske ikke lige det mest betryggende, altid. Hun ville i hvert fald helst følge ordre af Lestat, hvis af nogle. Hun skævede lidt rundt på de andre medlemmer i gruppen. En lille flok. Forhåbentligt ville det betyde mere sammenhold imellem dem. Det ville hun da i hvert fald håbe.