Lorcán kunne næsten fornemme Iulias tanker, ikke at han vidste præcist hvad det var, men inden hun gik over for at hjælpe, så rakte han ud og tog hendes hånd, og gav den et lille klem, og et trøstende smil. Det hele skulle nok gå, og de skulle nok følge ledetråden til ende i morgen tidlig når det endelig var. Uanset hvor lang tid eller besværligt at det ville være.
Modsat de andre, så prøvede han at holde sig lidt væk fra dyret. Det var mange mand om dyret, selvom det var stort, så det var mest hvis der var nogen der skulle bruge ham.
I stedet for så fandt han andre ting frem. Nogle kartofler de havde købt på et marked for et par dage siden, og nogle urter, som de var stødt på, og han begyndte i stedet for at tilberede det, mens han overvejede hvad præcist de ville lave med det. Lidt madlavning kunne han trods alt godt finde ud af det, og han havde ikke i sinde at spise Kasey efter den første aften de havde lavet noget til dem.