Phillippe løftede overrasket øjenbrynene ved Enzels fornærmede udbrud. Havde han ikke haft Enzels ting i hænderne, ville han have løftet dem en smule undskyldende op. Det var ikke for at fornærme Enzel han takkede nej til en betaling for at have reddet ham. Det forvirrede ham også lidt at Enzel blev fornærmet. Burde han ikke være glad for ikke at skulle punge ud? Phillippe overvejede om han bare skulle sige, han da godt kunne tage imod lidt krystaller, hvis det var, men det virkede måske også bare ubehøvlet, så han lod det ligge og trak hænderne til sig, da Enzel havde taget tingene.

 Det var med et let nik at Phillippe så efter Enzel, da han begyndte at gå. Han rynkede panden lidt, inden han så den modsatte vej. Var han ikke gået ned af denne gade, fordi han skulle denne vej hjem? Phillippe lagde den ene hånd i nakken, og vendte sig i retningen Enzel var begyndt at gå.
 " Øh, Hr. Silene? Skal du ikke den anden vej?  " spurgte han en kende usikkert. Mest fordi Enzel var blevet så fornærmet over nej'er til betaling, så han vidste ikke helt hvad han ellers kunne blive fornærmet over. Måske han ikke ønskede at blive rettet af en fra pøblen. Han fnøs kort inden han rystede det af sig.
 " Har du brug for jeg følger dig tilbage til bordellet?  " der var intet dømmende i Phillippes tone, blot ren og skær venlighed. Hvis han var en anelse rundt på gulvet, og måske lidt utryg efter dette overfald, kunne det måske være meget rart med en følgesvend? 
 " Jeg skal bare lige låse værkstedet af først, hvis det er. " Han trådte et par skridt i mod Enzel og værkstedet, afventede på et svar. 

 De lidt forsigtige skridt forsatte ind til Phillippe var henne ved Enzel. Han nikke lidt som Enzel gav han ret i at han skulle den anden vej. Øjenbrynene blev igen løftet en kende da Enzel inviterede sig hjem til Phillippe igen. Den mand blev ved med at overraske! 
 " Javel.. " Var det eneste Phillippe svarede med, da han begyndte at gå tilbage til værkstedet. Han prøvede at ignorere den kriblende følelse fra tidligere, der var begyndt at sprede sig i hans krop. Ville Enzel alligevel betale Phillippe tilbage for at have reddet ham, selvom han sagde givet udtryk for det ikke var nødvendigt? Det var nok  bare ønsketænkning, men det stoppede ikke Phillippe fra at spænde lidt spændt op i kroppen, som han holdt døren for Enzel, der hurtigt gik ind, og rundt i værkstedet som om han boede der. 

 Phillippe blev stående lidt ved døren og lod blikket glide ned over Enzel inden han forsvandt rundt om hjørnet. Hvad mon der gemte sig under alle de klæder? Han rømmede sig kort og lavt, inden han lukkede døren i, og selv gik over til soveværelset. Han forsatte ind, og satte sig på stolen igen. Phillippe betragtede Enzel lidt, som han fandt sig tilrette i sengen. Han håbede virkelig ikke Enzels følsomme næse kunne lugte spor at Nicola i sengen. 
 " Der står en spand med vand inde ved pejsen, hvis du vil gøre noget ved plettere inden du går..  " forklarede Phillippe, inden han satte sig ordenligt tilrette på stolen, og vendte sit fokus på tegningen på bordet. 

 Selvom Phillippe normalt var godt til at fordybe sig i sit arbejde, og blive opslugt af det, distraherede den sitrende følelse ret meget, og han flyttede flere gange blikket over på Enzel. Han gjorde dog sit bedste for at fokusere på tegningerne, og ikke stirre for meget på Enzel. 

  Phillippe sad et øjeblik og så på Enzel som om det han sagde skulle betyde noget for ham. Han forstod ikke helt hvad der var galt i at skylle det værste af blodet af, så det måske ikke så helt så vildt ud. Phillippe gik selvfølgelig heller ikke vildt meget op i tøj, så det kunne sagtens være det ikke ville gøre nogen forskel. 
 " Okay..?  " Phillippe lød en kende forvirret, men regnede heller ikke helt med at Enzel forstod hans forvirring, og forventede derfor heller ikke en uddybning eller forklaring på det han havde sagt. 

 Trods Phillippe ihærdigt prøvede at koncentrere sig om tegningerne gik det ikke specielt godt. Selvom Enzel bare lå i sengen, kunne Phillippe holde op med at sidde og lurer over på ham. Deres lille øjeblik tidligere, sammen med tankerne omkring korset, ville ikke rigtig slippe Phillippes krop, og han havde det derfor som om Enzel nærmest lå og gjorde sig til i sengen. 
 Et lavt brum forlod Phillippes læber, inden hen forsigtigt skubbede skolen bagud og rejste sig. Han ville jo aldrig formå at blive færdig hvis han skulle blive ved med ikke at fokusere! Han så kort over på Enzel, men det så ud til manden var faldet i søvn. Skulle han bare lade ham være? Det virkede også lidt vovet at vække Enzel. Noget sagde ham dog at Enzel måske ville være lidt utilfreds over at blive vækket, så han løftede forsigtigt stolen med ud til høvlen, sammen med papiret og blyanten. 

 Da han kom ud og sidde hvor han ikke længere kunne se Enzel, blev det noget nemmerer for ham at blive opslugt i tegningerne, og skribleriet begyndte at flyve der ud af, og Phillippe fik lavet en masse skitser som ideerne flød igennem ham.

 Som aftens og natten skred frem kom alle Phillippes forskellige ideer ned på papir og der begyndte efterhånden at ligge en god stak papirer spredt ud over høvlen og enkelte steder i resten af rummet. Han havde flere gange være oppe at stå og gå rundt, for at finde forskellige tegninger han havde lagt tid siden. Han havde også hentet de forskellige træprøver og forskellige gevind og lignende i skufferne. 

 Selvom Phillippe ikke længere blev distraheret af at kunne se Enzel liggende i sengen, kunne Phillippe alligevel ikke helt fordybe sig i arbejdet, og en gang imellem skævede han mod det lille soveværelse. Han havde intet imod Enzel var inde i hans seng, men hvad med de ansatte henne på bordellet? Ville de ikke blive bekymret for hvor han blev af? Phillippe kunne dog ikke få sig til at vække Enzel, så han fik lov at blive liggende.
 Phillippe stod over ved kommoden og så på nogen af tegningerne der lå der over, da det rumsterede lidt inde fra Enzel. Han var ved at sammenligne nogle ideer, og stod og overvejede hvilken vej han skulle gå med designet, men endte med at ligge tegningerne ned igen, og gik hen til døren. Han tøvede et kort øjeblik, inden han forsigtigt åbnede den op og så på Enzel, der var vågnet.

 Et kort øjeblik overvejede Phillippe om det ikke havde været vildt ubehageligt at sove med alt det tøj på, men han kommenterede ikke yderligere på det. Han sendte i stedet Enzel et venligt smil.
 " Fået lidt mere energi?  " Hovedet vippet lidt på skrå, inden det gled ned over Enzels tøj og sengen. Blodet var smittet lidt af i sengen, men det gik nok. Han kom nok ikke til at sove alligevel, og så måtte han tage en hurtigt tur hen på markedspladsen den næste dag og købe noget nyt stof til sengen. 
 Blikket stoppede ved en bule i Enzels tøj, og Phillippe løftede brynene lidt. Da det gik op for ham hvad det var for en bule, gled tungen kort hen over læberne, inden han bed sig lidt i underlæben. Da blikket blev revet fri, foldede Phillippe læberne lidt, inden han flyttede blikket op på Enzels ansigt igen.
 " Jeg må vel også hellere tilbage til arbejdet..  " Rømmede han sig lidt, inden han trådte et skridt bagud, for at gå ud af soveværelset igen. Nu kom han da i hvert fald ikke til at kunne koncentrere sig. Summen og kriblen var i hvert fald begyndt igen. 

 Om han gik igen? Det behøvede han vel ikke, hvis Enzel ikke have han blev. Så Phillippe stoppede, og lænede sig i stedet lidt op af dørkarmen. Han vidste ikke helt hvor han ellers skulle gøre af sig selv. Da Enzel gjorde opmærksom på at han havde opdaget som Phillippe kiggede, rømmede han sig lidt og lagde en smule akavet hånden i nakken, mens han trak på skulderne. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, eller gøre for den sags skyld. Det var noget så uprofessionelt at han i første omgang havde kigget. På den anden side havde hele dette forretningsforhold været lidt ved siden af det normale fra starten. 
 
 Phillippe flyttede sig lidt, så han stod lidt bedre, og armen faldt ned langs siden igen, men egentlig var det mest fordi han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Blikket fandt vej til Enzel, der havde også havde flyttet sig lidt. Phillippe kunne ikke stoppe blikket fra at vandre ned over Enzels krop, og landede igen ved bulen der ikke længere var specielt bule-agtigt. Han sank langsomt, bed sig i underlæben og kløede sig så lidt i skægget. Blikket løsrev sig da Enzel snakkede igen, og Phillippe så op på ham igen. Det blev dog ikke på ham længe, før det fulgte hånden der bevægede sig ned over kroppen. 
 Der var ingen tvivl om hvad Enzel hentydede til. Han ville have Phillippe til at hjælpe ham. Og åh hvor det dog ikke gjorde det nemmere for ham. Der var allerede blevet vækket lidt liv mellem Phillippes ben, og det hjalp da bestemt ikke som Enzel virkelig  lå i sengen og slængede sig og gjorde sig til. Han rømmede sig lidt igen, og så op på Enzel.
 " Jeg kan godt kigge på det, hvis der er. Jeg har noget salve der skulle hjælpe lidt på smerterne..  " Phillippe var jo godt klar over det ikke var det Enzel havde hentydet til, men han prøvede virkelig at holde sig i skindet. Det var bare så fristende ikke at gøre det. 

 Der var ingen tvivl om  at Enzel var utilfreds med Phillippes spørgsmål. Det var bestemt ikke det Enzel havde ment, men det vidste Phillippe godt. Det ændrede sig ikke på hans valg. Han var nødt til at prøve at holde det nogenlunde professionelt, gjorde han ikke? Det gik da ikke at ligge med kunden, var det ikke næsten dømt til at gå galt? 
 Da Enzel pludselig nærmest spyttede ord efter Phillippe, kunne han ikke lade vær med kort at knibe øjnene lidt sammen, da han kort mindede ham om Katarina. Hun var mester i at kommandere utålmodigt med Phillippe. Han var dog hurtig til at nikke, og vende rundt, så han kunne gå ud til reolen i hjørnet af værkstedet.
 Henne ved reolen, lagde Phillippe panden lidt mod en af hylderne, lukkede øjnene og pustede tungt, og lettere lydløs ud. Åh hvor var han dårlig til at sige nej.. Inden Phillippe fandt salven, stak han hånden ned i bukserne for at rette lidt på vedhænget, så det forhåbentligt ikke var så tydeligt at flagede halvt. 

 Med salven i hånden kom Phillippe tilbage til det lille soveværelse. Han stoppede kort op, og lod blikket glide ned over Enzels nu nøgne ryg, inden det stoppede ved et rødt mærke, formentligt fra kassen han var blevet presset op mod. Derefter gik han over og satte sig på kanten af sengen. 
 " Du ender nok med et blåt mærke..  " sagde Phillippe, mens han åbnede for salven og tog lidt på fingerne. Forsigtigt smurte han det på det røde mærke. Nu hvor Enzel ikke havde så meget tøj på overkroppen, og håret var flyttet til den ene side, var det pludselig meget nemt at se mærkerne fra manden hænder om Enzels hals. Phillippe lænede sig lidt frem, og lod blidt fingrene stryge over siden af Enzels hals.
 " Her kommer der nok også mærker..  " der var ingen tvivl om, at der ville komme mærker på halsen, men det virkede forkert sige de kom med sikkerhed, når Phillippe ikke havde nogen medicinsk viden. Hånden blev kort efter trukket tilbage, da Phillippe tænkte Enzel måske ikke var vildt tryg ved at han rørte ved hans hals. 

 Hænderne blev lagt i skødet, da salven var blevet lukket for. Blikket gled betragtende over Enzels ryg. Hvor var det nemt lige at røre lidt mere. Lade fingrene glide blidt over siderne, og læne sig ned og lade kys kærtegne ryggens bløde hud. Phillippe hev blikket væk, og drejede kort hovedet ud til siden. Hvorfor var han dog også så svag. Han sank langsomt igen, og gned hænderne lidt mod hinanden før han så tilbage på Enzel. Der skete vel ikke noget ved at røre lidt.. 

 Enzel fik lov til at ærgre sig i fred, mens Phillippe smurte det røde mærke på ryggen ind. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til det, så han valgte at det bedste ville være at ikke at sige noget. Da Enzel ikke sagde noget til de blive rørt ved halsen, smørte Phillippe roligt salve ud på halsen. Det var selvfølgelig ikke sikkert det egentlig gjorde ondt på Enzel, men det ville i hvert fald gøre områderne hvor salven var en smule bedøvede. Den spindende lyd Enzel kom med, fik Phillippe til at rykke lidt på sig. Der var et eller andet over lyden der gik lige i mellemgulvet på ham, og han rømmede sig lidt.

 Da Enzel kaldte på ham, flyttede han blikket op i Enzels. Et blik der tydeligt viste hvor tynget han var af hans lyster.  Det hjalp bestemt ikke som han lå der i sengen og virkelig gjorde sig til. Det pirrede i hvert fald Phillippe gevaldigt, og det begyndte at trykke en hel del nede mellem benene. 
 " Mhhhh..  " brummede han en smule opgivende, som den ene hånd kælent gled op at hans side. Han så ned på hånden, som den gled over Enzels fine hud.
 " Du havde ondt i armen..?  " spurgte han lidt henkastet, inden han vendte blikket tilbage til Enzels.
 " Mine arme har det okay...  " forsatte han inden han bed sig lidt i underlæben. Han havde givet op. Han var ikke stærk nok til at holde sig i skindet.. Men Enzel gjorde også umuligt ikke at blive fristet. Hvilket også var grunden til Phillippe nu vendte tilbage til Enzels kommentar tidligere. 

 Hurtigt fik Phillippe sat salven ned på gulvet, inden han lænte sig lidt ind over Enzel så han kom lidt op ved siden af hans hoved, derhvor han gik ud fra hans øre sad.
 " Du må være noget så ubehageligt at ligge sådan på maven.. Og nu er jeg jo færdig med salven..  " Det burde ikke være svært at gætte hvad Phillippe ville. Han håbede selvfølgelig på også selv at få lidt ud af det, men nu måtte han se hvad der skete.

 Når Enzel ville være ude af døren, på vej tilbage mod bordellet, og Phillippe ville vende tilbage til arbejdet, ville han nok mærke skammen over at have lagt med kunden, men lige nu var han ligeglad. Lige nu havde lysten og fristelserne over, så han måtte overveje konsekvenserne senere. Han håbede bare ikke det kom til at påvirke deres handel. 

 En tilfreds brummen forlod Phillippes læber, da Enzel bad ham komme helt op i sengen. Før han nåede at reagere da der blev plads til ham i sengen, havde Enzel taget fat i ham, og hevet ham ned i sengen. Et sug gik igennem Phillippe mave, som Enzel tog kontrollen, og et suk forlod hans læber. Han havde bestemt ikke noget imod, at Enzel styrede slagets gang. 
 Med blikket i Enzels blå øjne i lidt tid, lod han Enzel pille bukserne af ham, inden han gav sig til at hive den hvide trøje over hovedet, og smed den ned på gulvet, så den ikke være i vejen. Det var ingen tvivl om at Phillippe var tændt, og som bukserne blev skubbet ned, vippede hans stive lem ud over kanten af bukserne. Han skubbede bukserne helt af med fødderne, og sparkede dem væk også. 

 Phillippe bed sig i underlæben, og lagde den ene hånd i Enzels side, inden den langsomt og pirrende gled op langs siden, og ind over Enzels brystkasse. Da hånden nåede han brystvorte, lod han fingrene bildt nulre den. Det sitrede helt i hans fingre for at røre. En smule forsigtigt lænede Phillippe sig frem. Blikket flyttede sig kort ned på Enzels læber, inden de fandt tilbage til øjnene. Hvis ikke Enzel trak hovedet væk, eller gjorde noget andet for at stoppe Phillippe, ville han presse deres læber mod hinanden til et ivrigt og intenst kys.

 Det gjorde Phillippe en smule tilfreds at Enzel lige lod blikket glide undersøgende ned af ham. Især fordi Enzel jo havde set Phillippe nøgen, henne på bordellet. Et skævt, lettere tilfreds smil fandt vej til hans læber ved Enzels støn, og han fortsatte med at nulre brystvorten.

 Udtrykket i Enzels ansigt, fik Phillippe til at trække hovedet lidt tilbage. Det var ikke hans mening at gøre Enzel utryg eller at at gå for hurtigt frem. Ham var bare lidt usikker på hvor han havde Enzel. For Phillippe var ivrig. Han havde kæmpet så hårdt for at holde sig i skindet, at han ikke længere havde specielt meget tålmodighed tilbage. Men derfor ville han selvfølgelig ikke gøre ting Enzel ikke ønskede. Så han sendte ham et undskyldende smil, efter Enzels kommentar.
 " Undskyld.  " Phillippe lod øjnene glide lidt i, som Enzels arme gled rundt om ham. Egentlig havde Phillippe regnet med Enzel generelt ikke havde lyst til at de skulle kysse. Det var egentlig også fair nok, hvis han ikke følte de skulle være så intime, så Philluppe skulle til at flytte hovedet ned, og kysse Enzel på halsen i stedet, da deres læber alligevel pludseligt mødtes. Overrasket åbnede han øjnene, men de blev hurtigt lukket, som han gengældte kysset.

 Et suk forlod Phillippes læber ved Enzels blive berøringer ned over armen, og da der blev grebet fat om hans hånd, lod han Enzel styre den hen hvor han ville. Det kildede dejligt i Phillippes krop, da hånden blev ført ned i Enzels bukser. Phillippe hjalp til med at klemme om Enzel, lige så hårdt som han ville have det. Han klemte lidt ekstra til, inden han begyndte at glide hånden langsomt op og ned af Enzels lem. Nu var Enzel blevet så overrasket ved kysset, så han gik lidt langsommere frem. Det virkede også til Enzel hellere selv ville bestemme hvad der skete, og det kunne Phillippe godt gå med til. 
 Som han var kommet ned i sengen at ligge, var den ene arm bleve lagt lidt i spænd under ham, og han kunne derfor ikke gøre meget med den. Han kunne dog flytte hånden ned, og få fat om sit eget lem. Ligesom Enzel havde gjort, da Phillippes hånd klemte om ham, slap et suk ud mellem Phillippes læber, som han begyndte at bevæge hånden i takt med den anden.

 Det pirrede Phillippe så gevaldigt, når han kunne få andre til at komme med tilfredse lyde uden han gjorde specielt noget, og det var selvfølgelig det samme med Enzel. Stønne Enzel slap ud, blot ved at blive klemt om, fik Phillippe til at sukke let. Det hjalp selvfølgelig også at han kærtegnede sig selv.

 Phillippe lod kysset dø ud, da han da også selv havde lidt svært ved at koncentrere sig. Desuden var det også utroligt svært at holde kørende, når Enzels støn tog sådan til. 
 Det ville være en løgn, hvis Phillippe sagde at han før var blevet kaldt ved efternavn når han havde gang i uanstændigheder som han var nu. Det var dog ikke noget han havde noget imod, og egentlig gjorde det ham en smule lettet. Det gjorde hvad de havde gang i, en hel del mere upersonligt. Så var det måske også lidt nemmere at vende tilbage til bare at have et forretningsforhold bagefter. 
 Som Enzel gav udtryk for at ville tage over for Phillippe, så han ikke skulle kæle for sig selv længere, lod han ham glædeligt tage over. Det var selvfølgelig dejligt når man gjorde det selv, men for det meste var det bare så meget bedre, når det var en anden der gjorde arbejdet. Phillippes støn tog derfor også mere til, som Enzel begyndte at lege med ham. 
 Et dybt støn forlod Phillippes læber, da Enzel gned dem mod hinanden, og han strammede grebet en lille smule om Enzel. Han forsatte bevægelserne, men fik dem til at passe Enzels, så de ikke var i vejen for hinanden.
 
Da Phillippes nederste hånd ikke længere havde noget at gøre, valgte han at løfte sig lidt op, så han kunne støtte sig på albuen på den nederste hånd, og læne sig lidt ind over Enzel.  Han havde brug for at rører mere ved Enzel. Det var jo nærmest helt ulideligt som Enzel lå og gjorde sig sådan til!  Så han gav sig til at kysse han ned over halsen. 
 "..Hngah.. Vel.. bekomme..  " stønnede han en smule anstrengt. Kyssende forsatte ned over Enzels hals og op igen. Af og til blev der nappet blidt til den følsomme hud. Da han støttede sig med albuen på armen, var hånden nogenlunde fri, og han kunne nogenlunde bevæge den, så den flyttede sig op så den kunne nulre ved hans brystvorte igen.