Charlie forsøgte stadig at hjælpe Amit på benene, ved at trække i det blå bælte, men det var begrænset hvor mange kræfter hun lige kunne lægge i, når hun var så påvirket. Det blev endnu mere begrænset, da hun ikke kunne lade være med at grine over Amits udbrud, fordi det kildede.
"Undskyld." Hun gjorde virkelig hvad hun kunne for at lyde bare lidt alvorlig i sin undskyldning, men latteren havde taget lidt over og det var svært at stoppe igen. Det var heller ikke megen hjælp hun kunne give, da han fik fat i hendes hånd i stedet, men hun følte selv, at hun hev alt hun kunne, indtil han kom op. Idet han hamrede ind i dørkarmen, spærrede Charlie øjnene op og så mindst lige så forskrækket ud som ham, men latteren kom tilbage i samme øjeblik hans gjorde.
Hun nåede lige at skæve mod manden på jorden, inden Amit trak hende med sig indenfor igen. Hun var ikke den mindste smule bekymret for, om den dumme mand ville komme ind igen og beklage sig til hele kroen over, at være blevet slået i jorden og bagefter bestjålet. Dels fordi hun var så fuld, men mest af alt fordi ingen ville tro ham alligevel, hvis han fortalte at meget fulde Amit havde slået ham ud. Derudover var der et helt bord af pirater, der til hver en tid ville vælge at beskytte Charlie og Amit.

Da de nåede ind i krostuen igen, fik Charlie straks øje på de to nye flasker rom på bordet og det var en god blanding af glæde og kvalme, der lagde sig over hende. Mere rom var altid godt! Men den første flaske havde godt nok lagt sig tungt i maven og man kunne godt se på hendes ansigtsudtryk, at hun ikke var helt så meget på toppen, som hun havde været på vej til kroen i første omgang.
"Vores bord tryller rom frem!" Hviskede hun til Amit, noget så fascineret, før de nåede hen til bordet. Det faldt hende ikke ind, at det nok var krofatter, der havde sat dem klar til dem.
"Vinder?! Næ! J-jeg... har rigeligt plads til en.. flaske mere!" Det var løgn, hvilket Amit nok hurtigt ville regne ud, som Charlie stod der og nussede på sin mave med den ene hånd. Hun gjorde bare stadig alt hun kunne, for at holde hovedet højt! Det så jo ikke ud til at Amit overhovedet var tæt på at være færdig med rommen, så det kunne hun jo heller ikke være.

Hun skulle lige til at sætte sig på stolen, der var blevet skubbet så elegant ud til hende, men en forvildet hårtot på Amits hoved, distraherede hende. Hun lænede sig ind over bordet og dermed også Amit, så hun kunne række en hånd op og nå hans hoved.
"Vent... Sådan," smilede hun, idet hun fik rettet den ene, lille hårtot på plads igen. Hun lagde hele hånden mod hans ansigt, så hun lige kunne finde hans næse og prikke til den med en finger, inden hun rettede sig op igen og snuppede den ene flaske.
"Er du klar?" Spurgte hun, så alvorligt hun kunne formå, mens hun fik hevet proppen af flasken. Denne gang gik det da lidt lettere end den første. Der lød et tungt suk fra hende, som hun forsøgte at forberede sig på mere alkohol.
"Jeg er ikke klar... Jeg er klar!" Den første sætning skulle have været en tanke, men Charlie registrerede ikke, at den blev sagt højt, før hun fyrede endnu en løgn af og sagde, at hun var klar. Det var nok mere for at overbevise sig selv om, at det var rigtigt.
Hun satte flasken for munden og tippede den nok til lige at få den første, lille mundfuld ind på tungen. Og så hikkede hun. Den næste, lidt større tår, blev hældt ned i halsen. Og så hikkede hun igen. Nøj, hvor var der meget rom i sådan en flaske!

Amit begyndte med det samme at fnise af Charlie da hun nævnte at deres bord tryllede rom frem. Det var nu en meget sjov tanke, men Amit var stadig ikke helt fuld nok til at tro naivt på det. ”Vores bord er det bedste bord i kroen!” løj han dog til Charlie fordi han fandt det sjovt når hun blev så overrasket som hun var nu. Han begyndte at grine igen over at hun virkelig troede at hun kunne vinde over ham. Han var en mester-alkoholiker! Ingen kunne vinde over ham! Med mindre man selvfølgelig var en ork eller en dværg. For fanden, dværge kunne drikke meget!

Amit gloede grinende på Charlie da hun bøjede sig frem for at flytte på en hårtot. Han rykkede sig ikke væk, men det var fordi han stolede på, at Charlie ikke ville gøre hans hårpragt ondt. Dog kunne han ikke undgå at fnise over hånden der blev langt klodset mod hans ansigt før han blev prikket på næsen. Han gav igen ved at puste hende i ansigtet.

”Du har ingen idé om hvor klar jeg er!” udbrød han med et stort smil. Så snart Charlie begyndte at drikke gjorde Amit det samme. Og det var ikke bare små slurke for ham. Der blev taget indenbords i lange drag til han var nødt til at stoppe for at få luft. Han var efterhånden ret fuld. ”Nååå? Gi’r du op?” han prikkede nu Charlie på næsen.

Mens Charlie forsøgte at kæmpe sig videre med den alt for fyldte flaske, skævede hun lige mod Amit. Åh, han så helt sikkert ud til at klare det meget bedre. I det her tempo, ville hun jo aldrig have en chance for at vinde. Hun tog en dyb indånding, tippede flasken lidt mere og hældte et par ordentlige slurke ned i svælget. Men efter dem, var hun nødt til at stille flasken fra sig på bordet og sætte sig ned igen. Hun lød helt forpustet, som hun lige lukkede øjnene i for at samle sig lidt igen. I samme øjeblik måtte hun også lige tage sig til maven og forsøge at holde alt rommen indenbords, for nu kunne hun altså godt mærke kvalmen.

Da Charlie endelig fik åbnet øjnene og rettet blikket mod Amit igen, så hun helt opgivende ud, men samtidig formåede hun underligt nok stadig at vise stædigheden. Hun havde jo ikke lyst til at give op! Hun havde jo virkelig øvet sig længe og var da helt klart også blevet langt bedre siden sidst Amit var på besøg.
”Hmmh..” Mumlede hun utilfredst, efterfulgt af et hik og en kvalmende bøvs.
”Årh, fint! Du vinder, smuglerkonge!” Sagde hun endelig, da hun mærkede Amits prik mod sin næse. Af ren vane skulle hun lige til at række frem efter flasken igen, men lige så snart hun flyttede på sig, blev kvalmen værre, så hun lænede sig straks helt tilbage på stolen.
”Åh, du skal have en præmie! Hvad vil du have?” Smilede hun stort, klar til at skaffe lige hvad Amit ville have for sin sejr. Det var vel på sin plads, at taberen måtte give vinderen et eller andet.

Amit kastede sine arme op i sejr, spildende rom ud over bordet da Charlie endelig gav op og erklærede ham som vinder. Han tog endnu en stor slurk af sin romflaske, bare for at vise at han stadig ikke var færdig, før han stillede flasken hårdt fra sig på bordet. Den væltede videre ned på gulvet, hvor rom spildte ud af den, men Amit var ligeglad. Han havde vundet, OG han var skidefuld!
"Sådan skal det være! Verden ville være meget sær hvis du vandt over mig," klukkede han mens han åbnede en enkelt knap i sin skjorte. Her var jo lidt varmt.

"En.. En præmie? Til mig? Uuh," Amit lænede sig også tilbage i stolen, men det var for at se sig rundt. Da han fik øje på en kaptajn hvis rivaleri med Charlie's kaptajn var enormt, begyndte han igen at grine, holdende sig for munden. "Jeg ved det nu! Kan du se ham... Ham der?" han pegede over på manden. "Jeg vil have... Hans hat!" 

Charlie fik lidt større øjne i overraskelse, da Amit tog endnu en slurk. Det var da helt utroligt som den mand kunne drikke! Hun ville ellers aldrig selv sige nej til rom og havde heller aldrig gjort det, men lige nu havde hun virkelig brug for en pause. En ting var at sige nej til rom, en helt anden var at kaste alt det man allerede havde indtaget op. Det ville jo være direkte fornærmende!
Charlie nikkede, mens Amit sad og overvejede sin præmie. Hun var fast besluttet på, at han havde fortjent det. Hun fulgte Amits peg mod kaptajnen og straks sukkede hun tungt.
”Åh nej, Amit. Det er jo kaptajn muggen-mås..” Mumlede hun. Hun havde aldrig fået fat i hans navn og selv hvis hun havde, ville hun ikke være i stand til at huske det lige nu. Hun huskede til gengæld tydeligt, at han altid virkede noget så sur. Hun tog en dyb indånding og nikkede så let. Hun havde vel lovet at skaffe Amit en præmie. Hun måtte jo bare spørge kaptajnen pænt om at få hans hat, det skulle nok gå!

Så Charlie rejste sig og vaklede lidt slingrende hen mod kaptajnen og de fem andre pirater fra hans besætning. Hun nåede ikke langt, før hun var ved at skvatte over sine egne ben, men hun væltede ikke, for den bredskuldrede pirat hun væltede ind i, gav hende støtte nok til at blive på benene. Piraten væltede til gengæld ind i en anden mand, som i fuldskab straks blev fornærmet og hamrede en knytnæve ind i den førstes ansigt. Sådan startede Charlie et større slagsmål mellem alle fem pirater og dermed var hendes vej over til kaptajnen også blevet blokeret.
”Arh!” Udbrød hun, da hun ved et uheld blev skubbet til og alligevel endte på gulvet. Hun kunne umuligt bare gå hen og spørge pænt nu, her var alt for meget ballade og hun ville sikkert ende med at komme til skade. I stedet skyndte hun sig at kravle udenom og hen bag kaptajnen. Hun strakte forsigtigt en hånd op og nåede lige at få fat i kanten af hatten og hive den til sig, inden kaptajnen rejste sig og begyndte at råbe ad sine mænd. Han havde formentlig bare troet, at hatten gled af, af sig selv, da han rejste sig så hurtigt.
Charlie satte hatten på hovedet og kravlede så hurtigt hun kunne tilbage til Amit. Hun gemte sig lidt væk ved at blive siddende på gulvet, som hun tog hatten af og rakte den op til ham.
”Her, Amit! Du kan gemme den, indtil vi går! Ellers bliver vi sikkert tvunget til at gå planken ud!” Hun lød lidt panisk, men kun fordi hun var klar over, at kaptajnen helt klart kunne finde på at lade dem gå planken ud, kun for en lille hat. Hun var dog også klar over at Amit langt fra var lige så konfliktsky som hun og muligvis stolt ville vise sin nye hat frem, selvom kaptajnen ville kunne opdage det.