"...Og fortæl hvordan du har det her.." han hviler panden mod ruden med et dunkelt blik ud på gaden udenfor, hvor mennesker stæser afsted i mørket... får Kazoya til at føle sig sulten.. Det er jo som at se et omvandrende tag selv bord med ens livret!
Cassa 26.01.2008 20:24
"Du virker noget... ja.. Rastløs? er det fordi jeg er her?" spørger han, og trasker hen til stuevinduet hvor han ser ud."...Og fortæl hvordan du har det her.." han hviler panden mod ruden med et dunkelt blik ud på gaden udenfor, hvor mennesker stæser afsted i mørket... får Kazoya til at føle sig sulten.. Det er jo som at se et omvandrende tag selv bord med ens livret!
Charlie 26.01.2008 20:36
Han stiller violinkassen fra sig igen, og går hen til Kazoya, lægger begge arme om ham, og lænede sig ind til ham. Godt nok var Xamie den højeste, men i Kazoyas selskab ville han altid føle sig lille."Jeg ved det ikke..."
Svarede han bare. Han vidste ikke helt om han var rastløs, eller om han bare følte sig det. Og hvad grunden var - om der overhovedet var en. Og han vidste da slet ikke, hvad han tænkte at følte. Han havde på fornemmelsen af, at han bare stadig manglede et sted at føle sig hjemme, men det kom med tiden. Xamie var stadig igang med at vænne sig til de nye forhold.
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 20:39
"Har du tænkt dig at blive her?" han lægger løst en arm rundt om Xamie, efter at have drejet sig lidt så han kan gøre det..Han ser stille op på ham med rolige øjne. (det virker sært at han skal se op ad xD)
"Er ikke glad ved at du render rundt uden døre her nemlig.." siger han en smule bekymret
Charlie 26.01.2008 20:47
((Så må du lade Zoya vokse! o.o Xamie er nemlig ikke lille >.<))"Jeg ved det ikke..."
Siger han igen. Han føler dig alt i alt ret uvidende og ubeslutsom idag.
"Jeg gider bare ikke blive indendøre resten af mit liv."
Hans stemme er rolig og lav, på grænsen til en smule salig. Men det er lang tid siden, at han har fået lov til at stå og kramme op af Kazoya. Det er altså en ting han har savnet.
"Desuden, du skal ikke være bekymret. Jeg kan godt passe på mig selv."
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 20:50
"Jeg er ikke ligefrem elsket her i landet.." han ser fortsat op på Xamie."Hvis mine fjender finder ud af at ved at ramme dig, kan de såre mig, så er vi begge på den.." han læner ryggen lidt op af muren ved siden af vinduet..
Han skæver ud til siden mens hans hoved kværner efter en løsning.
(Nej for han er lille! XD)
Charlie 26.01.2008 21:03
((Xamie eller Zoya? XD))Xamie sagde ingenting, han vidste ikke, hvad kan skulle sige. Beklageligvis havde Kazoya altid ret i det han sagde, men Xamie ville ikke have, at han skulle have ret. Xamie gad ikke gå indenfor hver eneste dag, han ville også ud og se landet.
Desuden skete der sikkert ingenting. Hvem skulle dog finde på at gøre noget, for at såre Kazoya? Xamie kunne ikke engang forestille sig, at folk kunne hade Kazoya. Han var ellers altid så sød...
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 21:06
"Og vampyre er heller ikke specielt velkomne her i landet.. og især ikke dæmoner heller for den sags skyld.." han sukker, og lader sig glide ned at sidde med ryggen mod muren og et blik løst slået ned i gulvet Charlie 26.01.2008 21:21
Xamie lægger armene over kors, og stirre ud af vinduet. "Vampyre er ikke specielt velkomne", det er han vant til, selvom han aldrig har betegnet sig selv særligt meget som vampyr.Han så ned på Kazoya
"Jeg er ikke en rigtig vampyr, jeg er fredelig. Så mig behøves folk ikke have noget imod, nå."
Mumlede han mut. Han kunne stadig skimte folk der løb igennem mørket. Hvordan kunne et land der virkede så roligt som nu, være så ondt som Kazoya påstod?
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 21:24
"Der er flere psykopater derude som jeg selv.. Vi slår i hjel, Xamie.." han ser alvorligt op på ham, men med bekymrede øjne.. det her er lidt det samme som at overbevise et barn om at julemanden ikke findes.. og at skulle bruge ord til det.. ikke nemt.. Charlie 26.01.2008 21:30
"Nej."Sagde han bare stædigt, og vendte ryggen mere mod Kazoya. Og Kazoya burde vide hvorfor; Xamie lukkede ørene for alt det, han ikke gad at tro på. Xamies hjerne havde længe været spoleret, og han troede nu kun på det, som han gerne ville tro på. Alt andet, det røg ind igennem det ene øre og ud igennem det andet. Det var lige meget.
Så lige meget hvor mange gange Kazoya prøvede at overbevise den lille Xamie om, at han var ond, at han dræbte folk, og at der var andre, der også gjorde sådan noget, så nægtede Xamie at tro på det. I hans hovede kunne Kazoya ikke være andet end god, og overfor Xamie var han det også. Han var Xamies bedste ven, så alt andet, det var løgn og latin.
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 21:43
Kazoya sukker."Xamie se realiteterne i øjnene.." han rynker næsen.
"En dag, sker det sikkert igen at jeg angriber dig..." han sukker.
"Du ved.. Elizabeth... Hende.. du engang så et billede af... Jeg fandt hendes regeneration.. og slog hende i hjel.. det samme kan ske med dig.. og det ved du også godt.." han ser væk med et slukøret blik.. Han forstår ikke hvorfor Xamie ikke bare kan.. ja, forstå det!
Charlie 26.01.2008 22:02
Xamie gad slet ikke kommentere det, han gjordet i stedet det han fandt mest naturligt; han gik.Dog ikke så langt væk, han gik bare ind i rummet ved siden af, og satte sig ved siden af fyret, og stirrede ind i ilden.
Kazoya løj. Eller, det ehm... jo, det gjorde han. Det kunne ikke være rigtigt, det måtte det ikke være. De få gange Xamie havde været ude, f.eks. da han købte te igår, der var alle folk så søde, de smilede og var venlige. Hvordan kunne nogen så lige pludseligt holde op med det? Kazoya havde vel bare truffet de forkerte personer, det måtte være forklaringen.
Xamie troede uden tvivl på det bedste i alle.
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 22:09
"Arh.. for helvede.." mumler han, rejser sig op."... Så.. går jeg nu Xamie.." mumler han ind til ham.. Han føler sig allerede småsulten igen..
han traker hen og samler sin ene støvle op, mens et søgende blik leder efter den anden..
Charlie 26.01.2008 22:28
"Neeeeeeeeeijh!"Før man vidste af det, havde Xamie igen begge arme plantet om Kazoya, og han plagende om ham med store øjne.
"Du må ikke forlade mig!"
Sagde han bedende, og kiggede på Kazoya med store hundeøjne.
"Så bliver jeg bare ensom..."
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 22:35
"E~rh!!" han ser ned på Xamie.. lidt opgivende."Jamen jeg er sulten, Xamie!" han sukker.
"... Jeg kan jo ikke spise dig, vel?" han stryger blidt oversiden af hånden over Xamies kind
Charlie 26.01.2008 22:50
"Må jeg så ikke komme med!? Jeg vil bare ikke sidde alene mere, jeg kan ikke lide, at sidde alene."Brokkede han sig med spejlblanke øjne. Han slap sit tag om Kazoya, og dumpede ned på gulvet, og sad og kiggede bedende op på Kazoya.
Xamie ville blive såret, hvis Kazoya gik, og det vidste han vidst godt. For Xamie hadede ensomhed, og det var desværre sådan han tit følte, fordi Kazoya var ude at lege viking (hærge, plyndre og voldtage).
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 22:54
((Xamie: Og så kan jeg se du har stillet en sofa fra biva op? Kazoya; Ja og plynret og hærget og voldtaget den =D ))"Ehrhg! Xamie.. det kan.. det kan du altså ikke komme!" han ser ned på Xamie med et usikkert blik.
Han hader når Xamie sender de øjne
Charlie 26.01.2008 23:01
((Jamen, hvor skal de så sidde når de isfisker? XD))Xamie ændrede ikke sit blik, det var fortsat indtrængende og bedende.
"Jamen, så bliv her hos mig!"
Han overgav sig ikke, og det vidste Kazoya vidst også godt. Han kunne heller ikke være bekendt at smutte hele tiden, nu hvor Xamie havde brugt så lang tid på at finde ham. Han kunne godt vise lidt taknemmelighed og blive.
Be be?
// Xamie Zirufinwei
Cassa 26.01.2008 23:05
"Jamen jeg er sulten Xamie!!" siger han opgivende.. som altid tirrer det Kazoya når lige præcis Xamie ikke adlyder ham.. forbandet som det prikker til hans dæmoniske instinkter."... Hvis jeg nu er tilbage om to timers tid?" han ser på Xamie med et indtrængende blik.. egentlig ikke bedende, mere som i at 'jeg gør hvad der passer mig'
Charlie 26.01.2008 23:18
Xamie slog blikket ned, og kiggede mut ned i gulvet."Jamen..."
Mumlede han stille, og lod håret falde ned over hans ansigt, så han bare sad som en ensom og trist skiggelse der på gulvet. Hvis han ikke kunne tvinge Kazoya til at blive, så kunne han i det mindste prøve på at give ham dårlig samvittighed over at gå. For hvis han fik dårlig samvittighed, så ville han måske komme hurtigere hjem.
Det bildte Xamie i hvert fald sig selv ind.
// Xamie Zirufinwei
Chatboks
IC-chat▽
Krystallandet