Til Ergins held var Charlie hurtig til at opfange hvad han havde sat i gang, og reagerede også hurtigt. Han ventede med at gå ud til hun var ude, bare lige for at sikre sig hun var med, og han ikke efterlod hende. Han havde trods alt bare lidt planer med hende, han vidste bare ikke helt hvad endnu. Ergin fulgte med Charlie rundt om det første hjørne, og bare lige for at få lidt sjov ud af det, skyndte han at skubbe hende lidt op af væggen, og stillede sig tæt op af hende. For at få det til at se helt ægte ud, så han ud mod gaden de kom fra, som om han holdt øje med de ikke blev forfulgt. Han nød at mærke hendes krop så tæt. Så lille og fin. Han holdt et tilfreds smil inden, som han trak sig væk fra hende. Han håbede han kom til at mærke hende senere. 

 Ergin sende Charlie et drenget og charmerende smil, og kørte hånden igennem det lange, lyse hår. Hun så ud til at være ganske tilfreds.
 " Hva' så, kan du lide mine gaver til dig? " han sendte hende et selvsikker og lettere drillende smil. Han var jo godt klar over det ikke var ham der havde taget tingene til hende, men det var hans skyld hun havde fået muligheden, og han havde da lidt en forventning om en eller anden form for tak for et tidspunkt. Ud over rommen de skulle hen og have, selvfølgelig! I et lille øjeblik stod han blot og betragtede Charlie, inden han så ud mod gaden igen.
 " Nåh.. Men jeg fandt ud af hvad vej vi skulle gå!  " sagde han så og pegede ud mod gaden.
 " Vi skal lidt tilbage hvor vi kom fra..  " fortalte han. 

Fuldkommen optaget af at skulle se nærmere, på den kniv hun allerede havde brugt en evighed på, at studere i butikken, var Charlie overhovedet ikke forberedt på, da Ergin kom meget tæt på. Hun gispede og var lige ved at tabe kniven, men nåede at redde den, ved at presse hånden ind mod muren. Rødmen fra tidligere kom straks frem i de lyse kinder igen og i øjeblikket, kunne hun ikke lade være med at undre sig over, om det havde været hans intention hele tiden. Måske skulle hun have lagt noget mere i den kommentar om hans tøj, som han var kommet med før? Men så snart han vendte blikket ud mod gaden for at tjekke, om de blev forfulgt, skyndte hun sig også at vende blikket samme vej. Kun for at skjule de røde kinder lidt og få det til at se om som om, at hun også kun tog det som et dække, i tilfælde af de faktisk blev forfulgt. Det var fristende at hive huen frem og gemme hele ansigtet væk i den.
Som han trak sig væk igen, stod hun og fumlede lidt med kniven og forsøgte at få lagt den i tasken, men hjertet hamrede lidt hurtigt og fik hende til at ryste lidt på hænderne.

Først da Ergin talte, rettede hun blikket tilbage mod ham. Hvis hun var heldig, ville han ikke bide alt for meget mærke i de røde kinder. Hun havde trods alt lige løbet, det kunne vel sagtens være derfor. Der bredte sig et kæmpe smil på hendes læber og hun nikkede straks til hans spørgsmål.
"Det kan jeg! Tak, Ergin!" Hun lød begejstret, måske lidt mere end hun burde, da hun trods alt selv havde neglet tingene. Men selv hun var enig i, at det aldrig var sket, hvis det ikke havde været for ham. I ædru tilstand havde Charlie aldrig været den krammende type og i stedet, løftede hun en hånd og prikkede ham på næsen med en finger.

Hun rettede ryggen lidt, som om det gjorde det nemmere at lytte til ham. Hun skævede ud mod gaden og nikkede så let.
"Okay," smilede hun, rettede tasken til og lukkede jakken igen. Hun synes her var koldere end før, men sikkert kun fordi hun lige havde stået i et rum, der var godt opvarmet.
"Skal vi gennem markedspladsen igen? Så kan du vise mig nogle ting på vejen?" Charlie spurgte på samme, søde måde, som da hun havde spurgt om de kunne gå ind i butikken. Hvis Ergin viste hende lidt tyverier på vejen, så var der jo ekstra krystaller til rom! Samtidig begyndte hun langsomt at gå tilbage, samme vej de var kommet fra. Som han fulgte med, ville hun sætte farten lidt op.

 Selvom hovedet var drejet ud mod gaden, var det ikke der Ergin havde sit fokus. Hans blik var nemlig skævet ned mod Charlie for at se hvordan hun reagerede. Nu kunne han ikke se hvordan hun reagerede på hans kommentar i butikken, men det havde virket til det havde påvirket hende lidt. Han fik bekræftet hans teori, som han holdt hende op af muren. Et skævt, tilfreds smil sneg sig over hans læber. Det så ud til at skulle prøve at prikke lidt mere til hende. Det kunne jo gå hen og blive helt sjovt!

 Smilet blev erstattet med et charmerende smil da han trak sig væk. Hun skulle jo helst ikke opdage at han var en smule underholdt over hendes reaktion. Han nikkede tilfreds da hun sagde tak, men da han blev prikket på næsen blev han kort en smule skeløjet, for at se på fingeren, inden han svagt grinte og så på hende. 
 " Eeh.. Okay så..  " grinte han lidt.

 Ganske indlysende lod Ergin blikket glide ned over Charlie som hun rettede sit tøj til. Han var da lidt nysgerrig på hvad hun gemte under tøjet, men det måtte han vente med at finde ud af til lidt senere. Han flyttede blikket op i hendes da hun snakkede igen, og nikkede lidt til det mens han grinte igen. Som hun da kunne spørge.
 " Det kunne vi nok godt finde ud af.  " Han begyndte at gå med hende. Han overvejede at spørg hvad han ville få ud af det, men kom frem til han hellere ville gemme den kommentar til senere. Måske det var bedre at smide den når der var kommet lidt rom indenbors! Mens de gik overvejede han hvad han skulle vise hende på markedspladsen. Han kunne jo ikke længere stjæle på samme måde som hun kunne, nu hvor hans arme ikke hang sammen, men han havde jo gjort det i sine unge dage. 

 Da de nåede hen til markedspladsen igen, puffede Ergin til Charlie, for at få hende til at gå mod en mod der stod en hel masse ved. Han sørgede for at få Charlie ind for an sig, og stillede sig helt tæt op af hende, mens han lænede sig ned, så han kunne hviske lige ved siden af hendes øre.
 " Det hele handler om at distrahere..  " hviskede han, og lod den ene af de stumpede arme glide en smule pirrende ned over hendes ryg. Han skulle da lige lege lidt med hende, og undersøge hvilke reaktioner han kunne få ud af hende.
 " Men selvfølgelig ikke så det bliver alt for indlysende.. " han forsatte i den hviskende tone. Alt i mens armene var dukket op på siden af boden og meget diskret hapsede kniven fra hendes taske.
 " Og så skal man være diskret og øvet..  " efter at have hvisket det sidste trak han hovedet lidt væk, og gik over på den anden side af hende for at tage kniven fra hånden, som forsvandt så snart Ergin tog kniven. Han holdt kniven frem mod hende, og gav sig til at betragte hvordan hun havde reageret på det hele. 

Charlie rettede sig straks efter puffet fra Ergin og hun stoppede op, så hun kunne lytte ordentligt til hans ord. Hun havde blikket fast rettet mod boden, da hun selvfølgelig gik ud fra, at der ville ske noget der. Hun nikkede til hans hvisken, som blikket mod boden blev det mere intenst, men hun blev selv distraheret af hans berøring ned over hendes ryg.
”Jep. Distrahere,” gentog hun hviskende, med lidt ryst i stemmen. Hun forsøgte at lyde som om hun hørte virkelig godt efter, men samtidig forsøgte hun egentlig også at overbevise sig selv om, at hun hørte hvad han sagde. Hun lod blikket glide så diskret rundt hun kunne, så hun så vidt muligt kunne ligne en, der så nærmere på bodens ting, men hun så mest af alt efter Ergins arme, dog uden held.

Først da Ergin flyttede sig over på den anden side af hende, fulgte Charlie ham med blikket, før det faldt til kniven, han holdt frem mod hende. Hun tabte kæben i et øjeblik og skulle lige til at kommentere på det, men måtte stoppe sig selv fra at udbryde noget alt for højlydt. I stedet lød der bare en lav, lidt utilfredst suk, idet hun straks tog kniven og lagde den i tasken.
”Det var ikke mig du skulle distrahere!” Hviskede hun lettere irriteret, men kun fordi det selvfølgelig irriterede hende, at Ergins luskeri var gået ud over hende. At hun ikke havde anet den mindste mistanke, da hun mærkede hans berøring mod sin ryg.
Hun lænede sig lidt længere ind mod ham, bare for at være sikker på, hendes hvisken ikke ville kunne høres af de folk, der stod ved boden.
”Kan du ikke stikke hænderne i deres tasker?” Hun skævede mod de mange mennesker. Mon ikke de fleste af kvinderne ville opbevare deres pung i de let tilgængelige tasker.
”Eller deres lommer,” tilføjede hun lige, stadig hviskende. I tilfælde af, at damernes mænd tog sig af krystallerne, for så gættede Charlie på, at de fleste punge ville kunne fiskes op der. Da hun så tilbage mod Ergin, var det med et lille håbefuldt smil. Der var jo ingen tvivl om, at han ville klare det meget bedre end hun havde gjort tidligere.

 Det var lidt af en kamp for Ergin ikke at begynde at grine over Charlie, som hun overhovedet ikke fattede mistanke om hvad han lavede. Men han bed det i sig, og holdt masken hele vejen igennem. Det var næsten en fryd at se hende så koncentreret, på de helt forkerte ting! Han rettede sig lidt op og lod hende tage kniven fra ham, mens han grinede svagt over hende.
 " Hvis du ikke selv kan genkende tegnene, kan du heller ikke bruge dem effektivt.. " sagde han roligt, mens han forsat grinte. Det var jo derfor han havde opdaget hende i første omgang. 

 Da Charlie lænede sig hen mod ham, lænede Ergin sig lidt ned mod hende, så hun kunne hviske lige så lavt hun følte var nødvendigt. Han så hen mod de forskellige ting hun sagde han skulle stjæle fra, inden han så tilbage på hende, og trak på skulderne. Han lænede sig lidt mere frem mod hende, så hans mund var helt op af hendes øre.
 " Det lærer du jo ikke noget, vel smukke? " hviskede han lavt ind i hendes øre, med et skvæt smil på læberne. Han trak sig tilbage, og lod blikket glide over hendes ansigt for at se om det havde påvirket hende han havde kaldt hende smukke. 

Hurtigt efter rettede Ergin sig op, vendte Charlie om med de stumpede arme og skubbede hende lidt mere frem, så hun kom helt op til boden. Om Charlie havde gennemskue at han ville have hende til at stjæle noget nu, vidste han ikke, men det var det han havde lagt op til, ved at sige hun ikke lærte noget af at han bare stjal. Om hun så valgte at stjæle noget fra boden eller fra en eller andens lomme, ville tiden vise. Ergin holdt sig en smule i baggrunden, han var dog stadig tæt nok på til han hurtigt kunne komme hende til undsætning hvis hun tiltrak sig for meget opmærksomhed. På den måde kunne han også se om hun havde forstået hans lille hentydning.

Charlie åbnede munden og skulle lige til at svare igen, men det gik meget hurtigt op for hende, at hun ikke havde noget at sige. Han havde jo ret. Men det irriterede hende stadig, både at han havde ret og at han lod sin lektion gå ud over hende. Så i stedet for at svare igen med ord, lukkede hun munden igen og rakte hurtigt tunge af ham. Jep, det lod til at være den helt rigtige måde at reagere på lige der, også selvom det viste en langt mere barnlig side, som hun ellers forsøgte at holde lidt på afstand, for folk hun ikke kendte særlig godt.
Som Ergin lænede sig ind mod hende for at svare, vendte hun øret en smule mere til. Hun forventede at få præcis det svar ud af ham, som hun ville have. Et hurtigt ’ja’, men det var selvfølgelig ikke det hun fik. Derudover fik hun da også lige en kompliment med på vejen, hvilket fik den røde farve til at lægge sig fint hen over hendes kinder igen og hun måtte lige rømme sig, som hun fik lidt spyt galt i halsen. Hun nåede kun lige at skæve mod ham og se ham kigge på hende, før hun hurtigt drejede hovedet den anden vej, for at skjule sig lidt. Hun var næsten ikke i tvivl om, at han for længst havde lagt mærke til hendes reaktioner på hans søde ord, og at han var lidt for tæt på, men hun kunne stadig gøre forsøget på at skjule det for ham.

Hvis Ergin ikke havde stået hvor han gjorde, var Charlie skvattet over sine egne ben, som han vendte hende rundt og skubbede hende tættere til boden. Hun udbrød en lidt overrasket lyd, idet hun samtidig kom til at sparke til bodens ene ben. Det fik en ved boden til at spørge om hun var okay, bodens ejer til, i en munter tone, at bede hende om at passe lidt på og straks var der utrolig meget opmærksomhed på hende.
”Kan jeg hjælpe dig med noget, frøken?” Spurgte manden bag boden og Charlie vendte straks blikket mod ham.
”Øhm, nej. Eller jo, det..” Hun lød noget forvirret, som hun forsøgte ikke at virke den mindste smule nervøs, men det gik overhovedet ikke. Hun var jo slet ikke forberedt! Hvis hun bare havde haft lidt tid til at udtænke en lille plan, så… Ja, så var det sikkert ikke gået meget bedre.
”Du virker lidt nervøs, frøken. Nu har du vel ikke skumle planer?” Den kommentar var tydeligvis ment i sjov fra den lidt ældre herre, der stod lige ved siden af Charlie og smågrinede. Han forsøgte kun at få hende til at slappe lidt af, men nervøsiteten kom væltende ind over hende som en bølge, lige så snart han spurgte.
”Jo. Eller jeg mener selvfølgelig nej! Nej, det har jeg da ikke,” svarede Charlie rystende i en ængstelig latter. Hun forsøgte ihærdigt at grine med på joken, og så skævede hun desperat efter Ergin. Hvad skulle hun gøre nu?!

 Det var utroligt svært ikke at holde et stort, triumferende smil tilbage på læberne over Charlies reaktion. Hun virkede så uskyldig og uvant til den form for opmærksomhed, og Ergin var overbevist om han næsten havde hende i hans hule hånd. At når de kom hen og fik noget rom, så kunne han få hende til at gøre lige hvad han havde lyst til. Ergin formåede at holde det triumferende smil nogenlunde tilbage, og stod i stedet og smilede stort og charmende til hende.

 Det charmerende smil blev til en grimmasse som Charlie snublede afsted. Måske han ikke skulle have skubbet hende afsted, før han var sikker på hun var klar, men man kunne altid være bagklog. Han sørgede for at holde sig lidt i baggrunden, mens han holdt øje med Charlie, men også folkene omkring boden. Det var godt nok at holde øje med om de begyndte at blive mistænkelige. Det ene øjenbryn blev løftet som Charlie snakkede. Pigebarnet ville jo ende med at få sig selv afsløret hvis hun skulle være så nervøs og akavet. Ergin blev dog blot stående i baggrunden. Hun lærte jo ikke noget af at han bare reddede hende. 

 Ergin havde det pludselig som om en kæmpe sten var faldet ned og ladet på hans skuldre, da Charlie ligefrem sagde ja til at hun havde skumle planer. Selvom Ergin godt var klar over manden havde ment det i sjov, og de omkringstående folk fandt Charlies opførsel ganske komisk, havde Ergin alligevel lyst til at klaske en flad hånd lige midt i ansigtet på sig selv. Hvis han altså havde hænder på sig, at gøre det med. 
 Charlie skævede mod Ergin, tydeligvis ude af stand til selv at finde en løsning på det rod hun havde roddet sig ud i. Han sendte hende et lidt opgivende blik, inden han flyttede det hen på manden der havde spurt om Charlie var ude på skumle planer. Nede på jorden dukkede hænderne op, og hurtigt hev de ned i hans bukser så de faldt ned om anklerne på ham. Et skævt smil gled over Ergins læber, som folk halvt panisk, halvt forvirret så efter den skyldige, mens manden forsøgte at hive bukserne op. Nu var folk da i det mindste distraheret. Hvis der var brug for det, ville han hive endnu et par bukser ned, af en af de andre det stod omkring boden.

Jo længere tid Ergin lod Charlie vente i det helvede hun havde skabt, jo mere begyndte hun at kunne mærke sveden, der gled ned ad nakken. Hjertet sad efterhånden i halsen og gjorde det sværere og sværere at få vejret, så hun måtte tage lidt dybere indåndinger. Også som et forsøg på ikke at blive endnu mere nervøs og afsløre sig for alle andre.
Charlie følte, at hun stod der og ventede i en evighed, selvom det kun havde været et kort øjeblik. I det alt for lange øjeblik gjorde hun alt hun overhovedet kunne, for stadig at holde en eller anden facade for de mange fremmede omkring boden, specielt den ældre herre, der virkelig havde fundet sig selv vældig morsom og stadig lo.

Charlies blik faldt straks, direkte overrasket, mod mandens bukser, der havnede om hans ankler. Hun måtte lige kort tænke sig om, før det gik op for hende hvad der egentlig var sket, men lige så snart det gjorde, skyndte hun sig at gribe en håndfuld af de perlehalskæder, der lå i den samme kurv yderst på bordet.
Charlie var overbevist om, at det hele ville blive meget værre, hvis hun forsøgte sig igen, så med et hurtigt blik mod Ergin, vendte hun rundt og skyndte sig væk. Hun satte farten op, jo længere hun kom fra boden og stoppede først op et par gader længere væk. Så snart hun var drejet om hjørnet, lænede hun sig forpustet op ad muren og så gled hun ned at sidde, med perlehalskæderne knuget ind til sig i hænderne.
Hun lukkede øjnene og ventede derefter kun på, at Ergin skulle dukke op, for hun regnede da selvfølgelig med, at han var fulgt efter. Hele det her tyveri-hejs krævede helt sikkert mere øvelse. Hun stank jo til det!

 Det var næsten en indre kamp for Ergin ikke sukke tungt og højlydt over Charlie. Eftersom hun havde gjort sig et forsøg på at stjæle fra ham, havde en da en ide om hun bare havde lidt forstand på det, men hun stod og så noget så fortabt ud. Som om hun var klar til at falde om af skyld, selvom hun endnu ikke havde stjålet noget. Selv da han så venligt hjalp hende, ved at distrahere de omkringstående folk, stod hun lidt og lignede et spørgsmålstegn. 
 Da der så endelig kom gang i hende, var der bestemt ikke noget som helst over det hun gjorde der var diskret, og Ergin mente hun var utrolig heldig hun ikke blev opdaget. Da Charlie løb forbi ham, prøvede han at gribe ud efter hende, men eftersom han ingen hænder havde, til at tage fat i hende, var det ikke særlig effektivt, og hun løb bare videre. 
 "Charlie..! " vrissede han en smule lavt, for at fange hendes opmærksomhed, og få hende til at stoppe med at løbe, men hun var længe væk. For ikke at virke mistænksom begyndte Ergsin stille og roligt at gå efter hende. 

 Ergin forsatte i det roligt tempo hele vejen hen til hvor Charlie var stoppet stillede sig foran hende. Så ned på hende, mens han rystede lidt på hovedet.
 " Bevars, hvor er du dog elendig..  " selvom han mente det dybt seriøst, kunne han ikke lade vær med at grine lidt. Mest fordi det var utroligt komisk at hun kunne være SÅ elendig. Han sat sig ned på hun foran hende, og hvilede overarmene lidt mod knæene.
 " Du skal virkelig tage det noget mere med ro, hvis du vil gøre det uden at være så åbenlys..  " Han trak lidt på skulderne, inden han rejse sig op igen.
 " Skal vi komme hen på kroen, så du kan få noget at drikke oven på den løbetur..  " Han blinkede til hende med det ene øje, og havde et drilsk glimt i øje og drillende smil på læberne.

Charlie registrerede hverken, at Ergin forsøgte at gribe ud efter hende, eller at han vrissede efter hende. Hun skulle bare væk! Inden nogen opdagede at den pige, der stod og så noget så skyldig ud, rent faktisk var skyldig.
Efter den paniske løbetur sad den ellers så pænt satte hestehale, ikke helt så pænt mere. Båndet der havde holdt håret på plads var gledet længere og længere ud, og gjort hestehalen meget løs, men Charlie lagde ikke mærke til det, fordi den altid sad sådan. Og hun var alt for urolig til at rette den, selv hvis hun havde lagt mærke til det.
Hun rettede straks blikket mod Ergin, da hun så ham komme om hjørnet og fulgte ham med blikket, som han satte sig på hug foran hende. Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på ham med et lidt dumt blik.
"Tage det med ro?! Jeg følte, at jeg var ved at dø, Ergin! Kan man dø af nervøsitet?" Charlie dramatiserede tydeligvis hele situationen langt mere, end hvad der var nødvendigt, men hjertet sad jo stadig helt oppe i halsen! Hvor var hun dog glad for ikke at skulle gøre det her hver dag!

Ergins fantastiske forslag fik straks Charlie til at rejse sig op, som om hun lige blev ramt af lidt ekstra energi.
"Ja!" Svarede hun hurtigt, men skyndte sig lige at stoppe alle perlehalskæderne ned i Ergins bukselomme.
"Her. Dem kan du holde," sagde hun og klappede ham lidt på armen. I tilfælde af, at hun alligevel skulle ende med at blive taget i det tyveri senere, ville hun da ikke risikere at have dem på sig. Og hvem ville mistænke en armløs mand for at have stjålet. Ja, det var bedre, at han havde dem. Hun stak en hånd ind under hans arm og tog fat, og så begyndte hun at gå.
"Du ved godt, at det er din skyld, ikk? Du distraherede mig med komplimenter," beskyldte hun ham, som om det nu var en dårlig ting at få en kompliment. Det var det selvfølgelig ikke, Charlie vidste bare aldrig hvordan hun skulle håndtere dem, hvilket han vist også havde observeret et par gange allerede. En masse rom skulle nok gøre det meget bedre! Så kunne hun også lige få slugt hjertet helt igen.

 Hele det her møde med Charlie havde virkelig sat Ergin på prøve. Han fik øvet sig i at holde masken, trænet hans evner i at lyve, og stjæle, og generelt fået et godt grin. Endnu en gang måtte han kæmpe for ikke at komme til at smile og grine over hendes kommentar, men det ville helt sikkert bliver sjovere hvis han kunne holde masken. Han så derfor dybt seriøst på hende, og løftede det ene øjenbryn svagt. 
 " Ja man kan.. Hvorfor tror du jeg siger du skal slappe lidt af..  " Han trak lidt på skulderne, som om det var noget alle da vidste.
 " Desuden virker man også 100 gange mere mistænktsom når man løber væk som du gjorde..  " Ergin rømmede sig kort med en hånd for munden, da han virkelig havde svært ved at holde masken ved den her. 

 Et svagt grin forlod Ergins læber ved Charlies pludselige skift. Utroligt hvad tanken om lidt rom kunne gøre.. Da hun begyndte at proppe hendes tyvegods ned i hans lomme, så han lidt overrasket og svagt irriteret på hende.
 " Hey!  " han skar en grimmasse og så på lommen. Ikke fordi han havde noget imod at have perlekæderne, men fordi det altid var et helved at få ting ud af bukselommerne. Han så opgivende på hende og rystede lidt på hovedet.
 " Jamen tak da..  " Da hun tog fat i hans arm lod han hende, og begyndte at gå med hende. Da hun pludselig gav han skylden for hun var dårlig, skød det ene øjenbryn til vejrs, med et grin.
 " Okay..? Jeg kan da ikke gøre for du er en fryd for øjet..  " Han trak på skulderne og så frem for sig med et skævt smil. Det var et eller andet skønt over hendes voldsomme reaktioner på komplimenter, der bare gjorde det endnu sjovere at smide dem efter hende. 
 "   Desuden er det meget godt at få øvet sig i ikke at blive distraheret.. " Han så tilbage på hende med et stort, drenget smil. Åh han havde det sjovt. 

 Da de endelig nåede kroen, fik han en af hænderne til at dukke op ved siden af døren, så den kunne åbne døren nok op, til at han selv kunne puffe den op med resten af armen. Armen Charlie holdt fast i, løftede Ergin en smule, så hun kunne få hånden til sig. 
 " Damerne først..  " Han sendte hende er charmerende smil.

Havde Charlie brugt bare to sekunder på lige at tænke sig lidt om, ville hun da sagtens kunne tænke sig frem til, at det selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre. Men panikken sad stadig og dominerede hele hendes tankegang, så da hun så Ergins dybt seriøse udtryk, blev hun straks endnu mere nervøs.
"Eh?! Virkelig?! Hvad nu hvis de kommer efter mig og jeg bliver endnu mere nervøs?! De er måske allerede på v... Åh, vent." Midt i sit ordopkast, gik det lige pludselig op for hende.
"Du laver sjov...?" Konstaterede hun lidt spørgende, selvom det egentlig ikke var ment som et spørgsmål. Selvfølgelig lavede han da sjov! Charlie sukkede tung, helt lettet, men kunne samtidig ikke holde den røde farve væk fra kinderne. Ej, hvor var hun dog ekstra pinlig og dum i dag.

Charlie kunne godt fornemme, at Ergin måske ikke var helt tilfreds over hendes løsning, da hun stoppede perlehalskæderne i hans lomme, men med det store tandsmil hun sendte ham, håbede hun på at det ville gøre det lidt bedre.
"Bare rolig, jeg skal nok huske at tage dem op igen," forsikrede hun ham, og hun mente det i øjeblikket, men hun tænkte ikke rigtig over, at det måske ikke blev helt så nemt at huske, når de nåede kroen og rommen. Det store smil forsvandt, så snart hun hørte Ergins næste kommentar. Endnu en kompliment, som hun ikke anede hvad hun skulle sige til! Heldigvis behøvede hun ikke at sige meget, da han så tilbage på hende med flere ord.
"Derhjemme bliver jeg aldrig distraheret," forsøgte hun at forsvare sig, med en lettere fornærmet tone, selvom hun ikke så den mindste smule fornærmet ud. Men det var rigtigt! På skibet var der ellers mange distraheringer, dog ingen i form af den slags hun fik fra Ergin. Nej, det var mere højtråbende, fulde pirater, snorken, bøvser eller andet i den stil. Dem var hun til gengæld også blevet rimelig god til at ignorere.

Som de nåede kroen og Charlie så armen dukke op ved døren, måtte hun lige lægge hovedet lidt på skrå med et undrende blik. Hun havde godt nok set dem før, men det betød ikke, at hun allerede havde vænnet sig til dem, for det var altså ikke nemt. Hun trak armen til sig og forsøgte ikke at smile alt for pigedumt over Ergins charmerende smil, da hun gik ind.
Charlie stilede direkte op til baren, bestilte en billig flaske rom og lagde betalingen. Hun fik to glas med, inden hun hurtigt fandt det første ledige bord og stillede tingene fra sig. Med et bump satte hun sig på den nærmeste stol og med et gonk ramte panden bordet, da hun lænede sig frem.
"Årh, det var hårdt! Gør du det her hver dag?" Spurgte hun helt opgivende mod bordet, med armene dinglende ned mellem benene. Hun hentydede uden tvivl til tyveriet. Det var da en stressende måde at leve på!

 Reaktion fra Charlie fra fantastisk. Næsten bedre end hvad han havde forventet. Som hun begyndte hendes udbrud kunne Ergin ikke holde smilet eller latteren inde, og et stort, leende smil gled over hans ansigt, mens han lo over hende. Da det gik op for hende det ikke var sandt, fadede Ergins latter lidt ud, og blev til et mere mystisk smil. Han trak på skulderne og blinkede med det ene øje til hende. Hun kunne vel selv gætte sig til at det ikke var sandt, men han ville ikke give hende et svar. Det var sjovere hvis hun gik og var lidt usikker. 

 Ergin skulede blot lidt til hende, som hun kommenterede på at hun nok skulle tage dem ud af lommen på ham. 
 " Aja, lad og nu lige se om du kan gøre det. Du kan da passende se om du kan tage dem fra mig, uden jeg opdager det..  " En svagt lusket smil gemte sig det charmerende smil. Det kunne sikkert blive ganske komisk at se hende prøve at tage dem fra hans lomme, især når hun havde fået noget at drikke. Han valgte ikke at kommentere på hun ikke blev distraheret hjemme. Han skulle nok få tid til det senere, og hun skulle helst ikke gå helt i stykker af alle komplimenterne. 

 Ergin så lidt overrasket efter Charlie som hun vadede ind som om hun ejede stedet. Det fik han til at grine lidt. Hun var godt nok en livlig tøs. Han lod hende føre han, og fulgte bare med hende rundt, og satte sig på stolen overfor hende. Han kunne altid sætte sig tættere på hende løbende. Charlies noget så opgivende attitude fik han til at smil skævt, mens han lænede sig tilbage i stolen og strakte sig lidt.
 " Det er sådan jeg får mad og krystaller..  " han tog armene ned igen, og trak lidt på skulderne.
 " Sådan har det næsten altid været..  " et kort øjeblik gled der noget mørkt og dystret gled over hans ansigt. Han rynkede lidt på næsen, og strakte nakken lidt fra side til side, inden han fik rystet tankerne fra sig, det charmerende smil gled over læberne igen. 
 Hænderne dukkede op på bordet og hældte rom op i glassende. Det ene blev skubbet lidt mod Charlie, og det andet blev skubbet helt hen til Ergin.
 " Skål på øvelse gør mester..  " Hånden løftede glasset op, og et smil blev sendt mod Charlie.

Charlie svarede ikke som sådan på Ergins forslag, men smilede bare stort. Jo, hun skulle nok give det et raskt forsøg, at få de halskæder ud af hans lomme og hun var sikker på, at det nok skulle lykkes! Hendes selvtillid fejlede helt bestemt intet, trods hun lige havde bevist hvor dårlig hun var til den slags. Charlie var dog ikke den mindste smule bekymret. Rommen havde hun jo øvet sig længe på at kunne holde i sig og så vidt hun huskede, havde hun endnu ikke fejlet i en eneste ting, når først rommen var røget indenbords. Hun havde bare aldrig tænkt over, at hukommelsen måske fejlede en hel del i samme tilfælde.

Mens Charlie lå halvt ind over bordet og lyttede til Ergins svar, lød der nogle tunge suk fra hende. Hans liv lød direkte uoverskueligt. Så snart hun hørte rommen blive skænket, rettede hun sig op igen.
"Oh..!" Mumlede hun lidt forskrækket over hånden, der skubbede glasset mod hende. Hun tvivlede på, at hun nogensinde ville vænne sig helt til de arme, men hun tøvede ikke med at række ud efter glasset. Hun løftede glasset og forsøgte at smile lige så muntert som før, men lidt opgivende så det da ud.
Der gik kun et kort øjeblik og så var Charlies glas tomt. Selvom det var et problem for hende at drikke meget, var det tydeligvis ikke et problem for hende at drikke hurtigt. Hun fik lige så hurtigt hældt mere i sit glas, kun lige til kanten, og det tømte hun halvt, før hun stillede glasset fra sig.
"Årh, det var godt!" Og tiltrængt efter så stressende en tur på markedspladsen.

Som hun lige lod en hånd glide hen over munden for at tage de dråber af rom der havde sat sig, rettede hun blikket mod Ergin igen og lagde hovedet let på skrå. Der var et eller andet hun havde glemt.
"Uh! Ryk dig lige lidt ud!" Beordrede hun lidt for begejstret, da hun stak hånden i tasken og rejste sig, for at gå lidt vaklende hen mod Ergin. Der skulle ikke meget rom til at få hende til at gå skævt. Idet hun nåede hen ved siden af ham, smed hun tasken på gulvet og selv hvis han ikke havde rykket sig lidt længere ud, svang hun et ben over på den anden side af ham og satte sig på hans skød. De blå bånd, hun havde hevet op fra tasken, rettede hun ud og lagde pænt hen over sit lår.
"Fletninger?" Spurgte hun, nok mest sig selv, som hun tiltede hovedet lidt til siden og studerede Ergins lange hår med et lidt fjernt blik. Så nikkede hun. Ja, fletninger.
Det faldt hende ikke ind at spørge først, men han havde da lov til at sige nej. Ikke at det ville hjælpe meget, for nu sad hun på ham og havde ikke tænkt sig at flytte sig, før hans hår sad fint, med blå bånd i.

 Med en svag hovedrysten over at Charlie blev ved med at blive forskrække over han arme, tog han en god slurk af rommen. Da Charlie bare gav den gas med rommen, løftede han det ene øjenbryn i svag overraskelse over hende. Godt nok havde hun givet udtryk for hun godt kunne lide rom, men det her var ikke hvad han havde regnet med. Ikke at han havde noget i mod det. Piger blev altid lidt nemmere at have med at gøre, når de havde fået noget at drikke. 

 Pludselig begyndte hun at kommandere rundt med hende, og han rynkede panden lidt forvirrende, inden han tømte glasset, satte det på bordet og rykkede stolen en smule tilbage som hun bad om. Et svagt grin slap ud mellem han læber, da han så hvor lidt der skulle til før hun begyndte at blive ustabil på benene. Han havde ellers regnet med hun kunne holde til en hel del, sådan som hun havde udtrykt sig. 
 Armene blev lidt overrasket løftet da hun bare sådan lige, satte sig hen over hans skød, inden til stort, charmerende smil fandt vej til hans læber. Han kunne helt klar bedre lide lettere berusede Charlie. Han lod lod stumperne af begge arme glide op af hendes lår, en anelse ligeglad med at hun var i gang med at planlægge fletninger til ham. Nu havde hun sat sig ovenpå ham, det var alt han behøvede at koncentrere sig om. Ergin lænede sig lidt frem med et skævt smil på læberne, og blikket i Charlies. 
 " Du skulle da bare have sagt, hvis du gerne ville helt tæt på mig..  " hviskede han med en smil. Den ene arm blev ved hendes lår, mens den anden gled lidt op af hendes side.
 "Det behøver du ikke flette mit hår for at få lov til..  " Han løftede begge bryn en smule sigende. 

Charlie var alt for travlt optaget med at nærstudere Ergins hår, da hun forsøgte at blive enig med sig selv om, hvilken frisure han skulle have. Hendes syn var en anelse sløret, så hun lagde slet ikke mærke til det smil han sendte hende. Ellers ville hun ikke kun være lidt rød i kinderne grundet alkohol. Til gengæld lagde hun straks mærke til berøringerne mod hendes lår, som hun straks vendte blikket mod.
Hun følte sig egentlig ikke særlig forulempet, som hun ellers ville have, hvis hun ikke havde været lidt påvirket og opsat på noget andet, men i stedet følte hun sig lidt fornærmet, da han slet ikke ænsede de fine bånd, som hun lige havde lagt mod låret! Hun skyndte sig derfor at tage dem op i hånden, så han ikke fik skubbet dem ned.

Da Charlie rettede blikket mod hans igen, var hun sikker på, at han var kommet tættere på, men hun kunne ikke helt finde ud af om det var ham eller hende selv, der havde flyttet sig. Hun blinkede lidt ekstra, i et lidt forvirret udtryk, lige indtil hun hørte hans ord. Til at begynde med overvejede hun det faktisk, men der gik ikke længe, før hun rystede lidt på hovedet og smilede lidt akavet.
”Ergin altså..! Du er lige så pervers som piraterne derhjemme,” smågrinede hun lidt nervøst. Det var et dårligt forsøg på at skifte lidt emne, for hun var udmærket klar over, at lod hun Ergin blive ved med den slags snak, så ville hun ikke være i stand til at ignorere det. Samtidig forsøgte hun at ignorere hans hænder mod sig.
I stedet gjorde hun sit bedste for at fokusere på hans hår. De blå bånd lagde hun hen over sit eget hoved, for der kunne de jo helt sikkert ikke falde ned fra. Hun fik et helt seriøst udtryk i ansigtet, da hun løftede begge hænder og førte dem om i Ergins nakke, hvor hun delte håret op, dog ikke specielt perfekt. Hun trak den ene halvdel af håret frem og gav sig til at prøve, at dele det op i tre lige store dele. Det gik fint, men tog godt nok lang tid, når man ikke kunne se helt godt.
”Det er altså ikke nemt, når dit hår flytter sig..” Mumlede hun lidt utilfredst, for ifølge hende var det selvfølgelig derfor, det tog så lang tid.

  Ergin betragtede Charlie ganske grundigt, efter han havde smidt sin kommentar. Og ærligtalt blev en ret overrasket over hendes reaktion. At der ikke skulle mere rom til hun blev en anelse mere.. Vovet. Da hun sad og lignede en der faktisk overvejede tilbudet. Øjenbrynene løftede sig lidt overrasket. Ergin kunne selvfølgelig ikke vide om Charlie lagde helt det samme i kommentaren som Ergin, men han synes da bestemt det allerede gik i den rigtig retning. Da hun endelig kom med et svar, kunne han ikke lade hver med at grine. Så hun var faktisk vant til at blive prikket lidt til med perverse kommentarer. Han var ikke i tvivl om han fik prikket lidt til hende, men måske det fungerede bedre med komplimenter. Eller et godt mix. Han trak lidt på skulderne til det, inden han lænede sig lidt tilbage igen, og trak armene til sig, og ellers bare lod hende lege med hans hår. 

 Det var ikke fordi Ergin tit fik fat hår. Faktisk skete det næsten kun når han selv blev lidt træt af det, hvilket ikke skete så tit igen. Han sad dog alligevel pænt stille og lod hende gøre sin ting. Da han begyndte at kede sig lidt, lod han hænderne poppe op på bordet igen, så de kunne hælde rom i glassene igen. Han sad og holdt øje med hænderne, da Charlie brokkede sig over hans hår. Ergin flyttede blikket hen på hende, og grinte svagt.
 " Det må du undskylde.. Har du bedt det om at sidde stille?  " Han sendte hende et drilsk smil, en smule spændt på om hun ville bede håret om at sidde stille. Blikket gled lidt betragtende rundt i hendes ansigt.
 " Ellers kan det være et glas rom mere kan hjælpe på det? Glassene er jo helt fyldte..  " han løftede det ene øjenbryn lidt, og smilte charmerende til hende. Hvis han kunne få noget mere alkohol i hende, ville det sikkert blive meget sjovere for ham!

Charlie fortsatte med sit ihærdige forsøg på at få delt Ergins hår op i de tre totter. Jo længere tid hun brugte på det, jo mere irriteret blev hun over, at det ikke ville som hun ville. Hun blev ved med at tabe et par totter, eller også var hun slet ikke tilfreds med den skæve fordeling. I realiteten var den ikke nær så skæv, som Charlie mente, men det lidt slørede blik hjalp ikke det mindste. Først da hun registrerede Ergins ord, holdt hun pause i sin hår-opgave og så noget så forundret på ham.
"Nårh nej..!" Udbrød hun. Det var da selvfølgelig derfor! Hun lagde hovedet let på skrå og tog en dyb indånding, klar til faktisk at spørge håret, om det ikke godt ville sidde stille. Hun nåede bare ikke at få ordene ud, før et fyldt glas rom blev nævnt. Charlie drejede hovedet så meget hun kunne, for at kunne se glasset og hun så noget uforstående ud.
"Jeg var ellers sikker på, jeg havde drukket det..?" Lød det forvirret fra hende, før hun trak på skuldrene. Det havde hun åbenbart ikke, så hun måtte jo hellere!

Charlie drejede overkroppen lidt med, da hun førte en arm bagud og tog fat om et af glassene, lige meget om det var hans eller hendes eget. Utroligt nok fik hun manøvret det fyldte glas hen foran sig uden at spilde, før hun satte det for munden og hældte det i sig. Endnu engang gik der ikke mange øjeblikke, før glasset var tømt, så hun drejede sig en gang mere, for at stille det fra sig på bordet. Hun var klar til at vende tilbage til Ergins hår, men fik lige øje på flasken, inden hun fik sat sig ordentligt igen.
"Ergin?" Sagde hun overvejende, da hun tog fat i flasken og vendte sig mod ham.
"Jeg tror der er hul i bunden på den... Den er jo næsten tom?" Hun holdt flasken op mellem dem, så Ergin kunne se hvad hun mente. Der var ikke meget tilbage i og så meget havde hun da ikke drukket. Hun havde kun fået et enkelt glas!
Charlie havde ingen fornemmelse af hvor meget hun egentlig havde drukket og tænkte heller ikke over, at glassene egentlig var af okay størrelse. Men for dårligt, det var det altså. Hun havde jo betalt for en hel flaske og hverken hende eller Ergin havde drukket særlig meget. Hun havde jo haft travlt med at pille ved hans hår.
Hun lænede sig lidt længere frem, tættere på Ergin, så hun lettere kunne se hans øjne, og så hendes næsetip lige snittede hans. Hun forsøgte at se helt alvorlig ud og mente selv, at hun klarede det fantastisk, men hun så nok bare mere fuld ud end noget andet.

 Ergin måtte virkelig kæmpe for ikke at bryde ud i grin, da det faktisk virkede til at Charlie gjorde klar til at bede håret om at sidde stille. Han var nødt til at dreje hovedet lidt til siden og se væk fra hende, da det simpelthen var for komisk. Han foldede læberne lidt og rystede ganske svagt på hovedet inden han så tilbage på Charlie, der fuldstændig havde skiftet fokus. Ergin rømmede sig kort for at samle sig lidt, det var jo næsten synd så naiv det pigebarn  var. Han trak på skuldrene til hendes kommentar med rommen.
 " Åbenbart ikke!  " sagde han lettere uvidende, selvom han ganske vel vidste hun allerede havde drukket godt igennem! Ergin betragtede Charlie lidt som hun fik løftet glasset hen til sig, og slugt indholdet, som om det gjaldt hendes liv. Drikke det kunne hun i hvert fald. 

 Eftersom Charlie sad ovenpå ham, kunne han ikke komme til at nå det andet glas. Ikke at han havde voldsomt meget brug for at drikke mere rom. Han kunne sagtens drikke mere det var ikke det, han havde trods alt kun drukket 1½ glas ind til videre, jo. Charlie var vel efterhånden oppe på det dobbelte. Blikket blev flyttet hen på Charlie da hun sagde hans navn, og han brummede kort for at give udtryk for at han lyttede. Blikket flyttede sig hen på flasken, da den kom hen i mellem dem, og han lagde hovedet lidt på skrå.
 "Hmm... Det var da noget værre noget..   " mumlede han tænkende som om han overvejede hvad de skulle gøre. Pludselig kom Charlie noget tættere på, og han kunne ikke holde et charmerende smil tilbage. Jamen dog! Han var ganske udmærket klar over hun ikke lænede sig frem for at kysse ham, men nu hun var så tæt på, kunne han da lige så godt få hende til det, ikke? Derfor løftede han benene en lille bitte smule, bare lige nok til hun ville få lidt overbalance, og tippe det sidste stykke frem, så deres læber mødtes. Hvis ikke Charlie trak sig væk, ville Ergin lukke øjnene og holde kysset.

Charlie nikkede svagt, enig med Ergins svar. Hun forsøgte selv at overveje hvad hun dog skulle gøre ved det. Burde hun klage til krofatter? Hun kunne også bare lade det ligge og købe en ny flaske. Så ville hun muligvis have mistet lidt krystaller, så vidt hun vidste, men ingen anden skade sket.
"Tror du jeg burde sige no-ouh-mh..!" Hun nåede ikke længere, før hun udbrød en overrasket lyd over at få overbalance og en forlængelse af den lyd, da hendes læber ramte Ergins. Hun var ikke helt klar over hvordan hun havde formået at få overbalance og hun havde ikke tid til at finde ud af det.
Tidligere havde Charlie fået røde kinder hver gang Ergin var kommet med en kompliment, men denne gang var det ikke kun kinderne, der var røde. Hele Charlies ansigt havde taget farven til sig. Her var da godt nok også varmt lige pludselig!

Det var egentlig ikke meningen at blive siddende, Charlies første instinkt var at trække sig væk og undskylde, men hun blev siddende, fordi Ergin holdt kysset. Det tog hende lige et øjeblik, før hun endelig begyndte at gengælde det, stadig med flasken holdt op mellem dem. Hun glemte helt at flytte den. Den frie hånd var langsomt på vej mod hans kind, men i samme øjeblik gled det ene blå bånd ned og lagde sig hen over deres næser, så Charlie trak sig med en hurtigt ryst på hovedet og en rynket næse.
Hun vendte straks blikket ned, da båndet faldt ned i Ergins skød og udbrød endnu en overrasket lyd, da det andet bånd fra hovedet nu også gled ned og landede samme sted. Hun løftede det ene øjenbryn og rettede blikket tilbage mod Ergin igen.
"... Hvor kommer de fra?" Spurgte hun undrende og halvt hviskende, som hun tydeligvis både havde glemt, at hun havde lagt dem hen over sit hoved, men også at hun havde hugget dem tidligere. Var hun ikke blevet distraheret af bånd fra himlen, havde hun formentlig fortsat deres kys. Stadig med et noget forvirret blik rettet mod Ergin, satte hun flasken for munden og tog et par slurke.