At være fanget i Adrians favn var omkring så varmt og trygt som Olora havde forventet, men kommentaren om alder trykkede nogle knap så rare steder for den unge satyr "Så du siger at jeg begynder at glemme ting om 15 år? Det ved jeg ikke om jeg er klar til!" lød det med en blanding af latter og gru, det var slemt nok at hun skulle til at være sådan voksen voksen om 5 år, men at hun så også skulle til at glemme småting 10 år efter? Det var slet ikke en rar tanke! Selvom det nok var sagt for sjov.
Ikke at hun ville være nedtrykt over det eller sådan, det var hun i alt for godt selskab til!

Den brummende lyd der rungede bag hende gav hende kun ret i at det havde været en god plan med kysset, hun havde i hvert fald fanget hans opmærksomhed, hvilket var en vigtig ting! Alligevel måtte hun kæmpe for at holde et hvin tilbage som hendes stakkels maveskind blev angrebet totalt uprovokeret! Hans arme gjorde det ikke nemt at at komme frem af så af instinkt pressede hun sig tættere på ham "Jeg er altså virkelig kilden!" Peb hun, som hun vred sig helt op af ham og prøvede at få kontrol over sig selv, "Så slem en fælde var det vel ikke?!" Klukkede hun og forsøgte at plante flere kys  hvor end hun kunne nå, forhåbentlig ville det stoppe ham fra at kilde!

Hvis nogen havde fortalt Olora at hun ville blive fanget i skovhertugens greb senere på dagen, så havde hun troet at det ville have været under nogle helt andre forhold end ikke at kunne undslippe en kildetur i et badekar! "Eeeeej!" Peb hun som det kun virkede til at han kun fik mere lyst til at kilde hende efter han hørte at det virkede.

Det lille udbrud havde dog været noget mere passende end som så, da hun pludselig ikke kunne mærke bunden under sine klove mens Adrian rykkede sig længere tilbage og tryllede flasken væk. Det ville være totalt unfair hvis han havde drukket resten uden hende! 
Ikke at Olora havde meget tid til at tænke over hvad der var sket med flasken før hendes kys nåede så langt op hun kunne nå, og nu var fanget i begge hans arme, måske hun bare skulle stille sig tilfreds med sin skæbne? At være fanget i stærke solbrune arme var på ingen måde et forfærdeligt sted at være fanget. "Mmh! Jeg syntes den var sød!" lød det en anelse teatralsk, som han fik bøjet sig indover hende.
"Oooh?" spandt hun, slemt god det kunne hun nu godt lide lyden af! Lidt ved et tilfælde fik hun drejet hovedet og hvis ikke Adrian gjorde noget ville kysset ende på hendes læber i stedet for kinden. 
Efter kysset blussede hendes kinder op og ikke kun af varmen, drejede hun sig for at se ham i øjnene "Såååå, er det bare mig eller er du også glad for at se mig? Det føltes lidt som der var noget der prikkede mig?" Drillede hun med  det bredeste smil hun kunne præstere. 

Om det var gudernes vilje, eller at Olora bare fik lov at være heldigere end godt var havde hun ingen idé om, men at de var kommet til at kysse og at ingen af dem trak sig var et fantastisk pus fra skæbnen hun hellere end gerne takkede ja til.
Især et så sødt kys som det var endt med at være... hvis hun ikke vidste bedre så ville hun tro at de gyldne i Adrians øjne kom fra at indtage skræmmende mængder honning, hvordan kunne han ellers være så sød? 

"Åh du smigre!" klukkede hun mens hun strakte sig for at plante et kys på hans kind imens hun tænkte "Jeg er også glad for at se dig" Alt imens at hendes ene hånd hvilede på den behårede brystkasse, hvor fingrene dansede fraværende i små cirkler.
Et lille fnis sneg sig løs under hans forestilling, og hun kunne ikke lade vær med at læne sig ind mod hans hånd, det var som hele hendes væsen kriblede efter at mærke mere af hans berøring.
"Altså, hjælper det hvis jeg og så er lidt for glad at se dig?" hviskede hun, hånden der før havde hvilet ved hans bryst luskede sig længere og længere ned, mens hun bed sig i læben. De grønne øjne mødte de gyldne orber, spildende af glæde, nysgerrighed men også sårbare. 

En del af hende havde frygtet, nej nærmere forventet at den højere satyr ville have afvist hende, men til Oloras glæde lod det til på ingen måde at være tilfældet!
At der var mange år mellem dem var for hende en mindre detalje, hun var gammel nok til selv at kunne tage sine egne valg! Om det var at hygge sig med en smuk ældre satyr, det var mellem de to, og ingen andre efter hendes mening.
"Oh.." sukkede hun, som smilet spillede i både øjne og på læberne, som deres læber mødtes i et kys. Instinktivt lænede hun sig længere frem og fjernede den skygge af distance der havde været mellem dem, men selv i badets varme kunne hun mærkede hans varme, åndedrættet i hans bryst samt hvert et hjerte slag.

Oloras hjerte hamrede afsted som det galt hendes liv, at være så tæt på Adrian var noget hun havde drømt om i flere år, og nu pludselig var hun i hans favn, damp og tåge holdt verden på afstand, at andre kunne komme ind i badehuset faldt hende på ingen måde ind, hvis de ikke ville være med kunne de vel gå? De var her først.
"Så hvad har du lyst til?" hviskede hun åndeløst og lokkende, med en hånd begravet i hans sorte lokker. "Jeg har lyst til dig..." En finger dansede langs spyddet der havde prikket til hende før, mon resten af ham var lige så klar?

"Eek!" Hvinede Olora storsmilende som Adrian løftede hende hen mod kanten, normalt ville hun nok have gået selv, men hun var tydeligvis i gode hænder! Store stærke hænder...
Ikke at det tog lang tid før de nåede hen til karets kant, men der var tid nok til at plante et kys på den yderst indbydende hals hendes arme hang om.

Drømmende mødtes hendes løvgrønne blik hans gyldne, hun vidste med det samme hvad svaret var, men alligevel spillede et drilende glimt både i hendes blik og på hendes læber "Hmmm..." sukkede hun med påtaget tænksomhed, der hastigt skiftede til tilfredse suk. "Adrian, du må lige så længe til at jeg skulle sige nej."
Hvordan og hvorfor hun skulle ende der havde hun ingen idé om, men det var altid godt at have muligheden, og hvis Adrian skulle få lyst til hende en anden gang? Så kunne det sagtens være en mulighed.
Hendes slanke fingre dansede op langs nakken de havde hvilet mod indtil de begravede sig blandt mørke krøller.
Med et smørret smil viklede hun sine ben om ham og trak ham tættere mod sig, "Du vil ikke lade en dame vente vel?" Klukkede hun, hun var mere end klar til ham, og meget kort fra at springe på ham i stedet.

Tålmodig skulle eftersigende være en dyd, især når noget man længe havde drømt om var så tæt på at man stadig kunne smage det på sine læber.
På det punkt var Olora virkelig ikke synderligt dydig, men det var ikke kun hende der skulle bestemme tempoet så trods hendes utålmodighed løsnede hun hendes ben så Adrian kunne få lov at få lidt mere plads, men at slippe ham helt fri var ikke helt på tale endnu.
Små suk undslip som skovhertugens fingre pirrende løb over hendes hud og fandt deres nye pladser, det var for hende tydeligt at selvom han havde været mere tilbageholdende de sidste mange år så havde Adrian virkelig styr på hvad han lavede. Hvilket hun på ingen måde klagede over, tvært imod!

"Hey smukke jeg er her, ikke over ved døren," klukkede hun og søgte hans gyldne øjne med hedens løvgrønne, fingrene blidt nussende hans kind. "Hvis der kommer nogen så må de vel se på, være med eller gå. Jeg har ikke tænkt mig at give slip på dig endnu." Drillede hun, ikke at Olora var helt sikker på om hun faktisk var helt villig til at dele ham med nogen, men det måtte tiden vise hvis det skete, der var ingen grund til at tage sorgerne på forskud!

Ordene fik Adrian tilbage til virkeligheden, da han med et lille grin gav hende ret. Hun havde fuldkommen ret. Den dybe rumlen kom helt derfor også indefra, og med et mageligt smil drejede satyren hovedet ind imod hendes nussende hånd, et enkelt kys eller to imod håndfladen ved siden af hans kind. ”Sådan vil jeg også helst have det” mumlede han ind imod den bløde hud, og lod den ene hånd skubbe lårene mere til siden, imens han lænede sig ind over hende, på vej ned imellem benene. Den anden, greb ud efter Olora’s egne, for at lade hendes fingre ind imellem hinanden og folde sig ind over nakken.

Tilfreds med sin indsats, var det at Adrian på et tidspunkt kastede et blik opad, næsten sigende og halvt om halvt afventende. Det lille arbejde op til nu, havde ikke kun fået Olora i godt og festligt humør, og det presserende tryk der var samlet i mellemgulvet, havde langsomt udvidet de gyldne pupiller og slækket på tålmodigheden. I den flakkende belysning kunne man næsten sige at det glødede, og havde Adrian været mere menneskelig, havde de tydeligt været mørkere af lyst.
Med et tungere suk løftede Adrian hovedet, lod fingrene glide ind under hende og løftede hende i et krævende lille ryk over på ham selv, med vandet som støtte til at løfte hende ordentligt.

~ ~ ~

Med et lidt tungere støn var det at Adrian’s hoved til sidst faldt ned på hendes skulder - både udmattet af de hurtigere bevægelser, og helt bestemt stadigvæk med resterne af en summende tilfredshed bølgende igennem kroppen. Hænderne havde i nogle sekunder strammet over den mere delikate krop – han håbede ikke at han havde lavet mærker – og i rykkene op til, havde han trukket sig selv ud og tilbage. Bare for sikkerhedens skyld.
Skuldrene hævede og sænkede sig dog stadigvæk i ekkoet af den udmattende lille seance, og det var ikke til at sige om det var vand eller svid der glinsede over både Olora’s eller hans hud. Heh. det var tanken som afspejlede det skæve, tilfredse smil der trak læberne op, og han løsnede forsigtigt en smule på grebet, dog ikke helt klar på at slippe hende med det samme og en varm brummen bølgende fra bringen. 

Endnu en gang måtte Olora sande at Adrian virkelig vidste hvad han lavede, og det var med et ganske sageligt smil på læberne hun fraværende nussede den sorte manke der hvilede sig på hendes skulder. Tunge åndedræt var det eneste man kunne hører udover vandet der ikke helt havde formået at opdage at de to satyrer var stoppet med at bevæge sig igen, på den lyse side skulle de ikke ret langt hvis de fik brug for et bad.
En mildt utilfreds lyd forlod hende som Adrian gjorde mine til at trække sig væg fra hende, nok var han lidt tung at have indover sig men det føltes sært når han ikke var.

Drømmende så de løvgrønne øjne ind i de gyldne orber, hun havde hørt om mennesker der lød til at finde dem næsten skræmmende at se på, men der havde altid for hende været noget beroligende over dem, lidt som varmt solskin på en gråvejsdag.

"Hej med dig smukke" brummede hun nu mere tilfredst mens hun nussede sin pande mod hans, på den ene side havde hun lyst til at drille ham, men mest af alt havde hun lyst til at nyde deres øjeblik bare lidt længere, selvom drømmende blikke og fjogede smil kunne kunne holde så længe. "Jeg håber du havde det lige så sjovt som mig?"

Det prikkede lidt i ham ved den utilfredse lyd, og fik ham samtidigt til morende at give efter, da hun i stedet stødte deres pander sammen. Det var meget kært. Varmen herinde virkede stadigvæk til at gøre hele badehuset lidt dampet, men de mosgrønne øjne var klarer og tydelige, da han endelig fik lirket øjenlågene op igen. "Hej..." mumlede han en smule åndeløst, imens tommelfingeren fraværende strøg hende langs rygsøjlen og op imod nakken. "Mmmh, det vil jeg mene" 

Sjovt var en underdrivelse, og gav ham lyst til på en og samme tid at knuge hende tættere i en bekræftende lille sukken, eller omvendt - bruge den varme energi til at snurrer omkring og kaste hende bagud i vandet igen, gedeben og arme spjættende til alle sider - hvis han altså formåede at overraske hende nok. Selve visionen var nok mere elegant end udførslen helt praktisk ville være. 
Ingen af delene skete dog, da han i stedet forsøgte at skubbe hende en smule længere op, og forsigtigt, jah næsten umærkeligt lænede sig en smule bagud, imens læberne forsvandt over imod hendes øre i en lavmælt hvisken. "Og nu, kære Olora, er jeg en træt, træt, trææææt satyr. Jeg arme mand. Du gør mig joh svag i benene..." et melodramatisk suk forlod skovhertugen - himmelvendte øjne - og fortsat lænede han sig tilbage, et drillende smil skjult bagved hendes mørke krøller. "... uden energien til andet end-" og væltede med et plask ned under det skummede vand, overbalance og det hele for at se om han kunne trække hende med ned under igen. 

//Lukket efter aftale