Katah kiggede ned på kvinden, havde hun ikke været tændt på kamp, havde hun smidt Drea over skulderen og taget hende med til norden omgående, den kropsholdning Drea havde udviste total overgivelse, hvilket aldrig rigtigt havde været Katahs kop te, hun fugtede kort læberne da kvinden igen snakkede, og smilede så stort
"Min bror har styrken, jeg har teknikken, bare rolig kvinde!" grinede hun så, og kneb øjnene voldsomt sammen i det skarpe lys, og fik med det samme øje på golemmen der dukkede op 10 meter fra dem begge. Katah slog armene ud, og hamrede spydet i jorden, det fik hun ikke brug for nu
"Jamen dog... Har du savnet mig?" grinede hun imod golemmen. Katah var ikke den smidigeste man kunne finde på to ben, men hun var heldigvis væsentligt mere smidig end et monster af sten.
Idét golemmen satte af imod hende analyserede hun kort hvad den havde tænkt sig, havde den slået ud med øksen havde problemet været en del større, men da den var ca. en meter fra hende, dukkede hun sig, og stak hovedet ind mellem dens ben, hvorefter hun løftede den fra jorden ved at holde begge arme om dens ben, og løfte den med skuldrene, den fart den havde på, ville den dermed fortsætte med, helst ind i træet der stod nogle meter bag Katah, så havde angrebet været perfekt. Igen gav hun et stort grin fra sig, det var nok de fleste der kunne fornemme, at Katah var påvirket af et eller andet, og ganske rigtigt. I Norden var de mange der tyggede på thorsrod, et smertestillende middel, som gjorde en høj, men hvor man endnu havde kontrol over hvad man lavede, bekymringer var bare ikke noget der eksisterede, desuden var stoffet stærkt vanedannende, og aggresivitet var en typisk bivirkning, ikke en sund blanding i et samfund som det Katah kom fra.
Lillesøster til Tarrak
"At kende andres svaghed gør dig overlegen, at kende din egen gør dig uovervindelig!"
Krystallandet
