Hun havde haft en tydeligvis følelse af, at hans blik fulgte hendes mindste bevægelser, mens hun havde afklædt sig hans trøje, det gjorde hende ikke noget, for hun havde aldrig mødt ideen om at kroppen var et forbudt område, tvært imod virkede ideen med tøj kun som en foranstaltning for ikke at fryse. Når hun så på sig selv, følte hun ingen skam eller pinlighed, hun forventede vel dybest set blot at hendes krop var som alle andre kvinders, uden egentligt at være sikker på det. Vandet der kærtegnede hendes hud, fik hende til at smile ganske let for sig selv, hun strøg let vandet op af sine arme med hænderne, som det var begyndt at blive dejlig lunt, især imod den side hvor ildstedet var, også hendes skuldre og kind imod ildstedet mærkede varmen der fyldte hendes krop op, det var så behageligt, præcis som når hun sad derhjemme foran ilden og bare fortabte sig i tankerne. Et dæmpet suk, slap over hendes læber, imens hun trak benene lidt op imod sig så knæene kun lige var dækket af vandet omkring hende, inden hun lod hænderne vandre ned over de bare ben. Det var bestemt noget andet end at bade ude i søen, begge dele med deres store fordele og ulemper. Karet var småt sammenlignet med søen, der var ikke plads til bare at lade sig synke ned som hun så ofte gjorde i søen, hvor hun betragtede overfladen over sit, hvordan solens lys glimtrede i vandet, men til gengæld var vandet i karet så lunt og helt klart at se ned i. 

Da han begyndte at bevæge sig rundt, lod hun blikket glide over imod ham, hun lænede sig en smule frem så hun hvilede overkroppen imod sine lår og kinden imod hendes ene knæ. Hun kunne sagtens vende sig til netop dette, det varme vand omkring hende, roen i hendes krop, for han formåede ikke at tænde nogen af hendes alarmklokker, han bevægede sig så roligt rundt med blikket på hende, at hun nærmere blev nysgerrig efter hvad han måtte tænke på. Hun valgte til sidst at lukke øjne, som hendes skuldre let sank afslappet ned, hun lyttede til ildens sagte knitren ved hendes side, når ilden fik fat i en knast og skød en lille glød fra sig, hans lette fodtrin imod gulvet, der bevægede sig rundt, men hun tabte lidt fokus over hvor henne han befandt sig, fra tid til anden virkede det til at han blot gik rundt i cirkler i det store rum. Hun savnede naturens lyde omkring sig, fuglene der kvidrede i trækronerne, musene der pilede rundt i skovbunden omkring hende, den friske duft af skoven der blomstrede på ny, det liv som atter var ved at vågne nu hvor vinteren var forbi og foråret meldte sin ankomst.

Lyden af Gordon bag hende, gjorde hende ubevidst mere anspændt i kroppen, et overrasket gisp slap over hendes læber, som hun hurtigt slog øjne op for at finde ud af hvorhenne han befandt sig, hun så hans hænder, der lagde sig over hendes skuldre, og fik hver en muskel til at spændes, usikker på hvad han ville til at gøre, frygtede hun et øjeblik at han ville skubbe hende under vandet, at hun havde overset nogle faresignaler ved ham, men i stedet for at bekræfte hendes værste frygt, mærkede hun hvordan hans hænder strøg over hendes skuldre og det øverste af hendes ryg i blide bevægelser. Hun var slet ikke i stand til at trække vejret, men sad helt anspændt i kroppen, og næsten et panisk blik rettet på ham, inden hun forstod hvad han var igang med. Det selv samme, som hun havde overvejet at tilbyde hans ryg, efter de mange knæk den havde sagt inden han havde båret karet ind. Hun tvang sig selv til at trække vejret dybt, og forsøgte virkelig at slappe af ved hans massage af hendes skuldre, lidt for lidt lykkedes det hende også.

Hun vendte blikket frem for sig, rettede sig lidt op i ryggen, inden hun med den ene hånd, strøg håret let til side og samlede det ned over hendes ene skulder med hovedet ganske let på skrå. Hun lukkede øjne, det var først da hun stoppede med virkelig at forsøge at slappe af, at hendes skuldre stille sank ned, helt afslappet igen. Skulle hun sige noget nu? Var det normalt man ville gøre det? Hun var usikker på sig selv, men forsøgte ikke at vise det for ham, i stedet lænede hun sig en smule tilbage imod karet kant, og dermed også ham og hans hænder. 

Gordon bed sig betydeligt i læben. Hvordan hun havde afklædt sig, mens han egentlig havde kigget på og hun var ikke blevet genert, sky, der var ikke nogen ting der bed sig mærke i det, næsten som om hun var ligeglad med hvad det var han egentlig så på. Måden hendes krop var gledet ned i vandet på og måden hun havde siddet i karret på. Hendes krop imod hendes ben, og hendes hoved på hendes knæ fik hende til at virke mindre end hun faktisk var, og det var også noget der gjorde at Gordon fik et smil på læberne. Både hendes personlighed og hendes krop havde en sød form for aura omkring sig, uskyldighed som Gordon egentlig ikke havde oplevet med andre. Men han havde heller ikke snakket med særlig mange mennesker, så det var ret svært for ham at vide hvordan han skulle bedømme nogle. Men hele seancen med hvordan hun havde været på. Det gav Gordon et helt andet blik på hende og det var egentlig noget der også gav ham en glæde. Han var usikker på om det var fordi hun stolede på ham eller om det var fordi hun bare var ligeglad med hvad han så. Der var mange ting der kunne spille ind, han var selv ekstremt genert når det galt om hans krop, for han havde aldrig vist sig til nogle. Og det gjorde også han havde et spørgsmål.

Gordon trak vejret dybt et par gange, og lod sine tænder give slip på hans læber, mens han tænkte på hvordan han kunne udforme ordene og rent faktisk spørge hende, uden at føle sig som en komplet idiot. Han havde aldrig været van til at prøve at gøre sådan noget, og bestemt heller aldrig havde han turde vise sig frem, lidt i forskrækkelse for hvordan den anden person ville reagere. Men med nogle dybe vejrtrækninger, så tog Gordon og mandede sig lidt op. "Ikke for at virke uhøflig men.... Du føler slet ikke det er pinligt at lade en anden... Se dig sådan?" Gordon tænkte sig om, det var en forkert måde at spørge om. "Eh... Det lød lidt dumt. Men, du hverken rødmer, eller gør nogen forsøg på at skjule din krop?" Han tænkte sig om med det sidste, han følte lidt det gav bedre mening. Han var en smule jaloux over at hun egentlig, bare kunne gøre det på den måde, uden at virke genert, afskrækket eller noget. Gordon havde heller ikke  rigtigt kigget på de ting han kunne se. Han havde haft en rigtig god mulighed for at kunne holde sig på hendes hoved, mest af alt fordi han var bange for at skræmme hende væk, når han egentlig nok havde lidt brug for at kunne få sig en ven der ja, måske kunne hjælpe ham i gang på den måde. Gordon måtte erkende, han blev lidt nød til at grine af sig selv og sin mangel på egentlig at kunne, komme ud af den sikkerheds bobbel han havde lavet for sig selv, for ikke at blive mere skadet mentalt end han havde været i forvejen.

Gordon blev endnu en gang overrasket over en måde hun reagerede på. Han havde forventet at hun ville have reageret anderledes på en eller anden form. Enten givet ham et kram for noget han havde gjort, eller fordi han egentlig rørte hende på den måde han rørte hende på. Men, det eneste han havde kunne mærke, var at hun havde spænd musklerne, men de var hurtigt faldet ned og var blevet afslappet. Gordon smilede da han kunne se at hun lænede sig tilbage, han lænede sig fremad. Hans tyngdepunkt var tæt på at lade ham falde forover, men han gjorde så han var tæt nok på karret, til at hvis hun lod hovedet komme helt hen, så ville hun være i stand til at lade hovedet ligge op af ham. Gordon bed sig kort i læben, men han blev ved med at massere hendes nakke, prøvede ikke at kigge ned på hendes krop, men prøvede at holde sit fokus på sine hænder og på hendes hoved. 

Nianna havde en fornemmelse af, at han havde virket lige så anspændt som hende selv, da han var kommet tæt på. Hans hænder, der kun ganske blidt masserede hendes nakke og skuldre, som blev han bremset af noget, en tanke eller en frygt? Hun vidste ikke hvad det var, men drejede blikket en smule imod ham, for at kunne se hans ansigtsudtryk. Den måde han bed sig selv i læben, for en kort stund lod hun blikket hvile på hans læber, inden hun løftede blikket op til hans øjne. Han lignede virkelig en med et spørgsmål på hjertet, men hvad kunne det være der kunne gøre ham så anspændt hun kunne mærke det med ryggen til ham? Hun ville ikke presse ham til at fortælle, især fordi hun ikke anede hvordan hun skulle spørge, i stedet sendte hun ham blot et ganske lille smil, som forsøgte hun at opmuntre ham til at svare, inden hun drejede blikket frem for sig igen. Måske det var lettere hvis ikke hun så på ham. Hun lagde hovedet en smule fremad, så han bedre kunne massere hende, inden hun lukkede øjne. Hun nærede et lille håb om at han ville fortælle det, hvis blot han fik tiden til at finde de rigtige ord.

Hun hørte hvordan hans vejrtrækning ændrede sig, som samlede han mod til at skulle spørge om noget ganske forfærdeligt, hun rynkede let i panden, men bevægede sig ellers ikke imens hun ventede, om det var spænding eller nervøsitet der fyldte mest hos hende, vidste hun faktisk ikke helt. Da hans boble endelig sprang, kom der flere ord end hun havde forventet fra ham, og hun lyttede opmærksomt til hvert enkelt af dem, nogle gang mere mening end andre, og da han forsøgte at omformulere sig, endte puslespillet alligevel med at gå op for hende. Det var hendes krop han hentydede til, at være afklædt foran ham uden at rødme eller skjule sig. Et lettere overrasket hmm lød brummende fra hende, men udover det reagerede hun ikke videre på hans ord, hun forsøgte at finde en måde at spørge ham på, eller forklare, men hun vidste vitterlig ikke hvordan hun skulle gøre det, hvilke ord hun skulle bruge.

For en stund blev hun siddende helt rolig, hun kunne mærke ham lige bag sig, hvis blot hun lænede hovedet tilbage, ville hun formenligt kunne hvile hovedet imod hans krop, men i stedet løftede hun sin ene hånd op til hans, hun tog blidt om den for at løfte den af sin skulder inden hun vendte sig om imod ham. Hun satte sig op på knæene, men selv der var han stadig væsentligt højere end hun var. Afstanden imellem dem, var nærmest ikke eksisterende, da hun lænede sig imod karets kant og lagde hovedet ganske let på skrå. Hendes hår var stadig samlet og hang over hendes ene skulder, ned over hendes bryst. Hendes blik løftede sig imod hans, med et lille smil om læberne. Hun var stadig ikke helt sikker på hvordan hun skulle formulere sig, men hun måtte vel prøve, på den ene eller anden måde. "Burde jeg da rødme? Er min krop forkert, siden jeg skal skjule den? Er den noget jeg burde være flov over?" Hendes stemme var ikke selvsikker, flere gange måtte hun stoppe og vende blikket væk, for at finde det ord hun søgte før hun kunne fortsætte, men hun smilede alligevel stort til ham da hun endelig blev færdig, hun var næsten sikker på hun havde formuleret sig som hun gerne ville, som hun havde forestillet sig det skulle lyde. Hendes brystkasse hævede sig ganske let i takt til hendes rolige vejrtrækning, til trods for hvor tæt de var på hinanden, virkede hun helt upåvirket af deres nærhed. 

Gordon fulgte enhver bevægelse hun lavede, mens det var at han prøvede at læse hvordan hun reagerede på spørgsmålet. Han havde ikke spurgt for at være ond, men mere fordi han var beundret over at hun kunne gøre det så let og så elegant uden at virke som om der var nogle problemer, når han selv havde den største skræk for at smide mere end han havde. Bar overkrop fra ham, intet problem, men det var heller ikke planlagt at hun skulle se ham på den måde. Så på den måde havde han bare bidt det i sig og på det tidspunkt bare måtte konstatere. Han var heller ikke bange for at vise sin mave frem, han arbejdede ofte uden en trøje på, bestemt når vejret det var så varmt som det kunne være i Lazura, så der havde det næsten været en nødvendighed for ikke at dø af varme mens han arbejdede. Han blev overrasket over at hun greb hans hånd, og løftede den af hendes skulder. Han fulgte med i hvordan det var hun vende sig og satte sig op på sine knæ i karret. Og igen, kunne Gordon mærke hvordan han måtte trække vejret dybere og begynde at bide sig selv i læben. Dette var bestemt ikke en del af hans safezone at opleve. Han vidste ikke helt hvordan han skulle føle sig, da hun lænede sig mod ham, og på denne vinkel de havde her. Han fulgte med i hvordan hendes hår skjulte for noget af hendes krop, og han pustede tungt ud igennem næsen, om det var i lettelse eller skuffelse, var dog noget han var begynd at komme i tvivl om. 

Hendes svar på hvad han havde spurgt om, tyede ham langt væk fra hvor han havde regnet med det. Han kunne mærke hvordan blodet bevægede sig op til hans kinder og hvordan han fik en forvirrende varme i kinderne, som hans kinder begynde at få en farve. Hendes bevægelser mens hun havde sagt det, usikkerheden i stemmen tyede ham også af, for det var ikke meningen at han skulle ødelægge hendes selvværd. Det var mere problemet med at han egentlig, ville vide hvordan hun kunne, når han selv ikke turde gøre det. Han fulgte med i hendes brystkasses bevægelse et kort øjeblik, inden hans øjne fandt tilbage på de grå øjne. Hun virkede upåvirket af deres nærhed. Hans krop vidste ikke hvordan den skulle reagere, så den var ikke til megen hjælp at hente, mens han blev nød til at planlægge sine ord med nøje omhu for ikke at ville træde forkert nogle steder, og for ikke at gøre hende enten ked af det, eller gøre hende bange for ham. For Gordon kunne rent faktisk godt lide hendes nærvær, men han vidste ikke hvor han skulle gøre sig af sig selv. Gordon rykkede sig en smule tættere på hende, lod sin krop presse sig en smule mod hendes. Han rystede på hovedet og sende hende et smil, da han nogenlunde havde fået planlagt, hvad det var han skulle sige. Spørgsmålet var bare om han overhovedet kunne sige det uden at gå død i sine egne ord, og uden at ødelægge det. Gordon kiggede på hende, og førte sine hænder om bag hende, han gav hende et kram. 

Han kiggede hende i øjnene, og bed sig kort i læben inden det var han fik åbnet munden med nogle tunge åndedræt. "Der er intet forkert med din krop. Den er... Pæn." Startede Gordon ud, og måtte tage nogle vejrtrækninger før han kunne fortsætte, hans nervøsitet åd ham næsten op indefra. "Men... Jeg turde ikke selv gøre det. Jeg er selv, bange for at vise min krop frem, eller, i hvert fald mere end det her. Jeg spørger." Lød det fra Gordon, mens han tænkte et par sekunder. "Fordi, jeg finder det interessant, at du kan gøre det, uden at virke, nervøs, afskrækket. Intet." Lød det til sidst fra Gordon. Han vidste ikke hvordan han ellers skulle forklare det, og han var så bange for at hans ord ville gøre hende utilpas. Han lod sine arme give slip omkring hendes krop i krammet, men placerede hans hænder på hendes sider, uden at tænke videre over det. Han prøvede stadig at holde sin krop mod hendes, for at prøve at skjule hendes krop, men hvem var det han prøvede at skjule den fra?

Hendes blik gled over hans ansigt, som hun sad på knæene lige foran ham, den måde han bed sig selv i læben på, hans usikre blik og den måde han trak vejret på. Det var først nu det gik op for hende, hvad hun en gang før havde oplevet, det hendes krop kunne gøre ved en mand, var det den måde hun også påvirkede ham på? Hun lod blikket glide en smule ned over hans krop, hun havde ikke selv taget sig tiden til at betragte hans krop videre meget, for den lignede vel de fleste andre mænds? Forskellen lå vel blot i farven og hvor meget fylde der var på den? Hun nåede ham kun til brystkassen, så at få syn for sagen var overraskende let, uden hæmninger løftede hun den ene hånd imod hans kraveben, hun mærkede hvordan vandet løb fra hendes hånd ned langs hendes arm mod albuen, før det dryppede ned i karet igen. Hun strøg pegefingeren over hans kraveben, ned til fordybningen ved hans hals før hun lod fingeren stryge ned over hans brystkasse i en lige linjen, før hun trak hånden til sig igen med et smil om læberne, som var det ingenting at hun tog sig den frihed. Hun løftede blikket op imod ham igen, inden hun lod sin hånd hvile på kanten af karet imellem dem. 

Den måde hans kinder skiftede kulør, han virkede så påvirket af det, men hun forstod ikke hvorfor. Hvad hun kunne se burde han da ikke være flov? Hans overkrop var muskuløs, som en mand med hans erhverv ville være, farvet af solens stråler, som en der var vant til at gå uden en trøje i de varme sommerdage. En overrasket mine lagde sig over hendes ansigt, da hun mærkede hans krop imod hendes egen, mærkede hvordan hans brystkasse hævede sig i takt til hans nervøse vejrtrækning, trykkede dem tættere sammen hver gang, men hun fik ikke den samme følelse som hun havde oplevet før, den hvor det begyndte at prikke i huden og kroppen der blev varm under berøringen. Hans arme, der gled omkring hendes krop, holdt hende ind imod ham fik hende til at holde vejret ganske kort, som hun trak hovedet en smule tilbage. Hun følte sig ikke bange, for han virkede ikke truende, men hun oplevede alligevel en svag knude i maven af nervøsitet, det kunne blot være en venlig gestus med et kram, men hun vidste det virkelig ikke.

Lettelsen skyllede over hende, da han endelig valgte at bryde den let pinlige tavshed imellem dem, hun havde frygtet hans svar, om der var noget galt med hendes krop, hun følte det jo ikke sådan, tvært imod var hun ganske glad for den. Smilet bredte sig let om hendes læber, da han blot bekræftede der intet var galt med den som hun slap et lettet suk, men da han fortsatte måtte hun smide alle tanker ud af hovedet blot for at lytte til hans ord, hans egen usikkerhed, hun forstod ikke helt hvad den havde med hende at gøre, og som han fortsatte fik hun blot endnu flere spørgsmål hun ikke vidste hvordan hun skulle formulere for ham. Hun trak vejret dybt og lod blikket for en stund hvile imod hans brystkasse, fulgte dens bevægelser i takt til han trak vejret. "Hvorfor skulle jeg være.... ehm... Nervøs? Afskrækket?" lykkedes det til sidst at få frem, i takt med at hun mærkede hvordan hans hænder, gled over hendes hud, fra ryggen ned på hendes sider. Det gav et lille ryk i hende, da han rørte hendes venstre side, der Dagon havde brækket hendes ribben inden han havde forgrebet sig på hende. Hun slog blikket ned, mindet sad stadig alt for frisk i hendes erindringer til at hun brød sig om at blive rørt der, som om det havde gjort ondt, trods skaderne var helet takket være hendes mange planter derhjemme. "Ikke der...." Hendes stemme var blot en svag hvisken, inden hun førte hans hånd væk fra hendes venstre side, før hun løftede blikket op imod ham, hun forsøgte at sende ham et lille smil, for ikke at gøre ham bekymret. 

Gordon blinkede et par gange. Det havde været svært for ham at sige hvad han havde i tankerne. Han var ikke van til at sige noget på den måde, ej heller hvad der var sket. Han havde ikke nogen idéer om hvordan han var båret sig ad med at være kommet så langt som han havde været. Og han havde aldrig nogensinde forestillet sig, at stå i sådan en situation som han stod i nu. Det var lidt krævende for hans mentalthed at holde sig sammen. Han forstod egentlig godt hvorfor det var han var single, for det ville kræve at han turde snakke med en kvinde. Han havde aldrig snakket med nogne på samme måde som han havde snakket med Nianna på. Og han kunne fornemme det egentlig havde hjulpet en lille smule at snakke med hende, men det var ikke noget der havde hjulpet ham af med hans skræk fra at snakke med en kvinde på den måde. Det gik op for ham, hvor meget af hendes krop han egentlig kunne mærke mod hans egen. Hans tunge gled en tur over hans tørre læber, og han pressede sig selv en smule mere mod hende, usikker på hvad han kunne mærke, indtil han kiggede ned, og så vidste hand det godt. Det hjalp ikke da han bare blev endnu mere rød i hovedet af det. 

Gordon trak vejret dybt, kontrolleret. Han havde efterhånden en fornemmelse af hvad han skulle sige, svare. Han kunne mærke hvor uvant han var til situationer som dem han var i. Men det var blevet bedre, måske fordi han havde lært hende bedre at kende ud fra de nu efterhånden hvad? Time de havde spenderet sammen. Han var usikker på hvor lang tid der var gået. Men det havde hjulpet. Gordon lyttede til hvad det var hun sagde. Og denne gang, havde han været mere forberedt end han havde været de andre gange. Også fordi han havde forventet der ville komme spørgsmål. "Hvorfor du skulle være det, ved jeg ikke. Tror mest det er fordi jeg selv er det." Lød det fra Gordon, mens han kiggede på hende. Han kiggede på hende da hun slog blikket ned, han tænkte ikke over det, før han hørte på hendes stemme og kunne fornemme, der måske var sket noget der. Han lod hende føre hans hånd væk fra hendes side og nikkede af det, som for at sige at han nok skulle holde hånden væk fra det område. "Hvad er der sket der? Nogen der har gjort dig ondt?" Spurgte Gordon. Normalt ville han ikke have blandet sig. Men han kunne godt lide Nianni. Hun var anderledes end mange af de andre han havde set og mødt via sit arbejde. Og det var en positiv ting han kunne bide mærke i hende, som han egentlig var meget glad for.

Gordon trak vejret dybt, mens han holde øje med hende. Han tænkte lidt, og havde egentlig overvejet om han skulle spørge. Han tog en dyb indånding, da han fik samlet mod til sig. "Ville du have noget imod, hvis jeg deltog i karret med dig?" Spurgte Gordon. Normalt havde han nærmest tævet sig selv af skræk for at spørge, men han havde taget sig lidt sammen for at samle modet til at spørge. Det ville også være noget nyt han prøvede, og måske noget der kunne være noget til at hjælpe. Og så var han efterhånden begyndt at stole nok på hende, til at måske. Ja, måske. Kunne gøre det.

Nianna kunne ikke lade være med at more sig ganske let over den måde hvorpå han rødmede under hendes berøringer, normalt var det altid hende selv det skete for, på grund af hendes manglende forståelse for landets mange sociale normer, hun aldrig havde lært, men denne gang var det ikke hende men ham. En ganske mild latter, slap til sidst over hendes læber, fordi hun fandt det så kært som han rødmede af hendes blotte tilstedeværelse og berøring. Den måde hans greb omkring hende, førte hende tættere imod hans krop, fik hende dog til at sænke blikket en smule, mens hun tavst betragtede sit bryst der var presset imod hans krop ved hver vejrtrækning de begge gjorde. Hun løftede blikket op imod ham, inden hun hævede sin hånd fra karets kant, lidt tøvende før hun løftede den op til hans kind. Hendes fingrespidser rørte knap hans hud, men fulgte blot kæbens kontur, hun kunne mærke varmen fra hans røde kinder, trods den smule skæg der kildede hendes fingre som hun strøg dem ned til hans hage, før hun sænkede hånden igen til karets kant. Det var mærkeligt at røre hans skæg, det var en ting hun aldrig før havde prøvet, og hun kunne ikke finde ud af med sig selv om det var blødt, eller om det i virkeligheden ikke havde føltes meget anderledes end normalt.

Hun rystede ganske let på hovedet over hans ord, han burde ikke være det, for hendes skyld kunne de da tage et nøgenløb til skoven, for hun tænkte ikke videre over den farer det kunne medfører, hvis hun stødte på endnu en som Dagon, hun måtte beholde sin naive tro på at personer som ham var et mindretal, at hun ikke kunne risikere nogensinde at være så uheldig igen. Hun lod blikket for en kort stund glide imellem hans overkrop og hans blik, inden hun valgte at forsøge at svare ham, for hun så vitterlig ingen grund til at han skulle være det mindste genert over sin krop. "Du er jo... pæn?" Hun var lidt usikker med ordene, men da hun forsøgte at bruge de selv samme som han havde gjort, håbede hun at den ville falde i god jord som hun fulgte op med et strålende smil der nåede helt op til øjne, det falmede dog lige så hurtigt som det var kommet, da han spurgte til om der var sket hende noget eller noget havde gjort hende noget, for hun ønskede ikke at tænke på det, det var det eneste hun skammede sig over i sit liv, at han været for svag til at kæmpe imod. Skulle hun forsøge at bruge sin evne, trods hun ikke helt havde kontrol over den, inden hun ville risikere at hendes evne selv tog beslutningen for hende? Hun bed sig usikkert i læben og skævede op imod ham, bange for hans reaktion. Hun kunne ikke gøre det, kunne ikke vise ham det øjeblik som hun fortrød så bitterligt, i stedet rystede hun blot svagt på hovedet selvom hun ikke engang selv troede på sin afvisning af hans ord. 

Hans spørgsmål kom som en kærkommen redning, om han måtte deltage i karet? Hun så ingen grund til hvorfor ikke, det var en god redning fra det sidste emne. Hun samlede al sin styrke i et stort smil. "Kom bare..." svarede hun med en mild tone. Hun støttede imod kanten af karet inden hun rejste sig op, hun endte med kun at blive et lille hoved højere end ham, som hun stod ved karets kant. Hun mærkede hvordan hans hænder gled over hendes slanke krop, fra hendes side bevægede de sig ned over hendes hofter hvor de blev liggende, hans hænder var store nok til hun kunne mærke hans fingre hvile imod hendes baller, idet hun rejste sig op foran ham, uden at tænke over hvad det måtte sætte igang af tanker eller reaktioner hos ham, før hun gjorde klar til at træde baglæns, så der kunne blive en plads til ham i karet. 

Gordon fulgte med i det hende. Han kunne mærke hvordan det var at hendes hånd den røg op på hans kind. Han kunne mærke måden hendes fingre strøg fra hans kind og ned over hans skæg, inden det var at hånden forsvandt ned på karrets kant igen. Gordon vidste ikke helt hvad det skulle betyde, ud over det havde været en form for nussen. Det hjalp lidt for ham med at få farven væk fra kinderne, Det hele virkede anderledes, men det var på en god måde og så var der noget over det han havde ikke helt vidste hvordan han skulle reagere. Han havde jo selv nusset hende på kinden, men han havde ikke forventet at han ville blive nusset tilbage. Han kiggede på hende, da han hørte hendes ord, havde hun lige kaldt ham pæn, eller hørte han bare forkert? Der gik lige et par sekunder før det gik op for ham hvad hun rent faktisk havde sagt. Han smilede til hende, da han havde set hendes smil. Det var det der overbeviste ham om at hun rent faktisk havde sagt at han var pæn. "Tak." Lød det fra Gordon, mens han bed sig i læben. Han kiggede på hende og overvejede kort noget, men han trak sig selv lidt sammen for ikke at spørge hende. Han prøvede at holde øjenkontakt, mens han ventede på en responds på det andet han havde spurgt hende om. Og den kom ikke lang tid efter hans forventning var sat til det.

For Gordon var det tydeligt der var sket mere end hun ville sige. Men om det var fordi hun var enten bange for det, eller ikke ville gennemleve det, kunne han ikke helt finde ud af. Han ville gerne vide det, for han vidste ikke hvorfor folk ville gøre andre ondt. Men det var hendes valg om hun ville dele det med ham. Gordon bed det i sig, for hvis hun ville dele det med ham på et tidspunkt, så var han klar til at høre hvad der var sket, og på hvordan han måske skulle reagere. Nianna var så sød og blød. Så hvis nogen havde misbrugt det, vidste han nok ikke helt hvordan det var han skulle reagere på det. Gordon kiggede på hvordan hun fjernede hans tanker kort, da hun svarede om han måtte deltage i karet. Hendes svar var nok ikke lige helt hvad det var han havde forventet, men han havde heller ikke vidst hvordan det var at hun have reageret. Men hendes uskyldighed var nok det der havde taget beslutningen. Gordon kiggede på, hvordan hun brugte karets kant til at rejse sig op. Og Gordons løse hånd positioner, gjorde bare at hans hænder gled over hendes slanke krop. Hans hænder der fulgte med ned over hendes sider, hendes baller og til sidst for at ligge på hendes lår, med nogle af fingrene på hendes baller. Gordon kiggede på hende, hans øjne havde været nedad da hun havde rejst sig, og på dette tidspunkt. Kiggede han på hendes mave, han lod blikket glide opad. Han kunne følge med i hvordan hans blik gled op imellem hendes bryster, til hendes hals og til sidst til hendes hoved. Gordon lod sine hænder glide op, samtidig med at han rejste sig. Hans ene hånd, var kommet lidt længere ind på hendes røv, og gav den et lille klem, lidt i sjov. Gordon rejste sig op, og lod sit hoved følge med, så han hele tiden havde øjenkontakt med hende. Hans krop gled mod hendes, da han rejste sig op og kiggede på hende, han havde kunne føle hendes krop mod sin under det hele. 

Gordon nikkede kort til hende som for at sige, okay. "Bare bliv stående der." Sagde Gordon, før han gik lidt væk. Han tog nogle dybe indåndinger før han lod hænderne glide ned, og greb fat om hans bukser. Han kiggede på hende inden han skubbede dem ned og lod sig stå med de tynde bukser nede om benene. Gordon trådte ud af dem og prøvede at læse hendes ansigts udtryk, før han gik over og kiggede på hende. Han trådte ned i karet bag hende. "Ikke bliv forskrækket." Lød det fra Gordon, mens han lod sin arm køre ind under hendes armhule og under hendes bryst. Han greb fat i kanten på karet og satte sig ned, og trak hende med ned at sidde. Han lavede sådan, en lille cirkel med sine ben og placerede hende så godt som muligt der mens han kiggede på hende. Hun var den første person der havde fået lov til at se ham nøgen, og han vidste ikke helt med sig selv hvad han skulle gøre ved det, eller hvor han skulle gøre sig af sig selv for at have ladet hende se det. Det var nærmest en gigantisk tillids faktor for at han havde gjort det. Og han vidste heller ikke helt hvordan hun havde reageret med at han trak hende med ned. Men han prøvede at finde ud af det, mens han trak sin arm væk fra hendes armhule af, og placerede sine hænder på hans knæ.

Nianna havde svært ved ikke at more sig en smule, over den måde hans blik havde ændret sig på, både ved hendes blide berøring af hans kind, men også hendes ord. Selvom deres liv var vidst forskellige, kunne hun alligevel ikke lade være med at føle at de begge havde levet isoleret, blot på forskellige måder. Hun gjorde dog et ganske lille nik til hans ord, for selvom hun ikke var helt sikker på hvad præcis pæn dækkede over, var hun ikke flov over sin egen krop og så ingen grund til at han burde være det over hans, ergo måtte pæn også dække over ham. En følelse af lettelse skyllede ind over hende, da han valgte ikke at stille flere spørgsmål ved, hvad der var sket, for hvis han havde gjort det, ville hun have været nød til på en eller anden måde at forholde sig til hvad der var sket. Indtil nu havde hun ihærdigt forsøgt at undertrykke ethvert minde og følelse fra det møde, hun havde tvunget sig selv til ikke at sove de første par dage efter, af frygt for mareridt om natten, til det punkt hvor hun var så træt at hun blot faldt omkuld på jorden.

Da han rejste sig op, og hun mærkede hans krop imod hendes, var det nok til at drive tankerne væk. Hun holdt for en stund vejret, da hun mærkede hans hænder følger hans bevægelse op. Knuden i maven på hende voksede, og hun vidste ikke hvorfor, men da han var kommet helt op, løftede hun blikket op imod hans, og gjorde et lille nik til hans ord. Hun skulle nok blive stående, men hvad ville han gøre? En blanding af nysgerrighed og ængstelighed blandede sig i hendes krop, som hun fulgte ham med blikket imens han trådte et par skridt væk. Burde hun se væk, ville det være det rigtige at gøre? Hun kom i tanke om hvordan han havde kigget væk fra hende tidligere, måske hun burde? I stedet valgte hun at sænke blikket ganske let, så hun betragtede gulvet lige foran karet, og blot lyttede til hans bevægelser, inden han kom nærmere, ud af øjenkrogen så hun ham passere forbi sig og hun mærkede det sug i maven og knuden der strammede til.

Hans stemme beroligende hende kun svagt, som han trådte op bag hende, men da hun mærkede hans arm glide omkring livet på hende og hun mistede kontrollen over hvor hun stod, siden det møde havde hun været i kontrol, hun havde ikke tilladt sig selv at knække sammen, blive bange og opgive, hun havde tvunget sig selv til at fortsætte som vanelig, med et smil om læberne som var intet sket, for hun ville ikke lade ham definere hvem-, hvordan- eller hvad hun var. Hun mærkede Gordons krop bag sig imod hende, hans arm omkring hendes liv, varmen fra vandet der lagde sig omkring hendes krop. Hendes hjerte slog hurtigere, så det næsten gjorde ondt, hver en muskel var spændt i hendes krop, hun forsøgte at kæmpe imod minderne, at undertrykke hvad der var sket, men hun kunne mærke det overtog hendes krop, frygten hun havde følt, hendes evne der brændte hvor deres kroppe mødtes. Hun lagde hænderne for ørene og bukker sig foran, som forsøgte hun at tvinge minderne og følelserne til at blive i hendes hoved, men hun havde ingen kontrol, frygten vant over hendes egen viljestyrke. 

Minderne om englen der lokkede hende tæt på, med sin blide stemme. Hendes naivitet der havde skubbet alarmklokkerne væk. Den rolige atmosfære omkring dem i lang tid. Hans pludselige skift i adfærd. Hans sorte røg der havde blindet hende, kvalt hende til hun besvimede. Smerten i hendes ribben, hvor han med sit knæ havde brækket et ribben på hende. Neglen han havde forsøgt at rive af hendes ene finger for morskaben. Måden han havde ladet hende besvime for at tvinge tøjet af hende, armen han næsten brækkede på hendes ryg for at holde hende stille. Den nådeløse og ubarmhjertige måde hvorpå han havde taget hende bagfra, den ubeskrivelige smerte der havde brændt i flere dage. Hun havde været forsvarsløs i hans vold, kun da han troede han havde knust enhver vilje i hendes krop, og hans forløsning var ovre, havde hun kunne hæve sig. Hun havde fået sig vendt om, og placeret et slag af al sin styrke i hans skridt, nok til hun slap væk. 

Hun følte det som om hun kunne mærke frygten, som om hun var der en gang til, smerten i hendes krop de steder han havde slået hende. Hendes hævede øje, det brækkede ribben, bagdelen hun altid troede ville blive okay igen. Tårerne begyndte at trille ned over hendes kinder, som hun trak sig så langt væk fra Gordon som muligt, for ikke at røre ved ham. Hun ville ikke have han skulle se mindet, selvom det for længst var for sent. Hun skjulte sig ansigt fra ham, bange for hvad han måtte tænke, og føle. Som hun sad knuget helt sammen, fyldte hun ikke meget i enden af karet. Hendes bryst var presset tæt imod hendes lår med armene viklet om hendes ben. Hun prøvede at få sig selv under kontrol, at genvinde sig selv og sin fatning, det kunne ikke være resten af hendes liv dette, at bryde sammen hver gang nogen gjorde noget der kunne tricke et minde om det. Hun måtte finde styrken til at glemme alt om det nogensinde var sket. 

Hun havde ikke kigget på hans krop da han havde vist den for hende, han havde ikke helt vidst hvordan han skulle tage det med det, men han havde taget det som det var kommet. Han var næsten sikker på det var for at han ikke skulle føle sig pinligt. Hendes hud der havde været imod hans arm havde føltes blød, han havde ikke ville tage højere oppe med armen. Gordon ville ikke give hende en ubehagelig følelse, han havde egentlig bare prøvet at vise hende at det var hun kunne stole på ham. Gordon ville normalt aldrig havde gjort som han havde gjort den samme dag, men det havde egentlig frydet med at prøve at lave en forandring ud af sig selv. Hun havde ikke været nede lang tid mellem ham, før en serie af billeder, følelser og andet, røg igennem hans hoved. Minder der ikke var hans egne, minder han hurtigt kunne finde ud af hvem tilhørte. Hans øjne åbnede og lukkede et par gange, som hans hånd røg ud og greb fat i trækanten på karet de sad i. Hans øjne blev ved med at åbne og lukke hurtigt, mens hans hjerne prøvede at finde rundt i det hele, og hvad der var i gang med at ske.

Følelsen spredte sig i kroppen på ham. Følelsen af at blive kvalt havde Gordon prøvet før, hans vejrtrækninger blev ventilerende som det var at han kunne mærke det. Følelsen af hans ribben der brækkede, selvom det ikke skete, var der. Samtlige steder Gordon aldrig nogensinde havde troget han skulle få ondt igen i, fik han ondt i. Og en vis form smerte han aldrig havde prøvet før. Minderne der kom fra Nianna, hang fast i ham som smerterne overtog og hans tænder bed hårdere sammen for at prøve at holde det ud. Gordon havde godt nok fået en del tæv i sin barndom, men han var nærmest aldrig nogensinde prøvet at blive det på denne måde. En nærmest form for tortur havde rullet ind over ham som han kunne mærke at hun forsvandt fra mellem hans ben. Hans øjne var lukkede sammen som det var hans hjerne og krop prøvede at forstå denne smerte han aldrig havde haft før. Det var en del ting der var faldet på plads over for ham, ting som han nu forstod hvorfor hun ikke havde ville snakke med ham omkring det. Det var ikke det eneste der rullede ind over ham. Trangen til at ville banke en person der stod bag det der var sket for hende. Hvorfor havde nogen nogensinde kunne finde på at gøre det overfor sådan et uskyldigt menneske, og nærmest bare kunne efterlade det. Lysningen det hele var sket i, Gordon var ikke helt sikker på om han havde set den før, da det havde været sådan et kort glimt han havde fået af det, før han havde kunne mærke alle de ting hun havde kunne mærke. 

Gordon kunne mærke hvordan det var at hans læbe kom ind imellem hans læber. Det pressede som han langsomt fik bygget op en mentalitet til at kunne sætte nogle andre ting foran i stedet for. Han åbnede øjnene og det hele havde virket lysere, fra hans øjne der havde været klemt så meget sammen. Smerterne var stadig at føle fra mindet han havde fået fra hende. Og hans vejrtrækning var blevet noget tungere som han kiggede på hende. Han blev nød til at ryste hovedet et par gange for at finde ud af hvad der var gået op for ham. Gordon kiggede på hende, så hvordan hun havde presset sit bryst mod hendes lår, og nærmest bare virkede som sådan en lille kugle af forskrækkelse. Endnu en gang måtte han prøve at finde ud af mentalt, hvorfor nogle nogensinde ville have gjort det mod hende? Hun havde som sådan ikke gjort nogen noget, hun havde kunne gi fra sig, det havde han kunne fornemme i mindet der var kommet ind over ham og han forstod godt hvorfor hun havde været på den måde, som hun var på. Billedet gjorde bare at Gordon fik en trang til at ville beskytte hende fra omverdenen. Hans isolation slået sammen med hendes, for at beskytte hende. Det ville han hellere end gerne, end at lade hende opleve den følelse endnu en gang. "Hvordan?" Spurgte Gordon, ikke hende, for det forklarede lidt hans blomst der var kommet til live endnu en gang. Hun kunne nogne former for magi, og det havde han ikke noget imod. 

Gordon kiggede på hende. Ville det ske endnu en gang, hvis han gjorde det igen, eller? Gordon tog og måtte skælde sig selv ud mentalt, for overhovedet at tænke på det. Det havde været noget  han gjorde det, eller havde hun endelig? Der var mange ting der spildede ind, og så var det Gordon opdagede hvordan hun sad igen. Han lænede sig frem. Hans hænder kom under hendes lår og hans anden arm omkring hendes ryg, som han løftede hende op. Gordon trak hende over til sig, og placerede hende på sit skød, inden det var at han fjernede armen fra under hendes lår og lagde armene omkring hende i et kram. Ikke med tryk på. Hendes ryg var mod ildstedet som han holde hende ind mod hans brystkasse. Havde hun ville, havde hun kunne lytte til hans hjerte, der langsomt gik fra at gallopere til at få en normal hjerte rytme igen. Gordon trak vejret tung et par gange. "Det er okay.. Træk vejret." Gordon begynde stille og roligt at rokke hende fra side til side, mens han langsomt var begynd at nynne. "Der sker dig ikke noget, jeg er her." Gordon prøvede at være så pædagogisk som muligt, for at vise hende han ikke havde i sinde at gøre de samme ting mod hende, som der allerede var en der havde gjort imod hende. Han gyngede hende fra side til side, så hendes ryg kom længere væk fra ilden, og tættere på den, som hun blev gynget baglæns. Med roligt bevægelser, han placerede sine læber mod hendes hoved, mens han nynnede videre på en langsom og rolig melodi.

Som hun sad helt sammenkrøllet i karet, med ansigtet skjult fra ham, forsøgte hun at få sit eget hjerte under kontrol, hendes tårer der stadig løb ned over hendes kinder. Det føltes så virkeligt, hvert minde hun havde gennemlevet, og hun var bange for han havde set præcis det samme. Hvad ville han ikke tænke om hende? Ville han gribe chancen nu hvor hun var helt forsvarsløs igen? Nej! Det nægtede hun at tro på han ville, for han havde ikke den aura omkring sig, den samme som havde fået hendes alarmklokker til at ringe ved Dagon, men de tanker han måtte have, var nok til hun ikke turde se på ham, ikke turde lade ham se hende sådan. Den facade hun havde udadtil, pigen med de lyse øjne, der så positivt på livet og ikke virkede ramt af nogen ondskab, var krakeleret imellem hendes fingre. Hun rystede svagt over hele kroppen, og blev kun alt for sent opmærksom på hans nærmede sig igen. Hun mærkede hans arme under hendes lår og bag hendes ryg, som hun mistede kontakten til karet og kun flød i vandet imod ham. Angsten fik sit tag i hende, for hvad hvis hun mistede kontrollen igen, hvad hvis han så mere, hun kunne ikke gennemleve det andet minde. Hun rystede på hovedet ganske svagt, som hun trykkede sine hænder for ørene og pressede kroppen helt sammen. 

Lyden af hans stemme, beroligede blot for en kort stund hendes krop, mens hun lyttede til det ene ord som slap over hans læber. Hvordan? Hun vidste ikke hvordan hun skulle svare ham, hun frygtede der ikke ville kunne komme en lyd over hendes læber, selv hvis hun forsøgte ihærdigt på at finde dem. Måske hvis hun blot fattede sig i korthed, ligesom ham at det ville kunne gå? En enkelt gang forsøgte hun, men ikke en lyd røg over hendes læber, mens hun holdt blikket fastlåst på sine knæ foran sig. Hun prøvede igen, men med samme resultat, inden hun lagde hovedet imod knæene. 

Hun mærkede hans lår under sig, og stivnede for en kort stund helt i kroppen igen, men han flyttede blot sin hånd op og lagde den omkring hendes skulder. Hun mærkede hans brystkasse imod hendes skulder, og ganske forsigtigt vendte hun blikket imod hans brystkasse, tårerne trillede fortsat ned over hendes kinder, en efter en, i en endeløs strøm. Hun vidste ikke hvordan hun skulle stoppe dem, hvordan hun overhovedet skulle kunne slappe af i kroppen igen, men da han langsomt begyndte at vugge hende, løsnede hendes krop det stramme greb i hende. Hun trak vejret lidt lettere end før, hvor den havde været så anstrengt og besværet. Hun kunne ikke få sig selv til at hæve blikket imod ham, mærkede blot hans nærvær, som han langsomt vuggede hende i sin favn. Hun mærkede varmen imod hendes ryg, der skiftede imellem at tage til og tage af, ikke meget men nok til hun opdagede det. Stille gled hendes skuldre lidt ned, for hvert minut slappede hun mere og mere af, indtil hun slap det stramme greb hun havde haft omkring sine ben. Hun vred sig en lille smule på hans skød, så hun sad en smule skævt over hans lår, for at hun kunne lade benene slappe mere af i karet. 

Lyden af hans stemme, der forsøgte at berolige hende. Hun lagde den ene hånd forsigtigt på hans brystkasse, den hvis skulder vendte væk fra ham. Hun kunne mærke hans hjerte slå mere roligt i hans bryst, enten tog han overraskelsen af hendes evne utrolig pænt, eller også havde hun måske delt et andet minde end frygtet med ham? Hun vidste det ikke, det kunne os sagtens være at han blot tog det exceptionel godt? Uden at se ham i øjne en enkelt gang, trykkede hun sig forsigtigt ind imod hans krop, med den ene hånd hvilende på hans brystkasse, og den anden knuget hårdt sammen og holdt imellem hendes egne bryster. Hun kinden imod hans skulder, så hendes pande let hvilede ind imod hans hals. Hun sagde ikke noget, men lyttede blot til ildens knitren, vandet der let skvulpede i karet som han rokkede hende fra side til side, hans dybe vejrtrækning og duften af ham, nu hvor han var så tæt på hende. Hun sukkede svagt, og mærkede hvor tårerne langsomt tog af, i takten med at roen indfandt sig i hendes krop, gav hende plads og mulighed for at trække vejret dybt igen. "Undskyld..." hviskede hun helt dæmpet, for det måtte have været en stor forskrækkelse for ham, uden at tænke over hun blot endnu en gang bekymrede sig mere om andre end sig selv. 

Gordons tanker blev ved med at gå tilbage til hvad han havde set. Han kunne stadig føle det, men han ignorerede sin egen tilstand på det punkt. Han var mere bekymret for Nianna og på hvordan hun havde det. Han kunne fornemme hvorfor det var et ømt punkt for hende og det heller ikke noget han ville spørge ind til. Hvis hun ville dele det med ham, så skulle hun selv have lov tl at vælge det. Gordon havde stadig en indre vrede over nogle kunne finde på at gøre det. Det var imod så mange af hans grundprincipper at man nogensinde ville gøre det, og han ønskede inderligt at han kunne hjælpe Nianna med at prøve at få det ud af hovedet, og at vise hende det ikke var alle der ville være på den måde, men at det kun var en brøkdel af en med et rigtigt menneskeligt hjerne. Hendes krop mod hans var også en del med til at berolige ham selv, for hanvde han ikke siddet på den måde de sad på, så havde han nok skulle sende sine aggresioner ud på en anden måde. Men det ville han ikke byde hende at se på, hun havde været udsat for nok i sit liv. 

Han hørte hendes stemme tydeligt. Han vidste ikke hvad hun undskylde for, for hun burde slet ikke sige det. Det var ikke hende der havde været problemet, for det kunne ligeså vel have været en anden. Det gik pludselig op for Gordon, hun ikke undskylde for hvad der var sket i mindet, men en undskyldning for at have ladet ham se det. Gordon kunne mærke hvordan hun rykkede rundt i skødet på ham. Han lod hånden køre op og fjernede hendes tåre. Gordon sende et roligt smil til Nianna, han kiggede ned af sig selv, hendes hånd mod hans brystkasse og hendes anden hånd knuget mellem hendes bryster. Hendes måde at sidde skævt på, havde dog rørt noget i ham, som han prøvede at føre tankerne væk fra. Gordon fjernede sine læber fra hendes hår af. "Du behøver ikke sige undskyld. Men, jeg forstår dig godt hvorfor du ikke ville sige det." Svarede Gordon, han mente det han sagde. "Jeg skal nok lade vær med at spørge ind til det. Hvis du en dag har brug for det, så er jeg her." Gordons stemme var blid, den var ikke længere pædagogisk, men den var stadig blid og nærmest som om han prøvede at beskytte hende fra omverdenen. 

Gordon rykkede sin hånd, han placerede sin hånd ovenpå den hånd hun havde placeret på hans brystkasse. Langsomt nussede han den stille og roligt. Han kunne godt forstå, hvorfor det var godt han måske var en smule blid ved hende, og bestemt nu. Han ville ikke have at hun blev udsat for det lignende. "Hvis du har lyst til det. Så bliv natten over." Hviskede Gordon stille. Det ville sikkert være anderledes end hvor hun normalt boede, men der ville være tørt, og der ville være lunt. Hvilket betød en del for Gordon at hun fik lov til at opleve, og så måske også et trygt sted hun kunne sove. Han havde jo sine gæsteværelser, og havde ikke noget imod at dele en seng med hende. Ej heller hvis han skulle ligge og sove på sofaen, så ville han gøre det, for at give hende chancen til at prøve at opleve det. 

Gordon løftede hendes hånd væk fra hans brystkasse, og lod hendes fingre blidt blive placeret mod hans læber, inden han lod hånden blive placeret udenfor hans hjerte, ved hendes hoved. Han sad så stille så vidt det var muligt, med hendes hoved mod hans skulder. Gordon kiggede på hende. Ud fra måden de sad på, havde han udsigt til mere end han havde planlagt, men hun skulle føle sig tryg, og det var også det han prøvede at gøre. Få hende til at føle sig tryg, og muligvis hjemme. 

Nianna kunne mærke hvordan han virkede en smule anspændt, som var han vred, men hun havde ikke følelsen af den var rettet imod hende, ellers havde hun været den første til at springe ud af karet, om hun så skulle flygte nøgen fra hans hus. Hun havde fået nok af den slags møder til hun overhovedet ville kunne overveje at blive i sådan en situation. Men da hans stemme brød stilheden imellem dem, for at svare på hendes undskyld, løftede hun blikket en anelse imod ham. Hun var glad for hun ikke behøvede uddybe noget, og skulle hun være ærlig var hun ikke sikker på der var meget andet at uddybe, for hun havde set det hele udspille sig for sine øjne, ude af stand til at stoppe minderne der væltede frem, med hendes flugt fra Dagon efter et velplaceret slag, var hun sluppet fra ham, hun havde fået stien bag hende til at gro sammen så han ikke kunne følge hende som hun løb trods smerterne i sin krop, til hun var nået hjem, i sikkerhed skjult for omverden hvor hun var kollapset på jorden af udmattelse og først vågnet den følgende dag.

Men hun følte dog at hun skyldte ham et svar, eller blot en reaktion på hans ord, at hun havde hørt ham. Hun gjorde et ganske lille nik med hovedet, inden hun puttede sig tættere ind imod ham. For en stund lukkede hun øjne, og lukkede alt omkring hende ude, for at samle sig selv og de mange tusinde stykker hun følte hun var gået i pludseligt som hun havde mistet al kontrollen over sig selv. Det var et stort puslespil at lægge alle brikkerne på plads, men Gordon gav hende roen til at kunne gøre det. Hun åbnede øjne ganske let, da hun mærkede hans hånd flytte sig fra hendes ryg, inden hun mærkede ham ganske blidt stryge en tårer væk fra hendes kind. Hun flyttede sig ikke, men fulgte hans hånd med blikket, forsøgte ikke at lade sig skræmme igen, for hun måtte tro på han intet ondt ville hende. Hun skulle til at lukke øjne igen, da hun mærkede hans hånd omkring den hun hvilede imod hans brystkasse, hans bløde fingre der strøg over hendes hud og fik hende til at trække vejret tungt. Det var en behagelig følelse, og for hendes skyld måtte han godt blive ved, da det hjalp hende med at finde lidt ro. 

Hun mærkede hans brystkasse hæve sig, som han tog luften ind før han begyndte at tale igen. Hun vippede hovedet en smule, betragtede hans ansigt som han talte til hende. Udenfor kunne hun stadig høre stormen rase, og hvis hun skulle være helt ærlig for sig selv, ville hun ikke have noget imod selskab, efter at have gennemlevet sit værste mareridt igen. Hun krævede intet af ham, selv de hårde gulve kunne hun leve med, det var nærmere tanken om at hun ikke ville være helt alene. Han ville være i nærheden trods husets størrelse, hun håbede blot at det kunne blive en nat uden mareridt, da hun helst ikke ville vække ham med hendes pludselige skrig i søvne. "Ja tak.." hviskede hun stille, inden hun vippede ansigtet en smule mere ind imod hans skulder, lukkede øjne og bare faldt til ro i hans arme. Hun mærkede da han løftede hendes hånd op til hans læber, kontakten der opstod da de blev trykket imod hendes finger, fik hende til at åbne øjne ganske lidt, men hun gjorde ingen modstand, drejede blot let i overkroppen, inden imod ham, inden hun lukkede øjne igen. Roen havde indfundet sig i hende, minderne var gledet i baggrunden og hun slappede helt af i hans favn.

Stemningen i hytten var noget roligere end den havde været få minutter inden. Gordon trak vejret dybt, og følte hendes hud være mod hans, det var egentlig en rar følelse, men det var heller ikke noget han havde været van til. Måden hun sad på, på hans lår, var på visse måder en smule pirrende, fordi han aldrig havde været så tæt på en kvinde før, men samtidig var det også beroligene fordi hun nærmest lå i hans arm. Gordon smilede roligt til hende og rykkede sin hånd med. Han placerede den roligt på hendes mave, og lod hånden nusse, inden han lod dem omslutte hende igen, i et kram. Det var egentlig ret hyggeligt at sidde på den måde som de gjorde. Gordon rykkede sin hånd, han rykkede den fra hendes ryg atter en gang og placerede den med en lukket hånd, lige over hendes bryst, mens han prøvede at mærke efter hendes hjerteslag. Gordon var nok en blød man, når det kom til stykket. Men han kunne også godt sige fra hvis det virkelig galt for ham. 

Gordon lyttede til hendes svar. Han nikkede stille og roligt, det kunne hun sagtens få lov til, om det betød hun sov i et rum for sig, ham i stuen, eller hvad de ende med at finde ud af. Gordon rykkede lidt utilpas på sig, fra at sidde stille. Han lænede sig tilbage, og tog hende med, hendes hoved på hans skulder. Han kunne mærke karet mod sin ryg, og sad mere behageligt på den måde. Gordon fortsatte med at nynne sin melody, en melody han havde hørt hans farfar nynne for ham da han var lille, og da han var bange for mørket hvilket virkede tåbeligt nu. Han kunne godt lide mørket, men han var glad for solen. Han var nærmest skrækslagen for mørke dengang han var lille. "Ligger du godt?" Spurgte Gordon, mens hans knyttede hånd langsomt bevægede sig fra side til side, han vidste ikke hvordan hun reagerede på måden han var på, men indtil videre havde hun reageret mere positivt end han selv havde forventet han ville gøre. Gordon placerede sine læber mod hendes hår, og lukkede øjnene for en stund, lyttede til vandet i karet der rykkede rundt når det ramte væggene i karet. Ildens lette knitren og varmen fra ilden var en behagelig situation at være i. Gordon fjernede den anden hånd og greb stoffet han havde hentet tidligere. Han lod den røre vandet og lod derefter stoffet blive sat mod hendes ryg, helt oppe ved skuldrene som det var at han langsomt brugte den, til at fjerne diverse snavs. 

Gordon kiggede på hende, som det var kluden langsomt tog hendes ryg. Han vidste ikke om han skulle gøre det med resten af ryggen, så da han nåede ned til vandet, lagde han den på hendes skulder for at se hvordan hun ville reagere. Om det var hun ville have ham til at gøre det samme foran, eller om hun fjerne den, gøre det selv. Det stod frit til hendes spil hvad der skulle ske med kluden. "Hvis det er. Kan du få en seng for dig selv, eller du kan dele med mig hvis du har lyst." Gordon nussede hende lidt på håret med sin næse, mens han smilede til hende for at se hvordan hun reagerede på hvad der skete. Han prøvede at læse hendes krop sprog, for at se om der var noget han gjorde der udsendte nogle faresignaler for hende, eller om hun var afslappet med hans tilstedeværelse.

Nianna sad helt stille, mærkede hans hånd næsten helt hvileløst flytte sig på hendes krop, selvom hun ikke lagde noget i hans berøringer, var hun alligevel en smule nysgerrig, hvorfor hun åbnede øjne let og lod blikket dale ned på hans hånd, den havde lagt sig over hendes bryst, hun mærkede selv tydeligt hvor roligt hendes hjerte slog nu, i forhold til blot lidt tidligere hvor hun havde været sikker på det var på vej ud af hende. Hun sagde ikke noget til det, men lagde blot hovedet tilbage imod hans skulder med et lille afslappet suk. Af en eller anden årsag endte bad som disse altid for hende med alt andet end det egentlige formål, det var ikke som når hun sprang i søen hvor det galt om at blive hurtig færdig og komme op igen. Hun sukkede dæmpet for sig selv, da hendes tanker strandede ved Orcus, hun savnede ham frygteligt, men han var endnu ikke vendt tilbage til hende, efter han var rejst hjem efter sine rusmidler, han vidste endnu ikke hvad der var hændt hende med englen, og skulle sandheden frem var hun bange for at nævne det for ham. 

Da han lænede sig tilbage, fulgte hun stille med ned, hvilende med siden ind imod hendes krop og hovedet imod hans skulder, men hendes tanker virkede opslugt andetsted. Hun trak vejret stille, selvom hun savnede Orcus, var hun glad for det selskab hun havde fået sig, hun kunne slappe af og behøvede ikke frygte hans reaktion på hvad han havde set i hendes minder. Hun lyttede til hans spørgsmål, som et lille smil tegnede sig om hendes læber. "Ja.." svarede hun ganske blidt, inden hun rokkede lidt for at putte lidt bedre på hans skød, nu hvor han havde flyttet på sig. 

Hun mærkede den klud, han havde taget, hvordan han fik vandet til at bevæge sig let da han gjorde den våd, inden han strøg den over hendes ryg. Det var ikke første gang det skete. James, manden der var som en bror for hende, og som havde fundet hende efter overfaldet havde gjort præcis det samme for hende, da hun ikke selv var i stand til noget som helst. Det gik langsomt op for hende, at trods de mange år i en ensom isolation, fandt hun pludselig sig selv omgivet af mange personer, der hver især holdt af hende og ville hende det bedste. Hendes smil bredte sig ved tanken, for ja hun havde måske ingen familie, af en eller anden grund havde de kastet hende ud, men hun havde overlevet og byggede sig nu en familie. Tanken varmede hende indeni, hun var ikke alene i verden og selvom hun havde været frygtelig uheldig, overskyggede al det gode hvad end hun havde oplevet, hjalp hende igennem de svære stunder. 

Hun rakte stille op, da han havde vasket hendes ryg med kluden, og lagde hånden over hans. Selvom det ikke havde gjort hende noget, var der alligevel noget der bød hende at fortsætte selv foran. Hun vendte ansigtet lidt imod ham, og med et drillende glimt i øjne nappede hun ham ganske blidt med tænderne ved kravebenet, blot en lille markering, inden hun rettede sig op på hans skød med klædet i hånden. Hun løftede det ene ben over hans, så hun let drejede rundt på hans skød, hvilende på knæene med et på hver side af hans lægmuskler, så hun sad på det nederste af hans lår, lige ved hans knæ med ryggen imod ham. Hun slap kort klædet foran sig, så det flød let i vandoverfladen, inden hun rettede sig helt op så det svang let i det nederste af hendes lænd, førte hænderne igennem de lange lyse lokker på hver side af hovedet, før hun samlede det let sammen i den ene hånd, inden hun førte håret ned over hendes skulder som før, efterlod hendes ryg og ene skulder helt bar. Hun lod klædet glide igennem vandet, inden hun strakte den ene arm lidt frem for sig, lod det glide fra hendes fingerspidser, op over hendes arm, ganske roligt. Hun mærkede det bløde stof imod sin hud, vandets behagelige temperatur der varmede hendes krop så dejligt op. Hun nåede op til skulder, hvor vandet løb i tynde baner ned over hendes ryg og hendes bryst, hun lagde hovedet ganske let på skrå, fortsatte med klædet imod hendes hals, inden hun lod den glide tilbage ned over hendes arm, helt roligt og afslappet. 

Gordon havde nydt at kunne mærke hendes hoved mod hans skulder. Det havde været en anderledes følelse og det havde været beroligende at vide, hun lyttede til hans hjerte. Hun var den første kvinde der havde gjort det, men hun var også den første kvinde der havde fåët lov til at sidde på den måde de sad. Alt der var sket denne dag, havde været en stor omvæltning for Gordon, og han havde prøvet at tage den så godt som han overhovedet havde kunne. Han var ret stolt over at han ikke var gået i mere panik end han havde, for det havde gjort at kunne skabe sig et venskab, han aldrig nogensinde havde toget han ville få sig. Og Nianna, hun var i hvert fald noget for sig. Gordon fulgte med måden hun bevægede sig rundt på. Det var mærkeligt at have en kvinde til at sidde på den måde hun sad på på sig. For det havde tændt noget i ham som han ikke vidste kunne ske. Og det hjalp selvfølgelig ikke når hun sad på ham. Gordon havde indtil videre kunne ignorere den, hans krop havde dog helt andre meninger.

Han smilede, da hun svarede ja til at hun lå godt. Det var vigtigt for ham. Hendes rokken hjalp dog ikke da noget var begyndt at vågne i ham, han håbede på at hun ikke ville lægge mærke til det, eller spørge ind til det, for han viille ikke vide hvad han skulle svare til det. Gordon trak vejret dybt. Hans øjne fulgte med i at hun lige pludselig begynde at bevæge sig rundt på ham. Gordons selv isolation havde virket godt, indtil denne dag. Han havde fundet en ny ven, en ven han ikke troede ville kunne være en ven, men også en der selvom det nok ikke var planlagt, tænde for noget i ham. Han kiggede på hende, som hun bed ham i kravebenet, og det hjalp ikke på hans voksende problem. Da hun rykkede sig og satte sig på sine knæ, med et knæ på hver side, på hans lår, fulgte han med i det hele. trak vejret dybere, mens han prøvede at få den tåbelige idé ud af hans hoved. Han kunne mærke hendes lår mod hans og bed sig let i læben, mens han prøvede at finde ud af hvad han skulle gøre ved det problem. Han satte pænt sine hænder ned og prøvede at dække for det, mens det var at hun alligevel havde ryggen til ham, så kunne han i det mindste prøve at gemme problemet væk. Eller i hvert fald forsøge på det. 

Gordon kiggede på hende, hans hænder dækkede nogenlunde for hvad der var mellem hans ben, men udsigten han havde igennem det klare vand havde ikke hjulpet, og følelsen fra det hun havde gjort med at bide hans kraveben, hjalp heller ikke. Han prøvede at få tankerne et andet sted hen, men de ville ikke ud af hans hoved. Gordon rykkede lidt uroligt på sig, prøvede at rykke sig længere ud i bagud i karret, men han kunne ikke komme længere bagud med måden han lå på, og måden hun sad på. Han kunne mærke hvordan hans egne ben gled imellem hendes på grund af vandet, han kunne føle hendes hud, som han fik rykket sig lidt længere bagud, men det var ikke meget mere end et par centimeter. Gordons læbe var hurtigt på plads, mellem hans hvide tænder. Han lænede hovedet tilbage, og kiggede op i loftet mens han prøvede at tælle, for at se om det virkede for ham for at få hans problem til at gå væk.

Nianna havde ikke bemærket, hans voksende begejstring for hendes nærvær, idet hun havde vendt sig ganske stille om over hans lår. Hun bemærkede dog godt, den uro der lå over hans krop, de små bevægelser han gjorde, hun løftede sig ganske svagt op fra hans lår, så han kunne flytte sig som han måtte ønske, inden hun satte sig ned igen. Hun vendte blikket hen over skulderen imod ham, et smil lå omkring hendes læber, et smil der nåede helt op til hendes øjne, inden hendes blik gled over hans ansigt. Han lignede en mand, der havde en vis bøvl, men hvorfor? Hun kunne ikke se problemet, som havde rejst sig imellem dem, istedet drejede hun roligt blikket frem for sig igen. Hun fortsatte uden tøven, med at vaske sig over den anden arm, stille og rolig med stor grundighed som hendes blik fulgte klædets vej over hendes hud. Hun fortsatte ned over sin brystkasse, omhyggelig og rolig, som hendes krop vuggede ganske let over hans lår, før hun nåede hele vejen ned over sin overkrop. 

Klædet ramte hans lår, som hun vaskede sig ned over lårene, hun flyttede lidt vægten fra det ene ben til det andet, for at kunne vaske sig med klædet helt ned til tæerne, til hun ikke længere kunne nå mere på den måde hun sad over ham. Et lille veltilfreds suk slap over hendes læber, følelsen af at være ren havde været overraskende savnet. Hendes blik gled ned på hendes hår, hvordan kunne hun vaske det? Hun slap klædet og lod fingrene glide igennem håret, det havde en fantastisk evne til ikke at filtre sammen, og var overraskende let at pleje, men fra tid til anden trængte det alligevel til at blive skyllet. Hun vendte blikket over sin skulder imod ham, skulle hun blive siddende i vandet, kunne det være en mulighed? 

Hun drejede let i overkroppen, satte en hånd ned på bunden af karet inden hun vendte sig om imod ham, hun bemærkede ikke hans begejstring, idet hun fik sig sat til rette igen over det nederste af hans lår, så hendes baller hvilede imod hans knæ. Hun tog blidt om hans hænder og lagde dem ned på hendes lår. "Hold.." kommenderede hun med et drillende glimt i øjne, så var hun sikret at kunne holde balancen og ikke vælte bagover i vandet, som hun svajede bagud i ryggen, løftede sig let fra hans lår som hendes krop stod som en spændt bue over hans lår, lænede sig tilbage, med brystet skudt helt frem. Hun mærkede vandet imod hendes hoved, som hun strakte sig det sidste stykke. Hun mærkede hans greb om hendes lår, der var let spændte for at holde balancen. Med kyndige bevægelser, strøg hun fingrene igennem håret der nu var dækket af vandet. Hun lod fingrene glide let masserende hen over hendes hovedbund, inden hun kørte fingrene igennem de lange lyse lokker, til hun var helt tilfreds. Hun spændte let i mavemusklerne, som hun rettede sig op igen, hun lod hænderne glide igennem håret der lå tæt omkring hendes hals og nakke, vred så meget af vandet ud hun kunne med blikket hvilende i hans øjne og et smil om læberne. 

Hun lænede sig roligt frem imod ham, lagde hænderne imod hans brystkasse, inden hun placerede et blidt kys på hans kind. "Tak for badet.." lød det stille fra hende, stadig uopmærksom på hans egen situation, inden hun rakte klædet til ham, hvis han også selv ville vaske sig også. Hun rejste sig stille og roligt op fra badet, og lod blikket glide lidt rundt, normalt ville hun blot ligge på stranden til hun var tørret når vejret ellers tillod det, og andre gange ville hun løbe hjem til det bål der ventede på hende. Hun vidste ikke hvad by menneskene gjorde, hendes blik gled kort søgende rundt, inden hun trådte let ud af karet. Hun stod kort og kigger ned på hendes eget tøj der slet ikke så spor tørt ud endnu, inden hun satte sig hen foran karet, imellem det og ildstedet. Varmen fra ilden, begyndte hurtigt at tørre hendes krop, som hun sad på knæene med hænderne foldet let i skødet, og håret samlet ned over den ene skulder som hun foretrak. 

Hendes måde at kigge tilbage på ham. Hun havde en eller anden ting for at kunne få ham til at miste mælet, eller lige nu havde hun. Det var en anderledes følelse og Gordon havde aldrig prøvet at miste sit mæle på den måde før. Han havde mistet mælet mange gange som lille, men det var af helt andre årsager. Gordon fulgte med så meget han kunne i det, mens han fbare prøvede at holde sin kropslige begejstring skjult. Enten havde hun ikke opdaget det, eller også vidste hun ikke hvad det betød, eller noget helt tredje, men det var en pirrende følelse, også fordi han følte lidt at han blev leget med på den måde det skete. Da hun vaskede sig mellem sine lår, kunne han mærke klædet ramme ham, og det gik mere op for ham hvor tæt de egentlig var. Klædet havde en kildende effekt på ham, men han prøvede at holde sig mere eller mindre sammen, for ikke at prøve at give op på det. Han fulgte med, da hun lod klædet gå og begynde at køre fingrene igennem hendes hår. Det gik op for Gordon, at selvom hun levede i det fri, så så hendes hår faktisk ret velplejet ud. Det var ikke noget han havde lagt mærke til før nu, hvor hendes fingre gled igennem det. 

Gordon fulgte hendes hånd som den ende med at komme ned imellem dem i karret, og hun lige pludselig sad med hendes mave imod hans. Han lignede et stort spørgsmålstegn. Han kunne mærke hendes balle ved hans knæ og prøvede at fange hvad hun havde planlagt, da hun greb hans hænder og rykkede dem hen til et andet sted at være. Han skulle til at sige noget, da hun kommanderede ham til at han skulle lade sine hænder blive hvor de var. Hans håndflader var mod toppen af hendes lår, mens hans tommelfingre var på hendes inderlår og pegede nærmest, hvis de havde været lidt længere oppe. Han kiggede nu fuldstændigt forbløffet da hun lænede sig tilbage, og havde udsigt til næsten alt på hendes krop på denne måde. Gordons mund var bare åben, mens kiggede og slet ikke vidste hvad han skulle sige. Han kunne tydeligt se, hvordan kraften der holde folk nede på jorden nærmest ikke bekymrede sig om hendes bryster. De havde næsten ikke rykket sig, da hun havde lagt ryggen ned. Gordon trak vejret dybt ned, så langt ned i maven han havde mulighed for at kunne høre, og pustede ud. Det hjalp en smule. Gordon kiggede på hende, da hun atter engang satte sig op, han kunne nærmest se hendes mavemuskler arbejde.

Gordon var fortsat mundlam, da hun lagde sine hænder mod hans brystkasse og hans ansigt fulgte hendes, som hun placerede hendes kys på hans kind. Han skulle lige blinke et par gange, og tog imod klædet hun rakte til ham, og fulgte med hende med øjnene, da hun rejste sig op. "Det var så lidt." Lød det fra Gordon, som han tog klædet og begynde at tørre sig og rense sin hud. Han fulgte med i hvordan det var at hun satte sig ned på gulvet foran ildested, mens det var at Gordon gjorde det sidste klar. Han kiggede ned i vandet, hvor den bestemt ikke havde lagt sig. Han havde nogle fine ord for ham selv mentalt, inden det var at han tog en beslutning, og gjorde noget han ikke havde regnet med selv, at han ville gøre. Gordon rejste sig op fra karet og kiggede kort på hende Han trådte ud fra karet og  tog en dyb indånding. Gordon fik en idé. som han hurtigt tænkte over, som det var han gik udenom deres tøj der lå på gulvet.

Gordon smilede kort for sig selv, så hvordan dun sad på sine knæ, med hendes hænder foldet let i hendes skød, og hvordan hendes hår hang ned over hendes ene skulder. Hun så afslappet ud på måden det var at hun sad på. Gordon bed sig kort i læben. Inden, han satte sig ned ved siden af hende. Han løftede hendes hænder op ved hjælp af en hånd, inden han lagde sig på ryggen på gulvet, og placerede sin nakke på hendes lår, og hans hoved i hendes skød. Han kiggede op på hende, mens han lå på gulvet. Hans krop synligt for hende i stort set alle vinkler Han placerede hendes hænder omkring hans hoved, nærmest som om hun holde det, mens han kiggede op på hende. Han placerede begge sine hænder på hans mave, og lod fingrene folde sig løst, bare for at de støttede hinanden, mens han kiggede op på hende.

Hun fulgte med i hvordan lyden fra vandet, der skvulpede bag hende, i takt til han bevægede sig for at vaske hans egen krop. Hun trak vejret ganske roligt, lukkede blot øjne og mærkede ildens varme imod sin krop. Hun kunne dog ikke lade være med at savne lyden af skoven omkring sig, der var så stille i huset, foruden ilden og vandet bag hende. Hun kunne ikke høre skovens egne lyde, der var ingen vind i trækronerne omkring hende, inden puslen i skovbunden fra dyrene, inden ugler i trækronerne der tudede efter hinanden. Hun sukkede ganske svagt, og åbnede øjne da hun hørte han rejste sig i vandet bag hende. Hun lod blikket glide let hen over skulderen imod ham, og hun blev ved synet straks mindet om hvad en kvindes krop kunne gøre ved en mand, en rødmen steg op i hendes kinder over hans tydelige begejstring, inden hun vendte blikket væk fra ham. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle reagere på det hun havde set, om hun skulle sige noget, gøre noget, måske dække sig til for hans skyld? Hun gned hænderne ganske let imod hinanden, selvom hun et eller andet sted, tog det lidt som et kompliment, det understregede vel kun det han havde sagt tidligere hvor han havde kaldt hende pæn. 

Hun sad for en stund helt urørlig, hun ventede på en åbenbaring, eller noget der kunne fortælle hende hvordan hun skulle reagere i situationen. Hun burde jo nok havde dækket sig til hurtigst muligt, men hun kunne ikke rigtigt flytte sig. Hun trak vejret stille, da hun mærkede hans nærvær ved hendes side, hun løftede blikket ganske let og vendte det imod ham, stadig med den varme rødmen i hendes kinder, som han satte sig ned ved siden af hende. Hun vendte sit blik imod sine hænder, da han tog dem fra hendes skød, hun mærkede en sug i maven, der gjorde hende svagt urolig for hvad han ville, inden han lagde sig ned med hovedet hvilende på hendes lår. Hun lod sine hænder styre af ham, som han placerede dem imod sit ansigt. Hendes blik gled tænkende over hans ansigt, fulgte hans armes bevægelse som han foldede dem over sin mave, begejstringen endnu en gang, hun vendte blikket en smule væk, rettede sig op i ryggen. Hun vidste hverken hvad hun skulle sige eller gøre, det virkede for en stund så forkert. Havde hun gjort noget forkert? Hun vidste det faktisk ikke? 

Hun lod blikket glide ned på ham igen, med et svagt smil om læberne. Hun strøg ham blidt over kinden med den ene tommeltot. Skulle hun trække sig tilbage, tage imod hans tilbud om at sove? Hun vidste ikke hvad tid på dagen det var længere, hun kunne ikke se himlen over sig. Hun lod blikket vandre rundt til hun så vinduer der lukkede lyset ind om dagen. Det så ikke ud til at være nat endnu, men hun var ikke sikker. Hun vendte blikket tilbage imod ham, pludselig virkede tavsheden så larmende imellem dem, fordi hun pludselig var blevet usikker på hvad der skete, hvad han forventede. "Måske jeg...." Hun vidste ikke helt hvor hen hun ville med ordene, eller hvordan hun skulle fortsætte, til sidst rykkede hun hænderne ganske let, så hun kunne løfte hans hoved, inden hun trak sig væk fra ham for at rejse sig op. Hun skævede let imod hendes tøj der endnu lå på gulvet for at tørre. Hun lagde hænderne omkring sig selv, idet hun trådte et par skridt baglæns og vendte siden lidt imod ham. 

Gordons øjne flakkede rundt i rummet, mens det var at han trak vejret dybt og lyttede til hendes vejrtrækning. Hans øre var let presset mod hendes mave, han lyttede til alle lydende der kom fa hendes mave, mens han kiggede op på hende. Han fulgte hvordan hun kiggede væk,  og langsomt bed han mærke til hvordan det var hun havde fået andre farver på kinderne, og lige pludselig kunne han fornemme følelsen af at have gjort noget han ikke burde. Hendes retning af ryggen, gjorde at han havde svært ved at se på hendes ansigt, når hun drejede hovedet. Han trak vejret dybere, og kunne mærke hvordan knuden i hans mave voksede. Han kunne føle hvordan hendes finger langsomt bevægede sig over hans kind, og han følte næsten det var at tiden begynde at gå langsommere. Hans hjerte begynde stille og roligt banke derudaf. Han havde ikke ville træde over hendes grænse, og han vidste ikke hvad det var der fortalte ham det. Han fulgte med så meget han kunne, med hvor hendes blik blev haf, og han hørte stille og roligt hvad det var hun sagde. Han lå bare og kiggede op på hende, som det var han ventede på hvordan hun ville reagere.

Gordon kiggede på hende, som han kunne mærke at hun begynde at rykke en smule på sine hænder. Han lod hende løfte hans hoved op så hun kunne rejse sig, og han fulgte hende med øjnene, som hans hoved lagde sig på gulvet, og han vende tilbage til at ligge på gulvet og bide sig i læben. Han rykkede kort rundt, så han ende med at side med et knæ der fulgte gulvet, og et andet der var rejst op. Gordon trak vejret sungt, som han kunne se hun med hænderne omkring sig selv, skjulte sin krop. Han begynde mentalt at skælde sig selv ud, for at skræmme hende. Han havde ikke ville skræmme hende, eller gøre hende bange for sig, men lige pludselig sad han og havde følelsen af at han havde gjort begge. Gordon bed sig i læben, prøvede at finde ud af med sig selv hvad det var at han skulle gøre med hende. Han prøvede at lægge en plan. Og overvejede lidt samtidig bare at slå sit hoved ned i jorden, for at se om det virkede til at banke en smule fornuft ind i hovedet på ham selv. Men han var ikke sikker på at han ville komme særlig langt med at gøre det, ud over det ville få ham til at ligne en større idiot over for hende. 

Gordon trak vejret dybt, inden han placerede begge hænder i gulvet, og støttede sig selv op og stå. Gordon kiggede på hende, han stod et par sekunder mens han tænkte, hvilket hans ansigt tydeligt viste, inden det var han stille og roligt, gik hen imod hende. Inden Gordon ende med at stå foran hende, havde han mentalt fundet ud af hvad han ville gøre. Gordon kiggede på hende, han placerede begge sine hænder direkte på hendes arme, helt op ved hendes skuldre, mens han prøvede at få fat på hendes øjenkontakt. Han ville se hende i øjnene da han fortalte hende det. "Nianna." Startede Gordon ud, mens han holde en pause for at se om hun var med. "Jeg er ikke ligesom ham. Jeg ville aldrig gøre dig ondt med vilje, og jeg har ikke i sinde, om nogensinde at ville overveje det." Gordon bed sig i læben, inden det var han fortsatte. "Hvad vi gør her. Det får du lov til at vælge, om du bare vil sidde en hel aften, foran pejsen, sidde i mit skød, med eller uden noget på. Så er det lige meget hvordan min krop reagere." Gordons øjne nærmest låste sig fast på hendes. "Du har en smuk krop, og du behøver ikke skjule den, og du behøver ikke være bange for mig." Gordon bed sig i læben. Inden han førte armene omkring hende og gav hende et blidt kram. Inden han gav slip på krammet, placerede han et blidt kys på hendes pande, ligesom hun havde kysset hans kind. Han trådte et par skridt tilbage. Og kiggede ned i jorden. Han vidste ikke hvordan han kunne have sagt det anderledes. Men han ville ikke gøre noget det anderledes end han havde, for han ville sikre sig, at hun forstod hvad han havde sagt.