Krystallandet
Rabbit 01.10.2019 00:06
Atlas vidste godt, at der ville være konsekvenser, og han hadede det. Han hadede Marrot for at tvinge ham væk, når han endelig havde fået låst bare en lille smule op for Asad. Det her ville låse Asad igen, Atlas vidste det bare, men der var intet at gøre, og Atlas var klar til at tage kampen hundrede gange igen, hvis det blev nødvendigt.Han sukkede, da Asad trak sig væk, og havde allermest lyst til at holde ham fast. Det gjorde han ikke, men han slap heller ikke velvilligt, selvom han dog til sidst slap sit tag om Asad.
"Jeg var ved at dø af sult," mumlede han og kradsede igennem sit korte, krusede hår. "Marrot var kendt i den by, jeg boede i, for at låne krystaller ud, og... selvom jeg godt vidste, at det var dumt, så lånte jeg af ham. Senere tvang han mig til at arbejde min gæld af. Jeg troede... jeg troede, jeg havde betalt det hele af, inden jeg kom tilbage til Dianthos, og det havde jeg også, men... jeg var åbenbart så god til mit job, at han ikke havde lyst til at undvære mig. Han har gravet i mit liv, fundet frem til dig og Mahir. Før truede han bare med at slå mig ihjel, men nu..." Atlas sukkede igen og gned over sit ansigt. "Jeg kommer ud af det. For alvor. Jeg ved ikke, hvordan endnu, men jeg kommer ud af det. Han skal ikke have magt over mig."
