Coffey blev stående udenfor, imens det var Furry smuttede ind til skrædderen. Hun stod ganske rank, med halen snoet let op omkring som krop, så hun ikke fyldte for meget. Hun vidste menneske ikke altid var det mest tolerante, når det kom til hendes slags, så hun så ingen grund til at gøre noget der kunne aflede kommentarer fra de forbi passerende. Et smil lå om hendes læber, for trods alt de bød hende, var hun mentalt indstillet på aldrig at lade deres blikke eller kommentarer trænge igennem til hende. Hun mærkede alle de små rystelser i jorden, fra menneske der passerede forbi hende, men hun kunne også fornemme Furry inde i hos skrædderen. Hendes blik gled let over skulderen imod døren, for hun vidste ikke helt om hun blot skulle blive stående, eller søge videre, til sidst besluttede hun sig dog for at blive stående. Måske det unge halvdyr havde brug for hjælp til andre ting, og hun virkede som godt selskab.
Ikke længe efter kom Furry ud igen, og Coffey lyste op i et stort smil. Hun gjorde et lille nik til hende ord, men kunne ikke lade være med at tænke på, om hun mon havde et sted at overnatte?
"Har du et sted at overnatte?" spurgte hun ganske roligt, for hvis ikke måtte de heller også finde vej forbi en af kroerne.