(Gør endelig sådan noget, så det skal du ikke undskylde for (; )
Den hvide kvinde lo let.
"Har du overhovedet noget valg, flotte fyr?" Begyndte hun blidt. Dog blev der stille da hun betragtede hvordan sirenen forvandlede sig. Hun betragtede ham fra alle vinkler, da dette jo var hendes verden.
Skriget kom, og hun selv mistede koncentrationen af dette skrig. Hun kom til syne i verdenen og stod og holdt sig for sine øre med begge sine hænder. Hendes øjne var knebet sammen, men forsøgte så at se frem fra små de små fremtvungne sprækker, i et forsøg på at holde koncentrationen. Hun fik hovedpine! Dulmende hovedpine! Så udholdelig! Koncentrationen faldt til jorden, og alt var pludselig sort i verdenen. Hun kunne ikke koncentrere sig omkring at holde hele illusionen oppe, eller få sig selv til at tænke over et godt comeback.
Det smuldrede.
Shaks bevidsthed var nu tilbage til det oprindelige kar, som han var kommet ned i. En sprække åbnedes for oven, så han nu ville kunne komme op derfra. En stige kunne nu pludselig ses, hvilket man ikke havde set før Shak først kom derned. Denne stige ville føre ham op af sprækken, som nu var blevet stor nok til at være en åbning for Shak.
Træningen var færdig.
//Nova \\
† A dead man isn't dead when he's still alive †