Bindesnoren i bukserne blev langsomt bundet op og Bastian kunne mærke, hvordan bukserne løsnede om hans liv. Han mærkede hvordan han lå i hans hånd, hvordan påvirkningen langsomt fik blodet til at bevæge sig ned i den nedre region, og Beau voksede stødt i hans hånd. Det var en følelse, som var svær ikke at nyde. Han nød det lille gisp, som han kom med da hånden lagde sig omkring ham.
Han kunne ikke andet end at nyde situationen og lade smilet spille på hans hænder, som han lige nu havde Beau i sin hånd. Beau var nysgerrig på hvad der skulle ske og hvad Bastian havde i tankerne, og det forstod han udemærket. Hans hånd borede sig i hans skulder, med tog ingen større betydning af dette, det var blot reaktionerne. Bastians hånd gled langsomt frem og tilbage, som han stadigvæk lå i de løse bukser.
Han nød alle de ord som han kom med, den nysgerrighed og den usikkerhed over hvad der skulle ske, den spænding der lå fra Beaus side af. Han kunne se hvordan hans hånd pressede ham ud i en tungere vejrtrækning, og nød hvordan hovedet lagde sig mod hans brystkasse.
Bastian ville hellere vise end oplyse, så han lod sig langsomt glide ned på knæ og hug, foran Beau og trak hans bukser ned. Han blev modtaget af hans vedhæng, som stod stift i vejret, efter at være blevet lukket fri. Et betagende syn. Endnu engang lod han sin hånd ligge om ham, inden han lod læberne ligge sig om hans hoved.
Krystallandet
