" Altså.. Der sagde jeg jo aldrig nej, sådan... rigtigt. Selvom jeg.. har en kone.. Og selvom jeg.. skulle ting.. " Sætningen var lidt hakkende, både fordi han var lidt usikker på om det ville give mening for Enzel, og ville blive set som noget godt, men også fordi han skulle passe på ikke at afsløre at den virkelig grund var fordi han havde lovet Nicola ikke at være sammen med ham, og at han var hjemme hos ham.
" Jeg kunne ikke sige nej til dig.. Det er som om min krop bare.. Tager over.. " sagde han så med et suk, og trak lidt på skulderne, uden at fjerne blikket fra Enzel. De grå øjne kiggede en smule søgende ind i Enzels, for at se hvordan han tog det han fortalte.
" Jeg vil have det her, og du slipper ikke.. Sådan føles det lidt min krop siger.. " Phillippe foldede læberne lidt sammen og lod så bare ordene synke ind hos Enzel.
Phillippe holdt mund i et stykke tid. Kiggede bare på Enzel og ventede på hans reaktion. Hånden der havde lagt sig i nakken, kørte kort gennem håret, inden den lagde sig ned på stolen igen. Så trak han lidt på skuldrene igen.
" Jeg ved godt det er ynkeligt.. Og du har nok ret i, det handler om mangel på respekt for mig selv.. " Phillippes smil mindede mest af alt noget der sagde sådan er det vel bare.
Krystallandet

